Søg i denne blog

tirsdag den 26. juni 2012

Agurketid .......

Det er vist sådan journalisterne kalder juli måned, fordi der ikke sker så meget - men her er agurketid altså noget andet

Dette er dagens høst - dejligt :-)
der er både skoleagurker, miniagurker og den første salatagurk.

Vi har høstet agurker i mere end en uge nu og de sidste dage er det bare gået stærkt. Nana og Laura fik hver især lige så stor en portion med hjem i søndags, som der er her på billedet, og jeg har lavet agurkesalat i dag.

Det skulle have været tzatiki, men jeg var sørme gået tør for græsk yoghurt og havde altså heller ikke andre surmælksprodukter, der kunne bruges.
Agurkesalaten blev sammen med nye kartofler fra haven spist til dette farsbrød


Det er sådan en selvkombineret opskrift, som vi synes blev ret god

Der er brugt en god flæskefars med 3-7% fedt, som jeg rørte med et lille løg, der havde været i blenderen sammen med en stor håndfuld kruspersille, bladene fra en stor stilk oregano og 2 fed hvidløg, en rest feta skåret i små tern, et par æg, en spsk mel, en ordentlig sjat havregryn, salt og citronpeber og så en skvat vand, så farsen fik den rette konsistens.
Så kom det i et ovnfast fad, der var penslet med olivenolie, der blev lagt tomatskiver over og ind i ovnen ved 225 gr. i ca. 50 min..

Jeg havde lavet farsbrødet, som stod i køleskabet, så kunne gemalen stille det i ovnen på rette tisdspunkt, alt mens jeg motionerede i motionscentret :-)

For tiden gør gemalen gladelig kartoflerne rene  - det er da også det aller nemmeste tidspunkt af året og få den tjans ;-)







mandag den 25. juni 2012

Mon hverdagen nu kan indfinde sig

Jeg har fortalt om, at min mor har gået og skræntet - fredag kørte jeg hende igen til lægen, som valgte at indlægge hende, fordi hun gerne vil, at min mor fik scannet sit hovede. Pu-ha sådan en beslutning giver godt nok lige nogle tanker og bekymringer.
Jeg kørte min mor på sygehuset, hvor vi så fandt ud af, at de jo havde fået en helt ny Akut-modtagelse. Der var meget travlt, men mit indtryk er, at det fungerer mere effektivt end tidligere. Min mor kom faktisk hjem igen lørdag til aften, hvor hun havde fået konstanteret, at den var gal med hendes saltbalance, der var givet noget drop for at genoprette, hendes medicin for blodtykket var ændret og hun havde fået scannet hovede og konstanteret, at det ikke var noget galt der - hun havde talt med en fysioterapeut og en ergoterapeut.
Hun har det lidt bedrer, men er stadig svimmel og måske er det desværre noget, hun skal lære at leve med, fordi hun har et par led i nakken, der er vokset sammen, hvilket også giver hende mange smerter i den ene arm for tiden.

Lørdag var der jo så Sankt Hans og vi skulle have Nana og Laura til overnatning.
Der var ikke meget midsommer over vejret - så vi tog ikke til bål med børnene, men de fik en tur til MacD' - hvor de legede rigtig godt med hinanden i legerummet, spiste nuggets og is.

Hjemme igen legede de lidt og så skulle Nana i seng
Så der blev lige sagt godnat til Laura
som blev helt overvældet :-))

Så havde Laura lige lidt "stor pige" tid inden hun skulle i seng, og jeg var simpelthen så træt ovenpå de sidste par dages strabasser, at jeg også gik i seng og det skulle vise sig at være godt.
Kl 3 kom Laura, hun frøs- så ud med farfar og ind med Laura, men så var Nana også vågnet, hun sover nemlig i soveværelset, så hun måtte over og putte ved mormor. Efter en time sov hun ikke og Laura sagde lyde og pludselig kunne jeg høre hun græd, hun drømte grimme drømme!
Nana kom tilbage i sin seng, hvor hun hurtigt faldt i søvn og Laura faldt også ordenlig i søvn igen.
Det er kun sket en gang før, at Laura er vågnet om natten, når hun har sovet her, så det var uheldigt, at det lige skulle ske denne nat.
Kl. 7 var Laura vågen og pludselig sad Nana op, hun kunne ikke finde sutten, som var faldet ud bag sengen - inden vi fik den fundet, havde hun set, at Laura var vågen og så måtte hun over i mormors seng igen - efter et kvarter kom de begge ned til farfar/morfar og jeg fik lige 3 kvarter mere inden jeg stod op.

