Søg i denne blog

mandag den 26. maj 2014

Slanke-proces - snak

I får lige lidt slanke-snak i dag - jeg har skrevet om alle de festligheder, vi har været til den sidste tid, og måske er der nogle læsere, der sidder med en tanke om, hvordan pokker jeg har klaret min slankekur med 2 konfirmationer og 3 fødselsdage på 2 uger.

Jeg klarede ikke at tabe mig, men jeg er tilbage ved udgangspunktet.
Jeg klarer ikke at tabe mig i sådan en periode, jeg har haft en kurve, der kører op og ned, men indenfor et kilo, ja faktisk var det kun en enkelt dag, vægten røg et helt kilo i vejret, ellers har det svinget med op til 600 gr..
I dag er jeg på samme vægt, som jeg var for 17 dage siden.

Jeg har en fornemmelse af, at langt de fleste, der er igang med et vægttab vil være rigtig trætte af sådan en situation. Jeg skal da heller ikke sige mig helt fri, men med den måde, jeg har valgt at tabe mig, så er jeg tilfreds.
Jeg har smagt det, der blev serveret - jeg har taget mad på min tallerken, så jeg vidste, jeg kunne tillade mig at tage to gange - ja, nogen vil måske tænke, at det ikke var godt nok, når jeg nu ikke har tabt mig - men det er godt nok for mig, for jeg har ikke været sulten eller følt mig snydt - jeg har ikke været "faldet i" og skulle "op på hesten" igen.

Sådan her forsøger jeg at tabe mig
Jeg har tidligere skrevet noget om min metode og mål HER - her kommer lige en lille update.
Jeg har valgt, at jeg skal tabe mig på en forholdsvis almindelig kost, en kost, hvor intet er forbudt.
Jeg har et mål, ikke nødvendigvis det endelige, jeg har en ide om en tidsperiode, men den er fleksibel, netop fordi jeg ikke vil hoppe på den vogn igen, at jeg i en situation, som den her med så mange festligheder, vil føle, at jeg er faldet i og skal op på hesten igen.

Mit udgangspunkt er et gennemsnitlig tab på 500 gr om ugen - det har kørt rigtig fint, ja faktisk har det været 600 gr indtil for 3 uger siden, nu lige er det røget lidt under de 500 gr., men ikke mere end det bør kunne indhentes de næste par uger.

"Hjælperedskaber"
Jeg har tidligere skrevet om mine "cyper-veninder" og nogle kloge ord fra BS HER
Desuden har jeg en App på min mobil, der har været til stor gavn. Den hedder Lifesum, det har tidligere heddet ShapeUp.
Jeg tæller kalorier og har vejet min mad i en lang periode, fundet frem til, hvor meget det forskellige gav i kalorier og hvordan ernæringstallene var fordelt - nu tjekker jeg bare engang imellem, for lige at sikre mig, at jeg ikke overspiser.

Hvorfor nu denne måde
Det er et langtidsprojekt jeg har sat i værk, derfor skal det være noget, jeg kan holde ud.
Jeg har fundet ud af, at hvis jeg tillader mig selv at smage på tingene, så har jeg ikke den kolossale trang til et eller andet - for jeg har jo fået og jeg kan jo bare spise det igen, når jeg vil.

Det lyder måske nemt, men jeg vil ikke sige, at det er nemt, for jeg skal have hovedet med hele tiden.
Jeg tænker, at det måske er nemmere at være på en eller anden kur, hvor man har fået sat begrænsninger for, hvad og hvor meget man må spise.
Men en eller anden kur har jo aldrig haft den ultimative virkning for mig. Det er ikke lykkedes mig at nå i mål og jeg har taget det hele på og lidt til igen hver gang.

Jeg tror måske det hele er lidt bagvendt for mit vedkommende - for jeg er nærmest startet med det, som man på nogle kure kalder stabilisering, noget man gør, når man er nået i mål.
Det har jeg skrevet noget om HER .

Kort sagt - det går langsomt, men det virker stadig, det er til at leve med, jeg har ikke dårlig samvittighed,  jeg skal ikke have mig selv hevet op på hesten igen, den ene gang efter den anden, for jeg er ikke faldet ned :)

Når jeg tænker på B.S. Christiansen's ord 
"hvad vil du med resten af dit liv"
 - så vil jeg svare,
 jeg vil leve livet og
 jeg vil have kvalitet i det.

