Søg i denne blog

søndag den 31. juli 2016

Fra Tignale over Trimosine til Idrosøen og 3 gange gennem betalingsanlægget for at komme på motorvejen til Sirmione

.....Fortsat ferieberetning

Vi har efterhånden været ved Gardasøen mange gange og der er helt sikkert meget, vi endnu ikke har set, men det betyder også, at vi vender tilbage til steder, vi tidligere har været.
Denne gang skulle vi køre over til Idrosøen, som ligger vest for Gardasøen - altså man skal op over bjergene, for at komme derover.
Vi har tidligere boet ved Idrosøen i nogle dage, men svigerinden og svogeren har ikke været der, så vi synes, de skulle opleve denne tur.

Turen op over Tremosine ned til Tignale
Vi startede med at køre op af bjerget over Tremosine og Tignale, der er de skønneste udsigtssteder - man kører ad små snoede bjergveje, det går op og det går ned, der er skovområder og pludselig er man ude i næsten fladt land, hvor der er landbrugsjord, og nogle steder er vi helt ude ved skråningen ned til Gardasøen og her finder man de mest fantastiske udsigtsposter.
Undervejs et stykke over Limone kommer man til Alpe del Garda - det er en "gårdbutik/mejeri", der ligger derude midt i det hele, du kan se billeder og læse mere om det HER, hvor jeg har beskrevet denne tur og der er billeder fra gemalen og jeg tog turen i 2013.
Vi kom ned til Gardasøen igen ved Gargnano - hvor vi kørte et lille stykke, for igen at dreje fra op mod bjergene og over mod Idrosøen.

Bjergturen til Idrosøen
På denne rute kører man et meget langt stykke langs en opdæmmet sø, det er en meget snoet bjergvej og selv med mine seaband på, blev jeg lidt dårlig undervejs og måtte lige ud og have luft, men vi nåede over på den anden side og fik det smukke syn ud over Idrosøen, som er meget mindre end Gardasøen.
Vi fik fundet ind til byens centrum - ja vi ignorerede GPS'en, da den vil lede os mod centrum, for vi husker tydeligt de bitte små gyder, den ledte os igennem
I 2008 kørte vi ned gennem denne gyde i bil !
Nu kan vi heldigvis stadig huske den "rigtige vej".

Vi fik parkeret bilen og gik så ned til søen og lidt henad, for at finde det sted, som vi for nogle år siden spiste på et par gange.
Det var blevet til et Pizzaria, og vi må sige
de forstår at lave lækre pizzaer
og de har den skønneste udsigt til søen
 Da vi havde spist og nydt udsigten, gik vi hen til byen, hvor der var ret stille, og fandt det hyggelige hotel, som vi i sin tid overnattede på - det er et ældre sted og dengang var der i alle tilfælde ret hyggeligt derinde - vi mindes, hvordan vi havde ligget i sengen og kigget ud på et ganske forfærdelig uvejr, hvor der haglede med store kugler, som vi først meget senere opdage havde bulet taget på vores bil.
Udefra ser det i alle tilfælde ud,
som i 2008 :)
Når turen gennem betalingsanlægget udarter sig til det komiske
Herfra kørte vi videre af en større vej og et stykke motorvej ned til Sirmione og for at komme på en motorvej i Italien, så skal man jo altså gennem et betalingsanlæg, hvor man trækker en billet - det gjorde vi så bare lige 3 gange - ja jeg mener, det var i det samme betalingsanlæg, gemalen er absolut ikke enig - vi får aldrig opklaret hvem af os, der har ret, men komisk var det - 2 gange kørte vi mod Milano, for det viste GPS'en, når vi så lige var drejet op til den side, så hoppede bilen på GPS'en lige over på den anden vej mod Venedig og det var jo den retning, vi skulle i !!!
3. gang hoppede vi ikke på den, men alligevel var det lige ved at gå galt, da vi kom gennem en rundkørsel, men vi fik den reddet :)
Da vi så skulle af motorvejen ved Sirmione, udartede der sig igen en højst komisk situation - en bus holdt ved betalingsstedet i den bane, vi var kommet ind i - chaufføren havde tilsyneladende problemer med betalingen og en eller anden startede hornet - det viste sig at være ham, der holdt lige bag bussen nr to foran os - sådan et fjols, buschaufføren gjorde det jo ikke for at irritere nogen - på et tidspunkt stiger den her hidsige chauffør i bil 2 ud og tænk, det gør ham foran os så også - hvorfor, det må højere magter jo vide, men det var en ældre tysk herre, som næsten ikke kunne få sig bugseret ud af bilen, men ud kom han og så fik han sig med møje og besvær bakset over en "bøjle" og sjoskede hen til betalingsanlægget, som han nåede i det øjeblik bussen begyndte at køre - og hvad skete så- ja manden kunne jo ikke nå tilbage til sin bil, før det blev ham, der skulle køre, så der holdt vi pænt og ventede - alt imens morede svogeren sig med at gestikulerer og forsøge sig ud i det italienske sprog, som han overhovedet ikke forstår og slet ikke taler, sammen med en flok unge mennesker i en bil i banen ved siden af - og de var så sandelig med på spøgen :)
Nå men det viste sig altså, at de to hidsigpropper foran os heller ikke kunne finde ud af det med betalingsanlægget, så de var da meget heldige med, at damen der var kommet til for at hjælpe buschaufføren ikke havde forladt stedet - og hun rystede på hovedet, da den ældre tyske herre foran os kørte  - vi kørte igennem uden problemer og kom ned til den gamle bydel i Sirmione :)

