Søg i denne blog

tirsdag den 15. januar 2019

Det handler om mad og mere mad

Jamen altså tiden flyver jo af sted - vi er godt igang med 2019 😊

Det er vist mest fordi, jeg ikke synes, der har været så meget at skrive om, at jeg ikke har været på.

Julen og nytåret er ovre, og der er ved at være ryddet helt op - ja pynten er taget ned og huset ligner sig selv - vi lader dog noget udendørs lys være lidt endnu, det lyser så dejligt op herude på landet i denne her lidt kedelige januar måned.

Kosten er der styr på igen - de 2 kg, som jeg formåede at rage til mig henover julen og nytåret, de var hurtig væk igen - men BUM - så står jeg der igen - det er godt nok mærkeligt - når jeg rammer et bestemt tal, så vil min krop bare ikke slippe mere sul 😟

MEN DET KOMMER DEN TIL 😜😇💪

MOTION
Jeg har gang i motionen igen - 1 - 1,5 time 2-3 gange om ugen - helst 3 gange.
Det var lidt hårdt at komme i omdrejninger igen efter et par ugers juleferie, men jeg er oppe på fuld skrue igen- det er en dejlig fornemmelse, når der kan lægges en vægtklods mere på en maskine - det kniber en smule med farten, når jeg går på løbebåndet, men det er vist astmaen, jeg ikke altid kan finde ud af at medicinere rigtig, alt efter hvordan vejr og vind er 😳

MADEN
Jeg har fuld gang i rodfrugter og kål igen - jeg spiser det jeg vil, der er som sådan ingen forbud, men grøntsager er blevet et most for mig, når jeg beslutter mig for aftensmaden er det med udgangspunkt i de grøntsager, der er i huset og så vælger jeg kød efter det.
Jeg køber stort ind ca 1 gang om ugen - vi har nogle knald gode grøntsagsskuffer i køleskabet, alt grønt holder sig rigtig godt deri - der er selvfølgelig grøntsager, der aldrig kommer på køl, men dem opbevarer jeg så så godt, det lader sig gøre - der er selvfølgelig nogle ting, der ikke holder så længe som andet og det spiser vi så først på ugen.
Vi spiser betydelig færre kartofler og mindre pasta og ris end tidligere - og det er også medvirkende til at der kommer flere grøntsager på tallerkenen - det ender snart med, at gemalen kommer til at opfylde sundhedsrådene 😇😋

I får lige nogle eksempler her - hvis I følger med på Instagram, så har I sikkert set dem, men jer der læser med her, skal også have et indblik i, hvad der kommes på min tallerken med troen på, at jeg kan tabe mig.
 Rødkål og grønkål i god forening med en dejlig dressing
Jeg kom ikke chili i - og cherryeddiken blev skiftet ud med æbleeddike 
Vi fik det til en flæskesteg.

Salat bestående af perlespelt, 
rosenkål i skiver, 
fintsnittede gulerødder og porrer
svitset på panden og vendt i perlespelten
drysset med lidt tørret abrikos og valnøddekerner.
Det citronmarinerede kyllingebryst fylder ikke meget 😏

Selvkombineret kødsauce 
med champignon, løg, peberfrugt,
spinat, ingefær, hvidløg  -
større mængde grøntsager end kød,
en klat Philidelphia light til at samle det med,
og rodfrugtemos dertil

Resterne af kødsaucen blev dagen efter til 
pizza - 
bund lavet af fuldkornsmel, 
hjemmelavet tomatsauce,
og lidt revet ost 
så var den i hus 😍
En kvart pizza med masser af råkost,
den er udmærket fastfood 😉

Den alternative brændende kærlighed 💓
GRØN rodfrugtemos
opskriften er fundet på Hjerteforenings hjemmeside
Det er en ganske almindelig rodfrugtemos rørt med
kogt og blendet grønkål og en lille klat smør,
jeg havde ingen mælk i.
Løg og æbler blev stegt på panden i lidt baconfedt,
lige så det giver smagen og ikke brænder på.
Jeg spiste 20 gr. bacon dertil.
En anden gang vil jeg prøve med ovnbagte rødbeder til retten.

Hertil aften har vi fået RØD mad - en virkelig lækker kylling lavet i en stegeso- jeg har ikke en rigtig ler en, men et ildfastfad med låg kan også klare det 😊
Jeg har set opskriften HER - jeg kom citronbåde i kyllingen sammen med persillen og jeg brugte gulerod, knoldselleri, pastinak og rødbeder. 
Væden bliver fin rød, jeg kom lidt madlavningsfløde ved og jævnede med en tsk maizena  - og i dag fik vi kogte kartofler til 😏
Jeg ved udmærket, at det er bedre at spise kyllingebryster end låret, men det kan også blive for ensformigt, men det går også an, når der ikke spises for meget - og jeg elsker altså kyllingelår 😍

SE LIGE HER 
 Citron af egen avl - 
det er altså specielt at gå ud og hente den i træet 
OG SÅ I JANUAR 😀

Så er der vist snart håndbold tid 
Håber de fortsætter den gode stil 😀👏

tirsdag den 1. januar 2019

Tilbageblikket på året, der er slut - og velkommen til et nyt

GODT NYTÅR
til alle jer, der læser med
🌟🌟🌟
Så er det første dag i 2019, 
Vi har sagt farvel til 
2018
et fantastisk år for mig
💖

Da vi gik ind i 2018 var jeg igang med mit vægttab  - det startede 1. december 2017 - et virkelig nødvendigt projekt, fordi mit helbred ikke længere kunne li' min livsstil - et projekt som har præget hele året for mig og sandelig også for alle dem, jeg omgiver mig med, ikke mindst gemalen.

