Snart kommer der en ny epoke i mit liv.
Jeg er ved at være klar til en raskmelding og skal tilbage til ledighed og dermed dagpengesystemmet, men jeg er klar til det.
Det har taget sin tid at komme dertil, men ingen tvivl om, at det har været godt for mig, at der ikke har stået en sagsbehandler og presset på for at få mig igang igen. Jeg har faktisk ikke talt med en sagbehandler siden august måned.
Jeg har oplevet hvordan livsglæden stille og rolig er vendt tilbage, oplevet at få hukommelsen tilbage - slidgigten, ja den er der vel for at blive, men smerten er ved at slippe sit tag og jeg har en mere normal gang på jorden, nu skal jeg lige træne en smule mere, så jeg kan gå op af trappen til min A-kasse, hvis de indkalder mig til et møde - når jeg kan det, så kan jeg også arbejde og det ved jeg, at jeg meget snart kan.
Vi har også lagt en plan for fremtiden, så godt man nu kan det, for hvem ved, hvad dagen den byder på, hvad vores politikkere finder på og hvad jeg selv gør - men med de forudsætninger vi har lige nu, så ved vi, hvad det er vi/jeg vil.
Det hele gør mig godt, jeg finder en indre ro og mere energi - så nu må der gerne blive forår - jeg vil se det spire og gro og nyde det i fulde drag, for det tror jeg på, at jeg kan i år.
søndag den 12. februar 2012
lørdag den 11. februar 2012
Hjemmegående eller karriere
En ven på FB, har delt dette link
http://www.b.dk/kronikker/naar-speltmel-bages
En klumme som handler om et af de store valg her i livet - valget mellem karriere og moderskabet (at være hjemmegående).
Jeg synes, det er en klumme, der giver grund til eftertanke.
Da mine børn var små, valgte jeg at blive dagplejer, fordi jeg så kunne kombinere det at være hjemme og samtidig have et job, men selvfølgelig også fordi jeg gerne vil passe børn.
På et tidspunkt var jeg igen udearbejdende, men kun et år, så fandt vi ud af, at det var for hårdt for hele vores familie, og der rent økonomisk slet ikke var den store fortjeneste på det - så blev jeg hjemmegående - men kun for en kort tid, for så begyndte jeg som dagplejer igen, for jeg var faktisk glad for at arbejde med børn.
Senere, da børnene var kommet i skole blev jeg igen udearbejdende, men kun på deltid. Først da mine børn var konfirmeret begyndte jeg at arbejde i fagforeningen, hvor jeg arbejdede i rigtig rigtig mange timer om ugen og var meget væk hjemmefra på kurser og konferencer.
Jeg synes, at mine børn på det tidspunkt var gamle nok til, at jeg kunne tage det job og prioritere en karriere for mig selv, de havde jo også deres far, som oftest var hjemme, når de kom hjem og som tog mere end sin del af slidet herhjemme i de år.
For en tid siden skulle min nu voksne søn udfylde nogle papirer, hvor han bl.a. skulle skrive om godt og skidt i sin barndom og jeg blev overrasket over, at det, som han kunne finde som værende "træls" var, da jeg begyndte at arbejde i fagforeningen. Han var 15 år, da jeg startede og jeg synes ikke, han havde så stor behov for at jeg var hjemme, han var jo ikke selv så meget hjemme, havde fritidsjob og fritidsinteresser, der skulle passes - men han har alligevel haft et behov for, at jeg havde været mere hjemme og måske haft mere energi, når jeg så var hjemme.
Jeg er ikke af den holdning, at mødre for enhver pris skal være hjemme hos deres børn i dag. Jeg synes, den enkelte familie skal gøre op, hvad der er bedst for dem, men desværre synes jeg ikke altid, de har det økonomiske valg, som den kvinde, der har skrevet ovenstående klumme havde.
Hvis det "kun" var karrieren, mødrene skulle tænke på, var det måske ikke så svært et valg, men vi lever i et samfund, som har indrettet sig på, at det er normen med to fultidsarbejdende forældrer. Der skal være en rimelig bolig, gerne fuldendt fra den dag, de unge mennesker flytter ind, der skal være bil, måske to, der skal være råd til ferie og oplevelser, moderigtig tøj, mobiltelefoner, computerer osv..