Sirmione
Hold da nu op, her var mange mennesker og der var bare varmt - 36 gr var den oppe på sidst på eftermiddagen.
Vi fandt en bar, hvor vi kunne sidde ude i markisens skygge og nyde en kold drik

 Vi sad lige ud til et torv, hvor folk gik ned for at sejle med færgen, så der kom rigtig mange forbi - det er utroligt, hvor forskellige man er, de fleste gik meget let påklædte rundt, nogen havde som gemalen langbukser på (det har han, fordi han har været ramt af modermærkekræft) og så var der japanerne, de var simpelthen pakket ind, så jeg kunne få hedeslag bare af at se på dem - de havde langbukser, jakker og hatte på!!
Vi fortsatte lidt ind gennem de små gyder med de mange turistprægede butikker og isboder.
Vi gik nu ikke så langt ind, for der var bare så mange mennesker, der kom en del biler ind, som skulle til deres hoteller, de har nemlig lov til at køre igennem og der kan lige nøjagtig være en bil mellem husene, så trafikken styres med lysreguleringer.
Da vi havde set dette smukke syn
vendte vi omkring, købte en is og gik så ud fra den gamle bydel igen.
Vi har været i den gamle bydel i Sirmione mange gange og det er noget for sig selv, men vi fortrækker det klart på en årstid, hvor der er knap så mange turister og ikke 36 gr varmt.

Så gik heldagsturen tilbage til vores hotel
stille og roligt langs Gardasøen, hvor dagens værste trafik var overstået.
Ingen af os var særlig sultne, men vi endte med at spise en burger, fordi vi alligevel ikke var sikre på, at vi kunne klare os helt til morgenmaden og det var blevet for sent at finde andet at spise.

Fortsættelse følger senere .....

fredag den 29. juli 2016

En helt igennem afslappet dag på hotellet over Gardasøen

Lidt om hotellet
Efter at have kørt bil i stort set 2 dage, så trænger man til en bilfri dag, så det blev vores første dag i Bazzanega - ja hotellet hedder Bazzanega - men det gør stedet på bjerget faktisk også - når man siger Tremosine, så er det faktisk hele området, det svarer vel til en kommune i Danmark.

Der er nu ikke stort andet at se end hotellet i Bazzanega, det fylder rigtig meget, men der er altså også private huse der.
Hotel Bazzanega består af mange forskellige bygninger og ligger på begge sider af den gennemgående vej op af bjerget, lige i et sving. Vi boede i selve hovedbygningen og skulle derfor over vejen, hvad enten vi skulle til poolen, poolbaren eller P-pladsen. Der er en fodgængerovergang, men der er også en gang under vejen, men der er en del trappetrin, og det bryder mit slidgigt sig ikke så meget om, så jeg gik over vejen de fleste gange.

