Søg i denne blog

onsdag den 18. januar 2012

Sådan går tiden

Stille og rolige dage, kan snart blive besat.
Igår formiddag var jeg for første gang i mere end 2 mdr. i motionscentret. Selv om jeg tog det særdeles stille og roligt og ikke var der særlig længe, ja så mærkes det i dag, så nu må jeg se, hvad fysioterapeuten siger til det!
Og igår formiddag ringede datteren så lige, at de havde møde på arbejdet, og hun kunne se, at dagsordenen var lang, så "har du ikke lyst at hente Nana" - selvfølgelig havde jeg det, så der gik eftermiddagen - men så fik jeg til gengæld også aftensmad :-)
I dag vågnede jeg kl. 5 - et ganske uhyrligt tidspunkt for et B-menneske - kl. 5.30 stod jeg op, for min ryg og madrassen kunne altså ikke enes - med det resultat, at da jeg satte mig for at hæfte ender i mit tæppe, ja så faldt jeg i søvn og nappede lige en god times tid i min dejlige stol, som ryggen enes rigtig godt med :-)
I eftermiddag har jeg besøgt min mormor - det er en måneds-tid siden, jeg har set hende, for hun har været på juleferie i Roskilde og blev syg derovre og kom på hospitalet, så hun var væk i 4 uger.
I morgen står den på frisør, fysioterapeut og biografklub - så der er også godt fyldt op.