Det er jo også dejligt at have alle disse ting, og heldigvis er der rigtig mange, der trives med fuldtidsjob til begge forældre.
Men jeg kan også godt forstå, at der er mange som i dag får stress og deressioner, fordi de gerne vil leve op til alle disse normer, som altså også inbefatter det at være den fuldendte forældre, som iøvrigt også helst lige skal ligne en veltrænet million!
Tænk engang, lige nu snakkes der om, at man skal arbejde mere, at det kan være nødvendigt at "nedlægge" en helligdag eller inddrage feriefridage - alt imens der er masser af børnefamilier, der har brug for mere tid derhjemme og der er masser af arbejdsløse mennesker i vores samfund.
Nå nu er jeg på vej ud af et helt andet spor, det skal jeg ikke i dag :-)
http://www.b.dk/kronikker/naar-speltmel-bages
En klumme som handler om et af de store valg her i livet - valget mellem karriere og moderskabet (at være hjemmegående).
Jeg synes, det er en klumme, der giver grund til eftertanke.
Da mine børn var små, valgte jeg at blive dagplejer, fordi jeg så kunne kombinere det at være hjemme og samtidig have et job, men selvfølgelig også fordi jeg gerne vil passe børn.
På et tidspunkt var jeg igen udearbejdende, men kun et år, så fandt vi ud af, at det var for hårdt for hele vores familie, og der rent økonomisk slet ikke var den store fortjeneste på det - så blev jeg hjemmegående - men kun for en kort tid, for så begyndte jeg som dagplejer igen, for jeg var faktisk glad for at arbejde med børn.
Senere, da børnene var kommet i skole blev jeg igen udearbejdende, men kun på deltid. Først da mine børn var konfirmeret begyndte jeg at arbejde i fagforeningen, hvor jeg arbejdede i rigtig rigtig mange timer om ugen og var meget væk hjemmefra på kurser og konferencer.
Jeg synes, at mine børn på det tidspunkt var gamle nok til, at jeg kunne tage det job og prioritere en karriere for mig selv, de havde jo også deres far, som oftest var hjemme, når de kom hjem og som tog mere end sin del af slidet herhjemme i de år.
For en tid siden skulle min nu voksne søn udfylde nogle papirer, hvor han bl.a. skulle skrive om godt og skidt i sin barndom og jeg blev overrasket over, at det, som han kunne finde som værende "træls" var, da jeg begyndte at arbejde i fagforeningen. Han var 15 år, da jeg startede og jeg synes ikke, han havde så stor behov for at jeg var hjemme, han var jo ikke selv så meget hjemme, havde fritidsjob og fritidsinteresser, der skulle passes - men han har alligevel haft et behov for, at jeg havde været mere hjemme og måske haft mere energi, når jeg så var hjemme.
Jeg er ikke af den holdning, at mødre for enhver pris skal være hjemme hos deres børn i dag. Jeg synes, den enkelte familie skal gøre op, hvad der er bedst for dem, men desværre synes jeg ikke altid, de har det økonomiske valg, som den kvinde, der har skrevet ovenstående klumme havde.
Hvis det "kun" var karrieren, mødrene skulle tænke på, var det måske ikke så svært et valg, men vi lever i et samfund, som har indrettet sig på, at det er normen med to fultidsarbejdende forældrer. Der skal være en rimelig bolig, gerne fuldendt fra den dag, de unge mennesker flytter ind, der skal være bil, måske to, der skal være råd til ferie og oplevelser, moderigtig tøj, mobiltelefoner, computerer osv..
Det er jo også dejligt at have alle disse ting, og heldigvis er der rigtig mange, der trives med fuldtidsjob til begge forældre.
Men jeg kan også godt forstå, at der er mange som i dag får stress og deressioner, fordi de gerne vil leve op til alle disse normer, som altså også inbefatter det at være den fuldendte forældre, som iøvrigt også helst lige skal ligne en veltrænet million!
