Søg i denne blog

søndag den 13. november 2011

Hvorfor er det nu lige - det ikke bliver gjort

Jeg læste lige et indlæg på bloggen Ting og tanker - hun har fået indrettet et krea-rum - hvor vil jeg ønske, det var mig! Jeg har rummet, vi har taget første omgang oprydning -
SÅ HVORFOR POKKER KOMMER JEG SÅ IKKE VIDERE MED DET!!
Lidt eftertænksomhed - først troede jeg, det var fordi, jeg gerne vil have malet rummet, og jeg er ikke selv den fødte maler, så det er lidt uoverskueligt, men sandheden er nærmere, at jeg altså ikke er god til at smide ud - jeg kan ikke overskue, hvad der skal ske med de ting, der ikke kan være der, når jeg skal have syværelse der.
Største problem er bøger - jeg kan ikke få mig selv til at smide dem ud og gemalen vil ikke have, jeg pakker dem ned og stiller dem til opbevaring, for han tror ikke på, at de nogensinde vil blive fundet frem igen - og han har nu nok ret :-(
Lademands leksikon, det fylder godt op på reolen - det har vi bare haft meget fornøjelse af, fordi der i min svigerfamilie er så mange påstålige personer, der i blandt mig selv. Sidst vi var sammen, måtte vi have undersøgt, hvilke forholdstal man omregner en tønder land til hektar med, men vi bruger  jo ikke Lademands mere, nu bruger vi computeren :-)

Hvornår er det nu, jeg sidst har læst en bog for anden gang???? Ja, jeg kan ikke selv huske det - måske jeg skal indføre en regel om, at hver gang jeg får en ny bog, skal en gammel bog ud af huset, vi bor jo ikke i et bibliotek!!! Uhadada - hvad var det dog for et forslag at jeg selv kom med der - nu er jeg da vist ved at blive for kreativ i min tankegang, så i stedet for at sidde her og skrive så skulle jeg vist gå op og rydde ud i det værelse.
Undskyldningen for ikke at gøre det lige nu er - Laura er her og vi ser Jordbær Marie - ja, jeg skriver her imens, men vi er i samme rum og jeg kan godt kommentere, når der er noget :-)

For tiden står symaskinen på spisebordet her i stuen, det er noget rod, men jo også dejlig nemt at gå til - men det vil da være endnu bedrer, hvis jeg havde rummet, hvor jeg både kunne klippe, sy, stryge og have hylder til alle de ting, man jo bruger, når man er kreativ - et sted, hvor jeg kunne have stof, garn, bånd, mønstre osv., på en måde, så jeg kan se, hvad jeg egentlig har - så vil fantasien helt sikkert også blomstre noget mere.

Konklusionen for alle mine tanker er -
VIL JEG HAVE MIT SYVÆRELSE, SÅ KRÆVER DET NOGET ARBEJDE OG AT JEG GÅR I GANG.
Jeg skal vist lige tænke lidt over, hvad jeg har lært ved psykologen - "et trin ad gangen og lige pludselig er jeg nået helt op af trappen".