Søndag var jo endnu en regnfuld dag, så det blev formiddagshygge med Peter Pedal på TV, lidt indendørs leg - de blev vasket og kom i tøj - til middag skulle Nana ud og sove og Laura fik lige en time mere, hvor hun lavede påklædningsdukker på computeren, som vi klippede ud, inden hun skulle hjem og i bad og til byfest.
Vi kørte Nana hjem til hendes mor og far og "lillemor", hvilket han ikke længere skal hedde - ved lodtrækning er det bestemt, at han skal hedde Emil  - jeg synes, det er et fint navn.

Nu håber jeg, der bliver lidt mere hverdag igen :-)
I dag skal jeg bage kage til "nørkle-klubben", have styr på mit vasketøj og der trænger vist til lidt oprydning og rengøring :-)




fredag den 22. juni 2012

Tiden iler

Jeg forsømmer godt nok nok bloggeriet lige for tiden, der er lige som ikke helt tid nok - hvordan pokker vil det mon have været, hvis jeg også skulle passe et job!

Hvor var det skønt med et par sommerdage - dem vil jeg gerne have mange flere af, men mon ikke de fleste vil det :-)
I dag kan jeg jo bare glæde mig over, at jeg ikke behøver ud i regnvejret og at vi havde en dejlig dag igår, hvor vi sad i "hønsehuset" til kl. 20.30 :-)

Nana kom med hendes "lillemor", far og mor ved aftenstid og så tændte vi grillen - min søster og niece kom også forbi og gemalen nåede hjem fra arbejde, før det hele var forbi :-)

Igår formiddag var jeg i motionscentret og vi fik savnet nogle store grene af nogle træer i haven, så der kommer mere sol og lys til rhodedendron- og staudebedet. Over middag kørte jeg min mor til Fysioterapeut.

I dag har vi været nede og få fornyet vores pas - de nye kommer i løbet af 10-14 dage, så nu bliver der ikke noget med lige at smutte ned i solen på afbud eller noget andet udenlands i uge 27, hvor gemalen har ferie - men det har nu heller ikke været meningen, men hold da op, hvor kunne det være fristende en dag som i dag.

I morgen skal Laura og Nana sove her begge to - det skal nok blive sjovt, når de skal i seng :-)  Det er ikke så tit, vi er afsted til Sankt Hans bål, for gemalen arbejder gerne, og vi kommer det nu nok heller ikke i morgen, for Nana bliver træt, og så skal hun i seng - nu må vi se, hvad vejret arter sig til.

Det kreative blive ikke til meget for tiden - Lige for øjeblikket strikker jeg bare karklude, vaskeklude og et enkelt håndklæde er det blevet til, men jeg skal have gang i en større kasket til "lillemor" - altså de forældre må se at blive enige om et navn til ham, for ellers ender han da med at hedde lillemor :-)

tirsdag den 19. juni 2012

Indsigt i livsstils relateret sygdomme


Hvor har jeg dog været glad for, at jeg er "hjemmegående" de sidste par dage.
Min mor har altid været den, der passede os 3 søstre op og vores børn og mænd med, da min far levede, blev han grov forkælet og nu om dage, passer hun min mormor op - men igår blev hun så dårlig, at hun havde brug for assistance, selv om hun ikke er meget for at sige det.

Så jeg har været hos hende en del af dagen igår, i formiddag har jeg været med hende hos lægen og i eftermiddag har jeg besøgt min mormor, så hun ikke blev bekymret over, at min mor ikke dukkede op.

Min mor har altid været meget aktiv - ikke at forstå med motion, men med arbejde og det giver jo også motion, men her hen over foråret har hun haft problemer med ryg, ben og en arm og er kommet til at forholde sig noget mere passiv og det giver tilsyneladende ret hurtigt problemer.
Hendes blodsukker er stigende, lige før det kaldes diabetes 2 og blodtrykket tog lige en ordentlig tur i vejret, hvilket formodentlig er årsagen til, at hun blev så dårlig.

