Søg i denne blog

onsdag den 25. juni 2014

Hæklede elefanter og lidt havesnak

Så blev jeg færdig med to elefanter, de er hæklet efter et mønster fra Stof&Stil og bomuldsgarn fra samme sted.
Det var lige til, men jeg var vist løbet lidt træt i at hækle dyr, for jeg havde lidt svært ved at tage mig sammen til at blive færdig med dem.
Min eneste bemærkning til mønstret er, at der godt kunne stå noget om, at man skal fylde ret godt i kroppen, for at elefanten ikke kommer til at stå på næsen - jeg måtte pille sømmen op på den ene og efterfylde.



 De er givet væk til et par enæggede tvillinger på 2 år.

Den ene af drengene kender vi på den grønne farve

Og den anden på den blå farve

De er selv meget bevidste om, hvem der skal have hvilken farve, kommer man til at give dem den forkerte, ser de helt forvirrede ud og bytter så selv :) 
Det var en fornøjelse at give dem elefanterne, de tog dem til sig med det samme og slæbte rundt med dem. Der er broderet en mund - men drengene kunne nu ikke forstå, at der ikke var et sted, der kunne komme adder ud af :) 

Nu er jeg gået igang med at hækle et sjal til mig sig - spændende hvordan det bliver, det hækles i kunstgarn fra Hjertegarn, et garn der skifter farver undervejs og efter et mønster, jeg har fundet i Hendes Verden. 

Ellers går tiden med lidt af hvert - der er have-tid, men jeg kommer der ikke så meget på grund af min ryg (som bliver bedre og bedre). Vores jordbær har det ikke godt i år, der kommer vist ikke nogen i fryseren - de gamle planter har små bær og har fået for lidt vand og så har gemalen sat en række nye, hvor han har forsøgt sig med at plante i plantesække, for at undgå bærerne ligger på jorden, de har stået flotte grønne, men bærerne arter sig ikke rigtig, måske de også har fået for lidt vand. 
I det hele taget er her meget tørt, vi har ikke fået ret meget vand - desværre har mine manglende besøg i haven også betydet, at jeg har nogle astilber i staudebedet, som er gået ud fordi de manglede vand. 
Men agurkerne de arter sig, vi plukker masser hver dag og forleden kom gemalen ind med denne
Mon ikke det kan kaldes siamesiske tvillinge agurker :)