Tænk engang, lige nu snakkes der om, at man skal arbejde mere, at det kan være nødvendigt at "nedlægge" en helligdag eller inddrage feriefridage - alt imens der er masser af børnefamilier, der har brug for mere tid derhjemme og der er masser af arbejdsløse mennesker i vores samfund.
Nå nu er jeg på vej ud af et helt andet spor, det skal jeg ikke i dag :-)
torsdag den 9. februar 2012
Forunderlige verden
I dag har jeg haft en af de store oplevelser her i livet - det er nu 3. gang det sker, men lige forunderligt hver gang - jeg har set mit 3. barnebarn svømme rundt i sin mors mave :-)
Da jeg fik mine børn, blev man ikke scannet, så første gang jeg fik lov at opleve en scanning, var da Laura var på vej - jeg fik også lov, da Nana lå i sin mors mave og så igen i dag, hvor min datter og svigersøn var så søde at spørge, om jeg vil med :-)
Jeg fascineres lige meget hver gang - det er helt utroligt, hvad de kan finde ud af at se derinde i moderens mave - et fint velskabt drengefoster, der har de rette mål til det antal uger, som svangerskabet er - så nu skal der snart gang i drenge-farverne :-)
Jeg fik et nøgle garn mere til cirkelinekjolen, nu må vi se, hvordan det kommer til at se ud, for det er ikke samme partinr..
Nu skal jeg altså se "Rita" på TV2
Da jeg fik mine børn, blev man ikke scannet, så første gang jeg fik lov at opleve en scanning, var da Laura var på vej - jeg fik også lov, da Nana lå i sin mors mave og så igen i dag, hvor min datter og svigersøn var så søde at spørge, om jeg vil med :-)
Jeg fascineres lige meget hver gang - det er helt utroligt, hvad de kan finde ud af at se derinde i moderens mave - et fint velskabt drengefoster, der har de rette mål til det antal uger, som svangerskabet er - så nu skal der snart gang i drenge-farverne :-)
Jeg fik et nøgle garn mere til cirkelinekjolen, nu må vi se, hvordan det kommer til at se ud, for det er ikke samme partinr..
Nu skal jeg altså se "Rita" på TV2
onsdag den 8. februar 2012
Ikke garn nok
Øv - jeg mangler lige at strikke indtagningen i det sidste raglanærme på cirkelinekjolen og så er der ikke mere garn :-(
Det er altså rigtig dumt, når nu det er et halvt år siden, jeg købte garnet. Jeg købte den mængde, der var angivet i opskriften, men jeg strikker jo heller ikke goblin, som der står, måske er det derfor, men på den anden side, så har jeg lavet en sort kant ved ærmerne, som efter opskriften skulle have været rød!
Jeg har egentlig lyst til lige at strikke et stykke sort i, men så bliver det jo ikke en "rigtig" cirkelinekjole, så nu venter vi lige og ser, om vi kan få et nøgle garn i morgen, når jeg alligevel skal med datteren til Randers.
Så nu vil jeg gå hen og finde rester fra mit grannystribes tæppe og begynde at hækle nogle "klatter" til nye sofapuder.
Det er altså rigtig dumt, når nu det er et halvt år siden, jeg købte garnet. Jeg købte den mængde, der var angivet i opskriften, men jeg strikker jo heller ikke goblin, som der står, måske er det derfor, men på den anden side, så har jeg lavet en sort kant ved ærmerne, som efter opskriften skulle have været rød!
Jeg har egentlig lyst til lige at strikke et stykke sort i, men så bliver det jo ikke en "rigtig" cirkelinekjole, så nu venter vi lige og ser, om vi kan få et nøgle garn i morgen, når jeg alligevel skal med datteren til Randers.
Så nu vil jeg gå hen og finde rester fra mit grannystribes tæppe og begynde at hækle nogle "klatter" til nye sofapuder.
tirsdag den 7. februar 2012
Plast eller porcelæn !!
Jeg har været tidligt oppe i dag - jeg skulle nemlig til tandlæge.
