Søg i denne blog

søndag den 14. august 2011

Dagen før dagen og mine smukke blomster

I morgen, så skal jeg starte på forløbet "ny vej fra stress til trivsel" - det kriller lidt i maven, men jeg har også en forhåbning om, at det er det, der skal til, for at jeg kan komme igang igen. I forløbet er der motion og det har jeg glædet mig til, for jeg har siddet på min dertil indrettet i det sidste halve år og har en efterhånden ikke eksisterende kondition.
Den sidste tid har jeg døjet med mine knæ, de gør ondt og jeg har svært ved at bøje dem - jeg ved jo godt, at med den vægt, jeg byder dem, så er de på overarbejde, så jeg har tænkt, at det var overbelastning og nok gik over igen, men det gjorde det ikke. Knæene artede sig ikke ligedan, så jeg måtte til lægen, inden jeg skulle igang med motionen, for at sikre mig, at jeg ikke gør noget dumt. ØV for pokker, det var som sådan ikke knæene, der er problemet, jeg har slidgigt i venstre hofte og jeg kompensere vel og bemærket sådan for det, at smerten føles mest i knæene.
Så bedst, som jeg synes,at nu er der ved at ske fremskridt med den ene dårligdom, så kan jeg begynde at sloges med den næste.
Efter at være gået i koma over den meddelse i en dags tid, så har jeg fået mig "tænkt" op til at gå i krig.
Jeg har forhåbentlig alletiders chance lige nu, hvor jeg kan komme til at motionere med hjælp fra en fysioterapeut, for sådan en er der tilknyttet forløbet og ja, endnu engang er jeg blevet advaret om, at jeg skal af med en masse kilo, hvis mit kadaver skal holde mange år endnu - og det skal det.
Så i morgen tidlig starter der endnu en ny epoke i mit liv.

Jeg havde besøg af en veninde igår, hun kom med en rigtig sød blomst til mig
I forrige uge havde jeg besøg af en anden veninde, som havde denne med til mig, som stadig står lige smuk udenfor min dør

Haven byder lige nu på mini solsikker, som altså slet ikke er så små endda og en af dem er kommet i en vase

og så har jeg denne skønne orkide at glæde mig over

Jeg kan ikke forestille mig en tilværelse uden blomster - engang tænkte jeg slet ikke over det, men det gik op for mig, da min datter på et tidspunkt flyttede fra en lejlighed til en anden og ikke ejede en potteplante - der manglede bare noget i den lejlighed og for mig var det altså noget grønt og gerne med noget mere farve.