Søg i denne blog

søndag den 28. oktober 2018

Pizza, chili con carne, græskarpure/kage - slankekurens glæder og modgang og en tur til Kreative dage

D. 28. oktober - ja det må da siges, at vi er skiftet til vinter-tid i dag, hvor vi er vågnet til rim på græsplænen og taget  - og nu er sneen så også nået til os
Og for det ikke skal være lyv, så er der udu i fyret, så gemalen drønnede til Silvan, så han kunne være derude, når de åbnede og nu arbejder han så hård på at få udført reparationen 😏

Og hvad er er der så ellers sket siden sidste skriv 👀
Ikke vildt meget, men lidt er der da sket😏

Først tager vi slanke-situationen
Den er uforandret, det går op og det går ned og frem og tilbage, ja det er lige langt - det er godt nok det seje træk, jeg er kommet til 😠
Men det skal altså lykkes at komme videre herfra.
Jeg er på nuværende tidspunkt overbevist om, at min forbrænding er gået på lavblus, sådan helt for alvor - så den skal skydes godt og grundigt igang igen.
Det er vist ikke nok med et par dage med lidt ekstra kcal og motion et par gange i løbet af ugen.
Jeg har målet at skulle i motionscentret 3 gange i ugen og så en gåtur ind imellem - det er ikke helt lykkedes endnu - jeg skal have en dag mellem besøgene i motionscentret og så er der bare kommet ting i vejen, så jeg ikke er kommet afsted mere end de to gange. Jeg har truet til at tage to dage i træk, men når jeg så står ud af sengen dagen efter en træning, så kan jeg godt mærke, at det vil give bagslag at forcere noget 😕
Men der sker altså noget alligevel 
Jeg er nu af med halvdelen af
mit blodtryksmedicin,
ja så godt og vel, 
for en af dem, der er tilbage
er på halv dosis 😍
En af pillerne holder pulsen nede, og jeg ved så ikke, om det er den smule motion, jeg har fået gang i, der er årsagen, men i alle tilfælde, så var min puls faldet så meget, at jeg skal kan undvære noget medicinen - ej hvor er jeg glad for det - og det er den slags resultater, der kan holde gejsten oppe i den her tid 😇😀
Og jeg har fået to øvelser mere med i motionscentret - så der er altså fremgang på nogen fronter 😀

I de her dage prøver jeg så igen at indtage lidt flere kcal - jeg holder et skarpt øje på vægten, for den skal ikke overstige det tal, der har været det højste i de seneste uger - og jeg lever ikke usundt, bare lidt mere mad, som altså begrænser sig selv, fordi jeg slet ikke kan fylde i mig mere, sådan som jeg kunne før 1. dec. 2017 - da ejede jeg ikke den fornemmelse, der hed mæt - men det gør jeg heldigvis nu 😊
Igår lavede jeg mad til et par dage - noget med en masse krydderier, der skulle være med til at sætte fut i forbrændingen 💥
Jeg synes nu ikke, jeg har mærket noget til det, men gemalen siger, at han i alle tilfælde har mærket en virkning - han fik nærmest svedeture af det 😅

Jeg lavede chili con carne 
Den er lavet på okseinderlår i tern,
med gulerod, blegselleri, løg, hvidløg,
chili, spidskommen, koriander 
og chokolade og masser af 
hakket tomater, tomatpure 
og forskellige bønner fra dåse.
Jeg spiste en spsk cremefraiche dertil
og så fik vi et fladbrød købt i Fakta 😋

Jeg har sørme også bagt en kage, som jeg måtte smage på 😊
Jeg så for noget tid siden, der blev bagt græskarkage på morgenTV - og så var jeg på nettet og det måtte jeg da afprøve, nu hvor jeg har græskar til det.
Først bagte jeg et helt græskar i ovnen
1 time ved 200 gr.

 Da det var afkølet lidt, blev det skåret igennem,
kerner og snasket i midten blev taget ud,
og så blev græskarkødet skrabt af skallen
og blendet til pure.

 Og så blev der bagt græskar kage 

Den smager faktisk ala en krydderkage,
den er vist en smule mere fugtig i det,
men ikke noget særligt 😏
Der skal i følge opskriften 
en flødeoste/smørcreme på,
men jeg bryder mig ikke om smør i ostecreme
og har bestemt heller ikke behov for de kcal det giver,
gemalen bryder sig ikke om flødeostcreme,
så det tager jeg ved siden af - 
og måske prøver jeg så
 at lave en ren smørcreme til ham i dag 😉

Nana og Emil bliver hentet fra skole om torsdagen, og de skal have eftermiddagsmad, inden jeg skal køre Nana til diskodans og i torsdags blev det så pizza.
Jeg lavede en dej af fuldkornsdurum og så blev der lavet to forskellige pizzaer - en som børnene og gemalen delte 
tomatsauce, kyllingpølser, lidt rød peberfrugt 
og revet ost

Og en som jeg fik for mig selv, 
så der var 1 frokost og 2 gange aftensmad til mig 😋
Der var også tomatsauce på,
og så var der aubergine i skiver,
spinat dampet med hvidløg,
rødløg og rød og grøn peberfrugt
og mozzarella light.

Når jeg selv skal sige det - så blev faktisk ret go',
jeg tror dog, at jeg en anden gang vil dræne aubergine og spinat lidt mere.

Så har jeg været på den årlige tur til Kreative dage i Fredericia
Det er efterhånden blevet en tradition, at jeg skal afsted med en veninde til denne messe.
Vi har en hyggelig dag og der er mulighed for at opleve forskellige ting på 3 scener i løbet af dagen og så kan vi jo købe alverdens kreative ting og sager - ikke mindst garn 😉
I år har jeg dog ikke købt noget som helst - nå jo et Madblad til 3 kr. 😋
Der var ellers så rigeligt at købe af, men jeg tænkte at jeg måtte holde mig lidt i skindet - og jeg er også sådan indrettet, at når der er så meget, og jeg ikke skal have noget helt konkret, så kan jeg nærmest ikke overskue at købe noget 😯
Men jeg er fyldt med inspiration og jeg har haft en skøn dag sammen med Hanne.

