Søg i denne blog

søndag den 22. februar 2015

Om et marked og ens forventninger

Når jeg hører ordet "Marked", så forbinder jeg det fluks med de her skønne markeder, vi ser syd på, hvor der er masser af grøntsager, røget skinker og pølser, ost og div. specialiteter, og så er der jo gerne store mængder af tøj, sko, tasker, porcelæn og hvad ved jeg.

Så da jeg ser det her opslag om vintermarked, ja så må vi da afsted :)

Der står :

Du kan bl.a smage på marmelade, spegepølse, mad fra Fillipinerne, frilandskød, mellemøstlige specialiteter og snaps - 
på gårdspladsen står en vogn med lækre oste og røget kød Humørikonet grin
I hallen kan du f.eks finde fine trævarer, kunsthåndværk fra den store verden, rejser, malerier, smykker, uldvarer, legetøj, nisser og tøj Humørikonet wink
Der vil også være spændende stande med retro/brugte ting og sager.



Så gemalen og jeg drog afsted igår, for at se det her vintermarked - vi gav 20 kr hver især for at komme ind til markedet og det var godt nok 20 kr for meget!
Vognen på gårdspladsen, ja den var der ikke - resten af tingene var der måske nok, men det var ikke meget, der var af de forskellige slags - det var en stor skuffelse.
Det skal lige siges, at jeg var der til et julemarked i december måned, da var der fuld hus i markedshallen og der var masser af aktivitet, men det her, det var altså en "forkølet fornøjelse".

Det handler om forventninger
- hvad vi selv tænker, når vi tidligere har oplevet et spændende julemarked på stedet, og hvilke tanker annoncen så sætter igang hos en.

Mine forventninger stiger også, når man skal betale for at komme ind - 20 kr., det overlever vi sagtens, men de 20 kr. gør også at min forventning er større, end den vil være, hvis det havde været et marked på byens torv i en eller anden anledning.
Jeg synes, det er synd for markedet,at der ikke skrives, som det er, at det kun er den halve hal, der er fyldt op - for hvordan får man så kunderne til at komme igen - arrangører og annoncører skal nøje overveje, hvad de byder på, til deres næste marked, for ellers ender det med, at ingen vil tage turen og et dejligt julemarked risikerer også at blive fortid.
Ellers havde vi en dejlig lørdag eftermiddag, hvor jeg fik en køretur langs industrien på Aalborg Havn, og den er godt nok noget større, end jeg havde forventet :)






torsdag den 19. februar 2015

At lade ting gå i arv

Min mormor døde lige før jul - så vi blev en generation mindre i vores familie.
Hun var på plejehjem, så der var i forvejen ryddet meget ud i hendes ting, men hun havde selvfølgelig stadig noget, der kunne gå i arv.
Min mor, en søster og to nevøer er arvinger. De tog hver især det, de gerne vil, hendes møbler blev doneret til plejehjemmets opholdsstuen og resten kom til en genbrugsbutik - men mine søstre og mig fik også lov at tage det, vi gerne vil have, af det der var tilbage, og vores børn fik hver især et minde om deres oldemor.
Det var vidt forskelligt, hvad det var, min datter arvede nogle glas-karameller, som vi selv har haft med hjem til min mormor, når vi har været på ferie, min søn arvede hendes Bornholmer ur.
Jeg har bl.a. fået en skål, som jeg selv har foræret min mormor og så er der faldet lidt andre småting af, hovedsagen var, at vi fik et minde, som vi gerne vil have hver især.

Det jeg vil vise jer er, at min mor har været ved at rydde op og hun har givet mig den her

Den findes kun i det ene eksemplar, 
for min mor har selv malet den. 

Det er den slags, der ikke er en dyt værd for andre, men guld for mig :)
Tænk engang, min mor malede et helt kaffestel, nu er der vist kun kaffekanden tilbage, og den skal da stå på den lille kommode, som jeg også har arvet fra min mor, det var den, hun fik med, da hun tog hjemmefra i tidernes morgen :) 

Vi rydder ud og smider ting væk eller afleverer dem til genbrug, har de ikke en værdi i kroner og ører, gemmer vi som regel ikke på det  - siger jeg, nogen (mine børn) vil nok påstå, at jeg ikke er god til det og at jeg gemmer en masse gammelt ragelse, - noget af det er gammel, men ragelse vil jeg bestemt ikke kalde det, godt nok er det ikke noget værd i kroner og ører, men det har en betydning for mig og hvem ved måske får det det også en dag for dem, der skal arve os :) 

Jeg har aldrig drømt om at skulle arve min mors kaffekande, men hold da op, hvor er jeg glad for den.

