Søg i denne blog

onsdag den 14. august 2019

Så er jeg klar igen - og vil blogge om mad, motion og vægttab

Jeg er blevet spurgt en del gange, om jeg helt har opgivet min blog - altså nogen har registreret, at jeg ikke skrev på den længere 😏

Jeg har gjort mig en del overvejelser omkring det og har besluttet, at tiden nu var til at gå igang med at skrive igen.

Og hvorfor så lige nu 😳
- jo det er fordi jeg nu starter op på mit vægttabsprojekt igen - efter en ufrivillig lang pause.

Jeg har også besluttet, at bloggen primært skal handle om mit mad - om motion og om slankekur, altså min slankekur😊
Bloggen skal være både til jer, der har lyst at følge med, hvad enten det er mad eller vægttab, der har jeres interesse og til mig selv, når jeg har behov for at kigge tilbage i forløbet.


Først lige en lille opdatering
Projektet har altså ikke være sat helt i stå, men foråret og sommeren kom ikke til at forløbe, som jeg kunne ønske mig.
For jer, der ikke læser med på min facebook, kan jeg fortælle, at jeg fik problemer med nedsynkning af min livmoder - det blev så generende, at jeg holdt op med at gå i motionscentret - jeg skulle opereres, og det kom til at trække i langdrag, fordi operationen blev aflyst, hvilket resulterede i, at jeg måtte tage en beslutning, om jeg vil opereres indenfor de efterfølgende par uger eller udsætte det 5 uger, så jeg kunne rejse med til Mallorca - jeg besluttede, at jeg vil med på ferie og det betød så, at jeg først blev opereret d. 25. juni og derefter ikke måtte løfte noget af betydning og ej heller bevæge mig ret meget i 6 uger derefter.
De 6 uger var gået i sidste uge, hvor jeg så var hos en fysioterapeut på sygehuset, for at blive instrueret i genoptræning af bækkenbunden - og nu er jeg så klar til at gå langsomt igang igen - og det gjorde jeg så i mandags 😊

Og hvad så med kosten og vægten !!!
Jeg har egentlig holdt pænt fast i min kost, men der er alligevel røget nogle kilo på - ikke mange men nok til at det er på tide at få styr på det igen - jeg vejer nu 3 kg mere, end jeg gjorde da jeg var længst nede - jeg har også målt mig rundt omkring på kroppen - jeg kunne godt mærke at fedtdepoterne var blevet mere løsthængende de sidste 6 uger, så det kom ikke som noget chok, at jeg var blevet større i omfang, men igen det er ikke ekstrem slemt, det kan arbejdes på plads igen og det bliver det 😊

Hvis I har fulgt med tidligere, så vil I vide, at mit vægttab gik total i stå i oktober, hvor jeg havde tabt 23 kg på 10 mdr..
Min vægt bevægede sig indenfor 1 kg frem til april - uanset om jeg stod på hovedet, svedte tran og holdt mig på ca 1200 kcal - jeg havde været nede at køre på ca 1000 kcal., og det har muligvis været i underkant og derfor har kroppen troet, der var opstået hungersnød.
Men hvad får mig så til at tro på, at det skal lykkes at komme længere ned i vægt nu ??
Jeg tror, at der er mere gang i min forbrænding igen, for nu kan vægten svinge både op og ned med mere end et kilo indenfor kortere tid.
Lykkes det skal det - jeg har ikke sat tid på og ej heller slutvægt.
Der skal ske noget, men det må tage den tid det tager, jeg skal kun konkurrere med mig selv - selv om jeg ikke har en slutvægt, så har jeg da mine tanker om, hvor det skal ende, men det er så mange år siden, jeg har været nede på en normalvægt, at jeg ikke kan vide, hvor jeg er tilfreds - en ting jeg ved er, at jeg kommer ikke ned, hvor div. vægttabeler siger, at en med min højde skal være - jeg kommer derned, hvor det er sundt at være og hvor jeg synes, jeg kan være mig selv bekendt.

Dette skriv bliver så indgangen til bloggen fremover og den vil komme til at indholde mange billeder og forslag til mad, tanker om slankekure og livsstile og hvad der nu følger med, når man ændrer sin livsstil på en eller anden vis 😀

Dagens frokost
Rucola, forårsløg, ærter, kikærter,
tomater, oliven og feta
og en spsk cremefraiche 9% -dressing.
353 kcal.
PS - jeg har brugt Instagram en hel del imens bloggen har ligget stille og derpå hedder jeg også "livetsgangpaabakken"