Vi var inde og høre et foredrag med en, der fortalte om at sy tøj - det havde jeg valgt, fordi jeg har set noget om firmaet på nettet. 
Jeg har jo for år tilbage lært at sy og kan da nok også stadig, men kan nu godt lige bruge lidt inspiration til at komme godt igang igen, derfor kigger jeg nogen gange efter, hvad der er af sykursus-udbud på markedet i disse år - og det her kunne måske blive noget - det hedder skaberlyst.dk og tilbyder både online- og fysiske kurser. Det var ganske elementære ting, hun fortalte om, men alligevel kribler det nu lidt i fingrene for at få fat i stof og gang i symaskinen😊

Og så var vi inde og høre Jesper Høvring - han er en rigtig god foredragsholder - han fortalte om sin karriere og om sin butik, som den drives i dag - utrolig interessant - hans tro på at det lader sig gøre, og måden han arbejdede sig frem til det, han har i dag. 

Det var en god dag Hanne og jeg havde - og jeg tager gerne en halv times kø med for at komme de sidste 1,5 km, - og hvis jeg skulle nå at se alt det, jeg gerne vil, så skal jeg bruge en dag mere dernede - meen det er nok også lige sin sag, at skulle ta' en overnatning også 😊 
Og her havde jeg også en af de gode oplevelser ved at have tabt mig - jeg skulle ikke med mellemrum finde et sted at sidde - jo jeg var træt i benene og havde lidt ondt i fødderne, da jeg kørte hjem, men jeg skulle ikke slæbe mig ud til bilen og det med fødderne var min egen skyld, jeg kunne bare have valgt at tage et par andre sko på, men med vægttabet kommer der altså også lidt mere pyntesyge 😉






mandag den 22. oktober 2018

Et par ideer til mad, en gåtur lige udenfor matriklen, oprydning i stor stil efterfulgt at en tur på Jensen's

Åh den skide vægt - den hopper stadig lige lidt ned ad og så lige lidt op igen - det er godt nok ved at blive mig lidt af en prøvelse - men der må for pokker da ske noget positivt lige pludselig.

Nu har jeg igen vejret og tastet i en uges tid.
Jeg har sat mit kcal indtag i vejret et par dage
og så faldt vægten lidt på 3. og 4. dag,
så gik jeg ned i kcal igen og hvad sker der så 😳
- jo så steg vægten da lige nogle hundrede gram igen 😠
- og så sidder jeg her og tænker
"det var skisme nok fordi jeg spiste laks og salatbar på Jensen's igår"
- men nej det passer bare ikke, for jeg har tidligere i mit forløb været ude at spise uden at vægten er steget og jeg har også været på Jensen's, hvor jeg spiste bøf, sweetpotato fritter og salat uden at vægten steg - så det er altså ikke bare lige det 😳

Nå jeg arbejder videre på sagen og jeg skal nok få "knuden" løst op 😏

Madmæssig så er der ved at være sket et skift i grønt-skuffen, der er nu kål og rodfrugter i forskellige varianter og det bærer aftensmaden præg af

Her er der brugt hakket oksekød 3-7%
stegt med karry og så er der tilsat 
rosenkål, spidskål, rød peberfrugt og spinat
og lidt finthakket chili og hvidløg, 
og der er smagt til med soyasauce og citronsaft.
Jeg havde nogle portobellosvampe, der skulle bruges,
så "kødsaucen" blev fyldt i dem, 
der kom et par skiver mozzarella light oven på 
og så ind i ovnen til mozzarellaen havde fået bagt skorpe.
Vi spiste bagt græskar dertil,
det var et eksperiment med de græskar, 
man ellers bruger til syltning,
men de kan fint bages i ovnen,
de smagte rigtig godt.

Forleden stod den så på kyllingebryst,
mos af sød kartoffel og selleri
og en grøntsagsblanding bestående af
porre, rosenkål, squash og æble stegt på panden.
Jeg havde stegt lidt bacon på panden først,
det afgav faktisk så lidt fedtstof, 
at jeg var nødt til at supplere med lidt olivenolie,
men det gav en god smag til grøntsagerne.
Jeg kogte 2 fed hvidløg og en halv chili med til kartoffelmosen,
chilien havde jeg delt i to, og dem fiskede jeg op igen,
inden jeg moste blanding, 
som blev rørt med en lille klat smør, 1/2 dl af kogevandet og 1/2 dl mælk.
Vi fik igen bagt græskar, denne gang var de bagt med skræl på
men den blev for hård til at spise på disse græskar. 

Begge retter var under 400 kcal for min portion og de mættede godt.

Græskarne har jeg fået af Minna - tak for dem 😀
Det er som jeg har skrevet, den slags vi plejer at sylte af, men jeg tænkte, at de også måtte kunne bruges på samme vis som Hokkaido og det kan de altså sagtens 👍

Motion
Jeg var i motionscentret torsdag og havde også tænkt at ville fredag, men fredag morgen kunne jeg godt mærke, at det vist ikke vil være en god ide med to dage i træk 😏
Så der gik hækling i den - altså jeg sad på min dertil indrettede i meget lang tid - 
men så skete der noget 😲 
- jeg rejste mig og gik en tur 🙈😀
Ja bagefter var jeg da lige ved at blive helt bange for mig selv 😂
Det lyder som om jeg har forceret mange km, det har jeg ikke, men jeg har gået noget længere end jeg har gjort i flere år (en af de her pinlige ting at erkende).

Vi bor jo herude på landet, hvor der kommer motionister forbi dagligt - og det er jo egentlig ikke noget at sige til, hvis de kan li' ruten 
Her bor vi,
det er smukt,
det er ren natur,
og kun køerne glor 😀

Jeg går alt for sjældent og de få gange, jeg har gjort det, har jeg haft nogle punkter på vejen, jeg skulle nå til, men i fredags tænkte jeg bare - jeg skal ud til enden af vejen og kan hofter eller knæ ikke holde helt tilbage, så ringer jeg efter gemalen 
- jeg kom ud til enden af vejen, hvor køerne stod med måbende blik, da jeg lige fik min røv sat op på en eller anden el-ting, og fik taget et billede af dem - eller rettere beviset for, at jeg var nået dertil 😉
OG JEG KOM HELT HJEM IGEN 😇

