Søg i denne blog

lørdag den 14. januar 2017

En uge i venteposition og sundhedsvæsenet viser sig fra bedste side

Der har været stilhed her hos mig i denne uge   - jeg gik lige i stå - jeg kom i en af de her ventepositioner, som jeg bestemt ikke synes om - heldigvis viste sundhedssystemet sig fra sin bedste side :)

Det er lidt grænseoverskridende at fortælle om, men det er jo noget, der kan ramme os alle og i bund og grund ret naturligt, så jeg har bestemt at skrive om det.

Egentlig var det jo det rene nonsens fra min side, at jeg gik helt i stå, for jeg havde jo selv trukket det alt for længe, og i den tid havde jeg kunne ignorere skrækscenarierne - meen nu blev det jo ligesom gjort til virkelighed, at der altså var et problem, der skulle løses.

Jeg har blødt fra min tarm.
Det har jeg prøvet en gang før, for mange år siden, og den undersøgelse, en koloskopi, var ret så ubehageligt og grunden til, at jeg de første to gange det skete den her gang, ignorerede det, det ligger tilbage til juli og oktober måned.
Nytårsdag skete det så igen!
Denne gang, måtte jeg gøre noget, for jeg kender en, der lige er opereret og startet i behandling for cancer i tarmen, så jeg ved, det kan ske, og det er med at få fat i det meget hurtig, hvis det nu engang er der.

Jeg fik en tid hos egen læge inden for få dage, og han fortalte selvfølgelig om, at det kunne være mange ting så som hæmorider, polypper og udposninger på tarmen, men det kan også være cancer - pyha ja, det vidste jeg jo godt.
Lægen sagde også, at der hurtig vil komme bud efter mig, fordi jeg havde blødt, og det synes jeg bestemt bare var en fordel - og her må jeg sige, at sundhedsvæsenet viste sig fra bedste side.

Der gik lige nøjagtig en uge fra lægekonsultation til jeg var på hospitalet til undersøgelse.
I den uge var jeg nok ikke jordens nemmeste menneske, men jeg formåede at lade være med at gå helt i panik, men tankerne var der jo hele tiden - jeg har jo før haft polypper uden det medførte noget andet og jeg har ikke ondt nogen steder og blødningerne skete bare en gang og så var det ovre, der var ingen småblødninger ind imellem - så jeg kunne tænke, at det måtte være en udposning eller en polyp, der var gået hul på - men hele tiden lå tankerne i baghovedet  - hvad nu hvis jeg havde ventet for længe....
Det havde jeg da heldigvis ikke.


Min egen læge havde sagt, at der var sket meget med det udstyr, de har til undersøgelsen og det må jeg bestemt give ham ret i og det i særdeles positiv retning.

Nu vil jeg lige ridse op, hvordan min oplevelse var for 12-15 år siden.
Det stads jeg skulle drikke før udrensningen, smagte afskyeligt og der skulle drikkes en hel liter - jeg var ved at kaste op, inden det hele var nede.
På hospitalet kom jeg i hospitalstøj, i en seng og blev hentet ned på operationsstuen af en portør. Som jeg husker det, var operationsstuen fyldt med mennesker, der stod og gloede på mig.
Jeg fik en bedøvelse, de kaldte en "rus" - men alligevel gjorde det altså ret ondt, lægen undskyldte det med, at jeg havde mange sving og en lang tarm.
Efterfølgende blev jeg rigtig dårlig af rusen og kastede op.

Nu om dage ....

Skulle jeg drikke noget, der blandes op i 1½dl vand og smagte af appelsin - og selve udrensningen var betydelig lettere at komme igennem.

Jeg var på mave-tarm afdelingen på Hobro sygehus, og det var jeg i øvrigt også første gang, men denne gang var det en utrolig positiv oplevelse.
Jeg blev kaldt ind lige på klokkeslettet af en sygeplejerske, som bare kunne sit kram og fulgte med fra først til sidst.
Typen der præsenterede sig, fortalte at vi skulle ned i den anden ende, spurgte om ikke jeg havde overtøj, jeg vil have med, og om jeg var der alene.
Hun var bare opmærksom på hver en lille bitte ting, der har betydning for, at sådan en undersøgelse kommer til at virke, som noget helt naturligt, og man på det nærmeste ikke selv behøver at tænke. - Hun viste "vej" hele vejen igennem, det var overhovedet ikke nødvendigt at spørge, hvad jeg skulle.

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg vil forsøge at komme gennem undersøgelsen uden bedøvelse af nogen art, men hun fortalte mig også, at hun aldrig havde oplevet nogen blive dårlig af det, de giver nu om dage, og hun synes, det var en god ide at tage imod - så vi blev enige om, at de kunne starte og så kunne jeg tage stilling - og ret hurtig besluttede jeg, at der måtte sprøjtet noget ind i den drop, hun havde sat ind i armen  - og vupti, så var det bare overstået.
Lægen konstaterede, at mine tarme var fine og helt normale, hverken længere eller værre end andres :)
Det eneste hun kunne finde var en flap, der kunne tyde på, at der havde været en hæmoride, der var tømt - pyha det var jo den rene lettelse :)
Og jeg var overhovedet ikke dårlig bagefter.

Efter endt undersøgelse, som det kun var den ene sygeplejerske og læge, der deltog i  -  værsgo' træk i dit tøj og følg med ind ved siden af,  - der blev spurgt om min mand var kommet, og ja han sad derhenne, og så blev han hentet - "så kommer der en med noget mad og kaffe til dig - farvel og ha' det godt" - og der blev først serveret et glas saft, så en lækker sandwich med frisk, sprød salat, agurk, tomat og skinke og en kop kaffe :)

Jeg føler mig så priviligeret,
at jeg ikke fejlede noget alvorligt,
og jeg oplevede et sundhedssystem,
der bare virkede.
Så nu er jeg med godt mod 
klar til at gå ombord i 2017