Vi boede på 2. etage
den øverste altan til venstre
Solskoldning på en bilfri dag
Nå men første dag gik vi efter et godt morgenmåltid til poolen - der er to og en lille børnepool, og de ligger i en "have" altså med græsplæne omkring og der er træer, hvor man kan komme i skygge og ellers var der også masser af parasoller, der kunne bruges - der var også rigelig med liggestole.
Det her billede er fra april

Jeg er den eneste i vores lille "rejseselskab" der bader, og hold da nu op, det var dejligt i den varme - for vi var da kommet nok ned til sol og varme - der lå nærmest en dis over søen, så varmt var der.
Jeg tror, at temperaturen lå mellem 28 og 36 gr i den tid, vi var dernede.

Vi hyggede os, på et tidspunkt gik gemalen på værelset, han opholder sig helst ikke i solen dernede, når den er hårdest, sådan ca fra middag til ved 15-tiden går han i skygge eller indendørs - jeg skulle nu nok være fulgt med, for jeg fik da i alle tilfælde for meget sol!

Jeg ved ikke hvem, men nogen må vel vide, hvorfor i alverden, jeg helt og aldeles glemte, at jeg altså også havde en bar ryg, der skulle smøres ind !!!
Jeg lover, at det gør jeg ikke mere - her mere end en uge efter, da "støver" jeg stadig og hold da nu op, det klør :(
Det her er foran på brystet, som altså havde fået solcreme,
men vel at bemærk ikke nok,
og sådan ser altså et stort stykke af min ryg ud,
til skræk og advarsel.
Det alternative køleskab
Hotellet er ganske udmærket, vi havde valgt superior værelser, fordi der var aircondition og fin søudsigt, men der var altså ikke noget køleskab - og hvad gør man så for at holde sine drikkevarer kolde !!
Øller de skal jo altså være kolde, så der måtte findes en løsning  - gemal:)
en stol op på skrivebordet,
ølkassen der oven på,
lige under airconditionen
DET VIRKEDE :)
Aftensmaden spiste vi også på hotellet den dag - de har en buffet, som man kan tilkøbe alle dage eller enkelte dage - vi gjorde det to dage.
Der var masser af god mad -  suppe, 2 pastaretter, fisk og kødretter, salat og masser af tilberedte grøntsager og der var dessert - drikkevarer betalte man 2€ for og så var der fri vin, vand og sodavand - øl skulle købes. Maden kostede 12€.

Bazzanega ligger på vest-siden af søen, så vi fik morgen/formiddagssol, så når der blev eftermiddag, kunne vi kravle i skygge på vores altan, og det gjorde vi - ikke flere solskoldninger til mig  :)

Dejligt med en kikkert,
så kan man rigtig se de mange skibe i søen





















Hækletøjet var da også med
 til de stille stunder :)























 At sidde der på altanen og se mørket komme og lysene blive tændt rundt omkring søen, det er bare helt fantastisk 








































































Fortsættelse følger .....

torsdag den 28. juli 2016

Guldbryllup, venindebesøg, børnepasning og så afsted på ferie

Pyhh - så er vi gearet ned igen efter en dejlig ferie ved Gardasøen :)

Laura på ferie/pasning
I ugen op til vi skulle afsted, var der en del at se til - Laura blev passet her de fleste dage, men det er jo ret nemt at have hende, med den alder, hun har nået.
 "Cyperspace-veninde" på besøg
Jeg havde besøg af min "cyper-space-veninde" Lisbeth, det var meget længe siden, vi havde set hinanden "live" - og det var sådan en hyggelig dag. Laura var her også den dag, så Lisbeth havde tænkt på hende, da hun købte en værtinde-blomst - et samle-selv projekt, som Lisbeth sagde, og jeg skal da love for, at Laura hyggede sig med det :)
Da vi var nede og finde jord til at plante i,
gik Laura ombord i mine gamle gemmer,
så der kom lidt af hvert i dekorationen :) 
Vi spiste frokost og så var vi en tur i Arden Naturlegeplads - Lisbeth hilste på gemalen, datteren og svigerdatteren, så nu kan de også sætte ansigt på, når jeg snakker om hende :)
Jeg kan vist ikke blive ved med at kalde Lisbeth for "Cyperspace-veninde", selvom det er stadig primært er via nettet, vi har vores snakke :)

Nana og Emil kom hjem fra ferie hos deres far, inden vi skulle afsted, så der blev lige tid til lidt hygge med alle tre børnebørn

Guldbryllup på Silkeborgsøerne
Til frisør var jeg også, og vi pakkede hele feriekufferten, for vi skulle også lige til guldbryllup hos gemalens ældste søster og svoger, inden vi drog af på ferie.

