Søg i denne blog

mandag den 17. september 2018

Tankemylder - når vægttabet ikke går efter hensigten

Jeg har haft dette indlæg til at ligge nogle dage, fordi jeg var lidt i tvivl, om det bare var et dagbogsskriv til mig selv eller noget, jeg vil dele med hele verden.
Jeg har besluttet at dele det, fordi jeg tænker, at der måske er andre, der kan bruge mine tanker om vægttab, bekymringen undervejs og peptalk til en selv 😏


Åhh ja - jeg synes, at jeg stort set altid har været på kur fra jeg var 15 år og til jeg nærmede mig de 60 - men helt ærligt, så har det da ikke været helhjertet ret meget af tiden, for så havde jeg da helt afgjort ikke nået den kampvægt, som jeg gjorde 😟

Når jeg tænker tilbage, må jeg erkende, at den sidste seriøse slankekur jeg var på, var i 2006/2007, der tabte jeg vist omkring 12 kg.
Jeg tænker med gru på, at jeg endnu ikke er under det punkt, jeg dengang var nede på, der mangler et par kilo - nu skal det ikke misforstås, jeg er vildt glad for at have tabt 23 kg de sidste 41 uger - dog ærgre det mig noget, at den sidste måned ikke rigtig har båret frugt, fordi der gik "vand" i foretagendet, men det tyder heldigvis på at være overstået nu 😊
Nej når jeg siger med gru - så er det den der indre angst for ikke at kan holde fast og komme under det punkt på skalaen - til trods for at jeg føler mig meget sikker på, at jeg kan holde fast i mit slankeprojekt meget længe endnu.
Det er jo egentlig også noget vrøvl, når jeg siger, den sidste måned ikke har båret frugt - jeg er kommet af med lidt af mit blodtryksmedicin, det er jo fantastisk dejligt - vægten steg med 1,6 kg - men nu er den jo nede igen, så noget er der sket - altså bare ikke lige det, der var min hensigt 😕
Men for pokker da, jeg skal da tænke positivt, jeg har ...

holdt fast,
altså
jeg kan holde fast,
det er mig der bestemmer 😇

Slankekur/livsstilsændring
Jeg har for nogle år siden svoret, at jeg ikke mere vil være på slankekur, men vil lave livsstilsændring, og det gik der så noget tid med, mens vægten røg op og ned og nærmest var status quo - så i 2016 besluttede jeg, at jeg overhovedet ikke vil jagte vægttabet mere, hverken med livsstilændring eller slankekur  - slut prut punktum, det skulle ikke mere styre mit liv.
Tænk der gik et år, hvor vægten stort set stod stille, altså livsstilen måtte have ændret sig😊
I sommeren 2017 løb jeg så ind i noget virus halløj og fik astma. Jeg sad stort set på min r.. hele tiden og magtede ikke ret meget, og VUPTI der røg 5 kg på i løbet af et par måneder eller 3.
Derfor har jeg selvfølgelig i baghovedet, at det altså lynhurtigt kan gå den forkerte vej - men det tror jeg, at jeg vil lade lagre sig sammen med alle de øvrige erfaringer og sige....

at jeg nu vil bruge
erfaringerne fra
et lang liv med overvægt
slankekure og livsstilsændringer
til noget positivt
nemlig at fastholde fokus
på min længste slankekur nogensinde 
som i bund og grund bliver en livsstilsændring af format 😇😍

Man kan kalde et vægttabs-forløb slankekur eller livsstilsændring, eller hvad pokker man kan komme på - men der er en sandhed, hvad man så end kalder det, og det er, at man skal tabe sig og....

MAN TABER SIG JO UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER 
VED AT FORTSÆTTE MED AT KOMME DET SAMME I MUNDEN
SOM MAN GJORDE, DA MAN TOG EN MASSE KILO PÅ !!!!!

Altså noget er anderledes nu
Jeg spiser stort set ikke slik mere, med undtagelse af polo, når jeg kører bil og mørk chokolade 70%, når "den søde tand" brokker sig tilpas meget. 
Kage er langt fra hver uge - IS ER ET SVAGT PUNKT - så jeg siger stort set altid NEJ TAK - jeg har fået en sodavandsis på vores ferie og nogle enkelt gange en skefuld, når jeg har været ude og der har været dessert.

Jeg spiser stort set ikke hvidt brød - Jeg vælger fuldkorn og spiser mere rugbrød.

Kød spiser jeg i stort set alle afskygninger, men i moderate mængder.

Og så spiser jeg masser af grøntsager og frugt, det jeg ikke spiser af disse to kategorier, er ting, jeg ikke kan li' eller tåle 😏

Jeg er ikke "hellig"  - jeg spiser stadig fuldfed mayonaise, sovs, 10% græsk yoghurt og 9% cremefraiche og nok meget mere, som nogen mener, man ikke bør indtage, hvis man vil tabe sig.
Jeg spiser, hvad der serveres, når jeg er ude, og jeg går også med familien på div. burgerbarer, cafeer osv.  - men jeg tror, at det jeg overlever på er
Jeg har lært at tænke STOP
og sige NEJ TAK
og nyde en god kop kaffe 😋

At være "UDFORDRET"er vist tidens trend 
Jeg synes faktisk ikke det har været særlig svært indtil videre, men jeg bliver "udfordret" ind imellem - men jeg vil bare sige, vægttabet er de udfordringer værd 😍
Jeg har stadig til gode at bruge motion, som et middel i slankekuren - her bliver jeg konstant "udfordret" - og ja det er selvforskyldt, det er skavanker  opstået af at byde kroppen den store overvægt i så mange år.
Jeg er begyndt at træne GLAD (træning målrettet slidgigt) hos fysioterapeuten, det hjælper helt sikkert, men bedst som der kommer styr på det ene, så er der overbelastning et andet sted, men det bliver bedre end det har været - jeg er helt sikkert lettere til bens end jeg har været og...
jeg har altså indtil videre tabt mig 23 kg 
på kostændring ene og alene 😇

Det er slankekur og det er livsstil