Så gik vi i oprydning - en virkelig velfortjent en af slagsen 


Det er altså ikke et pulterkammer det her,
det er rent faktisk vores gildesal 😐
Ja det skulle forbydes sådan nogle roderøve som os,
at have så meget plads at rode på 😖

Nå det ser altså også helt grelt ud, fordi vi har hevet alt ud af de skabe, vi havde derude, de skulle skrottes og i stedet har vi fået et par gamle afsyrede skabe til opbevaring- så vi har taget nogle timer lørdag og igen søndag - og jeg siger jer, der er blevet skrottet rigtig meget - men jeg havde bare bestemt, at vi ikke skal have mere derude, end vi kan have i de skabe, vi nu har - ja der røg så lige en kasse med julepynt ned under sofaen, men ellers ved jeg nu, hvad jeg har derude og hvor det er (hvis altså jeg kan huske det, om et par måneder) 


Sådan så der så ud igår eftermiddag - det var bare dejligt - nu skal vi bare lige have sønnike til at komme og tage fat i det tunge bord, der skal ud, så er der klar til brug igen 😍

Midt i rodet - der var også dyngen af mit aflagte tøj - pyha - ja jeg har altså svært ved at kassere ting og sager og også tøj, selv om jeg kan sejle i det, og det bliver sendt til genbrug - men ud, det skal det, for jeg skal ALDRIG MERE i de størrelser, der er i denne sæk 
Ja det er altså sådan en kæmpe sæk beregnet til affaldscontaineren udenfor.

Da vi var færdige, mente gemalen at vi trængte til at holde fri og det kød, jeg havde taget ud af fryseren til aften, det kunne godt stå i køleskabet til i dag - så han foreslog at vi kørte et sted hen og spise bare med hinanden to 💞
Det blev så på Jensen's - og når jeg vælger det, så er det fordi, jeg ved, jeg kan styre portionstørrelse, fravælge og tilvælge, uden nogen ser underlige ud i ansigtet - det kan jeg også mange andre steder, hvor man kan få fantastisk dejlig mad - men lige igår var det her afslappende for mig.
Jeg valgte en laksesteak med salatbar - ingen kartofler af nogen art, ingen sauce, men der var dog en lille "blomst" estragonsmør på laksen, som iøvrigt var ganske udmærket. Salatbaren var fin, der var en dejlig kikærteblanding og en bønneblandig, det mætter godt og så lige en klat coleslaw - jeg spiste faktisk for meget salat 😏
Det var hyggeligt
og ingen oprydning bagefter,
vi kunne bare køre hjem 
og sætte os med en kop kaffe 😊

Nu er vi så igang med en ny uge
om lidt går jeg i motionscentret,
og vores aftensmad i dag,
ja det bliver de bøffer, 
vi skulle have haft igår 😋



torsdag den 18. oktober 2018

Fridag - skulpturparken i Søndervig - glæden ved at gå en tur - tanker om at få øget forbrændingen og glæden ved at tabe 23 kg

Tirsdag aften blev vi enige om, at vi onsdag vil holde "efterårsferie" og tage på en udflugt - det er jo sådan et privilegium, man har, når man er hjemmegående 😀

Vi havde set et klip i TV fra sandskulpturparken i Søndervig, det så imponerende ud, så vi vil køre turen ud til Vesterhavskysten og se disse skulpturer.

Køreturen på tværs af Jylland
Vejret var fint til køreturen, lunt og solen lå lige under skyerne eller det var vist rettere en dis  - vores land viste sig i den mest fantastiske efterårsdragt - sikke farver der er lige nu, ja skovbundene er mange steder helt orange og træernes farver bølger fra grå/brun over orange til gule og grønne nuancer - hold da op det er fint 😍
Vi kørte tværs over Jylland - gennem små byer og store byer - industri og landbrug.
Vi snakkede om, at der er mange forfaldne gårde og huse ude på landet, men der er sørme også mange rigtig fint vedligeholdte og det sidste er jo skønt at se.
Industriens bygninger er ikke altid lige kønne og det er ærgerlig at se, når en bygning ikke længere bruges og bare står og forfalder, måske fordi den er bygget til et formål, som der ikke længere er ret meget gang i - og i stedet for at ændre noget på en gammel bygning, så bygger man hellere noget helt nyt og gør dermed industriområderne større og større. Men der er sørme også flotte industribygninger, og det er da en fornøjelse at se, der er gang i vores lille land - det er jo her i industriområderne rigtig mange mennesker henter deres indtægt 😊

Så når man ud til klitterne, der står de sandede og grønne et langt stykke vej, med en enkelt gammel stråtækt fisker/bondegård hist og pist, et helt andet rå landskab, men bestemt også smukt.
Så begynder sommerhusene at dukke op som små oaser rundt i klitterne, og jo nærmere vi kommer Søndervig, jo tættere ligger de - og så er vi helt derude, der hvor vi ikke kan komme længere mod vest - og der ligger den skønne lille ferieby 😊

Sandskulpturerne
Jeg havde forventet, at vi skulle ned på stranden og se de her flotte skulpturer, men nej de ligger oppe i byen - ja man kan ikke undgå at se dem, når man kommer dertil  og skulpturparken var slet ikke så stor, som vi havde forventet, men FLOT DET VAR DET.
Prøv evt at forstørre billedet
 og se på de to nederste til højre,
så bliver det muligvis tydeligere, 
der er et hulrum inde i kulturen,
hvor der er lavet figurer

Gåtur og frokost i Søndervig
Da vi havde kigget færdig gik vi en tur i centrum af byen, hvor der er minigolf, sådan en trapolin-flyve-ting, brugskunst, tøjbutikker, restauranter, ishuse som i øvrigt havde åben og folk spiste is  - ja en typisk turistby - som altså var fyldt med mennesker her i efterårsferien - jo vi følte at vi var kommet til "ferielandet"😀
Vi skulle selvfølgelig også have lidt at spise og fandt en restaurant, der havde et frokosttilbud - den valgte vi  - var vi heldige ? - tja - damen fra fødevarekontrollen, der tog personalets tid, hun lukkede i alle tilfælde ikke stedet 😊 
Jeg havde valgt et stjerneskud - det var meget enkelt, der var dressing på, men det flød ikke og det var fint, for så kunne jeg smage det, der var på tallerkenen og det var af udmærket kvalitet og smagte godt  -  man får nu engang det, man betaler for, så jeg var tilfreds 