lørdag den 14. februar 2015

Genbrugs-blomster

For 14 dage siden fik jeg en fin buket tulipaner af min svigerinde - den fik jeg desværre ikke noget billed af, men den stod flot i næsten en uge. 
Så blev bladene på tulipanerne noget gule, men blomsten var stadig fin, så jeg synes ikke, den skulle smides ud. 
Jeg tog de gule blade af og bandt den igen med det grønne
 jeg kom til at knække nogen af stænglerne
lidt højt oppe, så de måtte i en lavere vase
Sådan havde vi så fine blomster i yderligere nogle dage.
Og da de så hang med hovederne og skulle smides ud,

ja hvad skuede så mit øje
Nogle af de grønne grene i buketten var sprunget ud
så nu nyder vi synet af dem og tænker, 
der snart må være forår.

Farvesammensætning - det kan drille

Så smuttede der lige en uge - hvad er den mon egentlig gået med, jeg husker det ikke helt - hvis mest trivialiteter.

Nå ja jeg har sloges lidt med et hækletøj. 
I efteråret købte jeg garn til et sjal - nogen husker måske, at jeg tidligere har fortalt, at det jeg hæklede sidste sommer, mistede jeg i Tyrkiet, så jeg må på den igen. Jeg var så glad for det sjal, det første, jeg har hæklet til mig selv, men jeg havde alligevel ikke lyst til at hækle et nøjagtig lige sådan - msåke fordi jeg ved, at det aldrig vil blive lige præcis sådan, for der var brugt et flerfarvet garn, og der er ikke to nøgler, der er ens.
Så jeg købte tyndt alpaka uld i efterårs nuancer,
og vil selv bestemme farvesammensætningen.
Jeg synes selv, at farverne er så fine, 
 og de kan kombineres på alle leder og kanter,
når de ligger der i nøglerne.

Nu var det så tiden at få startet op - det krævede lige at jeg tog mig sammen, for jeg er ikke vild med at slå mange luftmasker op, men jeg kom igang for et par uger siden, med 414 luftmasker :)
Jeg startede ud med den "stærk" grønne farve og fik lavet første mønster-rapport og skiftede farve - her havde jeg så tænkt, at den "vissen" grønne skulle sættes til - men hold nu op, jeg kunne bare ikke li' de to farver sammen!!!¨
Nå men jeg havde jo et billed inde i mit hoved og jeg tænkte, at jeg måtte prøve, så jeg hæklede en hel rapport med den vissengrønne,
Farverne bliver ikke gode på billedet, 
men man kan godt se farvespillet.

Men jeg kunne ikke forliges med de to farver sammen, så jeg trævlede den vissengrønne op igen - jeg overvejede også, om jeg skulle være begyndt med den mørkegrønne i stedet for den stærk grønne, men synes, at jeg havde lavet "spildt arbejde" nok, en rapport er nemlig 6 rækker på 1,5 m. 

Men nu har jeg vist fundet sammensætningen, 
som jeg vil ha' den 
Det er jo ikke så lige til, når den kun findes inde i mit hoved og ikke på et fint billed i en opskrift :)

Jo jo - der skiftes lidt mellem at hækle sjal og så firkanter til Laura's tæppe - så der går vist meget tid med hæklenålen i hånden :)

søndag den 8. februar 2015

Midt i vintertiden, drømmer vi om sommer og sol

I dag er her solskin og blå himmel, det er så herligt :)

Igår købte jeg en lille hortensia  -
ja den skal stå i stuen :) 

I haven titter vintergækkerne frem og forårsfornemmelserne rører på sig  :)

Vi er kun i februar, der er stadig vinter, men tænk, om 3 uger, så siger kalenderen, at der er forår :)

Efter forår, ja så bliver der sommer - det føles godt nok længe til, men at drømme, det har vi da lov til :)

Vi drømmer om en udsigt som den her 

Udsigten bliver ikke helt som den på ovenstående billed, for det er taget sådan ca. midt på vestsiden af Gardasøen - og i år, da skal vi bo lidt nordligere.

Midt i al elendigheden med gemalens hjertes flimmeren i sidste uge, da fik vi nemlig besluttet, hvor vi vil holde vores sommerferie i år - og det bliver endnu engang ved Gardasøen.

Vi har efterhånden været ved Gardasøen nogle gange og boet forskellige steder omkring søen, og vi er mest til den nordlige ende, hvor søen er omkranset af bjerge.

Denne gang skal vi bo lidt op ad bjergskråningen ovenfor Limone lige her Her

Sidste år boede vi på østsiden, næsten overfor, hvor vi skal bo i år - og der havde vi denne skønne aftens udsigt fra vores værelse


Vi håber, at vi får lige så skøn en udsigt i år -
Åh ja forventningens glæde 
den er stor :) 

fredag den 6. februar 2015

Når hjertet flimrer og syghusets kommunikation ikke fungerer, så

.....  går der koks i "livets gang på bakken"

LØRDAG
Gemalen havde fået hjerteflimmer.