Jeg har meget kvalitet i mit liv, men jeg har en overvægt, der hindrer min i nogle ting, som jeg også gerne vil, så den overvægt må jeg gøre noget ved og den tanke driver værket. 







søndag den 25. maj 2014

Så var der også lige en farmor-dag

Laura går jo i skole nu og kan ikke bare sådan lige komme en dag i ugen længere, og for ikke længe siden, synes hun altså, at hun trængte til en dag alene med sin farmor.
Det er jo dejligt, når hun melder sådan ud, så vi havde aftalt, at hun skulle hentes fra skole i fredags, men hun havde haft lidt feber, så hun var slet ikke i skole, men heller ikke mere skidt, end hun kunne komme herover om formiddagen.

Laura nyder, at hun kan få lov at sidde i sofaen og se TV, spille på sin tablet, tegne og hvad der nu falder hende ind og at hun også får serveret sin frokost der :)
Ind imellem sætter jeg mig og kigger med på det, hun laver, og så får vi en lille snak om det - det er ret hyggeligt, for sådan en snak kan jo udvikle sig i mange retninger - når man snakker med en 7-årig.

Vi skulle også lige have lavet et kort til oldemor, hun har haft fødselsdag, men den skulle fejres lørdag - så Laura blev sat i sving
Vi printede billeder ud og Laura klippede og klistrede og skrev

Det blev et rigtig fint kort 


Sådan gik eftermiddagen med lidt af hvert, og da vi nærmede os aften, vil Laura gerne blive og spise, og selvfølgelig måtte hun bestemme, hvad vi skulle spise, for der var kun hende og mig. Første forslag var "kineseren" - det er en restaurant i Hobro - øhhh det var lige vildt nok for farmor den dag, nå men så vil hun altså gerne på MacD - OK, det var lidt mere "spiseligt" for farmor den dag. 

Det var rigtig hyggeligt bare os to

Laura glæder sig helt sikkert til vi skal på ferie i Østrig og igår fik hun en opgave, hun skal kan bestille en lille cola på tysk - Ein kleine cola - det skal hun øve på indtil næste gang vi ses, for når hun kan huske det, så kan hun få en ny lille opgave :) 
Hun vil nu også godt vide, hvad en stor cola hedder :D

onsdag den 21. maj 2014

Bedsteforældredag i dagplejen og hjemlig hygge med Emil

I dag og har min mor og mig været til Bedsteforældre-dag i dagplejen sammen med Emil.
Ja, ja Olde-forældre måtte også gerne komme :)

Det var rigtig hyggeligt - men Emil troede nu, at vi skulle hjem, da vi kom - men vi fik ham da overbevist om, at vi lige skulle spise boller inden - for dagplejerne havde bagt boller og lavet kaffe til os.

Det er godt nok rigtig mange år siden, at jeg var dagplejer, jeg stoppede i 1987 - dengang havde vi børn fra 0-10 år - i dag er de fra 0-3 år, så dagplejerne er godt nok spændt for med sådan en flok små børn, men man kan jo tydelig se, at de er vant til det.
De kan både farve med de lidt større børn, holde øje med dem, der bygger lego og sørge for at skifte en blev, alt mens de havde tid at få en lille hygge snak med os - hatten af for dagplejerne  og tak for en dejlig formiddag.

Emil kom med hjem og jeg skal da lige love for han hyggede sig - han havde jo alle køretøjerne for sig selv






















Ind imellem kom han lige forbi bænken, hvor mormor ventede med en bid rugbrød og mælk dertil








tirsdag den 20. maj 2014

En handy-mand og en billig potte til citrontræet

Måske er der nogen, der husker, at jeg skrev, at jeg skulle have en ny potte til mit citrontræ, og en del af den, skulle være min Mors dags gave.

Nu har jeg fået en ny potte - men det er ikke Mor's dags gave - så den har jeg stadig til gode og tror nu, det bliver en ridderspore til mit staudebed.

Her er min nye potte
Den har gemalen lavet til mig :) 

Han kom omkring nogle store plastik-potter med underskåle - og tænkte, at han måske kunne få mig til at hoppe på den, for det var billigt 29 kr og så vejer den jo ikke noget, når den skal flyttes rundt med - hæhæ , den gik ikke, man sætter da ikke sit citrontræ, som er slæbt med hjem fra Italien og passet og plejet, ja der er sågar lavet "orangeri", for at det kan overvintre, det sætter man da ikke i en plastik-potte -- eller gør man!!!

Jo, jo plastikpotten står bag - brædderne har gemalen selv banket fast omkring den og har så fundet en plastikbeholder, som han har skåret den grå ring ud af, og ringen holder nu brædderne på plads. 