Tænk min bil, den vil ikke starte - den er kun et par år gammel og står i garage, godt nok uden port i, men Stauns gamle peugot partner, som står ude, den startede uden problemer, heldigvis må jeg da sige, den skulle så lige skrælles fri for frost på ruderne og det tog jo lidt tid, så tandlægen måtte have besked om, at jeg altså var på vej.
Åhh - jeg har efterhånden udskudt en beslutning om plast eller krone i nogle kindtænder ret så længe, og nu går den ikke længere, en af fyldningerne skal altså skiftes, fordi den er revnet - tandlægen anbefaler klart en krone, rundt regnet 5500 kr. - jeg vil helst nøjes med en plastfyldning til den halve pris, men hvad er nu det klogeste???
Tandlægen er vel den klogeste på dette, og som han siger til mig, så kommer han til at tjene mest, hvis jeg vælger plastfyldningen, for den holder ikke i længden, men der vil også være en stor risiko for, at tanden så er blevet for ringe til at der kan sættes en krone på den!!!
Jeg kan godt få en billigere kinesisk krone på, men jeg kunne godt høre, at kvaliteten heller ikke er den samme og holder den så ikke, ja så koster det igen.
Grunden til jeg er sådan i tvivl er nok, at min gamle tandlæge var begyndt at skifte mine sølvplomber ud med plast og aftalen var, at hun tog en hver gang - men så holdt hun op efter ca. 30 år. Jeg er fortsat i samme klinik, men har hidtil haft 2 tandlæger, som er rejst igen og nu var det så mit første besøgt hos ham, der overtog klinikken, for han rejser forhåbentlig ikke igen.
Det betyder jo, at jeg ikke har opbygget en tillid til de her nye mennesker, som altså alle tre er kommet med samme forslag om, at det skal være kroner - den ene har dog lavet en plastfyldning på et tidspunkt, hvor en stor sølvplombe faldt ud og indtil videre holder den fint, men den er altså også kun 2 år gammel.
Ja, der er dømt tænketank et par dage.
Staun slap ikke så billigt om ved omgangssygen, han har været syg hele natten og ligger nu oppe i sin seng.
Tænk min bil, den vil ikke starte - den er kun et par år gammel og står i garage, godt nok uden port i, men Stauns gamle peugot partner, som står ude, den startede uden problemer, heldigvis må jeg da sige, den skulle så lige skrælles fri for frost på ruderne og det tog jo lidt tid, så tandlægen måtte have besked om, at jeg altså var på vej.
Åhh - jeg har efterhånden udskudt en beslutning om plast eller krone i nogle kindtænder ret så længe, og nu går den ikke længere, en af fyldningerne skal altså skiftes, fordi den er revnet - tandlægen anbefaler klart en krone, rundt regnet 5500 kr. - jeg vil helst nøjes med en plastfyldning til den halve pris, men hvad er nu det klogeste???
Tandlægen er vel den klogeste på dette, og som han siger til mig, så kommer han til at tjene mest, hvis jeg vælger plastfyldningen, for den holder ikke i længden, men der vil også være en stor risiko for, at tanden så er blevet for ringe til at der kan sættes en krone på den!!!
Jeg kan godt få en billigere kinesisk krone på, men jeg kunne godt høre, at kvaliteten heller ikke er den samme og holder den så ikke, ja så koster det igen.
Grunden til jeg er sådan i tvivl er nok, at min gamle tandlæge var begyndt at skifte mine sølvplomber ud med plast og aftalen var, at hun tog en hver gang - men så holdt hun op efter ca. 30 år. Jeg er fortsat i samme klinik, men har hidtil haft 2 tandlæger, som er rejst igen og nu var det så mit første besøgt hos ham, der overtog klinikken, for han rejser forhåbentlig ikke igen.
Det betyder jo, at jeg ikke har opbygget en tillid til de her nye mennesker, som altså alle tre er kommet med samme forslag om, at det skal være kroner - den ene har dog lavet en plastfyldning på et tidspunkt, hvor en stor sølvplombe faldt ud og indtil videre holder den fint, men den er altså også kun 2 år gammel.
