Søg i denne blog

mandag den 31. december 2012

NYTÅRSTANKER

I dag er sidste dag i 2012

Jeg har kigget på, hvad jeg skrev i min blog sidste år på denne dag -
Året der snart er slut, har budt på lidt af hvert, det har ikke just været det nemmeste i mit liv - hvad det nye vil byde på, ja det kan jeg ikke rigtig vide, for der er ting, vi ikke selv kan gøre os til herre over, men jeg er heldigvis kommet dertil, hvor jeg er indstillet på, at få det bedste ud af det, uanset hvilke muligheder, jeg får.
og indlægget sluttede sådan

Heldigvis ser jeg igen positivt på livet, jeg har fået øjnene op for den kreative verden igen og den har ført mig ind i Blogger-verdenen - hvilket har været en helt utrolig dejlig oplevelse.
Jeg tror på, at jeg nok skal finde mit ståsted og få noget godt ud af det.
Der skal arbejds på at konkretisere ønskerne til det, der skal gøre livet lyst og godt i det nye år.

2012 
blev et godt år for mig. Jeg tog den store beslutning at melde mig ud af arbejdsmarkedet, at blive hjemmegående (den etiket vil jeg ellers ikke have, men synes egentlig meget godt om den nu) - det var en rigtig beslutning.
Jeg mærker igen livsglæden - livslysten - ser  mulighederne frem for begrænsningerne.
Jeg tror, jeg skal nå at udleve alle mine drømme her og nu, og dem er der så mange af, at det ikke kan lade sig gøre - men jeg er ved at lære at sætte pris på det, jeg når, fremfor at banke mig selv oveni hovedet med det, jeg ikke fik gjort.
Jeg er impulsiv og nem at lokke, så ofte ender min dag anderledes end jeg planlagde den - men det er det, der er med til at give glæde og spænding i mit liv.

2012 blev et rigtig godt år for mig og jeg håber og tror på, at det vil fortsætte i 2013

Med disse ord vil jeg ønske alle

Rigtig godt nytår


gå igang med at forberede vores nytårsmiddag
 og tænke over, 
hvilke forventninger jeg har til det nye år.





lørdag den 29. december 2012

Fastelavnsboller 3. juledag!!!

Forleden var vi i Bilka - det var 3. juledag - men hvor var julen lige blevet af!!!
Den var så at sige pakket væk og nytårs pynt fundet frem  - det er forståeligt, men jeg blev alligevel lidt overrasket, da jeg så, at bageren solgte fastelavnsboller!!!!!!

Hvor er det lige, vi er på vej hen?
Er julen efterhånden flyttet frem til at begynde i november og slutte d. 24. december?
Skal vi  spise fastelavnsboller fra jul til påske - hvornår mon påskeæggene myldre frem !

Jeg kom til at tænke på, at da vi var på weekendophold her midt i december, da var der bl.a. vandmelon på morgenbuffeten  - det var for mig helt forkert - lige som at spise jordbær året rundt.

Nu har vi i mange år spist salat året rundt - det gør vi stadig, men det er ikke særlig tit, at det er med iceberg, rucola, tomater og den slags sommergrønt her i vinterhalvåret  - for vi er jo kørt træt i det.
Nu nyder vi rodfrugterne og hvidkålene i vinterhalvåret, de lækre grønne sprøde salater og drivhus-grøntsagerne i sommertiden - det fornemmer jeg, at der er gået mode i, og vi glæder os til forårets komme, hvor de nye asparges dukker op, og de første nye kartofler osv..

Jeg har i dag fået foræret en primula - øjjjj hvor er den dejlig, den minder mig om forårets komme - jeg glæder mig også til jul, når juleudsmykningen tændes 1. søndag i advent - og jeg er selv en af dem, der vil have lyskæderne tændt allerede d. 10. november, fordi der da er mørkt herude på landet, - men de lyskæder hænger på havehegnet og sidder ikke på et juletræ - de små "juletræer" med lys bliver tidligst tændt 1. søndag i advent her hos os - ja i år blev det ikke før den sidste uge op til jul.

Kunne der da for pokker ikke gå mode i at holde højtids traditionerne tæt ind til den aktuelle højtid - det ender jo med, at butikkerne skal kan rumme hele årets sortiment året rundt  - og hvor vil gensynnets glæde så blive af for os kunder.