Det var et dejligt guldbryllup - Guldbrudeparret havde inviteret deres nærmeste familie og venner til en sejltur på Silkeborgsøerne
De havde lejet en tur-båd og fået leveret tapas til båden, som vi spiste undervejs, og vi gik i land ved Himmelbjerget, hvor der var tid til lidt "fri leg" - så gik turen tilbage til Silkeborg.
Vejret var bare perfekt til det - vi kunne drømme om lidt mere sommervarme, men det var lige tilpas, for der blev ikke for varmt i båden, og vi kunne fint klare os med en tynd trøje udenfor.
Da vi kom i land, kørte vi hjem til guldbrudeparret i Holstebro, hvor der var gang i grillen, dejlige salater og dessert og masser af hygge - det var en rigtig fin dag - vi kørte hjemmefra kl. 9.30 og var hjemme igen ved midnatstid.

Armbånd mod søsyge
Jeg havde haft mine betænkeligheder ved sejlturen, fordi jeg ikke er sø-stærk, men det gik fint.
Jeg ved ikke, om det var fordi, jeg havde købt "Seaband" armbånd til at sætte på håndledene, eller om det var fordi jeg fik "særbehandling" og var sikret en plads, hvor jeg kunne se fremad og sådan ca midt i skibet eller om der bare var meget vindstille - men det gik i alle tilfælde helt uden problemer for mig.

Så blev der tid for Ferie - køreturen til Gardasøen
Dagen derpå skulle vi så køre på ferie sammen med gemalens yngste søster og svoger (ja de er altså kun et år yngre end mig).
Dem har vi efterhånden holdt rigtig rigtig mange ferier sammen med, så vi har nogle rutiner - de var lidt brudte denne gang, for vi kunne jo ikke bare lige stå op igen tidlig morgen og køre ned gennem Tyskland, der skal være en rimelig energi, når man begiver sig ud i den trafik - så denne gang startede vi ud søndag til middag.
Vores traditionelle kartoffelsalat og frikadeller holdt svigerinden fast i, så det havde hun lavet og det indtog vi på rastepladsen ved Ejer Bavnehøj  - det var rigtig dejligt og vi nåede det lige inden der begyndte at dryppe :)
Vi kørte lige ud i en kø - der var sket et uheld og det tog omkring en halv time at køre ca 20 km, men så kom der gang i den  og vi fortsatte turen mod første overnatningssted Landhaus Eden ved Soltau, mellem Hamburg og Hannover. Et ganske fortræffentlig sted til en overnatning.

Dagen efter fortsatte vi turen ned gennem Tyskland - vi valgte at køre lige ned af 7'eren til Füssen, men der var også en masse vejarbejde og det tog mere tid, end vi havde forventet.

Vi skulle finde et overnatningssted, gemalen havde kigget noget ud på Booking.com - meeen han havde ikke gjort sit job godt nok, for det viste sig, at vi skulle helt ned til Motorvejen, der går mellem Innsbruck og Bodensøen, for at køre op af det næste bjerg.
Jeg havde insisteret på, at vi skulle booke værelser, da klokken var ca 17 og der stod, der kun var to tilbage, så vi måtte derop, men det var nu heller ikke fordi det var så meget af vejen.

