Søg i denne blog

søndag den 8. september 2013

Rønnebærene var sure, sagde ræven......

.... og det har jeg også læst mig til, at de er indtil de har fået den første frost.
Så læste jeg hos Bjørnemor, at hun frøs bærene og tænkte, at det må prøves - for skulle jeg vente til frosten sætter ind, så vil bærene da være grimme eller faldt af!

Der ligger nu 2 kg i fryseren

Der er lagt klaser til tørring

og der er stadig lidt tilbage til fuglene :)

Det er første gang, jeg skal prøve at lave rønnebærgele - så det bliver spændende :)

En stille og rolig søndag har vi haft,
dog måtte vi lige ud og have fat i noget aftensmad. 
Frida (vores schæfer) opdagede lige, 
at der var fri adgang til køkkenet, 
hvor der stod en svinemørbrad til optøning.
Hun fik rå mørbrad og skæld ud
 og vi fik rugbrødder til aftensmad. 
Ja, sådan kan det altså gå -
men  heldigvis rakte hun ikke skålen ned :)