Vi skal som kunder huske, at når vi flår jule-varene ned af hylderne allerede i oktober, for at være sikker på at få det, vi gerne vil have - så er vi medvirkende til at varehuset rykker tidspunktet endnu længere frem det efterfølgende år.

Jeg er ikke bedre end nogen andre, i år har jeg for første gang købt julegaver allerede i oktober - og har erfaret, at havde jeg ventet til den sidste uge før jul, så havde jeg sparet lidt penge - men havde jeg ventet,  kunne jeg jo også have risikeret, at der ikke var flere af den pågældende ting - så det er en balancekunst at slå til på rette tidspunkt.

Her hænger julepynten stadig og juletræet står fint, juledagene nydes og der spises stadig småkager.
Juletræet blev også først pyntet d. 22. og det plejer ikke at komme ned før den første weekend i det nye år - måske det bliver i ugen efter nytårsaften denne gang, fordi jeg nu er hjemmegående og kan finde tid til det :)

fredag den 28. december 2012

Nu er der hverdag igen og tid til tanker

Så er gemalen igen sendt på arbejde og der er tid til at få vendt tankerne i stilhed.

Jeg synes godt nok, jeg har haft travlt her op til jul, selv om jeg ikke burde have haft det - for jeg har jo masser af tid - ingen arbejde, der skal passes.

Hvad er det så lige der sker for mig - måske noget, der også sker for andre, når man har fået mere tid til rådighed - jeg tror, jeg kan nå alt muligt - alt det jeg gerne har ville gøre i de sidste mange år - lave hjemmelavede gaver, bage, lave pynt, hovedrengøring, pynte op, købe gaver, tage på weekendtur, holde fødselsdag,  hygge, have tid til børn og børnebørn, min mor og min mormor og så videre..........

At tænke sig, at jeg har gået til psykolog i et helt år og har lært en masse ting om mig selv, men husker jeg det - ja, da jeg ikke længere kunne følge med mig selv, da kom jeg i tanke om det !!

Jeg lavede lister med alt det, jeg skulle huske og vil lave, men jeg glemte lige at lave en planlægning for det - så ind imellem gjorde jeg lige nogle andre ting end dem der stod på listerne, for jeg havde jo masser af tid, men hvad sker der så - jo lige pludselig er tiden forsvundet og listerne er stadig fulde af ugjorte ting - og så kommer stressen altså og banker på!!!

Så er det bare med at få fat i sig selv og få den stress jaget på porten i en fart, så den ikke tror, den skal have fast opholdssted her hos mig - og det har jeg tilsyneladende lært og kan huske, hvordan jeg skal gøre.
Jeg fik tingene sat op i prioriteret rækkefølge, og der var så de ting, der bare skulle gøres og resten, det nåede jeg, hvis jeg kunne.

Jeg vil ikke påstå, at jeg var tilfreds med det jeg nåede, for nogle af de ting, der ikke blev nået var ret synlige, da det var rengøring og til dels oprydning - men der var gaver til alle dem, der skulle have, gaver, som jeg tror de blev glade for og jeg var tilfreds med at give, der var lavet det mad, der skulle serveres, der var julepynt og lys, så det osede af julestemning, og ikke mindst  - jeg føler, at jeg har haft nogle gode juledage uden at ligne en hængt kat :)  
Jeg har hygget mig med familien både den ene og den anden og den tredje dag :)

Om få dage går vi ind i et nyt år, så er der tid at se tilbage og tænke fremadrettet - det vil jeg også gøre, men det vigtigste for mig er, at jeg husker at det er lige NU, at jeg lever.


Så er vi kommet til 1. juledag og hjemmelavet karrysalat

1. juledag er der tradition for at hele gemalens familie er her i vores gildesal - i år var vi 31.
Det er et sammenskudsgilde og vores opgaver er at pynte op, dække borde, lave karrysalat og kaffe.
Jeg har sprøjtet pigeon æbler med hårlak og dyppet dem i sukker - de var så fine, men så satte vi dem i laden natten over, for der var koldt, men der var også for fugtigt til sukkeret - det var ærgerligt, men så ved jeg det en anden gang.

Jeg har tidligere skrevet om et skilt, jeg vil lave - det blev også færdig, ikke helt så fint, som jeg gerne vil have haft det, men så må jeg  prøve igen næste år :)
 og et par udendørs krukker blev pyntet med lys og nisser
Beklager - mit kamera er ikke godt til noget med lys i.