Så nu er det vores tur til at passe på og hjæpe min mor, så hun kan komme til hægterne igen.

Det er også den slags, der giver mig, som er rigtig rigtig meget overvægtig, grund til at tænke dybt over, hvad mit meget inaktive liv kan medføre, det går ikke at blive ved med at udskyde alle de gode intentioner - tankerne er ikke nok, der skal ske noget!

søndag den 17. juni 2012

Sommerblomster i gården

Som tidligere skrevet, var jeg ude og købe blomster - jeg fik ikke fortalt, at Laura var med mig. Laura er rigtig god til farvesammensætninger og så ser hun altså mange Barbi-film:-)
Så da vi kom ind i gartneriet udbryder hun "hvor er det smukt - se alle de vidunderlige blomster" og ingen tvivl om, at det er lilla og lyserøde nuancer, der stikker hende i øjnene :-)

Igår inden der blev lyn, torden, regn og hagl fik jeg plantet de indkøbte blomster

Langs stuehuset kommer først
Tyroler pelargonier på væggen og nedenunder står mine krydderurter

Derefter kommer disse kummer, som står fast
deri  er stedmoder, som er sat for længe siden, men stadig blomster fint,
en, jeg ikke husker navnet på, og så fuchsia.


Så kommer mit blomsterbord
med en dronning Ingrid pelargonia plantet sammen med en anden småblomstrende lille en

Foran stuehuset er vores brønd, hvorpå der også står en blomst til pynt
I år er det en lilje af en art, som jeg fik foræret sidste år.
Den var bare blevet sat ind i et hjørne, men en dag var den igen skudt frem og står nu fuld af knopper,
så den fik lige en af de små hvide, som kan pynte indtil den springer ud.

Vi har denne fine vask på væggen ved siden af stalddøren, den er ved at være gaammel og skaller lidt af, men jeg er så glad for den.
Vasken er hjembragt fra Østrig fastspændt i sikkerhedssele på bagsædet - vi brugte timer på at finde et sted, hvor de solgte disse vaske, som vi havde set rundt om på husene dernede, og det lykkedes altså til sidst. Den fik lige en porcelænsblomst, som Laura bare synes, at vi måtte have med hjem :-)


Og så har jeg denne skønne zink-potte.
Jeg fik den i 2005, hvor jeg var i arbejdsprøvning i en blomsterbutik. 
Jeger stadig meget glad for den, selv om den er lidt rustet i netværket
- den fik et par potteroser i år.

Svigerdatteren holdt fødseldag i gildesalen igår, ikke nogen stor fest, men så kan de have både venner og familie samtidig - det var en hyggelig dag med dejlig mad.
 
I dag er der da et kedeligt vejr, vi har lige været ude og lave et "tårn", som ærteblomsterne kan gro op af, så må tiden vise om det er højt nok - det er bare bambusstokke, der er bundet snor om.
 
Det er simpelthen til at få knopper over, at der skal sendes fodbold på begge de to store danske kanaler en hel aften og er der ikke fodbold er der Le Mans - jeg er altså ikke meget til det sports halløj - så det er da godt, jeg har noget garn, hæklenål og strikkepinde, og så har jeg stadig nogle få afsnit tilbage af Matador :-)

fredag den 15. juni 2012

Tid til lidt kreativt

Lige nu drøner tiden afsted her i huset - men jeg har da fået tid til at lave et kort og en nøglesnor til svigerdatteren


Jeg har lavet en zines, som jeg lærte at lave til blogtræf -
Desværre fik jeg ikke indstillet lyset på mit kamera
Det giver lidt flere muligheder for at fortælle noget med den type kort
Jeg synes tit, det er en flad fornemmelse at give penge, men på den her måde blev det lidt anderledes.


