Søg i denne blog

tirsdag den 20. januar 2015

En lille snemand .....

 - Ja sådan en har set dagens lys her i dag - ikke udenfor, den er fremkommet ved hjælp af en hæklenål og noget garn :) 

Laura har fået sin første dagbog, og det er jo en lille bitte nøgle, der hører til sådan en og den skal man godt nok  passe på  :)

Forleden fik hun en nøglesnor og der snakkede vi så om, at hun gerne vil have et lille nøglevedhæng til den her dagbognøgle - jeg foreslog, at jeg i stedet for bare at hækle en mini nøglesnor hæklede en lille ting, og hun synes selv, at det skulle være en snemand - 
Nå jamen så måtte jeg lige tænke snemand i miniformat :) 

Den kom til at se sådan her ud 

Her kommer opskriften -  hvis nogen skulle få lyst

Den er 5 cm høj, hæklet i bomuldsgarn 8/4 med hæklenål nr. 2.
Forkortelser :
fm = fastmasker
km = kædemasker
lm = luftmasker
omg= omgang
Jeg har hæklet 4 cirkler - 

Alle 4 cirkler er startet med en magisk ring med 4 fm = 1. omg.
2. omg.     2fm i hver fm = 8 fm
3. omg      2 fm i hver 3. fm = 12 fm

4. omg. (kun på de to cirkler til kroppen) 2 fm i hver 4. fm = 16 fm.

Herefter har jeg hæklet en omg med km på bagsiden, vendt og hæklet en omg km på forsiden - på en hovedcirkel og en kropcirkel.
De andre to cirkler har jeg afsluttet efter henholdsvis 3. og 4. omg.

Så har jeg syet en næse på den ene cirkel til hovedet, jeg har lavet nogle knude-sting (noget hjemmegjort noget, jeg ikke kan forklare mig ud af), så der blev en lille dut.
Øjnene er bare et enkelt sting. 
Herefter har jeg hæklet cirklerne sammen to og to med km i yderste fm i bagstykket og i km på forstykket. På den måde får den en god fast kant, så den ikke bukker sammen.

Så har jeg hæklet et halstørklæde 33 lm og km tilbage. 
Halstørklædet er syet fast under den bundne knuden og ovre på bagsiden, med en god lang snor, som nøglen blev bundet i og så syede jeg "knudesting"  - jeg aner ikke, om stingene hedder sådan, men jeg har syet omkring snoren, så der danner sig en knude for hver sting - på den måde bliver der en god stærk snor mellem nøgle og snemand.