Vi havde en rigtig hyggelig dag

Efter det obligatoriske pakkespil dukkede denne mand op :)

Her kommer lige opskriften på min hjemmelavede karrysalat - der er rigeligt til 30 personer
1l cremefraiche 18%
1 god klat mayonaise
ca. 2 spsk. karry
salt og rørsukker efter smag
Det røres sammen og heri blandes i nævnte rækkefølge
6 hakkede hårdkogte æg (i æggedeleren to gange)
ca. 150 gr. suppenudler, som koges og hakkes groft med kniv
6 æbler (Ingrid Marie eller Cox orange) skåret i små tern
6 store syltede drueagurker skåret i bitte små tern.

Der kan fint laves en mager udgave af 9% cremefraiche, men man skal lige tænke på, at det så har en tendens til at blive tyndt i konsistensen.

Som tak for husly fik vi et gavekort til Jensen's Bøfhus og gemalen har fået to biografbilletter fra sit arbejde, så vi kan rigtig komme  ud og hygge :)

Vi blev færdige til juleaften

Juleaften tilbragte vi med mine søstre og deres familier hos min mor - det var en rigtig hyggelig voksen-juleaften, med lækker julemiddag og pakkespil - hvor en af de humoristiske niecer havde fundet på en sjov pakke
ja- det er en leverpostejmad :)

Den ene svoger mener ikke, der har været juleaften, hvis ikke der er medaljer til kaffen, så min mor havde lavet 
Hjerte-medaljer

Gaver fik vi også - jeg fik en ny mobil - ja, en af den slags, der kaldes en smart-phone, så  nu skal der findes ud af, hvad den kan - den stod ikke på min ønskeseddel, men jeg er rigtig glad for den :-)
Jeg fik også et nyt ur, et fint Skagensur,  det havde jeg ønsket, for det er efterhånden en 3 mdr. siden det gamle holdt op med at gå. Så fik jeg nogle skåle og en deo, som jeg havde ønsket mig - dejlige ting.

Jeg fik med møje og besvær gjort de hjemmelavede julegaver færdig, men jeg glemte at tage et billede - men det er også noget, som jeg har lavet tidligere og lagt billeder ind af. Jeg havde strikket  3 sorte og 1 råhvid gæstehåndklæde, 3 par sorte og 1 par hvide grydelapper, hvor det dog endte med, at jeg ikke havde nok sort garn til det sidste par, men så havde jeg heldigvis 3 lilla strikkede karklude, som jeg kunne bruge i stedet.






God jul og Lille juleaften

Jeg nåede ikke at ønske jer læsere af min blog glædelig jul, så nu vil jeg sige, at jeg håber, I har haft en rigtig god jul.

Vi har haft en dejlig jul - den startede d. 23., hvor børnene kom hjem. lige netop den dag, mente vejrguderne så at vi skulle have en gedigen snestorm - så Majbrit og hendes familie kom allerede ved middagstid i en bil, der var pakket, så de kunne overnatte - Peter og hans familie kom lidt senere, men dog tids nok til snemasserne kunne forceres.
Vi havde en hyggelig dag med æbleskiver, pakkespil og aftensmad.
Hen på aftenen lagde stormen sig, gemalen fik sneploven kørt ud og ryddet vejen, hevet naboen fri af en snedynge og så kunne alle køre hjem igen -
og så kom den kommunale sneplov haha.


lørdag den 22. december 2012

Jule-travlhed eller hva' vi nu skal kalde det


Jeg havde for store forventninger til mig selv  i december i år og synes, at jeg havde så god tid, at jeg har drysset den væk eller rettere lavet alt muligt andet end det, jeg havde tænkt mig.

Det er der kun en, der kan gøre noget ved, og det er mig :-)

Forleden dukkede stress-dæmonen lige op - mit hoved synes, jeg havde gang i alt for meget, så jeg løb lidt forvildet rundt om mig selv og fik så ikke lavet en dyt i et par dage - men jeg har trods alt lært noget, så skeen i den anden hånd, en beslutning om, at jeg når det, jeg når - der er ikke andre end mig selv, der har forventningerne om mere.