Om at dømme et hotel på det udvendige
Vi havde bl.a valgt stedet, fordi der var mulighed for at spise aftensmad der, men da vi kom frem, så der fuldstændig lukket ud - og ganske rigtig, der var "Ruhetag".
Det var såmænd ikke kun i restauranten, at der ingen mennesker var - der var ikke en sjæl at se, men der stod på en seddel, at hotelgæster skulle gå til den anden ende af huset, så det gjorde vi.
Døren stod åben, men der var stadig ingen mennesker at finde,  der sad en seddel med et navn på, men ikke vores, så det endte med, at vi måtte ringe til det hotel, som vi stod i :)
Hotel-mutter havde ikke set vores bestilling, og vi var såmænd klar til at annullere, for vi synes, det så lidt snusket ud, det var et ældre hus, der var masser af ukrudt i det der skulle være en have, og vinduerne kunne godt bruge en vask - men hotel-mutter vil komme straks og det gjorde hun, hun var hjemme og spise - det viste sig at være en ung kvinde, som havde stedet, hun fandt lynhurtigt to nøgler og fortalte hvor og hvornår, vi kunne spise morgenmad - vi spurgte også, hvor vi kunne finde et sted at spise til aften, og hun viste os hen til centrum af byen, som vi slet ikke var kommet igennem.
Vi fandt en dejlig restaurant - hvor vi kunne spise gemalens fødselsdagsmiddag, ja han rundede 62 år denne dag :)
Jeg elsker fisk
 og det her var en af de rigtig gode

Svogeren og gemalen spiste Cordon Bleu
Svigerinden fik pastaret - og det har jeg ingen billede af, men det var lige så godt, som det vi andre fik :)

Tilbage på hotel Rustical skulle vi bare på hovedet i seng i en fart.
Vi var meget forudindtaget i negativ retning og blev glædelig overrasket, da værelset, som ikke var super moderne, var meget rent og sengen rigtig god.
Vi troede, at der kun var et par mere på hotellet, og blev noget overrasket, da der var morgenbuffet med mad til mange mennesker - det viste sig, at der var mange gæster - ganske utroligt, at vi slet ikke havde hørt dem - og det var en rigtig fin morgenbuffet.
Ja, vi blev glædelig overrasket og det for 52€, altså knap 400 kr. for 2 personer i et dobbeltværelse og med morgenmad.

Nu var vi klar til sidste etape til Gardasøen, trafikken gled rigtig godt og vi ramte Torbole i nordenden af søen lige godt middag. Her spiste vi pizza, som det hører sig til i Italien, inden vi kørte videre til hotel Bazzanega,  som ligger i Tremosine op af bjerget ved Limone.
Det var udsigten fra vores værelse
Det er total umuligt at tage et samlet foto af hotellet,
men i receptionen var der en mini kopi :)

Fortsættelse følger :)

tirsdag den 12. juli 2016

Laura 9 år og en-dags turist i Skagen

I går legede vi turister sammen med Laura :)
Vi kørte til Skagen -

Vi startede ud på Skagen Kystmuseum - det er et fint sted at tage børn med hen - stedet består af forskellige huse og en mølle og udstillinger om fiskeriet gennem tiderne

Laura og farfar får sig
lige en snak om sagerne
Det fattige fiskerhus,
som kun havde to rum,
nemlig køkken og så stuen,
som også var soverum
Den rige fiskers hus,
som havde både kammer, soveværelse,
stue og køkken


og der var legemuligheder udenfor,
skulle nogen være i tvivl,
så vandt Laura over farmor :)
Der er forskellige aktiviteter for børn,
igår kunne de lave tørfisk


og der er mulighed for indendørs aktiviteter,
Laura tegnede, andre lavede skibe
Sulten skulle stilles
Vi havde jo været tidligt hjemmefra, det tager næsten 2 timer for os, at komme til Skagen, og vi brugte vel 1½ times tid på museet, så nu var vi sultne
Laura har før været i Skagen, så hun vidste lige, hvor på havnen, vi kunne få rødspættefiletter :) 

jeg fik hjemmelavet fish and chips,
det var kulmule i øldej,
Laura og farfar fik fiskefilet med pommes
Dejlig mad og skøn udsigt og vi var bare heldige med vejret lige på det tidspunkt :) 

Da vi havde spist, var det meningen, at vi skulle gå op i byen og se, hvordan de laver bolcher - men vi må, hvis man kan sige sådan, sige, at vi var heldige, for lige da vi var på vej over P-pladsen, hvor vores bil stod, begyndte det at dryppe, og farfar mente så ikke, vi skulle gå derhen - Laura og mig overgav os og hold da nu op, det var heldigt for os - vi nåede lige akkurat, ja Laura knap nok at komme ind i bilen - så blev der åbnet for himmelens sluser :(

Nå men skidt pyt - vi skulle jo også se Bamse museet - så det tog vi da bare, mens det regnede :)
Det blev så bare Laura og mig - farfar fandt en P-plads imens og tog sig et hvil. 




