Søg i denne blog

lørdag den 24. august 2013

Hæklet kurv

Det er ikke blevet til meget kreativt i sommerens løb, men lidt har jeg da lavet :)

Denne kurv startede jeg på, da vi var på ferie, 
men gik tør for garn, så den kom til at vente en tid,
før end den blev færdig

Jeg har brugt 4 tråde bomuldsgarn og hæklenål nr. 4½.

Jeg lavede en magisk ring og slog 10 fm op.

Så tog jeg ud i hver m, næste omg. i hver 2. m, næste omg. hver 3. m osv. -
 Ind imellem havde jeg en omgang uden udtagelse, men jeg tog for hurtig ud, så bunden slår folder.

Jeg har siden lært, at man kan lægge arbejdet og folde det på midten, og så skal folden danne en vandret linie ellers er der for mange udtagelser.

Da jeg var oppe på 100 m målte bånden 21 cm i diameter.

Jeg markerede overgangen til siderne ved at hækle 1 fm i inderste lænke i hver m.

Nu forsatte jeg med fm til siden målte 5 cm - og tog så ind på hver 10. m, så der var 90 m tilbage.
Det giver kurven en "pose-agtig" effekt.

Jeg hæklede til siden var 18 cm høj og sluttede med en omg. kædemasker.

Jeg har brugt knap 2 ngl. garn af hver farve.

Man kan bukke kanten, som vist på billedet, man kan rulle den eller lade den stå helt opret - lige nøjagtig som man har lyst .