Søg i denne blog

fredag den 12. oktober 2012

Inspirationsaften i Stof & Stil og lidt have-snak

Så er der fredag med flot vejr udenfor :-)
En uge er løbet afsted, hvor jeg har skulle noget hver dag, så i dag har jeg hjemme-dag.

I onsdags havde jeg en rigtig hyggelig dag.
Jeg havde tilmeldt mig inspirationsaften i Stof & Stil, og havde inviteret min mor med.
Vi startede hjemmefra allerede midt eftermiddag, for nu når vi skulle afsted, kunne vi lige så godt udnytte turen og få givet vores briller det årlige tjek, som Synoptik tilbyder.
Min mor skulle have en synsprøve og hendes briller fik et stort tjek, hvor de også så på om de usynlige overgange sidder de rette steder - vi fik begge brillerne renset og strammet, mine var som nye bagefter - en rigtig god service fik vi.
Så gik vi i Bilka og hyggede handlede - vi skulle nemlig ikke have særlig meget derinde, som regel kommer jeg der kun, når indkøbsvognen skal fyldes med tilbudsvarer. Min mor gav aftensmad i cafeteriet og vi havde masser af tid til at sidde og snakke over det, og jeg fik bl.a. købt en pakke Claus Dalby forårsløg, de var til halv pris :-)

Så var der blevet tid til at køre i Stof & Stil.
Der var stil over arrangementet - der var tændt op i sådan nogle bål-ting undenfor og sat et par bænke ud med hynder og tæpper.
De havde valgt at byde velkommen udenfor, og det gjorde de med varm kakao til alle, det var også nødvendigt, for der var koldt.
Pigerne der gik rundt med kakao havde nogle sjove pelshuer på og så var inspirationsaftenen sådan set allerede igang :-)
Der var gratis mønstrer på småting, der var udstillet masser af puder, punge, toilettasker, tasker, juleting, syet og strikket tøj osv. - og der var en, der viste, hvordan man syede patchwork - der var lodtrækning om gaver og der var kaffe og lækre visitkager - og nok noget mere, som jeg har glemt ;-)
Der var alt det, der skulle til en hyggelig tøseaften.
Penge brugte jeg ikke mange af - kun til nogle småting, jeg manglede - for jeg kan ikke ikke beslutte mig, når jeg bliver bombet med så mange input, men allerede igår var jeg klar på, at jeg bare skal ud og have noget stof til nogle puder.

Puderne har sin egen historie, for de er faktisk købt for mange måneder siden og også stof til dem, men så kom jeg lige i gang med noget andet og kom til at bruge noget af stoffet til noget andet, og nu kan jeg ikke finde de hæklede lapper, jeg har hæklet, der skulle syes på!
Vi trænger i den grad til nye puder i sofaen, puder der kan passe til mit grannystribes tæppe

og der var noget stof med mangefarvede tern og andet med store prikker også i mange farver. Jeg så en hæklet rund pude, jeg har en runde pude og mon ikke også, der kan findes restegarn til den.



Det var en rigtig hygge dag med min mor :-)

Min mor har jo skræntet længe og nu har de heldigvis fundet ud af, hvad der var galt - igår var jeg med hende til tjek på hospitalet, og medicinen virker godt på hende, så nu trapper de ned igen. Min mor har heldigvis fået en del energi igen og er blevet mere glad igen.

Forleden fik jeg flyttet nogle stauder, det har jeg truet til længe, jeg fik også flyttet min påskeklokke, som var blevet så stor, at den sagtens kunne deles i to - men uha, når jeg begynder på sådan noget, ja så får jeg jo lyst til at flytte på endnu mere. Jeg vil egentlig gerne flytte mine to pæoner, jeg fik dem sidste år og kun den ene blomstrede i år, jeg fik at vide, at sådan var det tit, det første år, og jeg vil jo så gerne have blomster i dem, så derfor er jeg betænkelig ved at flytte dem igen nu, men på den anden side, så skal det nok bare ske næste år, hvis ikke jeg gør det i år!!!!!
Jeg har tidligere skrevet om, at mit magnoliatræ ikke havde det godt - lige nu står det med masser af fine grønne blade og ser ret godt ud, så jeg håber, det vil blomstrer næste sommer :-)

Gemalen arbejder på højtryk med "væksthuset", så vi kan få citrontræet i sikkerhed for nattefrost, det går rigtig godt fremad, men det ender vist med, at cirontræet må have en midlertidig plads nogle dage, måske en uges tid.