Vi har været på besøg hos Nana og den nyfødte i dag - det går så godt, så det er jo bare en fornøjelse. Jeg fik lige et billede af den kasket, som jeg hæklede, men som altså blev til dukken
Lige ved siden af lå en lille trøje, som min mor har strikket og jeg har hæklet bamsehovede til


I dag har jeg været ude og købe blomster til at plante udendørs, for mit eget såen og priklen er ikke blevet til så meget - men jeg har lært noget af det, så det skal prøves igen næste år :-)
Jeg har endnu ikke haft tid at plante det, men det får jeg i morgen og så kommer der billeder :-)

Nu vil jeg gå hen og sætte et afsnit af Matador i DVD-afspilleren, for jeg er ikke fodbold-fan og jeg gider ikke se alle deres genudsendelser -  og så vil jeg strikke lidt på en karklud, mens jeg nyder gensynet med denne serie, som jeg altså godt gider se igen ;-)




onsdag den 13. juni 2012

Så er der 3 børnebørn

Som jeg skrev i søndags, så blev det nogle travle dage.

Datteren og svigersønnen tog på hospitalet mandag morgen, og da man havde konstanteret at babyen var på plads, så blev fødslen sat igang. Det var 2 uger før termin, så det tog noget tid at få ordentlig gang i veerne - men det lykkedes, og igår formiddag kom der er dejlig lille dreng på 3440 gr og 53 cm til verden.
Alt gik godt og de blev sendt hjem igen sidst på eftermiddagen igår :-)

Nana er altså blevet storsøster mens hun har været på ferie hos mormor - hun har sovet her i 3 nætter - så længe har hun aldrig før været hjemmefra mor og far - så gensynsglæden var stor for begge parter i dag :-)

Nana tog pænt mod "lillemor" - hun kan ikke sige lillebror

Og hun skulle selvfølgelig også have en gave i dagens anledning, så jeg havde købt en babyborn drengedukke til hende
Det var vist noget, der kunne bruges, den skulle i alle tilfælde med ud og sove til middag :-)

Det har været rigtig dejligt at have Nana i de her dage, selv om man er på det meste af tiden, hun var dog i dagpleje, så der skal ikke klages, men det er altså hårdt at blive mormor, når man ved fødslen er igang og det så trækker ud.
Men det er jo ren lykke, når man så sidder der med sådan en lille velskabt dreng :-)

Ja, jeg er så kulret i mit hovede, at jeg ikke engang fik taget billede af den kasket, jeg har hæklet i 2 eksemplarer - den var i Hendes Verden i sidste eller var det forrige uge - men jeg kunne ikke li', når den blev hæklet med en stor størrelse hæklenål, så jeg tog en mindre og vidste selvfølgelig godt, at kasketten så vil blive mindre - jeg hæklede først en str. 3 mdr - den blev til dukken, men det bliver str. 12 mdr. hvis også, så nu går jeg ombord med at lave en endnu størrer - de er i brune og råhvide striber, og jeg synes, de er rigtig søde, så jeg må se, om ikke jeg kan få et billede af dem inden længe - den næste skal forsøges i en petrolium og råhvid :-)

søndag den 10. juni 2012

Fraværende

Igår skete der ikke en disse her - kedelig dag lige som vejret.

I dag har jeg nusset lidt rundt, syet bukser ud til min mormor, som bliver lidt rund om maven, efter hun ikke længere er så mobil, men sidder det meste af tiden.
Så har jeg lavet aftensmad til Majbrit, Lars og Nana og min mor - vi fik lagsagne og salat og is med jordbærpure.

Nana er kommet på "ferie" hos mormor, for hendes mor skal igen i morgen tidlig på hospitalet - så må vi se, hvor mange dage, den ferie bliver på :-)

Så de næste dage  bliver nok lidt travle og derfor bliver jeg måske lidt fraværende her på bloggen.

fredag den 8. juni 2012

Her kan planerne hurtigt ændre sig :-)


I onsdags havde jeg lige tænkt, jeg skulle have en slapper - det fik jeg også, men ikke med hæklenål og garn, men med telefonen ved øret og min moster i den anden ende :-) Hun er et år yngre end mig og altså ikke en gammel dame, som mostrer ofte er :-) Hun bor ovre på "Øen", så vi snakker ikke så tit, men så til gengæld længe :-)

