Søg i denne blog

tirsdag den 1. november 2011

Hvad mon der egentlig findes i mine gemmer

I dag skulle jeg lige finde noget kantebånd, og hvad dukker op midt i alt mit rod - et par påbegyndte nisser!!!!
Ja, da jeg havde kigget på de her ben og begyndende kroppe, begyndte det at dæmre for mig - opskriften, den måtte også findes, så jeg fandt lige nogle gamle julehæfter og også posen med garn til de her nisser - så nu er det bare at finde ud af, hvor i opskriften jeg er - men, men. Jeg fandt sørme også opskrifter på hæklede nisser og det kribler for at gå i gang med dem.

Hvad det ender med, det ved jeg ikke - nu skal der  nemlig til at prioriteres, for jeg har jo også garn til en cirkeline-kjole til at ligge.
Og det jeg egentlig skulle finde var kantebånd til nogle jule-dækkeservietter, som jeg syede til min svigerdatter for nogle år siden, men nu har de i 2 år ligget og ventet på, at jeg fik mig taget sammen til den reperation - sammen med kantebåndet fandt jeg to andre juledækkeservietter, som næsten var færdige og jeg fandt også nogle stofstykker, som var klippet ud -

 åh ja, engang havde jeg altid gang i den slags, men i mange år har det altså ligget stille - nu er lysten der igen og jeg har altså ting og sager i gemmerne, der kan gåes i gang med :-)