Så nu er der lavet en plan, hvor der også er tid til hvil/hygge ind imellem og der streges ud på den prioriterede liste efterhånden som der sker noget :-)

Nu venter vi spændt på, hvordan vejret kommer til at arte sig i morgen - om børn, svigerbørn og børnebørn kan komme gennem snedyngerne og indtage den tilberedte  mad, eller om fryseren skal fodres med den :-)



søndag den 16. december 2012

Livets gang

Der er bare ting her i livet, vi ingen indflydelse har på - det arter sig på godt og ondt, og vi må leve med det.

Forleden dag døde en tidligere kollega 49 år gammel  - nu sidder der en mor og to drenge på 13 og 15 år med en sorg så stor - det er der ingen mening med.

Igår var vi til en dejlig fødselsdagsfest hos gemalens svoger, som fyldte 70 år - han har sidste dag på arbejdsmarkedet på mandag. Han har helt sikkert et dejligt liv, nået de mål, han har sat sig og nyder livet, han er stadig fuldt mobil, dyrker sport, og ham og svigerinden rejser så tit, de kan komme afsted med det.

Den ene dag sidder vi med tårer på kinden, den næste med smil på læben, og skriger af grin, da der kommer en meget komisk mand og laver et rigtig sjovt Standup show  og det blev da ikke mindre sjovt, da vi hørte, at manden til daglig er bankdirektør :-)

Når jeg støder ind i så modsat rettede oplevelser, så giver det grund til stor eftertænksomhed - tanker om, hvordan jeg lever mit liv, tanker om, at det skal nydes, mens jeg kan - at jeg skal sætte pris på alt det, jeg har - ikke at jeg ikke allerede ved det - det gør jeg, men det minder lige mig lige om at HUSKE DET.

torsdag den 13. december 2012

En særlig dato

Så blev jeg lige et år ældre - på en dag med en masse gengangere af tal - ja, jeg har fødseldag d. 12.12 og i år blev det så til 12.12.12. - oven i, så er jeg født i 56 og blev altså 56 år :-)
Ja, det er da lidt sjovt med de tal.

Det var en stille og rolig dag. Jeg havde ikke fået mig samlet sammen til at invitere til fødselsdag, for vi har jo lige været afsted i 3 dage, det var midt i ugen osv. - men mon ikke jeg finder en dag mellem jul og nytår til at fejre den.
Jeg blev nu også fejret igår - gemalen havde fri, og sønnen, svigerdatteren, ældste barnebarn Laura og min mor var her til aftensmad.
Vi spiste wienerschnitzel m. ovnstegte kartofler og ærter - der var citronskive med kryddersmør som pynt - og så fik vi budding med kirsebærsauce.
Laura skulle tidligt hjem og i seng, for hun skal meget tidligt op om morgenen, så vi fik lige en kop kaffe med en småkage sammen med min mor, inden hun blev kørt hjem.

Jeg fik en sød juleblomst og to ikoner, 
som jeg havde ønsket mig 
Og så sagde de, at posten ikke havde været hurtig nok, så jeg har noget til gode - spændende :-)

tirsdag den 11. december 2012

Julehyggeweekend

Vi har været på weekendophold i Schwerin i Tyskland - rigtig hyggeligt med julemarked og sne.
Det var vores fødselsdagsgaver til hinanden i år.

Vi tog afsted lørdag morgen, ankom til
Seehotel Frankenhorst
Det ser umiddelbart ikke ud af meget, men det var et rigtig hyggeligt sted
med udsigt til sø og skov
pænt, stort og hyggeligt værelse
og stilfuld  indrettet restaurant

I Schwerin har de også julemarked, og der var vi lørdag aften, hvor det var koldt og 
Gluhwein gjorde godt
og lysene strålede i mørket

Natten til søndag kom der sne, og der sneede stadig søndag formiddag, så da hyggede vi os indendøre.
Over middag blev der ophold i vejret og 
bilen blev befriet for sne
og vi drog endnu engang ind i byen og omkring julemarkedet
tog billeder af hytter, hvor der var udstilling af forskellige eventyr
og fandt en "ta' selv cafe"

Julemarkedet var flot og det er hyggeligt at gå der, især om aftenen. Der var masser af forskellige mad- og gluhwein-boder, men det skuffede noget, at der så at sige ikke var boder med nisser, engle og julestads. Der var til gengæld en del boder med strikket hatte, vanter og tørklæder og tasker. Men pyt -  det var jo hyggeligt at gå i den julepyntede gade, og vi sparede en masse penge, for det var jo  weekend og butikkerne var lukket :-)
Vi har tidligere været til julemarked i Bad Salzuflen og Bielefeld, og der var der masser af lokale specialiteter og julepynt - det var betydelig finere markeder, hvor der var masser af fristelser.