Gemalen spiste en schnitzel med pommes og den var også god sagde han 😊

Så var der tid for at sætte næsen hjem mod "Bakken" igen - det skulle ikke være den samme vej hjem, så vi kørte mod Herning og derfra op mod Silkeborg og videre mod Viborg og så var det sidste stykke velkendt vej.
Vi kan godt li' at komme rundt og se forskellige egne af landet og elsker, når vi kommer til steder, vi ikke har set før - og det sker med mellemrum, når vi lader være at sætte GPSen til at "køre hjem", men i stedet følger vores egne lyster til at dreje i den ene eller anden retning - men nogen gange kommer vi så heller ikke lige der, hvor vi forventede 😊

Det var en rigtig hyggelig dag med gemalen 💞


Da vi kom hjem - lå denne her og ventede på os 
En dådyrspegepølse 
vundet på medlemsskabet i
og leveret ved døren😊
Det passede os fint, for vi skulle have en rugbrød til aftensmad - og for første gang i meget meget lang tid smagte jeg på en spegepølse, og den var hver en kcal værd - og jeg vil bare sige, jeg er normalt ikke den store fan af spegepølse 😋

Og ja hvordan går det så med slankeprojektet
Det går 😡😣😬😳  - altså ikke efter planen 😒
Vægten står stille og har nu gjort det længe, ja i 6-8 uger.
Nok spiste jeg mad igår, som jeg ikke plejer, men ellers er det altså ikke på grund af udskejelser, at vægten ikke falder - jeg ligger på et antal kcal, som skal gi' vægttab - ja det ligger lige omkring 1000 kcal dagligt - så det er nok, som træneren i motionscenteret sagde "kroppen tror, der er hungersnød" og så holder den på alt det, den overhovedet kan, så jeg skal have forbrændingen skudt igang igen.
Kunsten er jo så lige at gøre det 😯

Hvordan skal jeg så komme videre med mit vægttab
Jeg har læst mig til, at det kan være noget med måden at man motionerer på - og så er der nogle forskellige madvarer, vist mest krydderier, og så noget med mere protein, der kan medvirke til at øge forbrændingen.
 - Ja det er lige med at finde hoved og hale i alle de gode råd

  • - men nu er jeg jo lige gået i gang med motion, så forhåbentlig bliver det en god hjælp
  • - og nu er det jo så godt at kunne gå tilbage og se, hvad jeg spiste, da jeg startede mit projekt vægttab, 
  • og jeg kan se nogle muligheder for at justere mine nuværende madvaner 
  • - jeg skal til at spise noget mere først på dagen, 
  • - jeg skal tilbage til havregrød med kanel eller æg til morgenmaden, 
  • - jeg skal have både morgenmad og frokost og en snack til eftermiddag 
  • - og så skal procenten af protein gerne øges lidt. 
Jeg opgiver ikke
jeg skal nok finde vejen
til et endnu større vægttab 😀

Godt nok ærgre jeg mig dagligt over, 
at vægten ikke bevæger sig ned ad - 
men jeg glæder mig stadig - 
ja helt vildt meget - 
over de 23 kg, som er væk 😇😍

Hvad betyder et vægttab på 23 kg for mig
Igår snakkede vi om - det er fantastisk dejligt, at jeg nu kan gå en tur gennem den lille ferieby uden at skulle stå stille eller sidde på bænken, som vi kom forbi, og uden det gjorde ondt både her og der, mens vi gik.
Ja det er pinligt at fortælle, at sådan var det ikke for et år siden 😔 
- da havde jeg insisteret på at finde den mest centrale p-plads i byen, og hvis jeg var gået med, så havde jeg kigget mere efter en bænk at sidde på, end jeg havde kigget på butikkerne, og vi havde efter al sandsynlighed kun set den ene halvdel af bygaden 😣
Det er da sørgeligt, at jeg har ladet det være sådan, og det gjorde jeg alt for længe. 

Der er sket meget og det er faktisk lidt grænseoverskridende at dele disse tanker/oplevelser, fordi det jo også er ensbetydende med at offentliggøre ens svage sider, dumheder og nederlag, men jeg vil også gerne fortælle, hvad det giver af positive "præmier" at tage kampen op med vægten - at det kan lade sig gøre, selv om man er rundet de 60 år, men ingen skal være i tvivl om, at jeg vil ønske, jeg havde gjort det meget før. 
Den er den slags tanker/oplevelser, som gør at jeg ikke opgiver ævred lige nu og giver mig til at spise igen, men i stedet begynder at finde ud af, hvad der kan få gang i forbrændingen igen 😇😏

Måske vi er ved at være derhenne, 
hvor jeg ser livsstilændringen er sket 😍


mandag den 15. oktober 2018

Lørdag bød på et par af livets skønne oplevelser

Der røg den uge - en god en af slagsen 😊
Der var lidt af hvert i kalenderen, men den var ikke overfyldt - så hvis noget blev lidt presset, ja så var det min egen skyld/svage side - nemlig at jeg gerne venter til sidste øjeblik med mange ting😏

Uventet besøg af to søde damer 
Jeg havde en rigtig sjov og dejlig oplevelse i lørdags 😍
Vi skulle til fest om aftenen, så gemalen tog eftermiddagslur og jeg slappede lige af med hækletøjet, da der kører en ukendt bil ind i gården - jeg tænker, det er nogen, der er kørt forkert, for jeg kan se, de kigger sig søgende omkring - men de bliver holdende og jeg kan se, de snakker noget om sagerne og peger rundt på vores bygninger, så jeg tænker, jeg hellere må gå ud og høre, om jeg kan være behjælpelig med noget 😏

Med det samme jeg kommer ud af døren, bliver vinduet rullet ned og en dame stikker hovedet ud og undskylder meget, hvis de forstyrrede, men de tænkte, at der nok ikke skete noget ved lige at køre ned i gården og kigge, for det var deres barndomshjem 😊

Det var to søde damer i 70'erne, og jeg spurgte, om de var Jespersens døtre og det blev bekræftet og fulgt af spørgsmålet, om det var os, der havde købt det af ham - og ja, det er det 😀

