Søg i denne blog

fredag den 30. december 2016

Status på sidste halvdel af december 2016

Så er det lige før, vi rammer den sidste dag i denne december måned og i dette år.

Det er ikke blevet til meget skriveri i den sidste tid - travlhed har præget mine dage lidt, men ikke mere travlt, end vi har kunne nyde julemåneden :)

Efter min fødselsdag, ja så gik forberedelserne til julen igang.
En del var allerede gjort, fordi jeg gerne vil have det klaret inden min fødselsdag.

Men gaver skulle købes.
Mad der også skulle tænkes på.
Familietraditionen 1. juledag, jeg også forberedte
Servietringe - 30 stk.
opskriften fandt jeg ved Strikkefåret
En begravelse, har jeg været til - det var mine fætteres farfar, en mand som havde levet et langt liv, 94 år, ja næsten 95 - en mand, som havde sine meningers mod, og havde boet i byen, hvor han var født, så at sige hele sit liv - præsten holdt en fin tale og gode historier blev fortalt til kaffebordet.
Agner havde været arbejdsmand hele sit liv. Da han ikke længere kunne være medlem af en A-kasse, det var på tide at holde op, men så blev han da bare ringer og graver, indtil man mente, at en grav skulle graves med maskine - så var det tid for Agner at gå på pension.
Kirken var pyntet med røde roser - en blomst, som havde fyldt i hans liv - han stod gerne ved, at han hørte til partiet, hvis logo er en rose så rød - som præsten sagde, så havde et af livet højdepunkter for Agner været at møde Anker Jørgensen - Helle Thorning, hun vil nok aldrig glemme, da hun blev belært om ejendomsskat af Agner :)



Vi holdt "juleaften" med Nana og Emil d. 23., de skulle være hos deres far d. 24.
Vi spiste "julefrokost" til middag

Mine nye tallerkner var for første gang i brug 

Nana og Emil fik masser af gaver,
der skulle bruges mange batterier
og lyd på, ja det var der sandelig også :)
Juleaften var vi hos min mor sammen med mine søstre og svogre - en "voksen-juleaften", der var nemlig kun voksne børn med :)
Ikke et eneste billede jeg fik taget - jeg ved da ikke lige, hvad der skete der :(

Juledag - ja servietringene de var blevet færdige i tide, der var bordpynt til genbrug fra min fødselsdag, så det var nemt at få dækket op



Juledag er altid en dejlig dag sammen med gemalens søskende og deres børn, svigerbørn og børnebørn - det går ikke stille af sig :)
Vi lægger lokale til og dækker bord og jeg laver karrysalat, og så medbringer alle andre noget mad og drikke -  snaps, det var der rigelig af i år - svigerinden havde vundet en flaske så stor :)

2. juledag - det er ren afslapning - TV, lidt hækleri og middagssøvn og restemad - det hører denne dag til.

3. juledag - så er der jo hverdag igen - jeg havde et par gaver fra min fødselsdag, som skulle byttes, jeg vil have gjort det før jul, men datteren sagde nok så klogt "hvad med at vente til, du har set, hvilke julegaver, du får" - så det gjorde jeg og vi drog afsted til årets store byttedag.
Det var nu ikke fordi det var særlig slemt.

4. juledag - vi havde venner på besøg til frokost og eftermiddagskaffe.
5. juledag - der skulle Nana og Emil passes - og vi kørte ud til deres mors arbejde, så de kunne se, hvor og hvad hun går og laver.
6. juledag - nå ja det er i dag og en svigerinde har fødselsdag - tillykke til hende vi siger :)

I morgen - ja så er der nytårsaften - den tilbringes herhjemme med min mor, datteren, Nana og Emil.
Emil kan altså ikke li' "rumbriketter" eller hvad det nu er, han kalder nytårsraketterne :)

Godt nytår 
her fra Bakken