Den der "ta' selv cafe" - det var en sjov ting - der var en stor disk med kager og brød, hvor man selv tog det, man vil have, og så var der kaffe automater, med rigtig godt kaffe og kakao - folk der kom ind og købte deres rugbrød kunne komme det i en maskine og få det skiveskåret - og i den ene ende var der så indrettet cafeborde. Som det kan ses på billedet, fik vi to indbagte pølser (rigtig gode pølser) med ost oven på brødet, to kager, en med creme og kirsebær i og en med chokolade i, en stor kop cappuccinno og kakao for 60 kr..

Vi havde købt opholdet gennem FDM, to overnatninger med morgenbuffet (og det var virkelig en af de buffeter, der ikke manglede noget som helst), 1 tre-retters menu, som vi valgte at spise søndag aften, den bestod af sellerisuppe med rødbedeflager, svineroulade (fars, der var rullet ind i noget kød) med rødkål og stegte kartofler og pannacotta med syltede blommer - rigtig dejligt mad, fint anrettet og serveret og  i så store mængder, at jeg kun kunne spise det halve af hovedretten og desserten. Lidt juleknas på værelset, det var nogle småkager, jordnødder i skal og æbler. Og så var der en Gluhwein, og det viste sig, at vi fik en billet og så kunne vi gå ind et sted på julemarkedet og få den, det var en rigtig god ide.
Hotellet er faktisk rigtig stort - det ligger i skoven og helt ud til en af de mange søer, der er omkring Schwerin. Det består af mange bygninger, som ligger i et parklignende område. Vi boede i hovedbygningen.
Pris 1590 kr. 

Herhjemme passede datteren og svigersønnen hus, hund og kat og de sneede inde - men det tog de nu med godt humør. 
Mandag eftermiddag fik gemalen guidet svigersønnen i brug af sneploven, så han fik vejen kørt op, så de kunne komme ud og vi kunne komme ind :-)


torsdag den 6. december 2012

Lidt julehalløj

Uha da da- jeg tabte mit kamera på klinkegulvet, og det var ikke godt -  linsen vil ikke køre ind og billedet på skærmen forsvandt igen med det samme :-(
Men så fik gemalen det i hånden, og efter lidt kukkeluren kunne han se, hvor der var noget slået skævt, og ja, det kunne jo ikke blive værre end det var, så han tog lige ved det, og vupti så var det på plads, kamerat lød normal igen, der var billede på skærmen og jeg kunne tage dette billede
Jeg havde sagt til min mor, at jeg gerne vil koge blåbærmarmelade til hende, og så tænkte jeg, at hun kunne da lige så godt få et "fint" glas, så der blev hæklet et låg med hjerter på, mens jeg tog afsked med "de desperate hus-fruer" i aftes.

Når nu jeg var igang med at tage billeder, så snuppede jeg lige et af min amaryllis, som jeg har plantet i et højt patentglas med en masse pyntebark, kommet rødt "grus" og små kugler ved, en lille troldegren og måske den får en rød sløjfe, når jeg får fundet mine bånd frem.

Jeg er bagud med julepyntning, så der er lidt småtravlt her for tiden.

tirsdag den 4. december 2012

Familieudflugt og vintervejr

Allerede i lørdags fik vi den første sne, og nu har vi det fineste vinterlandskab herude på landet.
Sådan er udsigten i dag :-)

Jeg ved ikke lige, hvad der gik galt her, men igår slog det os pludselig, at vi havde glemt at tage rødbederne op af jorden -
De ligger derude under sneen et sted

 ØV for en brøler - ja, man kan jo købe syltede rødbeder for billige penge, men det er nu ikke det samme, som de hjemmesyltede. Så måske jeg må købe en pose rødbeder og sylte!

