Søg i denne blog

torsdag den 17. maj 2012

En fridag oven på en travl uge

Hu-hej hvor jeg synes det går stærkt for tiden.
Jeg føler ikke rigtig, at jeg når noget, men kan da se, det er fordi, der har været så meget andet end det daglige at tage sig af.

Vi har klaret 3 fødselsdage indenfor en uge:
Nana i fredags, hvor vi var til eftermiddagskaffe og efterfølgende på MacD, og søndag sammen med hele familien til eftermiddagskaffe og skrub hjem hotdogs
Min mor i går, onsdag - hvor jeg tog afsted til eftermiddagskaffe og kom hjem efter aftenskaffen.
Majbrit, vores førstefødte, i dag - 34 år, vi kan slet ikke forstå, hvor den tid er blevet af - vi har været til formiddagskaffe.

Så var der lige et Blogtræf i lørdags - mandag var der dømt hjemmedag og nørkleklub om aftenen - tirsdag besøg hos min mormor og indkøb af fødseldagsgaver til min mor.

Sidste nat sov jeg elendigt, så i dag da vi kom fra førdselsdag der ved middagstid, ja så gik jeg omkuld og nappede lige 1½ time under mit tæppe :-)
Da jeg var kommet til mig selv igen, blev gemalen og jeg enige om, at vi trængte til en fridag - så vi startede bilen og kørte ud i det blå med retning mod Vesterhavet.

Vi kørte gennem den egn, hvor gemalen har haft sine bedsteforældre, moster, onkler osv. og derfor har tilbragt mange gode dage i sin barndom. Så fortsatte vi op over Aggersund og ud til Thorup Strand, hvor de hiver fiskekutterne op på land, tilsyneladende med hjælp fra en traktor.


Der var godt nok sus i sejlene og en kølig luft, så det blev kun til en kort gåtur på stranden.
Vi fortsatte nordpå og var lige nede og kigge på Svinkløv Badehotel, men holdt os altså udenfor :-)

Så kiggede vi fiskekuttere på Slettestrand, hvor de også bliver hevet på land, men med et "spil", og så kom vi gennem et område, hvor vi ikke har været før.
Vi kørte ud over Øland, hvor der er en dæmning og gennem Gøl - en fin by med en lille havn - vi gik rundt i den tro, at Gøl var en lille bitte landsby, men blev altså klogere :-)

På et tidspunkt under køreturen følte jeg mig godt nok gammel, for jeg kom til at bemærke et hus, hvor der var en masse ukrudt i tagrenden og det mindende mig om, at for år tilbage, når vi kørte sammen med mine svigerforældre, var det sådan noget, min svigermor kunne finde på at kommentere og for den sags skyld også mine bedstemødrer - dengang tænkte jeg
"kan de virkelig ikke finde andet at gå op i"
 - så for pokker da, jeg må se at få mig et liv :-)

Nå men det får mig faktisk til fortælle om nogle af vores iagttagelser i dag.
Vi bor jo selv i et gammelt hus med gamle staldbygninger ude på landet, og vi trænger virkelig til at få vedligeholdt nogle ting, og derfor er vi nok meget opmærksomme på, hvad andre gør ved deres ejendomme.
Hold da op, der er mange måder på det - der er godt nok mange steder, at det får lov til at forfalde, men der er altså også rigtig mange steder, hvor der bare bliver gjort en masse.
Nogle steder er det meget stilrent, det kan være flot, men også virke koldt, så er der de steder, hvor der er rigtig hyggenygge - andre hvor man kan se, at ejeren må have boet der i mange år, for det er velholdt, men gammeldags/ingen fornyelse. Nogle steder er der kulør på, andre er det helt hvidt eller gråt.

Det er godt nok meget forskelligt, men det er da bare dejligt, for livet vil da blive frygtelig kedsommeligt, hvis vi alle havde samme smag :-)

Vi fandt egentlig ikke ud af noget, vi ikke vidste i forvejen - men vi er bevidste om, at vi godt kan li', når tingene er velholdte, og vi er mere til hyggenygge end det stilrene, og vi kan godt li', at man er tro mod bygningernes oprindelige stil.

Nå ja, de iagttagelser blev en del af turen, men vi kørte egentlig ud for at nyde Vesterhavet med bølger på og bøgeskoven lysegrøn -
og det gjorde vi også i den grad.
Det var en rigtig dejlig eftermiddag, selv om der var koldt og blæsende her midt i maj - jeg tror ikke, der har været mange af datterens fødseldage, hvor vejret har været så elendigt.

I morgen går det atter løs - så skal vi have et hold venner til aftensmad - hvor er det længe siden, vi har været sammen med dem, så det glæder vi os til.