Søg i denne blog

onsdag den 4. januar 2012

Personlig pleje på en stormfuld dag

Ja, det er der da behov for ovenpå en stormfuld nat.
Jeg gik først i seng efter midnat og faldt da også i søvn og sov godt og vel et par timer, men så skal jeg da godt nok love for, der var sus på, det var lige så vores gamle rønne, den gav sig - jeg blev da helt bekymret for, om den kunne holde til det, den har trods alt rundet de 100 år - men den blev nu stående og det helt uden skrammer, eneste skader var en tagplade og et sternbræt på vores udhuse.
Efter at have været oppe et stykke tid, og så igen have vendt og drejet mig i min seng et stykke tid, så lykkedes det da at få et par timer mere. Ja, jeg sov faktisk til kl. 9 - for en gang skyld var jeg glad for, at jeg ikke skulle tidligt op og ud af døren.
Man bliver da helt groggy af sådan en nat - så der er ikke blevet lavet ret meget fornuftigt i dag - men men jeg har plejet mig selv, jeg har nemlig fået ordnet fødder - øjjj det var dejligt og tiltrængt, nu kan fødderne igen glide glat gennem strømperne og neglene er fine og blanke.