Det er ikke noget stort museum, men det er så fint lavet og en god ting til børnene.
Laura har haft noget om Skagens malerne i skolen, så hun var meget fascineret af opstillingen, der viste Krøyer,der var igang med at male "Hip hip hurra", der var rigtig mange andre flotte og sjove opstillinger, som vi beundrede og går man meget op i gammelt legetøj og bamsernes historie, vil jeg tro, at man kan få meget tid til at gå derinde.

Bolche-butikken
Nu var der så småt blevet tørvejr, så turen gik til bolche-butikken, hvor Laura fik sig kilet ind og se, hvordan de lavede bolcher - jeg stillede mig udenfor, for man stod som sild i en tønde og kunne alligevel ikke se noget - hun kom nu også ud igen i løbet af kort tid, fordi der var for varmt derinde.
Da vi havde fået købt lidt bolcher, fandt vi farfar, som igen havde kørt rundt efter en P-plads og endte med at holde lidt ureglementeret og derfor blev siddende i bilen. 

Grenen tja...
Nu kunne Laura så godt lige tænke sig at komme ud og se Grenen, så vi kørte derud, men der småregnede igen igen og Laura mente absolut ikke, vi skulle spilde penge på at parkere :) :)
Så vi blev enige om, at vi godt kunne sige, at vi havde været ude på grenen. 

Nu satte vi så snuden mod Råbjerg Mile - wow, det havde Laura ikke set før og synes, det var imponerende - hende og farfar tog sig lige en tur op over "sand-dyngen" og så fik farmor lige et lille hvil imens :)

Istid - hjemad 
Nu var klokken blevet mange og det hører sig jo også til med en is på sådan en tur - så jeg foreslog, at vi kørte til Tversted og fik en is i Det Blå Ishus, og det gjorde vi så - og da det gik op for Laura, at hun så også kunne få dyppet tæerne i havet, ja så var det da bare det helt store hit :) 


Det var en fantastisk dejlig dag
i Skagen 
med Laura 

lørdag den 9. juli 2016

En ny kjole og min historie ud i syningens verden

For et par uger siden købte jeg et stykke stof til at sy en kjole af - TIL MIG SELV :)
Jeg havde en ide om
en helt enkel kjole
Jeg har jo altså ikke lige de gængse mål, så hvis jeg køber et mønster, skal der ændres både hist og pist, det prøvede jeg i vinter og jeg fik aldrig syet den tunika, jeg dengang købte stof til - så denne gang  besluttede jeg at gå igang fra bunden af
jo jo - jeg kan da selv tegne et mønster
efter mål :)
Og nu hænger her så en kjole, som passer mig :)
Bare lige op og ned foran

Det er svært at se,
men den er skåret et stykke nede på ryggen
og rynket til på midten
Jeg er ikke meget for at vise billeder af mig selv, men det er vist nemmere at forklare rynkerne bagpå, hvis dem, der ikke har set mig "live", skal vide hvorfor jeg laver dem - jeg er udstyret med en meget stor bagdel og tøj har det med at hængte sig fast på den og danne en stor pose ovenover af den overskydende stof.
Det blev ikke helt optimalt,
men et godt stykke på vej
i den rigtige retning
 Kjolen er lavet udfra et helt enkelt mønster, ikke udfra et rigtig skræddersnit - men måske jeg en skønne dag får lyst at prøve kræfter med sådan et igen, for jeg har lært det for ca 25-30 år siden :)

Historien om min symaskine, sykurser og syning
Det er som skrevet rigtig mange år siden, jeg har syet tøj til mig selv, vi skal helt tilbage til før 1994. Fra 1980 og frem til 1994, syede jeg rigtig meget til mine børn, mig selv og selv gemalen blev der syet bukser og trøjer til - ja det var dengang, det var moderne med trøjer i velour og isoli :)