Ja, der er dømt tænketank et par dage.
Staun slap ikke så billigt om ved omgangssygen, han har været syg hele natten og ligger nu oppe i sin seng.
mandag den 6. februar 2012
Så er jeg opretstående igen
Så er jeg her igen - har været ramt af omgangssyge - pu-ha det er godt, at det er så sjældent, at jeg kaster op.
Torsdag eftermiddag hentede jeg Nana i dagpleje og havde hende et par timer. Om onsdagen havde hun haft tynd mave, men fejlede intet torsdag - altå ikke før om aftenen, da hun var kommet i seng, så kastede hun op, så jeg troede da ikke, hun havde smittet mig!
Fredag var svigersønnen og dagplejemoderen også ramt, natten til lørdag startede jeg så - Staun slap lidt billigere, han nøjes med at sidde på toilettet lørdag aften. Mærkværdigvis ser det ud til at Nana's mor slap fri.
Altså en weekend, hvor det meste af tiden er tilbragt i sengen - vi skulle have haft svigerinden og svogeren til aftensmad lørdag, det måtte selvfølgelig aflyses.
I dag får vi logerende - Laura har en kanin, den hedder Ymer og den bor i deres garage om vinteren, men den fryser, så nu må den bo i vores fyrrum indtil frosten fortager sig igen.
Torsdag eftermiddag hentede jeg Nana i dagpleje og havde hende et par timer. Om onsdagen havde hun haft tynd mave, men fejlede intet torsdag - altå ikke før om aftenen, da hun var kommet i seng, så kastede hun op, så jeg troede da ikke, hun havde smittet mig!
Fredag var svigersønnen og dagplejemoderen også ramt, natten til lørdag startede jeg så - Staun slap lidt billigere, han nøjes med at sidde på toilettet lørdag aften. Mærkværdigvis ser det ud til at Nana's mor slap fri.
Altså en weekend, hvor det meste af tiden er tilbragt i sengen - vi skulle have haft svigerinden og svogeren til aftensmad lørdag, det måtte selvfølgelig aflyses.
I dag får vi logerende - Laura har en kanin, den hedder Ymer og den bor i deres garage om vinteren, men den fryser, så nu må den bo i vores fyrrum indtil frosten fortager sig igen.
torsdag den 2. februar 2012
Give Away hos Bettekun
Det sker ikke så tit, at jeg deltager i en Give Away - fordi jeg endnu ikke selv er klar til at lave GiveAway - men denne her hos Bettekun, den er jeg da nødt til at lægge lodder ind til.
Iøvrigt en rigtig hyggelig lille butik med dejlige ting :-)
onsdag den 1. februar 2012
Motionscentret og mig
Jeg har været i motionscentret i dag - et forholdsvis lille sted, hvor der ikke kommer så mange om formiddagen og det nyder jeg.For år tilbage, havde jeg aldrig troet, at jeg kom til at befinde mig godt sådan et sted, men det gør jeg faktisk.
Da jeg i 2003/04 havde stress, var min kondition ekstrem elendig og sammenholdt med min store overvægt, så fik jeg bevilliget motion på recept. Tro nu endelig ikke det var billigt, for man betaler altså alligevel, men det betød, at jeg kunne starte op hos fysioterapeuten, som så vejledte mig og var det ikke sket, så tror jeg aldrig, jeg var nået i motionscentret.
I den periode tabte jeg næsten ingeting på vægten, men det gjorde jeg i omkreds og der kom med tiden også resultater på vægten.
Efter en lang periode i fysioterapeutens træningslokale, begyndte jeg i det lokale motionscenter. Jeg var der meget ofte og mærkede en mærkbar forandring i min fysiske tilstand og på vægten.
I 2007 forstuvede jeg så en fod og gik helt i stå. Jeg forsøgte gang på gang at komme igang igen, men der kom hele tiden noget i vejen, for at jeg fik et ordentlig forløb igen. Min fysiske tilstand blev gradvis dårligere igen og vægten steg mærkbart, hvilket bestemt ikke blev bedre, da jeg omkring årsskiftet 2009/2010 fik en depression - jeg sad nærmest klistret til en stol herhjemme i mere end et halvt år.