Jeg er virkelig dybt taknemlig for at have tabt 23 kg - det var slet ikke svært - og til trods for at vægttabet gik i stå omkring september måned, så tror jeg stadig på, at de næste 23 kg forsvinder i 2019.
Jeg tror, den mest fantastiske oplevelse var d. 10. december 2018, hvor jeg var til års-tjek hos lægen, som så helt tydelig var imponeret over resultatet af mine blodprøver - og han sagde "skidt med at tallet på vægten ikke falder, for dine blodprøver beviser, at det du gør, det virker".
Jeg har i dag normale blodprøver i hele skemaet - selv det tal der har været rødt lige så længe, som jeg kan huske at have set sådan et skema, og det er vel omkring 30 år, ja det er også kommet i normal området. 
Jeg har halveret mængden af blodtryksmedicin og panodiler - altså slidgigten driller heller ikke så voldsomt længere.
Jeg er begyndt i motionscentret, jeg er betydelig mere mobil end jeg har været i mange mange år.

MIT LIV ER BARE BLEVET SÅ MEGET LETTERE
PÅ ALLE MULIGE MÅDER


Det er en lang "rejse" jeg er på - og jeg er så taknemlig for al den opbakning jeg får fra familie og venner og ikke mindst fra gemalen - han har været den bedste støtte for mig - og jeg bliver så motiveret og utrolig glad, når jeg oplever hans og andres glæde på mine vegne.
Jeg har aldrig været god til at tage mod rosende ord - men jeg labber dem i mig under dette forløb.

Jeg synes, jeg havde et godt liv, men set i bakspejlet kan jeg se, at overvægten var grunden til mange begrænsninger. Jeg bliver også berørt af at opdage, hvor bekymret mine nærmeste har været over den livsstil, jeg havde - men nogen gange er det nemmere at bilde sig ind, at ting er ok end at tage tyren ved hornene og få ændret retning. 

Jeg synes som sagt, det har været let, men træerne vokser altså ikke ind i himlen, og jeg tænker, at det nogen gange kan være sundt lige at blive hevet ned på jorden, før end jeg tror, jeg også kan flyve  - og ja det er jeg så blevet hen over den jul, der nu er slut. 

Den glorie der har strålet over mit hovede, den er skisme blevet noget mat og på vej ned i knæhøjde.
Hvis jeg skal beskrive min livsstil i julen - vil jeg sige, at jeg gik fra at have fuldstændig styr på, hvad der blev puttet i munden til bare at indtage det, der nu faldt for og i den mængde, jeg havde lyst til.
Det lyder som om, jeg bare har proppet i mig, det har jeg ikke, for jeg har fået en stopklods/mæthedsfølelse - men jeg har spist mere end jeg plejer, og maden har indholdt flere kalorier, end jeg plejer at indtage, jeg har ikke været kritisk - det kan ses på vægten, men ikke vildt voldsom, jeg tror den er steget 1-1,5 kg.  Jeg ved det ikke præcis, fordi jeg ikke stod på vægten i dag. 

Jeg er bevidst om at mine nærmeste er opmærksomme på, at jeg ikke holder stilen  - de skal simpelthen ikke bekymres - jeg har taget styring igen.
Jeg har fundet ud af, at jeg har det meget bedre med mine nye kostvaner - jeg får hjertebanken hvis sukkerindtaget bliver for stort, jeg får hævede ankler, hvis jeg får for meget salt, jeg får halsbrand, hvis maden er for fed, jeg får ondt i maven, hvis jeg får for meget mad - 
det er kort sagt ikke en skid ved bare at spise løs

2018 bød altså også på meget andet godt end slankeprojektet - vi har haft masse af skønt samvær med familie og venner - mine søstre har hver især fået 2 børnebørn, det er så livsbekræftende med disse nye små mennesker - min mor er blevet 80 år - og tænk vi har en datter, der er fyldt 40 år.
Vi havde en fantastisk skøn sommerferie i Passau i Tyskland og Zillertal i Østrig - vi har haft en dejlig tur til julemarked i Kiel sammen med Laura - bedst af alt er, at gemalen var til hjertekontrol og han skal først komme igen om 5 år, og han kom af med lidt medicin og vi venter på svar, om lægerne vil droppe alt medicinen - for hans hjerte er fuldstændig normalt fungerende. 

Ja der har været masser af skønne oplevelser og humøret har været højt.
Vi er ikke rig på penge  - men vores børn og børnebørn trives, jeg har min kære mor, som stadig klarer det meste selv - vi har begge skønne familier og vi har rigtig gode venner - vi trives - jeg er taknemlig og vil sige

VELKOMMEN TIL 2019
JEG HÅBER OG TROR PÅ,
DET BLIVER ENDNU ET SKØNT ÅR.


TAK FORDI DU GIVER DIG TID AT LÆSE MED