Søg i denne blog

lørdag den 19. april 2014

Dirty Dancing og påskehygge

Her er påske-hygge :)

Dirty dancing i Tivoli 
Torsdagen blev brugt på lidt rengøring og forberedelse til de næste par dages gæster og en stor beslutning - ja det var det i alle tilfælde for mig :)

SE LIGE ENGANG PÅ ÅRSTALLET!!!

Jeg glæder mig rigtig meget til den oplevelse sammen med min datter - men der er godt nok længe til - ja, et helt år - det er da vanvittigt, at man skal bestille billeter så lang tid i forvejen, for at være sikker på at få en plads :)

Påske-hygge 
Igår - langfredag - der havde vi alle børnene og så min mor her til aftensmad - ja, det var alle børnene, for sønnike og svigerdatteren har to små drenge, tvillinger i aflastning, og de var også med, så der var lige pludselig 5 børn - det gik bare rigtig godt :)

Jeg havde lavet påskeæg - papæg med slik i til de 5 børn - jeg nåede ikke at tage et billed af de fint indpakkede æg, for lige pludselig så det sådan her ud bordet rundt :)


Menuen stod på lidt af hvert, der skulle jo være til både børn og kræsne :)
Vi fik sild med æbler og forårsløg og en karrydressing over, rejer, æg og tomat - så fik vi lammekølle, skinke og kyllingelår med kartoffelbåde, tzatiki og en salat til og sluttede af med is, isvafler og en masse forskellig drys. 

I dag står den igen på gæster - et par venner - så det er ikke så mange, der skal laves mad til - vi skal have røget laks med grønne asparges og rejer, citronmarineret kyllingbryst paneret i havregryn, halve ovnstegte kartofler og blomkålssalat og så skal vi have panna cotta , ja sådan noget rigtig fløde- panna cotta med solbærgele over. Jeg plejer at lave panna-cotta med yoghurt, men nu er det sådan, at gemalen har givet udtryk for, at det er noget surt stads og så har jeg fløde i køleskabet - så han får lov at prøve den "rigtige" udgave :) 

Datteren og børnebørnene er draget af til Samsø, så her er stille - de skulle afsted tidligt i morges, for at nå færgen og børnene var spændte på at skulle ud og sejle, det har de ikke prøvet før -  
Jeg har lige modtaget dette billede - de ser lidt betuttede ud :) 


Slankekur's - snak 
Åhh ja - og hvad så med vægten i sådan en påske-tid - ja indtil videre siger den minus 300 gr. i denne uge - ikke det vilde tab, men ok alt taget i betragtning. Jeg sparer på kalorierne, hvor det er muligt, men smager stort set det hele. 
Det lyder måske let, når jeg siger, at der ikke er noget, der er forbudt at putte indebords under mit vægttabs-forløb - meen ta' ikke fejl, der skal tænkes nøje over det, for i bund og grund handler det jo om at indtage færre kalorier, end der forbrændes - så der kan altså ikke bare spises løs, slet ikke med min forbrænding :(