I efteråret kom jeg på et kursusforløb for stress- og depressionsramte, hvor størstedelen af undervisningen var motion. Det glædede jeg mig faktisk til, men jeg fik konstanteret slidgigt i hoften lige inden starten af kurset, og jeg fik ikke den optimale start.
Jeg kunne slet ikke være med, men det blev sådan, at jeg måtte gå i motionscenter, når de andre lavede andre former for motion, og det var ganske godt for mig, men har nok været lige hårdt nok.
Jeg fortsatte i det lokale motionscentret en kort tid efter ophør af kurset, men så blev slidgigten igen rigtig slem. Jeg kunne simpelthen ikke holde til det.
Nu har jeg i næsten 2 mdr. gået til fysioterapeut og fået behandling for min slidgigt, det hjælper og jeg er igen igang i motionscentret og jeg nyder at være der, når altså jeg får mig møvet ud af døren :-)
Fysioterapeuten er i baghånden til at holde igen for mig, for selv om jeg ikke er af de skrappeste i motionscenteret og jeg til enhver tid vil sige, at jeg ikke ejer et konkurrence-gen, så har jeg altså en konkurrence med mig selv og vil meget gerne lægge på det niveau, som jeg gjorde, da det kørte bedst for mig - MEN DET KAN JEG ALTSÅ IKKE KLARE LIGE NU - det må jeg jo erkende.
Så lige nu er det ca. 1 gang om ugen og med mindst mulig belastning på maskinerne, max 4 min. ad gangen i lavt tempo på cykel og lige så på løbebåndet og der er ting, som jeg altså slet ikke gør for tiden.
Imellem mine besøg i motionscentret er jeg ved fysioterapeuten.
Ingen tvivl om, at det hjælper, men det tager sin tid.
Da jeg i 2003/04 havde stress, var min kondition ekstrem elendig og sammenholdt med min store overvægt, så fik jeg bevilliget motion på recept. Tro nu endelig ikke det var billigt, for man betaler altså alligevel, men det betød, at jeg kunne starte op hos fysioterapeuten, som så vejledte mig og var det ikke sket, så tror jeg aldrig, jeg var nået i motionscentret.
I den periode tabte jeg næsten ingeting på vægten, men det gjorde jeg i omkreds og der kom med tiden også resultater på vægten.
Efter en lang periode i fysioterapeutens træningslokale, begyndte jeg i det lokale motionscenter. Jeg var der meget ofte og mærkede en mærkbar forandring i min fysiske tilstand og på vægten.
I 2007 forstuvede jeg så en fod og gik helt i stå. Jeg forsøgte gang på gang at komme igang igen, men der kom hele tiden noget i vejen, for at jeg fik et ordentlig forløb igen. Min fysiske tilstand blev gradvis dårligere igen og vægten steg mærkbart, hvilket bestemt ikke blev bedre, da jeg omkring årsskiftet 2009/2010 fik en depression - jeg sad nærmest klistret til en stol herhjemme i mere end et halvt år.
I efteråret kom jeg på et kursusforløb for stress- og depressionsramte, hvor størstedelen af undervisningen var motion. Det glædede jeg mig faktisk til, men jeg fik konstanteret slidgigt i hoften lige inden starten af kurset, og jeg fik ikke den optimale start.
Jeg kunne slet ikke være med, men det blev sådan, at jeg måtte gå i motionscenter, når de andre lavede andre former for motion, og det var ganske godt for mig, men har nok været lige hårdt nok.
Jeg fortsatte i det lokale motionscentret en kort tid efter ophør af kurset, men så blev slidgigten igen rigtig slem. Jeg kunne simpelthen ikke holde til det.