I søndags var vi i Den Gamle By i Aarhus med børn, svigerbørn og børnebørn, dog manglede sønnike, for han vidste på forhånd, at han ikke havde den store lyst efter en fest om lørdagen.
Der er hyggeligt i Den Gamle By, men der var rigtig mange flere end os, der havde valgt at bruge 1. søndag i advent der. Vi var heldigvis klædt godt på, for der var hunde koldt.
Svigerbørn og børnebørn tog en tur i hestevogn
Og så ventede vi andre pænt på, at de kom igen.
Gemalen legede lige viking, men måtte på et tidspunkt kapitulere
 og lukke jakken godt til op omkring halsen og tage sine handsker på :-)

I dag skal der pudses nogle vinduer og så skal vindueskarmene pyntes til jul.

søndag den 2. december 2012

Julebageri, hækleri og travlhed i almindelighed

Hu hej det går - men det har ikke just været julepynteri, der har trængt sig på.
Men kalenderlys, det har vi da fået tændt i dag

Advent stagen, den er også fundet frem :-)

Først var datteren syg, så der måtte passes børn i to dage.
Så var der lige en julefrokost på plejehjemmet med min mormor.
Så var jeg med min mor til kontrol på hospitalet, og Laura skulle køres til dans.
Og så var der sørme blevet fredag og svogerens fødseldag - en gave blev pakket ind til ham og svigerinden skulle da  have en værtindegave - en buket roser af de billige fra Lidl, men flotte det var de og så fik jeg lige hæklet lidt til hendes troldegren.

Igår var der så dømt "store bagedag" hos min søster.
Vi kom med hver sin dej


Mindste søster havde med til brunkager. Mellemste søster vanillekransedej, og jeg havde lavet lakrids småkager med tranebær.
Mor havde lavet dej til klejner
Vi nåede ikke at bage vanillekranse, så det gør søsteren i dag 
- men vi nåede da en masse

Thorleif, niecens Mops var også med og den synes godt nok, det duftede godt :-)

Det var en rigtig hyggelig dag, så det er bestemt ikke sidste gang, der sal bages til jul på den måde.
Lakridssmåkagerne kan godt anbefales ;-)

søndag den 25. november 2012

Lyspunkt i gråvejr

Forleden, da mine søstre var på besøg, fik jeg en buket liljer -


Nu er de sprunget ud og står her
 og lyser op på en søndag klædt i gråvejr

En rigtig søvnig søndag er det her hos os.
Vejret er rigtig gråt, det suser i træerne og vi er søvnige.
Gemalen var nemlig til teammøde på sin arbejde igår og det sluttede af med middag på en restaurant, og så var de vist lige omkring et par barer, før de fandt et sted, hvor de kunne holde ud at høre på musikken, og hvor de kunne sidde ned, drikke øl og diskutere verdens situationen - ja, det er jo ikke sådan at blive halvgammel og komme ud i nattelivet :-)
Jeg måtte ud i tågen og hente ham kl. 00.20 - der var en kollega, der skulle køres hjem og vi var hjemme på matriklen igen kl. 01.40.
Så vi har sovet længe i dag :-)

Jeg har fået stof og puder fundet frem

Nu har jeg bare lige fortrudt, at jeg ikke købte noget tittebånd til at sætte ind i kanterne på den her - så ved ikke lige, om jeg vil sy eller vente og købe bånd.

Ellers er der stadig gang i strikkepinde og hæklenåle her - men det er jo hemmelighedernes tid, så alt kan jo ikke vises frem :-)

torsdag den 22. november 2012

Gæster, hæklet vest og stjerne

Den ene dag tager den anden - der er heldigvis hele tiden noget, der skal gøres hist og pist :-)

Forleden havde jeg besøg af mine 2 søstre -
vi skulle snakke julegaver/kalender til vores mor.
Det kan være lidt svært at finde på noget til hende, der har alt. Vi blev heller ikke færdige, men fik da gang i snakken :-)
De kom til aftensmad og havde fine liljer med.
Jeg havde lavet stifatho, en græsk gryderet med oksekød, og bl.a. kanel og rosiner, dertil rodfrugtemos og så til dessert en panna cotta, efter opskrift af Claus Meyer - den er nem og fedtfattig, den laves på letmælk og yoghurt naturel med lav fedtprocent, vi fik kirsebærsauce dertil.
Jeg fik også bagt ciabatta brød og rugbrød - så det meste af dagen foregik i køkkenet, men jeg blev færdig til de kom :-)

Jeg har fået hæklet den lilla vest til Laura færdig
Den skulle passe til nederdelen, der ligger under den.
(farven bliver ikke gengivet helt godt)

Og så har jeg hæklet den første stjerne
Den er lavet efter denne opskrift -
 jeg har brugt merceriseret bomuldsgarn nr. 5, 
 nål 2½  og stjernen er 7 cm i diameter.
Når jeg skriver den første, er det fordi jeg har tænkt mig at lave en hel vrimmel stjerner til juletræet.