Den er godkendt 
fra både den ene og anden side :) 

mandag den 19. maj 2014

Dage fyldt med festligheder

Vi har haft en travl uge her på "bakken" - der har været konfirmation og fødselsdag, fødselsdag og igen konfirmation.
Ja den ene fødselsdag, min mors, den måtte vi springe let og elegant over, for det var St.Bededag, hvor vi også skulle til konfirmation. Vi spiste hveder med hende torsdag aften og så fejres den senere sammen med datterens, for datteren havde fødselsdag i lørdags, dagen mellem 2 konfirmationer, så der var heller ikke tid til den store festlighed - hun fik et vaffeljern i fødselsdagsgave og det blev indviet - det var nu heller slet ikke så ringe endda :)

Fredag var det Pernille, der blev konfirmeret

 Hun var bare så fin i tyl-skørte og flade sko :) 

Hun blev kørt i sin far's flotte bil 

Der var pyntet op i fineste stil ,
lækkert mad, fine taler og sange,
og hun blev fejret med maner :)

Søndag blev det Martins tur

Den flotte høje unge mand,
han skyder i vejret, 
så man skulle tro, 
han blev fodret med substral :) 

Han blev transporteret i den seje bil

Her var der sandelig også pyntet op i fineste stil
igen lækker mad, fine sange og taler 
og "computer-nørden" blev fejret med maner.

Begge konfirmationer var i Holstebro, så vi har også fået tilbagelagt lidt kilometer i disse dage, men det var jo ingen sag i det skønne vejr, der har været. 

Det er en fornøjelse at få lov at være med til at fejre de glade unge mennesker - mindes deres færden fra baby til nu, se deres glæde på den store dag, se hvordan de har udviklet sig til at kunne tage mod til at rejse sig og sige noget til deres gæster, at have fået lavet en fin takkesang og udbringe en skål - fortsætter de i samme spor, så er det ingen sag, så skal de nok finde det rette spor videre i livet. 

Ja, vi har fået luftet det pæne tøj og været sammen med familien - det har været nogle dejlige dage.

Nu er der så hverdag igen - vejret er noget kun gråt i dag - vasketøjskurven skal tømmes - og andre hverdags ting venter på at blive gjort, indtil de næste festligheder kommer og banker på :)

mandag den 12. maj 2014

Så er 4-års festen overstået


Bordet var dækket og gæsterne kom
 Der blev spist dejlig mad

Der var gaver bl.a en swimmingpool, altså til Barbie - og så er det jo rigtig godt at have en kusine Laura at lege med - de tilbragte en stor del af eftermiddagen på badeværelsets gulv.
Der var kage og slik - nå ja frugt var der også



Der blev sunget fødselsdagssang og så kan en 4-årig, da godt blive lidt genert og behøve et kram af sin mor














Det var en hyggelig dag, som efter Nana's ønske blev afsluttet på MacD sammen med kusine Laura, som skulle overnatte.


Søndag var det så, at Nana fyldte år,og dagen startede igen med gaver

Et barbiehus fra mor, morfar og mormor, og Laura havde en gave mere, en Barbie, der kan få farvet hår og fra lillebror Emil, var der en kuffert på hjul -
 Men tiden var knap, for en fætter skulle konfirmeres  - så Nana og Emil skulle pyntes, og afsted med deres far


















Laura - hun kunne få lov at daffe rundt i sit nattøj, se genudsendelse af melodigrandprix - og hun så masser af Østrig billeder, fra hendes far var på hendes alder, for Laura skal for første gang med til Østrig i år - det glæder hun sig til, for hun mener, det er ren luksus, når vi skal bo på hotel med svømmepøl og der er tjenere til at servere mad :)
Det er såmænd bare et 3-stjernet hotel med halvpension - så tiden må vise, om det kan leve op til hendes "luksus-begreb"  :)

Vi sluttede søndagen, som jo også var "Mors dag" af med at spise rester sammen med min mor.
Min Morsdags gave har jeg selvforskyldt til gode - jeg skal nemlig selv finde en ny potte til mit citrontræ.

lørdag den 10. maj 2014

Her gøres klar til fødselsdagsfest

Nana bliver 4 år i morgen

Men hun skal fejres i dag, for i morgen skal hun til konfirmation.