Nu har jeg i næsten 2 mdr. gået til fysioterapeut og fået behandling for min slidgigt, det hjælper og jeg er igen igang i motionscentret og jeg nyder at være der, når altså jeg får mig møvet ud af døren :-)
Fysioterapeuten er i baghånden til at holde igen for mig, for selv om jeg ikke er af de skrappeste i motionscenteret og jeg til enhver tid vil sige, at jeg ikke ejer et konkurrence-gen, så har jeg altså en konkurrence med mig selv og vil meget gerne lægge på det niveau, som jeg gjorde, da det kørte bedst for mig - MEN DET KAN JEG ALTSÅ IKKE KLARE LIGE NU - det må jeg jo erkende.
Så lige nu er det ca. 1 gang om ugen og med mindst mulig belastning på maskinerne, max 4 min. ad gangen i lavt tempo på cykel og lige så på løbebåndet og der er ting, som jeg altså slet ikke gør for tiden.
Imellem mine besøg i motionscentret er jeg ved fysioterapeuten.
Ingen tvivl om, at det hjælper, men det tager sin tid.
mandag den 30. januar 2012
Dagen i dag
Ja, det er en af de dage, vi bør nyde, men som bestemt ikke er af de nemme.
Sønnen har fødseldag i dag.
Vi fejrede ham igår og havde en dejlig dag. I dag, skal vi så sende ham afsted til Afghanistan.
Sønnen har fødseldag i dag.
Vi fejrede ham igår og havde en dejlig dag. I dag, skal vi så sende ham afsted til Afghanistan.
Han er konstabel og arbejder til hverdag som mekaniker på kassernen i Skive - et job, som han trives med, men der følger så lige de her udsendelser med, som vi pårørerende har svært ved at vænne os til. Denne gang forstår Laura, at han skal afsted og vi skal være med til, at denne tid kommer til at fungere optimalt for hende og vores svigerdatter.
Det er 5. gang, han skal udsendes, men første gang til Afghanistan - jeg er glad for, at han har været ude før, at vi kender turen - vi ved, der kommer en hverdag, som kommer til at fungere og lige pludselig, så er det forår og han er hjemme igen.
Jeg synes Forsvaret gør en god indsats for at forberede os pårørende til udsendelsen og holde os orinteret undervejs, og han er "kun" afsted 3 mdr. af gangen, og hans job er at reparere køretøjer inde i lejeren - så vi skal slet ikke beklage os.
søndag den 29. januar 2012
Afdansningsbal og 30-års fødselsdag
Vi har bare en travl men hyggelig weekend.Fredag aften var vi til afdansningsbal med Laura.
Det var rigtig hyggeligt, Oldemor og Laura's Bedste var også med.
Jeg var ikke så heldig med billederne af Laura og jeg har måtte bekære dem, for man lægger jo ikke billeder ud på nettet af nogen, man ikke kender så godt.
Her er hun, da de tog opstilling til indgangsmarch og neden under med sin Bedste, da hun havde danset så meget, at hun var nødt til at have noget tøj af, fordi hun altså sådan svedte.
Behagelig danselærer, hun har haft i år og han havde bare et godt tag på børnene. Men det er da utrolig hvor få drenge, der går til dans - kære mødrer få da lært jeres drenge at danse, hvad skal pigerne ellers bruge deres lærdom til!
Jeg fik også lige chancen for at nappe et billede af far og søn i profil:-)
Igår stod den så på 30-års fødselsdag hos min niece. Det blev holdt hjemme hos min søster - rigtig hyggeligt med masser af dejlig mad.
Niecen har en lille cairn terrier, den er ikke et år endnu, så den er rigtig sød og så er den jo stadig meget legesyg og slet ikke vant til så mange mennesker og heller ikke børn, så Laura og Nana havde deres sag for, men det havde den da også - hold da op, den var træt, da børnene tog hjem :-)
Hun skulle jo have en gave og hun havde egentlig ikke så mange ønsker, men et af dem var Verner Panton lamper, gerne brugte - det kunne vi ikke rigtig klare, men jeg havde en gammel efterligning til at stå på loftet, så den blev pyntet lidt og pakket ind og så fik hun penge, så må hun selv ud at købe.
Hun fik ikke et pebertræ, men en peberlampe :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)