Søg i denne blog

fredag den 7. marts 2014

Livets trædemølle

Forleden aften så jeg et indslag i TV om et teaterstykke, der foregik i en trædemølle, og jeg kom til at tænke på, om hverdagens trivialiteter - de nødvendige gøremål i livet, for at det hele kan hænge sammen - er det det, der gør, at livet kan føles som en besværlig trædemølle?

Måske - måske ikke - det kommer vel helt an på, hvem man er!
Eller rettere, så tror jeg, det kommer an på, om vi hver især laver ting, som får os til at nyde livet - uanset hverdagens trivielle opgaver.

Selvfølgelig er der opgaver, som kan hænge os ud af halsen, vi har nok hver især vores, som vi synes er det mest kedelige af alt at lave, men det skal altså bare gøres - vi skal have mad hver dag, der skal handles, vi skal have rent tøj, der skal betales regninger, der skal tjenes penge - der skal gøres rent og ryddes op og ikke mindst, der skal en indtægt til, for at vi kan have råd til det hele.

Min livserfaring har fortalt mig, at livet kan blive en besværlig trædemølle i det øjeblik, hvor vi glemmer, hvad det er, der er vigtigt for os selv her i livet - det er ikke den sure opgave, der gør det, for den kan vi fint leve med, hvis bare vi husker, hvad der er, der gør os glade og giver os energien til at jokke videre i den trædemølle, der gør, at vi kan have plads til at gøre de ting, som vi så gerne vil og som giver os energi og livslyst til også at overkomme de trivielle opgaver her i livet.

Sikke da noget gebrokken snak :) 
Men det er det, der er min virklighed - 
det hele hænger sammen - 
det hele forløber bedst, 
hvis vi tager det sure med det søde, 
husker på hvad der gør os glade
 og lever det liv, vi hver især gerne vil. 

Jeg er et priviligeret menneske, der har fået lov at prøve og arbejde i et hektisk miljø, hvor to dage aldrig var ens, hvor jeg stor trivedes lige til, at det blev for meget, fordi der ikke var tid til både at gøre det trivielle arbejde og tage del i det alt det der lige kom, det der var spændende og udviklende, der hvor jeg synes, jeg kunne være med til at gøre en forskel.

Og i dag er jeg meget priviligeret, fordi jeg også havde muligheden for at forlade arbejdsmarkedet, da jeg ikke længere kunne fungere i det hektiske miljø, og heller ikke kunne fungere i dagpengesystemet, hvor jeg forsøgte at rette ind efter alle de krav, der blev stillet til mig - der hvor jeg synes, jeg mistede muligheden for selv at have indflydelse - der hvor jeg bare prøvede at tilrette mig og dermed glemte mig selv et eller andet sted og mit liv blev en besværlig trædemølle, hvor jeg bare skulle fortsætte, for at få hjulet til at dreje rundt.

Der er stadig sure opgaver i mit liv - jeg hader rengøring, men helt generelt kan jeg gøre ting, jeg gerne vil og som bevirker, at trædemøllen kører som var den smurt i olie og jeg nyder at bevæge mig rundt i trædemøllen :)

Kort sagt vil jeg bare sige - 
ja livet er en trædemølle - 
den kan blive ret så besværlig at træde 
i det øjeblik, vi glemmer os selv 
og ikke længere kan se, 
hvad det er, vi synes, der gør livet sjovt  - 
men hold da op, 
hvor kan det trædemøllen køre gelinde, 
hvis vi giver os selv lov til at gøre ting, 
vi gerne vil og nyde livet med dem, vi holder af.