I dag skulle jeg lige finde noget kantebånd, og hvad dukker op midt i alt mit rod - et par påbegyndte nisser!!!!
Ja, da jeg havde kigget på de her ben og begyndende kroppe, begyndte det at dæmre for mig - opskriften, den måtte også findes, så jeg fandt lige nogle gamle julehæfter og også posen med garn til de her nisser - så nu er det bare at finde ud af, hvor i opskriften jeg er - men, men. Jeg fandt sørme også opskrifter på hæklede nisser og det kribler for at gå i gang med dem.
Hvad det ender med, det ved jeg ikke - nu skal der nemlig til at prioriteres, for jeg har jo også garn til en cirkeline-kjole til at ligge.
Og det jeg egentlig skulle finde var kantebånd til nogle jule-dækkeservietter, som jeg syede til min svigerdatter for nogle år siden, men nu har de i 2 år ligget og ventet på, at jeg fik mig taget sammen til den reperation - sammen med kantebåndet fandt jeg to andre juledækkeservietter, som næsten var færdige og jeg fandt også nogle stofstykker, som var klippet ud -
åh ja, engang havde jeg altid gang i den slags, men i mange år har det altså ligget stille - nu er lysten der igen og jeg har altså ting og sager i gemmerne, der kan gåes i gang med :-)
Jeg bor på en skøn bakketop med min mand, er livsnyder - meldte mig ud af arbejdsmarkedet i 2012, jeg valgte at gøre det bedste for mig. Min blog handler mest om mad, sundmad/slankemad, livsstilsændring og en lang vægttabsrejse, der startede 1. december 2017, som indtil videre har resulteret i et vægttab på 23 kg. Ud over mad er det familie, hækling og skønne ferier, der fylder meget i mit liv.
tirsdag den 1. november 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Du har da rigeligt at gå i gengæld med.
SvarSletJeg synes, at når man finder sådan noget halvt-færdigt/halvt-igang frem, så vælter det frem med minder fra sidst man sad med det.
Meget hyggeligt.
Lene
hvor er det dejligt at se alle de nisse tillæg. Jeg har også haft alle mine fremme idag.....julestemningen er ved at komme snigende
SvarSlet