Gemalen var syg i efteråret 2013 med hjerteflimmer, han fik den gang et stød og kom i medicinsk behandling, og det har gået godt siden - men nu gik det så ikke længere, hans hjerte kom ud af rytme og måtte have hjælp for at komme på rette kurs igen, og det blev så et af de mindre sjove møder med vores sundhedsvæsen.

Det startede ellers rigtig godt ud med en meget venlig lægevagt i telefonen,  som anbefalede, at vi kørte til Aalborg, fordi han ikke mente, at Hobro sygehus kunne give stød i weekenden.
Da vi kom ud til lægevagten, kom gemalen først i køen og fik en fin behandling og blev, efter lægen havde ringet til kardiologisk afd., sendt videre til den akutte modtagelse.
I den akutte modtagelse kørte det også bare derud af, han blev tilsluttet div. måleaperater , fik taget blodprøver osv, så han var klar til indlæggelse, når den vagthavende læge havde tilset ham.
Den vagthavende læge kom og undersøgte gemalen og kiggede alle prøver igennem, og ringede så til hjerteafdeling for at finde ud af, hvornår gemalen kunne få stød.
Det kunne han søndag morgen kl. 9, så han måtte tage med hjem og sove og så møde ind på afdelingen kl. 9, fastende, så vil der være et hold klar til at give ham stød, det vil tage ca. 20 min. og efter 2 timers overvågning kunne han komme hjem igen.
FANTASTISK - vi var faktisk ret imponeret over den behandling, gemalen havde fået, og såmænd også mig som den pårørende og den effektivitet, der blev udvist.
MEN DET VAREDE DA SÅ KORT

SØNDAG
Da vi mødte ind på afdelingen den følgende morgen stod der en dame og sagde, at de sandelig ikke gav stød i weekenden, og man kunne ikke bare skifte sygehus for at få et stød, vi måtte henvende os til egen læge og få en henvisning til Hobro!!! - hun beklagede og havde iøvrigt forsøgt at stoppe os, så vi ikke skulle køre turen derind, men vi tog jo ikke telefonen - hun havde ringet en gang, hvor vi ikke nåede at tage telefonen, der var ringet fra skjult nummer, så vi kunne ikke ringe tilbage og der var ingen besked på telefonsvareren.
Tænk engang, der var gået 13 timer fra gemalen var tilset af lægen, som vurderede, at han skulle have stød så hurtig som muligt, og så blev der ikke engang spurgt, hvordan han havde det, han blev bare afvist.

SÅ VI MÅTTE TAGE HJEM
og det gjorde vi så, og vi følte os ret magtesløse og kunne jo bare gå i venteposition og håbe, at gemalen ikke fik det værre.

MANDAG MORGEN
Ringede gemalen til egen læge, som fluks ringede til Hobro sygehus.
Her blev gemalen godt modtaget, de kunne jo se, at han havde været i Aalborg og vil godt vide, hvad der var sket - de besluttede, at de kunne bruge de blodprøver, der var taget og så undersøgte de ham og der var ingen tvivl, han måtte have et stød, så den hjerterytme forhåbentlig kunne komme på plads igen. De kunne dog først gøre det tirsdag, og det var muligvis vores egen skyld, for ingen af os havde tænkt på, at gemalen ikke skulle have spist morgenmad. De vil beholde ham indtil det var gjort.

TIRSDAG EFTERMIDDAG
hentede jeg gemalen hjem igen, han havde fået et stød og hjertet var hoppet i rytme igen og han havde det godt igen.

ONSDAG
ømmede han sig lidt i en muskel i brystkassen og der var et par mærker efter de dingenotter, de giver stød med, ellers havde han det fint.

TORSDAG
tog han på arbejde igen og  "livets gang på bakken" kom tilbage i sin vanlige rytme.
Vi er glade for, at gemalen er frisk igen og håber bare, at hjerterytmen bliver på plads.

Vi har sendt en klage over forløbet - for det kan ikke være rigtig, at to læger mener, at der skal gives stød, de tjekker op på, at der kan gives stød og vi hører, at begge læger spørger, om det er et problem, at patienten tidligere er behandlet i Hobro - der gives en tid for at det kan gøres - og så kan man afvises uden yderligere at blive tilset og med begrundelsen, at det gør man ikke i weekenden, og man iøvrigt ikke kan skifte sygehus bare for at få et stød - gemalen havde ikke selv bedt om at komme til Aalborg og en anden fra afdelingen havde sagt, at det kunne gøres om søndagen.
Mon ikke der skal kommunikeres noget bedre på den afdeling.