Da jeg fik røret lagt ringede Laura, hun var ikke helt tilfreds med, at hun kun havde været her er par timer dagen før, så hun vil gerne komme og sove - hvem kan sige nej til det - ikke farmor her :-)

Laura kom, da hun havde fået aftensmad, for vi havde jo spist varm mad til middag. Så var der ellers hygge nygge til hun kom i seng kl. 21.30.
Torsdag var der morgenmad på bakke i sofaen og ramasjang på skærmen, og om formiddag var hun så herhjemme hos farfar, mens jeg var til fyssen og omkring min mor.
Så spiste vi til middag, Laura bestemt, at vi skulle have spaghetti og pølser (jeg fik frikadeller, ikke fordi jeg ikke kan li' pølser, men fordi mine frikadeller ikke er nær så fede, som pølserne).
Så var der tid til at få Laura pakket sammen, for vi skulle i Dyreparken med brød til dyrene, inden vi skulle hente hendes mor ved toget.


Uha jeg tør næsten ikke skrive det, men her i byen har vi nu i flere år haft den her Dyrepark, hvor der også er en naturlegeplads - tilsyneladende et eftertragtet sted, men jeg har ikke været der før - det er simpelthen for dårligt :-(

I dag har jeg været i motionscentret, det er godt nok længe siden sidst og det mærkes :-(

I dag til middag har vi spist "rydde op i køleskabet" - dvs. div. grøntsager skåret i strimler (spidskål, gulerødder, peberfrugt og forårsløg) svitses på panden i en smule olie og så kom der en rest pasta i og dertil fik vi kyllingefilet skåret i strimler, stegt på panden og vendt med noget tomatsovs fra en flaske.

Så skal Nana hentes, for hendes mor er til scanning og skal vente på, at de får tid til at forsøge at vende babyen, for han vil altså ikke stå på hovedet og nu skal han snart ud, så det skal han jo :-)

Sådan smutter mine dage afsted, uden jeg får gang i symaskine og div. kreativiteter.

onsdag den 6. juni 2012

Mad- og havesnak



Ja - hvorfor nu er billede af en tom og snavset gryde

Det er fordi jeg ikke husler at tage et billede når der er noget i :-(

Og hvad tror I så, der har været i i dag???

Svar - vores første nye kartofler :-)

De var små, men de smagte dejlig - det kommer nu til at vare et par uger, inden vi tager af dem igen.

Man skal bestemt ikke tro, at man bare får oceaner af tid, når man bliver hjemmegående - jeg nåede ikke en disse af det, jeg ville forleden dag  - og igår endte dagen også helt anderledes, end jeg havde forestilt mig - men det var en fin dag med besøg af børnene - det ene hold til frokost og eftermiddagskaffe og det andet til aftensmad. Der var intet aftalt, så til frokost fik vi en æggekage med med lidt kartofler, løg og pølsestykker i og forårsløg, rød peberfrugt og halve cherrytomater ovenpå og så bagte jeg en kage til eftermiddagskaffen. Til aften endte det i hjemmelavet burgere, fordi vi ingen kartofler kunne få og vi havde fars til bøf.
Der var jo fars dag og gemalen fik en vejrstation af sine børn :-)

I dag har jeg været ude i det dejlige vejr og så bønner, salat, dild og purløg i mine højbede.
Jeg har også fået plantet kæmpe verbena og dusksalvie ud - spændende om de bliver til noget :-)
Og jeg fik sået squashplanter i nogle potter, så de lige kan få godt fat inde i drivhuset, inden de bliver sat ud i køkkenhaven.

I efteråret lagde vi nogle jordskokker - vi var noget spændte på, om de kom op, men bedst som vi havde opgivet det, ja så kom der nogle af dem og tænk nu er de oppe alle sammen, så må tiden vise, om de giver noget  :-)

I eftermiddag skal jeg bage rugbrød og ellers tager jeg vist lige en slapper sammen med en hæklenål og noget garn :-)





mandag den 4. juni 2012

Hjemmegående til kvinde-komsammen, i Bilka og koteletter i fad

Nu er det slut med at holde ferie - nu holder jeg ORLOV/fri for egen regning :-)
Det er efterhånden lang tid siden beslutningen er taget, og jeg har jo holdt ferie i 10 uger inden for de sidste 12 uger, så jeg har allerede holdt fri længe, men det er først i dag, jeg har kunne afmelde mig på Jobnet.
Jeg har nu også afmeldt mig de andre jobsøgnings sites, jeg har været tilmeldt - nu står jeg bare sådan, at arbejdsgiverne kan se mit CV - så fremover får jeg ikke længere en masse mærkværdige jobannoncer ind på min mail. Ja, jeg skriver mærkværdige, for selv om man udpensler, hvilke job, man er interesseret i, så kommer der en masse andre urelevante med.