Jeg startede med at sy helt tilbage i 1., 2. eller 3. real, hvor jeg havde syning som tilvalgsfag, men jeg var så utrolig langsom og have ikke det helt store ud af det, nøjagtigt som det havde været i håndgernings timerne, hvor jeg altid var bagud.
 Da jeg var flyttet hjemmefra prøvede jeg at gå på sykursus om aftenen, men det blev heller ikke det store hit for mig, men så fik jeg børn og så skete der noget :)
Det var faktisk en kollega, jeg havde, da jeg var ansat ved Post Danmark, der viste mig, hvad hun syede til sine piger, og jeg fortalte hende, at jeg ikke havde haft så meget ud af mine forsøg til mig selv - og så sagde hun "du skal bare begynde med at sy børnetøj, det er overskueligt og når det lykkes, så får du lyst til noget med mere udfordring i".

Jeg startede ud med en Major symaskine fra Brugsen, puha et døje jeg havde med den, men jeg forsøgte mig på bedste vis og begyndte igen at gå til sykursus om aftenen.
Da gemalen så, at jeg gerne vil og kunne sy tøj for billige penge, gav han mig en flunkenes ny Elna maskine, som kunne/kan alverdens ting - tænk den kostede 5400 kr i 1980 og vi havde faktisk ikke ret mange penge at gøre med den gang - men nøj hvor blev jeg og hvor er jeg glad for den maskine - ja, det er den jeg stadig syr på og måske i bund og grund årsagen til, at det blev så sjovt at sy :)

Jeg har jo en lille perfektionist gemt et sted i mig, så da læreren på sykurset ikke kunne finde ud af at lave et raglanærme, hvor striberne passede sammen med forstykket, ja så tænkte jeg, at det vil jeg altså lære, for jeg var sikker på, at det kunne lade sig gøre - OG DET KAN DET :)

Jeg fandt ud af, at der var en skole i Aalborg dengang, ja den findes stadig, men på helt andre præmisser og med en anden indehaver, den hed Aalborg Tekstilhåndværkerskole.
Dengang kunne man komme der om aftenen, og bruge den som et andet sykursus, men man kunne også komme om dagen og man bestemte selv hvor ofte, og hvis man vil kunne man tage en tilskæreruddannelse.

Jeg gik i mange år om aftenen, men senere da jeg fik arbejde i Skolefritidsordningen var der dage, hvor jeg først mødte over middag, og der gik jeg der så om formiddagen - det var dyrt, men jeg synes også, det var pengene værd.
 - Jeg har lært at tegne mønstre, klippe og sy og alt det her, og når der skulle laves corsage og faconsyet jakke, så gik det ud over min søster, som altid har haft en god figur :)
Jeg har farvet stof, været på fabriksbesøg og studietur til Paris - jeg har set de piger, der vil tage den fulde uddannelse på kortest mulig tid, lave virkelig flotte modeller og har sandelig også haft lysten, men ikke modet.

Jeg manglede faktisk ikke meget for at have taget en fuld tilskærer uddannelse, men helt færdig blev jeg altså aldrig, for på et tidspunkt blev jeg involveret i tillidsmandsarbejdet og kom til at bruge mere og mere tid på det, og da jeg så begyndte at arbejde fuldtid i fagforeningen, så holdt jeg helt op med at sy - måske det også hang lidt sammen med, at det var omkring det tidspunkt, at mulighederne for at købe tøj i store størrelser blev bedre, og mine børn havde fået en alder, hvor hjemmesyet ikke længere var in.

Min symaskine fik på et tidspunkt ophold hos min mor, som ofte syede bukser op og reparerede for stort set hele familien - og det var nærmest ved at nærme sig et fast ophold - jeg tror, det stod på i ca. 15 år.

Symaskinens hjemkomst
Da jeg i 2011 havde en depression og gik til psykolog, var en opgave at finde tilbage til mig selv og det, som jeg kan li' og synes er sjovt at lave - jeg skulle lave en liste over alle de fritidsaktiviteter, jeg kunne huske at have haft og så snakkede vi ud fra den, og der var ingen tvivl for mig om, at syningen havde givet mig rigtig meget.
Da jeg gik fra psykologen skulle jeg gennem Aarhus Banegård og der gik jeg ind i kiosken og kiggede på sy-magasiner og faldt over et Alt om Håndarbejde med nogle søde julekjoler - det købte jeg, senere købte jeg stof og min symaskine kom hjem igen og jeg syede kjoler til Laura og Nana.
Jeg kom dog ikke sådan rigtig igang igen - jeg faldt over hækling og det har fyldt meget - men det er stadig sådan, at hver gang jeg syr noget, tænker jeg, at det er da utroligt, at jeg ikke gør det noget tiere, for jeg nyder virkelig meget at sy og ikke mindst det at tegne op og få passet til - men jeg kunne sørme godt have brug for noget sparring, for der er godt nok mange ting, der ikke kører på rutinen mere - men så er det jo godt at have nogle gamle mapper at slå op i :)