Ind imellem har jeg gang i strikkepinde og hæklenål nr. 5 (julegaver).
Igår havde min mor to par bukser, som hun lige skulle have hjælp til at få syet ind i benene. i dag bliver det sønnikes cowboybukser, der skal lægges op.
Der er nok ting, der kan undskylde udsættelse af rengøring (som altså ikke er min store lyst).


fredag den 16. november 2012

Tid og lyster

Jeg har jo slet ikke tid til at sidde her - hvis jeg skal nå at lave alt det, jeg har lyst til inden julen banker på :)

Jeg ved ikke lige, hvad der sker med mig i år, men jeg glæder mig til at pynte op til julen.
Der er bare så mange ting, jeg så gerne lige vil prøve at lave - jeg vil hækle Karen Klarbæks stjerner  til juletræet, de skal være hvide - jeg vil hækle hvide engle, lige som fru Olsen er igang med - kan se, at jeg  også kiggede på det hæklekit sidste år, men fik ikke gjort noget ved det :-)
Jeg vil også hækle juletræer til mig selv - sidste år blev de givet væk.
Lige nu har jeg gang i julegaver og en vest til Laura, jeg vil også gerne lige have syet de nye sofapuder, som jeg købte ind til for længe længe siden og ja, jeg vil jo også gerne lige have lavet det der syværelse.

Så nu må jeg hellere lette den dertil indrettede og komme igang - om ikke andet kan jeg jo lige tage og lave en prioriteringsliste :-)

onsdag den 14. november 2012

Mad - suppe og kager


Hvis ikke man kan finde på andet, kan man tale om vejret - men man kan da også tale om mad!
Vi får jo mad hver dag - ja flere gange dagligt - så det kan jeg da lige skrive lidt om i dag :-)

I aftes fik jeg  lyst til at bage, så jeg bagte
Kanelsnurre med marcipan 
Jeg synes, det så lidt svært ud, men det var det bestemt ikke.
Ingredienser til dejen i skålen til køkkenmaskine, røre, røre røre - hæve 1 time og så igang med det sjove - rulle, rulle og så sno og sno og det så sådan ud

efterhævning 30 min. pensling med æg og i ovnen 12 min.
Da da - så er der kager - smagte udmærket, 
men måske lige på kanten til at være tørre.

I sidste uge købte jeg en Butternut squash - jeg har hørt om dem, men aldrig set dem før, desværre glemte jeg at tage et billede, men man kan se og læse om dem Her 
Jeg brugte den i dag til 

Suppe med butternut squash og sprød topping.
Jeg havde desværre ikke alle ingredienser til toppingen, så vi fik ristet rugbrøds croutoner og græskarkerner samt lidt ristet bacondrys.
Jeg brugte kun 2 dl. cremefine 7%.
Selv gemalen synes, det smagte godt :-)
I morgen skal vi have resten og da vil jeg prøve at komme tern af kyllingbryst deri.

Vi kan stadig hente gulerødder, pastinak, persillerod, rødbeder, porrer og jordskokker i haven - så det skal udnyttes til madlavningen.
Gemalen er ikke den største grøntsags spiser, men han spiser det, jeg serverer - dog glider der mest grønt ned, hvis det er integreret i retten - så her er forskellige grøntsagssupper gode :-)


tirsdag den 13. november 2012

Slut med fødselsdage - så nærmer juletiden sig med raske skridt

Fredag aften stod den på 50-års fødselsdag hos min søster - en rigtig hyggelig aften, hvor hele familien var samlet unge som gamle og vores børnebørn var også med. De er de eneste børn i familien i de her år også på svogeren side, så de får noget opmærksomhed sådan en aften.