Jeg inviterede dem ind, og det vil de da godt nok gerne, men de vil jo ikke forstyrre - det gjorde de heller ikke, for for engang skyld var jeg i god tid og havde fint tid - der var lidt rod herinde, men ikke slemt, for vi havde jo heldigvis fået flyttet lidt støv osv., da vi havde gode venner til eftermiddagskaffe om fredagen 😁

Det var så god en oplevelse at vise dem, hvordan vi havde indrettet os, at få en snak om, hvordan det hele var - ja jeg fik da selv lige et tilbageblik i vores liv her, hvor vi har boet siden 1985 - og de fortalte om, hvordan de huskede ting helt tilbage fra deres barndom.
Vi fik en snak om hr og fru Jespersen, hvordan det havde været for dem at komme herfra - de flyttede ind i et forholdsvis nyt hus inde i byen, og dem de havde købt af, havde købt vores hus inde i byen, så det var en nøje tilrettelagt flyttedag, vi havde i sin tid, for vi skulle jo alle ud og ind på engang 😀

Damerne fortalte, at de havde været meget bekymret for hvordan deres far vil have det med at komme herfra, men det viste sig, at det var deres mor, der fik det svært med at flytte til byen.
Faderen døde nogle få år efter, de flyttede ind i byen, og moderen var død for 3 år siden, så nu er det, når de skal på kirkegården, de kører forbi og mindes deres tid her på gården - som altså har været vores i langt over 30 år, men som vi stadig oplever folk sige, når vi fortæller, hvor vi bor "nå er det Jespersens ejendom" - gad vide, hvornår den i folkemunde bliver vores 😉

Vi elsker vores liv her og vi snakker da også nogen gange om, hvad vi vil stille op den dag, vi ikke længere kan være her - for vi kan ikke forestille os, hvordan det vil være at flytte ind i byen igen - men den tid den sorg, det er heldigvis ikke aktuelt at bruge tid på endnu.

65-års fødselsdag - dejlig fest på Aars hotel 
Vi var inviteret til 65-års fødselsdag, en skæringsdag i livet - her bliver man jo pensionist (endnu)😊
Dejlig fest, værten havde arrangeret.
Jeg må nok sige, at Aars hotel er et dejligt sted, der var hyggeligt, pænt og rent og så serverede de bare rigtig god mad og vin - ja jeg fik da husket et billede af min forret, men det var også det foto, det blev til - så gik der bare fest i den og jeg havde ikke tid at tænke på billeder - sådan er det, når man har det rigtig hyggelig og sjovt 😉
Jeg gik til fiskene og salaten
men der var også andebryst og skinke 
og masser af lækkert brød

Alt maden var buffet - først 4 forskellige forretter - så var der hovedret, som bød på 3 slags kød, med lækker grønt, en kartoffel, to slags salater, dressinger, en rødvinssauce og nok noget mere, jeg har glemt.
Desserten var også buffet og der var simpelthen lidt for enhver - men jeg holdt mig fra den, for jeg kunne ikke spise mere 😏
Og så var der dans og kaffe og natmad - det var en rigtig god aften - tak til Lotte for den 😊

Indkøbstur på rekord tid
I anledningen af festen skulle jeg have noget nyt tøj, for der er ikke så meget at vælge imellem i skabet nu.
Jeg var ude at købe ny vinterfrakke forrige søndag, hvor der var 25% rabat på overtøj i butikken og der faldt jeg over en tunika lige da jeg trådte indad døren, den måtte jeg bare ha' 😍
Problemet var, at de bukser, der var vist dertil, var udsolgt i min størrelse, de var grønne, men de havde dem i sort - det endte med, at jeg tog de sorte med hjem og så vil ekspedienten forsøge, om hun kunne opdrive et par grønne - og det gjorde hun - så hun fik lige en lang række 🌟🌟🌟🌟🌟

Nå men bukserne kom først til butikken i onsdag eftermiddag, men skidt jeg skulle nok nå at få dem lagt op 😊
Jeg havde lige nogle andre ting, jeg også skulle ordne i Storcentret, så jeg drog af fredag formiddag, med begrænset tid til rådighed, men jeg kan altså være effektiv 😇
Jeg kørte hjemmefra kl. 9.40 - til Nørresundby, hvor jeg hentede mine bukser, fik købt strømper og en undertrøje - derfra til Garnudsalget i Gug, hvor jeg skulle to steder, for at få det garn, jeg skulle have der, ikke noget med at gå og kigge her, nej det var bare at finde det, jeg skulle have og så videre med mig - jeg kom omkring en Lidl, ind og parkere og ind i butikken og lynhurtig igennem, jeg skulle selvfølgelig helt ned i enden, for at få cremefraiche og som gemalen så sagde da jeg kom hjem "hvorfor købte du så ikke mælk" 😳
Det var nu nok fordi jeg skulle skynde mig videre - ind i Stof&Stil efter nogle småting, som heldigvis var lige indenfor døren - ud igen og i Plantorama efter et gavekort til lørdagens fødselar - og så hjem igen, hvor jeg landede kl.12.40 😊

Og så var der tid til en hyggelig eftermiddag med gode venner 😍

Igår var jeg i biografklub med min mor, søster og datter - vi så The Wife - det var for mig en god film, som man efterfølgende kan tænke lidt over.

Vi skal huske at nyde livet, 
at leve det mens vi kan, 
at skabe de dejlige minder,
som vi kan dele med andre
og glædes over, 
når vi tænker tilbage
på årene der er gået 💗

















tirsdag den 9. oktober 2018

Så er der gang i både vægt, målebånd og motionscenter

I dag har jeg været til første træning i motionscentret 😊

Det var en positiv oplevelse - ikke bare motionsmæssig, men også at se der var mange i min aldersgruppe i Hallen og i øvrigt også en del yngre.
Jeg snakkede lidt med rengøringsdamen, som jeg kender, og hun sagde, at sådan er det mange dage, i dag var der et hold til cirkeltræning, Ældresagen havde noget i et andet lokale, der var unge mødre i svømmehallen med deres babyer og i motionscentret var vi omkring 8 personer i en godt spredt aldersgruppe - jo der var gang i den dernede 😊