Nu må vi så se, 
om det her bliver vendepunktet 
for mig og min symaskine :)

tirsdag den 5. juli 2016

Nana og Emil har oplevet spøgelser på Sæbygård slot

Vi havde en fantastisk dejlig dag med Nana, Emil og faster Hanne (gemalens søster) igår.
Vi var først til frokost hos faster Hanne, der bor helt derude, hvor man kan se det store hav fra hendes hus - det synes børnene var fantastisk og vil godt lige vide, om de så kunne komme ned til Tyskland, hvor de lige har været på ferie ude ved havet :)

Faster Hanne bruger en del af sin tid på at hjælpe til på Sæbygård slot, og her i juli er der nogle mandage et arrangement "Spøgeri og magi i børnehøjde" og eftersom Nana har gået og drømt om at få lov at se et rigtig slot, så var her jo lige en god anledning :)

Det var en helt fantastisk fortæller, vi var på rundtur med, 
Hun fortalte, at hun er et spøgelse,
og hun havde kæmpe store nøgler i hånden
til slottes døre, men den til pengekisten,
den var væk

Rundt omkring på slottet mødte vi nogle af de mennesker, der i tidens løb havde huseret på slottet, og hele tiden blev der fortalt om de mennesker, nogen gange af "dem selv" og andre gange af "spøgelses-damen".
Der var admiralen med skyderen i bæltet,
han vil sælge slottet,
for han skulle til København
og hjælpe kongen
Der var karlene, som sad i kælderen
og drak mjød og gav en sang
der var mange af de damer,
som havde huseret på Sæbygård
og der var Bispen, Stygge Krumpen,
som havde en kæreste,
han mødtes med på slottet
Der var ham, der sad på pengekassen
og løb efter damer, ja selv efter
et spøgelse :)
Der var tjenestepigerne, der vaskede tøj
og madammerne,
der passede børn og strikketøj
der var spøgelser, ikke kun det her,
også damer, der går igen,
og nogen bag en dør 
et børneværelse med store spindelvæv
og Nana, der lige tog opstilling :)
Der var spændende ting i børneværelset
og en edderkoppe, der kiggede på os 
Der var tyvknægten,
der kom i gabestokken,
lige noget for Emil :)
Tyveknægten var madam Dunk's
(der huserede i køkkenet) mand,
så børnene blev sendt ind efter hende
og hun kom og skældte ud,
og forsøgte at få ham fri,
men det lykkedes ikke
så han fik pisk,
Der var rigtig godt lavet og børnene var utrolig nysgerrige, ja Emil er kun 4 år og har krudt i rumpetten, selv han kunne holdes nogenlunde koncentreret hele turen igennem, der tog en god times tid.
Der er mange scener, som jeg ikke fik billeder af - vi kan kun anbefale at tage børne eller børnebørn med derop, det var rigtig godt. 
Vi afsluttede dagen i cafeen, hvor der var is til børnene, og vi voksne kunne købe kaffe og kage, så det fik vi. 
I cafeen, er der et billede med alle damerne,
som vi kom omkring på rundvisningen


Sæbygård slot
Det kan nok være, Emil og Nana fortalte, da de kom hjem og Nana havde fået en bog/hæfte af faster Hanne, hvori en slots-mus fortæller om sine oplevelser på slottet, og jeg skal da love for, at Nana, der er 6 år og skal i 0'te klasse efter sommerferien, huskede mange ting, som hun fandt billeder af i bogen og fortalte sin mor om.

Det var Nana og Emil's sommertur - i næste uge er det Laura, der skal passes, så der skal vi også på tur - tiden må vise, hvor den kommer til at gå hen.