Lørdag blev der holdt familiefødselsdag for Laura her i gildesalen - det var eftermiddagskaffe og aftensmad, også en rigtig hyggelig dag, hvor der var flere børn :-)

Når nu der skulle være fest i gildesalen, så var der en anledning til så småt at begynde at tænke juleudsmykning udendørs. - Sidste år fik jeg gemalen med på, at vi godt kunne sætte lyskæderne på hegnet til Mortensaften og det var der jo i lørdags, så i år er det blevet en tradition, at lyskæderne kommer på hegnet på denne dato :-)
Det hygger gevaldigt herude på landet i mørket :-)
Der måtte også lige lidt nyt til på det udendørs plantebord
to små juleroser købte jeg - jeg synes godt nok prisen var høj, men de er også rigtig fine.
Når nu de har udtjent deres pligt på den her plads sammen med det julehalløj, 
der skal til om nogle få uger, 
ja så skal de plantes ud i haven, så vi skal gerne få fornøjelse af dem i mange år.

Søndag - det var hjemmedag - virkelig søndagshygge med strikketøj, TV og gemalen på sofaen, sådanne dage skal der bare til ind imellem :-)

Gemalen har i sommerens løb gået og kælet for en alpeviol, som var ved at gå ud, der var ikke et eneste blad tilbage på den, da han fik den ud
Nu ser den sådan her ud 




Den er fuld af knopper nede under bladene
Jeg håber, at jeg kan holde liv i den herinde nu :-)


Jeg er så småt igang med en julegaveproduktion - der skal strikkes og hækles af mange nøgler sort bomuldsgarn - uha det er ikke nemt at se på denne årstid - men så tager vi lige en vest til Laura ind imellem -
den skal være lige som den her - men bare i lilla

Jeg har fået gang i mine Knit-pro strikkepinde, som jeg købte på Kreative Dage - de her fancy nogen i træ med farver på - pokkers dyre er de, men prøves skulle det, og det ender for mig, som det gjorde med Clover hæklenålene, at jeg ikke kan bruge andet. Jeg må nok sige, at garnet glider let på de pinde.

I dag har vi fået "Randi krebinetter" eller hvad de nu skal kaldes - opskriften kommer i alle tilfælde inde fra mit hoved :-)
½ kg mager kalve&flæskefars rørt med et æg, en håndfuld havregryn og en spsk rasp,
lidt stødt koriander og spidskommen, hvidløgssalt, citronpeber og chilepeber og en ½ tsk. flage salt,
formet som karbonader og stegt på panden i knap 30 min..
Hertil fik vi kartofler, dampet blomkål og karrysauce.






torsdag den 8. november 2012

Fødselsdage og hæklet vest

Hu hej som tiden den smutter her :-)
Jeg har haft drøn travlt med at hækle en vest, som Laura skulle have i fødselsdagsgave i tirsdags, hvor hun blev 6 år.



Det var ret nemt, den er hæklet efter denne her opskrift, men jeg fik alligevel noget fornøjelse af garnet, for pokkers også, så havde jeg fået lavet en fejl i begge forstykker ret langt nede og måtte pille op igen. Jeg har ikke brugt det garn, som opskriften var lavet i, men fik at vide, det her passede, men der var hverken helt eller halvt nok garn til den hætte, der skulle have været på, så der blev også forsøgt lidt, inden det endte med kraven.

Hun bliver en stor pige hende Laura, hun går jo i 0'te klasse og hun lærer både om bogstaver og tal, og hun er vældig interesseret i det.
I år var det os, der kom med den bløde pakke og den fik ikke just den store opmærksomhed og det tror pokker med de spændende ting, som hun ellers fik - et barbie hus, en barbie hest, der kunne gå, en barbiedukke, der kunne synge og skifte hår og tøj, bare lige ved at trække i en snor, og noget fint pige-lego, som hun her er igang med at samle sammen med sin Bedste :-)

Mens hendes far og farfar var optaget af noget andet

og oldemor hyggede sig med lille Emil

Jeg forsøgte også med at billede af alle tre børnebørn
men det var ikke nemt for Laura at holde både Nana og Emil i ro samtidig :-)


Svigermor havde også fødselsdag i tirsdags, 93 år blev hun. Vi fejrede dagen med hende hos gemalens yngste søster i søndags - hun er meget dement og nogle dage er der slet ingen kontakt, men det var der i søndags og vi havde en rigtig hyggelig og sjov dag.

I dag bliver min yngste søster så lige 50 år og havde svigerfar levet, havde han også haft fødseldag.

Jeg er igen igen igen ramt af snot, denne gang er det hoste, der er værst - det er noget underligt noget, det står på et par dage eller tre, så har jeg det fint nogle dage og så kommer der bare noget igen i nogle dage, sådan har det været i 3 uger nu, så nu kan det godt holde op igen.