Det er jo ikke ligefrem fordi jeg er i nogen form for kondition, men den var alligevel ikke helt så slemt, som jeg havde gruet for 😏
Men hold da op, jeg kan godt mærke, mine arme ikke er vant til at komme i vejret (hækle-armenen er afsløret), så der er noget at gå igang med 😏
- og der er sørme da også nogle muskler inde i maven på mig 😳 - de kunne mærkes og kan stadig mærkes 😝
Det, der undre mig mest er, at jeg på nuværende tidspunkt ikke har ømme muskler i ben/lår - men det skal såmænd nok komme efter nogle gange - ja lad os nu se i morgen 😀

Mål - kg/cm
For ca 15 år siden begyndte jeg for første gang i mit voksenliv at træne hos fysioterapeuten - det kom i forbindelse med nogle rygproblemer - dengang var jeg i en mere elendig kondition end nu, det var virkelig elendigt, jeg blev decideret dårlig den første gang og det var bestemt ikke fordi, der blev startet for hårdt ud.
Dengang vejede jeg nok noget hen i den retning af det, jeg vejer på nuværende tidspunkt, og da jeg først kom igang, trænede jeg stort set alle  hverdage, og efter en tid begyndte mange at kommentere på mit vægttab, som altså var ikke eksisterende - det var simpelthen fedt, der blev omrokeret med og noget af det blev til muskler, der fik mig til at syne mindre.
Derfor tænker jeg, det er en god ide
at bruge både vægt og målebånd NU 😊
Jeg har desværre ikke nogle helt konkrete kropsmål, fra jeg begyndte mit vægttab 1. december 2017, men jeg har nogle ca mål, fordi jeg kort forinden havde taget mål til en trøje, jeg var igang med at hækle (og som nu ligger i en pose og skal trævles op igen), jeg mener, at jeg er ca 20 cm mindre i omkreds nu, hvor der er forsvundet godt 23 kg 😇😍😀

Så nu er jagten på de næste 20 cm igang 💪😀



mandag den 8. oktober 2018

Brug af mobil og medier og havregrynspandekager

En grå mandag starter ugen - ja vejret svinger da noget, men sådan er det jo her i efteråret 😏
Igår eftermiddag kørte vi en tur gennem skoven - der var et skønt vejr, dog ikke så meget sol, som om formiddagen, men nok til at nyde skovens efterårsfarver - jeg er vild med de nuancer, der kommer lige nu - næsten lige så meget, som jeg er med en ny udsprunget bøg😍

Vi har haft en rimelig stille og rolig weekend - lørdag skulle gemalen agere taxachauffør for datteren og nogle venner, der skulle til fest i Aalborg - så han kørte frem og tilbage om eftermiddagen og igen 12 timer senere, da de skulle hentes - de må have haft en god fest 😀
Det er jo fint at kan hjælpe hinanden på den måde - vi skal også til fest lige om ikke så længe, og så har vi jo en, der kan gøre gengæld 😊

Plads i fryseren- giver syltetøj/marmelade på hylderne 
Jeg kom til at byde på en kød-pakke fredag aften, og helt ærligt, så manglede vi plads i fryseren til den - men gemalen, ja han gik da ud og tog en masse bær ud, som burde have været brugt for længst og så stod der eller sådan en bakke her, da jeg stod op lørdag morgen
Han er bare en skat 😍

Brug af medier/mobil
Der er go' tid til at tænke nogle tanker og fundere over virkeligheden, når der lige bliver lidt ro på efter et par hektiske uger 😏
Jeg kan såmænd ikke lige huske, hvad det var, jeg så eller hørte, men i alle tilfælde noget med brug af div. medier - og ja jeg er stor forbruger af FB og er også kommet igang med Instagram og jeg spiller Suduko og et andet skørt brik-spil - jeg bruger primært min mobil til det - den er mit kamera og det er også på den, jeg har Lifesum-appen, som jeg tæller kcal og taster mad i, det er min kalender og jeg har en masse andre app, som gør hverdagen noget nemmere - det er lynhurtigt til at google et eller andet spørgsmål eller en opskrift derpå.
Jeg bruger primært min mobil - men har jo også en computer nu, der er ret god i brug - så helt ærligt, det bliver til mange timers forbrug dagligt - det blev da så lige helt klart igår, da min mobil har fået en ny funktion med den sidste opdatering - den kommer og fortæller, hvor meget tid, der gennemsnitlig er brugt pr dag på skærmen den sidste uge 😖

Det er egentlig ikke den tid, som rent faktisk ikke var så voldsom, som jeg havde troet, der har lagret sig i min hjerne, det er mere det "hvornår er det jeg bruger den"!!!!

Jeg har min mobil på mig stort set altid - og jeg kigger alt for tit på den og napper da lige et spil, hvis jeg keder mig lidt
- Jeg ser TV, hækler, læser et blad, 
snakker med gemalen, ser Nana danse og en helt masse andet
alt sammen mens jeg også lige har gang i noget på mobilen 😳

Altså den er gal med nærværet

Det skal der bare gøres noget ved, for jeg er stor tilhænger af nærvær og at lever nuet.

Der skal simpelthen øves i at ligge den mobil et andet sted - så min hjerne kan få ro til at koncentrer sig om en ting ad gangen.

Jeg er i forvejen et af de mennesker, der har meget svært ved at få ro på inde i hovedet, og jeg har en gang i mit liv overbrugt min hjernes evner - og det skal man altså lade være med, for det kan give stress - ikke bare at forstå ordet "stress" i flæng, men en virkelig sygelig stress med symptomer, der vist minder om en begyndende demens - ja ja nu sidder nogen nok og tænker, at det da vist også er lige overdrevet nok, og det er det måske også, men ikke for mig, jeg har været der, jeg husker det tydeligt, selv om det er 15 år siden😕

En ting, jeg er blevet opmærksom på er, at jeg er jo vild med optag/spole/pause funktionen på TV - og det tror jo pokker, for det sker faktisk ret tit, at jeg bliver bliver forstyrret i det, jeg ser, ikke bare af mit mobil-brug, men også af så meget andet, så jeg glemmer at høre efter også selv om det er noget, jeg faktisk er ret interesseret i og sådan skal det ikke være, for så glemmer man at fordybe sig og det er dumt. 
Jeg har det med at lave to ting på samme tid, jeg ser sjældent TV uden at have et hækletøj i hånden, og jeg hækler sjældent med en fuldstændig koncentreret ro og derfor piller jeg enorm meget op, når jeg hækler noget, der skal tælles til 😟