Nu er jeg hjemmegående og skal have hverdagen til at fungere som sådan :-)

Det bliver vist ikke svært at få tiden til at gå, jeg tror såmænd, at jeg kommer til at mangle tid :-)

Min weekend er gået med at jeg lørdag mødtes med nogle dejlige kvinder, jeg har gået på handelsskole med i 2007/08 - vi mødes 2 gange om året på en eller anden cafe i Aalborg og så pladrer vi løs i ca. 3 timer, som om vi havde set hinanden igår og selv om vi aldrig har mødt hinandens familier, føles det som om vi kender dem :-)

Igår kom Majbrit og Nana på "aflastning" - svigersønnen skulle på job og skulle bruge deres bil - så den højgravide mor skulle ikke gå alene hjemme med Nana hele dagen :-)

Morfar fik fornøjelsen af Nana
 Tror I ikke, de hygger sig :-)

Jeg fik fornøjelsen af at køre i Bilka sammen med Majbrit :-)
Det blev skisme en dyr fornøjelse, for jeg kom til at købe en ny computer - nu kan nogen måske huske, at jeg også fik en ny sidste år - denne gang er det fordi gemalen skal have en anden computer, han bruger stadig den, som jeg kasserede for 3 år siden :-)
Så nu får han den, jeg fik sidste år og jeg får altså en ny, der har en størrer skærm og arbejder lidt hurtigerer :-)

Svigersønnen kom til aften og de spiste her - vi fik:
Bagte kartofler med hvidløgssmør
Koteletter brunet på panden, over i et ovnfast fad, smurt med lidt sennep, 2 skiver tomat på hver, og ovenpå en skive skinke, der passer i størrelsen til koteletten og tilsidst en skive emmentaler og så ind i ovnen ved 180 gr. varmluft i ca 25 min.. - næste gang tror jeg, jeg vil prøve at lægge skinke på koteletten og tomaten under osten, for jeg synes, skinken blev lidt tør.
Majbrit lavede en skål salat og dressing til.
Jeg ved altså ikke, hvrnår jeg får lært at tage billeder af maden!

Nu vil jeg gå ud i det grå vejr og plukke de sidste hoveder af tulipanerne og få sået de bønner, som jeg altså ikke har fået i jorden endnu.

lørdag den 2. juni 2012

Mormor i dagpleje

Igår var jeg sammen med min mor til bedsteforældredag i Nana's dagpleje.
Det foregik der, hvor de går i legestue. Dagplejerne havde gjort en masse for at det skulle være en hyggelig dag, så det var synd, at vejret ikke var bedrer.

Både dagplejere og børn var klædt ud som indianere
Børnene havde selv tegnet på deres dragter
Der var stillet små tippyer op, hvori der var forskellige ting,
børnene kunne lege med
F.eks. ansigtsfarver

Desværre blæste der meget og der var heller ingen varme udendørs, så grillpølserne, de blev spist indendøre

Og så var den fest slut og Nana kunne igen trække i de højhælede


Vi tog Nana med hjem til hendes mor. Det havde vist været en lang og spændende formiddag for hende, for hun faldt i søvn i bilen, og der er ellers ikke langt at køre.

Så hun blev puttet i barnevognen og tog sin middagslur, mens vi spiste frokost -
Majbrit havde lavet en dejlig let ret med skiver af nye kogte kartofler, grofthakket æg, lidt små tomater og rejer og dertil nybagt brød og dressing.

Jeg har fået gang i noget sjovt hækletøj - men det er en hemmelighed, så det kan ikke vises frem endnu :-)