Søg i denne blog

mandag den 12. februar 2018

Lyst til sommer og pitabrød

Mon ikke mange andre end mig kender det -

lysten til sommer her midt i vinteren 🌞


Jeg blev ramt af denne lyst, da jeg i lørdags bevægede mig ud i verden sammen med gemalen.

Jeg synes, jeg havde det bedre i lørdags, så vi valgte at køre en tur i Bilka - ja tænk ikke at kunne finde på noget vildere - men godt vi ikke gjorde, for Bilka var rigelig til at finde ud af, at jeg altså ikke var helt på toppen endnu 😰
Nå men en kop kaffe i cafeteriet, gav lidt ny energi og vi fik da handlet, hvilket var tiltrængt - køleskabet var ved at se noget tom ud - især på grøntsags hylderne!

Og tænk, der midt i grøntafdelingen, der kom drømmen om en dejlig sommerdag i Italien - duften af frisk basilikum, den kan virkelig gøre noget ved mig 😍

Så ned i kurven med porrer, selleri, rødbeder, gulerødder, broccoli, løg og hvad ved jeg - der kom en potte basilikum og en bakke tomater og en utrolig flot mangofrugt - åh ja de tomater ser fristende røde ud, men de smager godt nok ikke af meget på denne årstid😕
Det gjorde basilikummen og mangoen til gengæld😊

Aftensmaden skulle være nem efter indkøbsturen, så det blev pitabrød som på billedet herunder




















Vi nøjedes dog ikke med de lette grøntsager - vi havde nemlig også købt pastrami og dertil tænkte jeg, at vi kunne få lidt spidskål, squash, løg og champignon stegt på panden og vi havde jo også købt blåbær - det var skisme en god blanding 😋


















Jeg havde rørt lidt friskost, en light udgave, med citronsaft og en spsk mangoshutney, som jeg smurte pitabrødet med, der selvfølgelig var fuldkorns - og 1½ pitabrød med fyld som vist på billederne kostede ca 500 kcal. og jeg skal lige hilse og sige, at det er hurtigt at tilberede grøntsagerne, det er hyggemad, som er ganske udmærket aftensmad, for det mætter så ganske godt 😊

Nu tror jeg, 
forkølelsen/virusen er ved at være overstået,
men jeg kan da godt mærke, 
at man ikke lige skal tro,
at man er noget 😝
Så jeg kan bare glæde mig over,
at jeg ikke er forpligtet af et job,
men kan give mig tiden,
 til at finde energien igen 😊