Jeg har førhen læst utallige bøger, det er jeg stort set holdt op med, for i stedet for at nappe et kapitel i en bog, så tager jeg lige et par suduko på mobilen - det skal simpelthen have en ende, jeg skal til at læse andet end kogebøger igen😊

Nu har jeg jo involveret hele verden i mine tanker, så nu må jeg også holde mig selv fast i dem - det betyder ikke, at jeg vil afholde mig fra at bruge div medier og min mobil, jeg vil bare være meget bevidst om, hvad jeg bruger den til og hvornår, jeg gør det 😇

Havreynspandekager og æblemos 
I skal da også lige have en opskrift med idag - den er på pandekager, som jeg tror er en sundere udgave  - ja ja under alle omstændigheder, så bør pandekager ikke være hverdagsspise, når man er på slankekur 😉

Nana og Emil er her jo ofte torsdag eftermiddag og skal have lidt eftermiddagsmad, inden Nana skal til disko-dans - det er jo en hverdag, så der skal ikke smovses for vildt, men nogen gange skal det være andet end knækbrød og frugt - og i torsdags blev det 

Havregrynspandekager med æblemos
Jeg var på nettet og google efter en opskrift, men de passede ikke lige til indholdet i mine skuffer/køleskabet og ej heller til min tid - så jeg miksede selv noget sammen 😊

Jeg tog til 12 mellemstørrelse pandekager

100 gr hvedemel
30 gr fuldkornsmel
75 gr havregryn
2 tsk vanillesukker
2 spsk sukker
1 tsk bagepulver
2 æg
1 dl tykmælk
ca 3 dl letmælk

Panderne blev penslet med becel og der kom en stor grydeskefuld dej på hver pande.

De blev rigtig gode - næste gang prøver jeg med lidt mindre hvedemel og mere fuldkornsmel og havregryn 😊

Æblemosen
Jeg skrællede en grydefuld æbler, satte dem over med 0,5 dl vand, da det begyndte at blive lidt moset, kom jeg en spsk vanillesukker deri (for lige for tiden er vanillestænger skisme da for dyre til hverdagsbrug). Da det var sådan en grov mos, som jeg nu kan li' den, smagte jeg til med rørsukker, jeg synes, det er ret begrænset hvor meget sukker æbler behøver - jeg har ingen mængde på - det afhænger jo af hvilken sort det er og hvor sød tand man har 😏
Børnene var ikke vilde med æblemos dertil, men vi voksne kunne godt li' det 😋

Jeg spiste to pandekager med en spsk mos på hver og det giver ca 300 kcal. - jeg havde ikke spist ret meget den dag, derfor gik det an med 2 - ellers havde det været 1 som et mellemmåltid. 

Det er en frokosttallerken
så det kan måske give et mere 
præcis billede af størrelsen 😊





onsdag den 3. oktober 2018

Intromøde i motionscentret, fiskeret og ægge-pandekage

Så blev der onsdag - jeg har faktisk glædet mig, kan jeg mærke - og nu har jeg været der - til intromøde i motionscentret 😊

Det var for mig en positiv oplevelse - utrolig rart menneske, vi fik en god snak om mine intentioner og han var god til at fortælle, hvad der vil være godt for mig, og jeg oplevede ham som lydhør og uden bedrevidenhed overfor mine egne fordomme/sære ideer😏
Selverkendelse er ind imellem en go' ting 😖

Jeg har ikke trænet i dag, jeg tog en tur på motionscyklen, inden jeg gik hjem igen, men i næste uge får jeg lagt et program og så går det løs 😙

Det er faktisk en meget underlig følelse, at dovne mig pludselig bliver motiveret for at komme igang med træning - det er godt nok længe siden, jeg har været det.
Det er nu nok fordi GLAD-træningen har afhjulpet meget af mit besvær med slidgigten, at jeg får mere mod på at bevæge mig -tænk sig, jeg gik op og ned af trappen til 2. sal forleden, da jeg var i Hæklegruppe, jeg husker ikke, hvornår jeg har kunne det sidst 😊
Og selvfølgelig er det også fordi jeg mærker, at min krop kan meget mere, end sidste år ved denne tid, hvor der var mindst 20 kg mere end nu 😇
Nå ikke mere snak om motion nu - jeg skal jo lige igang inden jeg kan berette om ømme muskler og inden jeg kan begynde at fortælle om, hvor langt jeg nu kan gå/cykle og hvor meget jeg kan løfte og hvad ved jeg 😂

Fisk - sejfilet 
Mandag er fiskemands-dag her i byen og i mandags huskede jeg det og kom ned og købte lyssej filet.
Jeg gik på nettet og søgte inspiration og endte op med at kombinere to retter
Ovnstegt sej med rodfrugtesalsa
Jeg stegte fisken som i denne opskrift - jeg glemte desværre lige at få den hevet ud af ovnen, så fisken blev lige tør nok, men det smagte nu godt alligevel 😋
Og denne her brugte jeg til tilbehør  Sursød kinesisk sauce med sprøde grøntsager
Jeg kom altså ikke fisken i saucen, for den havde jeg jo stegt i ovnen, jeg kom heller ikke de friske tomater i, jeg synes bare ikke de passede ind med resten - og så fik vi perlespelt til.
Gemalen er ikke vild med fisk, men han spiser den, og han kunne godt li' saucen og det kunne jeg bestemt også 😋

Igår fik jeg lige trang til noget andet end brød til morgenmad - og der var faktisk blevet lidt op af formiddagen inden jeg spiste morgenmad - så jeg lavede mig en "ægge-pandekage"

Ægge-pandekage
2 æg pisket sammen med 1 lille spsk 10% græsk yoghurt og så på en lille pande, der var penslet med olie (så bruger man i alle tilfælde ikke for meget).
Den fik fuld skrald på varmen og æggemassen blev ret hurtig pæn brun og fast, så den lige kunne vendes rundt, så slukkede jeg for pladen og lod panden stå, mens jeg skar grøntsager i stykker og vupti, så var der noget, der mest lignede en pandekage - en god og godt mættende morgenmad 😊