Der er plantet lidt pænt udenfor





















Der er bagt kager og der er brød i ovnen




Og flagene er klar til at blive sat op langs vejen :)



Bordet er næsten dækket, gemalen og lille Emil henter rugbrød, der er bestilt pålægsfad, kagemanden skal Majbrit igang med - så nu vil jeg gå i bad, så jeg er helt klar til sammen med Nana at glæde mig til gæsterne kommer  - for hun glæder sig vildt meget og kan næsten ikke får tiden til at gå :)





tirsdag den 6. maj 2014

En abe, en traktor, et par hagesmækker og lidt om vægttab

Endelig - i dag kom jeg på barselsvisit hos gemalens nevø - den lille Sander er også bare en måned gammel lige netop i dag - men et var at finde tiden, da forældrene var klar til besøg, noget andet var, at jeg også lige skulle have hæklet færdig :)

Der er en storsøster på 3 år, jeg valgte, at det var hende, der skulle have gave, men der skulle da også være noget til den lille nye baby, som altså bare var så sød og dejlig :)

Jeg har for noget siden hæklet
en lille rød traktor 














Den har simpelthen været gemt væk, for Emil troede, at det var hans :)


Så har jeg hæklet en abekat - den hedder
Thorkild


Som det kan ses på linket, så har jeg ændret lidt på den - jeg kunne da ikke få armene til at holde ham oppe, så jeg fik den til at sidde på rumpen og jeg lavede også mine egne hænder og fødder, for jeg kunne ikke finde ud af at få de oprindelige syet på.











Da jeg så lige havde lidt mere tid, inden jeg kom afsted med gaven, så hæklede jeg et par hagesmækker
En spise-smæk, den stribede, har jeg lavet efter mål fra en syet hagesmæk - den med bilerne er en opskrift, jeg har fået, de små biler, kan du finde Her 

Det blev pakket sammen til gave og blev taget godt imod, ligesom Duplo klodserne til storsøsteren.

Lidt om mit vægttabs projekt
De sidste dage er gået med lidt af hvert, jeg har været udsat for fastfood, softice, alle børnene til aftensmad, kage og lækre sager, når jeg har været i byen - men det er alligevel lykkedes at tabe 600 gr den sidste uge - altså min plan fungerer stadig, selv om det ind imellem går op af bakke, ja så går det altså også ned af bakke og jeg har tabt 4,8 kg på 8 uger. Det er helt fint, eftersom jeg går efter 500 gr. pr. uge.

torsdag den 1. maj 2014

Solen skinner, bøgen er sprunget ud - det er d. 1. Maj

Nevøen og sønnike har begge opslået første vers af "Når jeg ser et rødt flag smælde" på deres facebook profil i dag - jeg er sikker på, de med glæde mindes noget dejligt samvær derude i skoven under de grønne bøgetræer - for jeg har slæbt dem med til adskillige af disse 1. Maj arrangementer i Bælum Sønderskov.

For dem der ikke aner hvor Bælum er, kan jeg også kun sige, at det er en lille flække, men den havde lige denne dejlige lund med en dejlig gammel træ-pavillion, som var helt ideel for Østhimmerlands fagbevægelse til sådan et arrangement og der kom folk derud, for det var hyggeligt også for børnene.

Jeg har en fortid som faglig sekretær i fagbevægelsen og har hvert år siden jeg stoppede, hørt bemærkningen "skal du ikke til 1. maj ?"

Nej, det skal jeg ikke og det er ikke fordi, jeg har skiftet holdning, men fordi jeg, som hjemmegående, ikke er en del af det faglige fællesskab mere.

Jeg vil sagtens kunne møde op, møde tidligere kollegaer, snakke med om den politiske udvikling, men jeg vil ikke føle mig som en del af fællesskabet og det er fællesskabet, der er i centrum på denne dag.
Jeg kan savne fællesskabet, når jeg ser klip fra de forskellige arrangementer rundt om i landet - når jeg ser de mange ønsker om "God 1. maj", der er fra tidligere kollegaer på facebook - for 1. Maj var en dag, der indikerede fællesskabet - hvor meget den gør det i dag, ja det kan jeg ikke helt vurdere, men jeg håber, at man til alle tider vil huske, hvad "1. Maj" opstod af, og hvad det er, at vi skal minde hinanden om på denne dag.

Jeg er ikke opflasket med viden om fagbevægelsen og har som barn ikke anet, hvad "1. Maj" var - jeg hørte vel om det i historietimerne i skolen og så det i medierne senere, men blev først bevidst om det, da jeg fik et job som pædagogmedhjælper i 1988.

Pædagogmedhjælpere skulle kæmpe for deres berettigelse og for at beholde deres job, for at få fuldtidsstillinger og senere for en uddannelse og da den kom, for retten til at tage uddannelsen, når man så havde fået uddannelsen, skulle der kæmpes for at få lov at bruge den.
JA, det var altså i 1990'erne det stadig var sådan, så jeg har kæmpet arbejdernes kamp og derfor blev 1. Maj også af stor betydning for mig.

I dag vil jeg læse gamle kollegaers indlæg og se hvad Nyhederne viser fra div. arrangementer rundt om i landet - jeg vil ønske God 1. Maj til alle - nyde det dejlige vejr og de grønne bøge, som hvert år, lige når de springer ud, giver mig et sug i maven :)