Søg i denne blog

lørdag den 25. februar 2012

Livsglæde og energi

Hvor er det dejligt, at I vil kigge med på min blog. Velkommen til nye læsere, jeg har nu rundet 20 faste læsere.
Dejligt, at I alle såvel gamle som nye vil kigge ind, og rart når nogen lægger en kommentar til mine indlæg.

Det er ikke just nogen af alle de opgaver, jeg beskrev igår, der bliver udført i disse dage - Dagen igår gik med yngste barnebarnet, hendes mor skulle have nye sko, så valget stod mellem at passe krudttønden hjemme eller at vi tog med. Jeg valgte det sidste og vi havde en hyggelig eftermiddag i Randers.
Nana, som krudttønden hedder, hun er rigtig sød og dejlig pige, som altså er vild med gummistøvler - lige ved siden af legebordet stod butikkens gummistøvler til voksne, så hun fandt de største, som hun fik sig møvet ned i :-)

I dag er det så Laura's dag - vi skal i teateret og se Pippi Langstrømpe og vi skal have hendes mor og Bedste med. Det skal nok blive sjovt og jeg er sikker på, at Laura vil synes, at det er "fedt" at hun kan vise, hvor vi skal sidde, for hendes mor og Bedste har jo ikke været med i teatret før.

Sådanne dage er med til at give livsglæde :-)

Jeg nyder at have energien til at gøre disse ting med børnebørnene og deres forældrer. Der har jo i lang tid været alt for lidt energi at dele ud af.
Jeg kunne stadig ønske mig at være noget mere mobil, men det håber jeg kommer. Jeg er selv helt klar over, at det vil kræve et større vægttab, men jeg kan mærke, der er ved at være overskud til at gå igang med det projekt.

Selv om jeg ikke når alt det, jeg gerne vil, så er jeg glad for det, jeg når - jeg kan og skal jo ikke indhente alt det, jeg har forsømt det sidste år -

Jeg er startet på en frisk, jeg vil nyde livet
og lave ting, der gør mig glad.