Hækling
Jeg hækler stadig - men for tiden noget, der ikke skal vises frem, før det er givet væk 😉


Og nu er min pause lige forbi
jeg skal hente et par børnebørn i fritteren 
få givet dem noget eftermiddagsmad 
førend de skal ekspederes videre, 
den ene til springgymnastik 
og den anden til leg med grandfætteren 😀

mandag den 1. oktober 2018

Besøg på Tech college food, mad og motion

I torsdags var vi på tur med gemalens pensionistklub - vi var ude og se Tech college Food i Aalborg og vi spiste også derude 😋
Vi blev vist rundt af receptionisteleverne, som også uddannes på stedet - det kom lidt bagpå mig, at en receptionist også skal lære noget om mad, men selvfølgelig skal de da det, de skal kan servere en sandwich eller måske lige kreere en lille brunch og de skal lære at dække bord dertil, ud over det skal de jo lære en masse andet.
Det der overraskede mig mest var, hvor meget tjenere skal lære om mad - og igen tænkte jeg, jamen selvfølgelig, for hvis jeg selv vil gå ind på en fin restaurant, forventer jeg at tjeneren ved, hvad der serveres og evt vil kunne foreslå en menu.
Der var også bagerelever på stedet, dem så vi ikke så meget til, for vi løb lige ind i deres frokostpause, men duften kunne føre os direkte til dem 😊
Der var slagterbutik og bagerbutik, som dem på skolen kan købe ind ved - det var vist slet ikke så dårligt at have den mulighed.
Da vi havde været rundt og kigget hele skolen også ved tandklinikelever, frisører og kosmetologer -så var det tid til at indtage den middag, som vi havde betalt for 😊

Der var fint dækket op - vi var 64 personer, så det var jo et pænt stort selskab, eleverne havde at øve sig på

Til forret fik vi laks med flødestuvet spinat
og lækkert brød dertil 

Hovedretten var svinekæber med 
skorzonerødder, bagte rødbeder, 
syltede rødløg og grov mos
og masser af lækkert sauce

og så kom den her fine dessert kage
Den var virkelig fin, 
chokoladebunde med creme 
og så var der heldigvis de her fine små 
vandbakkelser ovenpå, 
som var fyldt med noget syrlig creme

Jeg tillod mig at pille i desserten og "nøjes" med vandbakkelserne,
som altså var rigelig for mig 😊

Tjenereleverne serverede vin til - sådan på rigtig fin maner med hvid viskestykke over armen - de var så dygtige og gjorde sig stor umage - og det havde kokkene sandelig også gjort, det var virkelig lækkert mad og så til den formidable sum af 150 kr pr næse med drikkevarer til. 

Jeg har skrevet det før, men gør det igen - jeg kan sagtens styre sådan en tre retters lækker middag, for jeg kan "nøjes" med at smage de forskellige ting og som jeg skriver om desserten, så tillader jeg mig også at sortere i, hvad jeg vil bruge kalorier på. 

Og så blev der fredag og weekend - en weekend uden noget i kalenderen - og det trængte jeg til 😏

Fredag skulle gemalen sammen med sønnike sætte hegn hos datteren - og de havde nogle andre ting, de skulle have udrettet sammen - så jeg lavede aftensmad til hele flokken, ja det vil sige, Nana og Emil var hos deres far, men sønnike og svigerdatteren havde de to drenge, de har i aflastning hver anden weekend, og selvfølgelig skønne Laura med - så der var fyldt op rundt om bordet 😍

Jeg serverede kødsauce, for det kan børnene da li' - men goddaw min gamle hat - de er blevet for store til at grøntsagerne kan skjules deri  -
 😉det er da mærkeligt at de kan se 4 store gulerødder, to store stængler blegselleri, 2 løg, 400 gr champignon og et par fed hvidløg og en masse blendet tomater blandet i et kg hakket oksekød 😂
- så der var ikke det vilde spiseri - men de kunne da vælge mellem pasta og rodfrugtemos dertil - børnene kommenterede ikke pastaen, men det gjorde de voksne - de gider ikke spise fuldkornspasta - det var der engang, jeg heller ikke gjorde, men det har jeg lært og jeg har bestemt, at det har de også godt af at spise, de få gange de skal have pasta her 😜
Og så havde jeg lavet en salat af grønne bønner, bagte peberfrugter (dem har jeg stadig i drivhuset), hjertesalt, perlespelt, feta og syltede rødløg.
Og så fik de æblekage med hjemmelavet "rasp" - det var havregryn og hakket mandler ristet på panden med lidt sukker og smør - det var æbler fra sønnikes have, som drengene havde været med til at plukke til mig 😊
Jeg glemte at tage billeder af både børn og mad den aften - men jeg fik da et af mine rester dagen efter, som I må se, selv om det ikke ser særlig spændende ud

Jeg har også prøvet noget nyt i denne weekend - nemlig Portobellosvampe - ja nogen tænker nok, det da ikke kan være nyt, men det er første gang, jeg har tilberedt og spist dem.
Her er det Philadelphia light ost 
rørt med peberfrugt, løg, blegselleri
 og måske noget jeg har glemt, 
jeg spiste en skive røget laks dertil 
- det var slet ikke så dårligt, 
jeg tænker, det kan bruges til en forret  en gang.

Jeg har spist den sidste Portobello til frokost i dag, den vejede 100 gr, og jeg rørte 50 gr philidelphia light med 50 gr ærter, 50 gr. grønne bønner snittet i små stykker, 50 gr kogt blomkål delt i meget fine små buketter og fyldte på portobellosvampen og så i ovnen i 20 min ved 200 gr - det mættede rigtig godt og sammen med 60 gr gulerod gav det i alt 240 kcal. 

Slankekur
Jeg skal simpelthen have fat i den lange ende af slankekuren igen nu, for nu går vægttabet i stå - så jeg har meldt mig til i motionscentret og skal starte der på onsdag - det er lidt en overvindelse for mig, men jeg har for en del år siden tilbragt mange timer i motionscentret, og det tænker jeg også at skal gøre i denne vinter - både for at få has på nogen af de mange kilo og for at komme i bedre form. 

Jeg har selv ladet kiloerne
flytte ind
og så må jeg også 
selv få dem smidt ud
og det skal nok lykkes 
når bare jeg gør det,
der skal til 😏