Søg i denne blog

søndag den 24. november 2013

NORMAL - ja, hvad er normal og hvem bestemmer, hvad og hvem er normal

Igår havde en af mine venner lagt et link på en artikel med overskriften "Fri os for normalitet" - en artikel, som satte tanker igang hos mig, ikke nye tanker men tanker, som jeg før har haft - nemlig hvad er NORMAL - er jeg helt NORMAL!!!

I artiklen handler det om psykisk syge contra raske mennesker, men mennesker behøver ikke være syge, for at komme ind under kategorien "unormal" - som det også er nævnt i artiklen, er der mange mange ting, der kan få os til at reagere og tænke "ikke som os" - men hvad er "os" er vi normale?

Hvem ved det egentlig og hvem skal bestemme det?

Jeg skal ikke gøre mig bedre end nogen anden, jeg dømmer også ud fra alverdens kriterier, men jeg vil alligevel hænge en lille glorie over mit hoved og påstå, at jeg er blevet meget bedre med alderen.
Måske fordi jeg har haft fornøjelsen af at møde mange forskellige mennesker, og fordi jeg selv lever med kriterier, som andre ikke vil betegne som værende normale!

Mine højde og drøjde mål er bestemt ikke under normal kategorien - HOV, hvor kom den fra, jamen den kom jo fra mine egne tanker!!!
Gemalen han er høj, det er jeg bestemt ikke, og da vi mødte hinanden for 42 år siden, da var det ikke så almindeligt at se et par med så stor højdeforskel - der blev kigget og der blev kommenteret - i dag, da bemærker jeg jævnt tit, at der kommer par med væsentlige højde forskelle - så mon ikke det "unormale" er ved at ændre sig til en normalitet - i mit hoved er det, men jeg ved egentlig ikke, om det er det i andres.
I dag kigges der måske mest efter os, fordi jeg er stor i omfang og gemalen har lange tynde lemmer - ja, jeg ved det egentlig ikke, det er bare mine tanker - jeg spørger ikke den der kigger "hvad tænker du" - jeg tror bare, at sådan tænker de!
På den anden side, så tænker jeg også, at jeg falder fuldstændig ind i en grå masse, som ikke gør den store forskel her i livet og ikke kommer til at blive husket for noget særligt - så måske er jeg bare "helt normal" - men jeg ved det ikke, for jeg spørger ingen - og hvem skal jeg egentlig spørge, for hvem har egentlig ret til at afgøre det!!!

I artiklen er der taget udgangspunkt i en psykisk syg, der er skizofren - en meget alvorlig lidelse, men der er mange psykiske lidelser, tænker alle mon på, at depression og stress også er en psykisk lidelse - det er det, men tænkes alle vi, der har haft eller har disse lidelser også som værende "unormale" - nogen gange tror jeg, men ikke af dem, som er tæt på en, for der er man jo stadig den person, som de altid har kendt, som altså "bare" er blevet syg.
Jamen den skizofrene, som jeg ikke kender - han er jo også den han altid har været syg eller ej - han er et menneske lige som du og jeg - pigen, jeg møder på gaden med blå hår og underligt tøj, ja hun er et ungt menneske, der er ved at finde sit eget jeg - men hvad gør jeg - jeg tænker mit!!

Den rige mand/kvinde - åhh ja, hvor har de da godt - umiddelbart, tænker jeg ikke om de er normalitet, eller om jeg selv, som hjemmegående er det - hvorfor skal jeg også det, vi har jo bare valgt hver vores vej her i livet.
Forskellen på den skizofrene og os er, at den skizofrene ikke selv har valgt sin vej i livet og sandsynligvis ikke har det godt med den lidelse, der kan få os til at tænke anderledes om ham.

Men hvordan er det med "den normale" der vælger en livsstil, som ikke er helt som de flestes - det kan være sig en kunstner, der lever alternativt og laver underlige ting - han/hun har det også med at falde uden for gruppen "en af os" - men ryger ikke ind under kategorien "unormal" - nej de er UNIKKE.

Så er det, at jeg kommer til at tænke på det, som jeg synes er sjovt/underligt.
Jeg elsker at betegne mig selv som kreativ og det gør rigtig mange andre også - det fremgår tydeligt hos mange af os bloggere - der er også rigtig mange kreative mennesker og vi er det på mange forskellige måder - det sjove er, at mange kreative rigtig gerne vil være noget særligt - de vil være anderledes, men ikke "unormale" - de vil gøre en forskel i positiv retning.
Selvfølgelig ved jeg godt, at der er positive og negative sider af næsten alting, men

Tænk -  hvis vi betegnede alle, der falder udenfor vores egen ramme af NORMAL for unik istedet for at bruge de negative ord - det vil i mit univers gøre en enorm forskel.

Tænk - hvis vi alle var ens - det vil da blive frygtelig kedeligt.

Tænk - hvis vi kunne møde alle med et åbent sind og bare konstatere, at her var nogen, der gjorde noget anderledes og havde et anderledes liv - noget jeg måske kan lære af og som kan være med til at højne min livskvalitet!!!

Tænk - hvis der var plads til alle vores forkelligheder, så vi ikke behøver klistre en etiket på hver enkelt person.

Jeg vil slutte med at gengive en af vennernes kommentar til artiklen

Min umiddelbare tanke var, bare jeg dog ikke vidste hvad hun talte om - men jeg føler mig som et rigere menneske i kraft af at kende så forskellige mennesker som jeg heldigvis gør og fordi jeg aldrig har ladet mig skræmme af normalitetens uhyggelige store spændvidde....Vi har alle et medansvar for at skabe en kultur med plads til forskelligheder.