Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten indkøb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indkøb. Vis alle opslag

mandag den 9. april 2018

Syværelset begynder at ligne noget, sommerjakken gør også og Italiensk inspireret koteletter, lidt kage og Carlsens leverpostej handler det også om


Vi hygger os også i vores hjemmegående liv - vi kan rigtig godt li' det 💓

Vi har været i Ikea igen - og der var skisme nok nogen, der vil tro, vi var ved at slå hinanden ned 😔
men det var vi ikke, vi "snakkede" bare lige lidt om sagerne, for vi var ikke enige 😉
Hvilket kan hænde sig, når nu
Jeg har fundet det, vi skal ha',
men farven har de tilsyneladende ikke,
den er i alle tilfælde streget ud på dette skilt

Gemalen har fået brillerne på 😊

og har fundet et skilt, hvorpå de har farven 😦

Nå ja, vi fandt ud af det, og det er jo hvad der kan ske i et foretagende som Ikea - ting står flere steder og bliver ikke opgraderet alle stederne - de havde heldigvis det, vi skulle have😊

Og nu - ja det er en dejlig gemal jeg har 💖
reolen er samlet

og arbejdsbordet til symaskinen
er på plads 😊
Så nu kan jeg begynde at flytte ind
i mit krea-rum
eller hvad det nu kommer til at hedde
uhh hvor jeg glæder mig 
😍
Når "lageret" skal tømmes - Leverpostej, agurkesalat og banankage
Her står den jo på kcal-fattig mad det meste af tiden, men i dag skulle jeg lige bage en leverpostej til gemalen - det var en af Slagter Carlsen's og han har altså lige vundet DM i leverpostej, så jeg måtte altså have en leverpostejmad i dag. Jeg fik agurkesalat til - for jeg havde en agurk helt fra påske, den skulle lige bruges, men helst ikke i rå tilstand, det var den lige slatten nok til 😕
En rugbrød med leverpostej og agurkesalat
kan godt holdes indenfor kcal- tallet til frokost,
men næringsindholdet, det skal man ikke kigge på 😖
Nå ja så faldt jeg også lige over 3 bananer, 
som bare skulle bruges her og nu, 
så der blev bagt en banankage
efter en opskrift på bananmuffins,
der er ingen fedtstof i, 
men appelsinsaft og lidt chokolade,
jeg tog også en smule mindre sukker, 
så spændende hvordan den smager 😊
Ja den røg i springformen, for jeg havde sørme ingen muffinsforme 😯
Den ser god ud 😉

Slankekur og sommerjakke 
Ja ja - det ser lidt voldsomt ud med leverpostej og banankage til en på slankekur - men det kan lade sig gøre at smage og alligevel tabe sig - det skal bare ske med måde 😇

Jo jo - det kører stadig for mig
vægten falder igen efter påskens fristelser 😊
Langt om længe kan vi finde sommerjakkerne frem,
jeg har glædet mig meget til det, 
for min skønne vinterfrakke var bare blevet alt for stor nu.
Jeg fik fundet jakken frem af gemmerne, 
jeg vidste, det ikke skulle være den gamle lyse, jeg gik i sidste år,
for den var helt sikkert blevet for stor, 
men jeg havde en mørk sommerjakke,
som jeg ikke havde brugt så meget, fordi den strammede.
Nå ja den jeg fandt, var i alle tilfælde mørk, 
men jeg undrede mig over, at den stadig var ret stram,
men sådan måtte det så være, så jeg tog den på.
Men så igår, da jeg begyndte at flytte ind i mit "krea-rum",
da kom jeg sørme til en mørk jakke mere 😦
Jo men for pokker, den var jo af nyere dato og ikke så stram, som den jeg havde fundet 😘
Men nu ved jeg da, at jeg roligt kan tabe mig noget mere henover sommeren, 
for jeg har også en jakke, der kan bruges, når jeg bliver endnu mindre i omkreds 😇😍

Men vi er også ved at være tilbage til de vante madvarer, ja det er ligefør nye vaner er ved at være gamle vaner, men men nu skal jeg heller ikke blive for hovskisnovski - jeg ved jo af erfaring, at det ikke sker lige med det samme.

 Igår stod menuen på
Italiensk inspireret koteletter med lidt lærdom fra Masterchef
Selv om jeg rigtig gerne vil lave mad, så er det ikke alt mad, jeg er god til at lave - jeg har f.eks ikke været god til at stege koteletter uden panering - jeg har stegt dem for længe. 
Men nu ser jeg jo med stor fornøjelse Masterchef på TV3 og prøver at suge lidt viden til mig, når de professionelle kokke lærer fra sig, det her lærte jeg vist alligevel af "slagteren fra Brovst", som er deltager i Masterchef 😊
Så i aftes fik jeg stegt en kotelet lige tilpas, måske endda et minut for meget - jeg varmede panden godt op, krydrede koteletterne med noget tomatsalt og stillede dem på højkant i panden, så fedtkanten blev svitset godt først, det afgiver lidt fedtstof til panden, men igår var det ikke nok til at stege videre i, så der kom en spsk becel  på og så fik de 3 minutter på hver side og så over på en tallerken i en fart. 
Dertil fik vi en tomatsauce med grøntsager i :
2 gulerødder 130 gr.
knoldselleri 90 gr
1 rødløg 115 gr
2 små fed hvidløg
blev hakket fint og svitset i 1 spsk olivenolie
det simrede til det var mørt, så kom der 
1 dåse hakket tomater 500 gr i sammen med en lille håndfuld hakket basilikum og lidt salt,
det kogte op ved svag varme og blev helt tykt - jeg gav det en halv dl vand og lod det lige småsimre nogle minutter igen.

Jeg vil lige stege nogle skiver squash dertil, men jeg glemte at holde øje med dem, så de blev lidt for mørke 😕
Derudover fik vi kogte rosenkål og ris til.
50 gr kogt ris
100 gr kotelet
200 gr tomatsuce
50 gr rosenkål
ca 350 kcal
Squashen røg ud, og resten smagte rigtig godt 😋

onsdag den 28. marts 2018

Det kører bare derudaf med middag i Ikea

Dagen i dag - dagen før påske, skal efter sigende være den største indkøbsdag i hele året!!
Er det tilfældet vil jeg bare sige, at det var godt, vi fik handlet i går, for da var der sandelig også mange ude at handle 😏

Ja vi havde nogle ting, der skulle styr på i går - først Jydsk, hvor jeg fik en ny dyne og hovedpude - så videre til Ikea, hvor vi skulle købe "lampetter" - sådan hed det vist i gamle dage, nu hedder det vist nok væglamper 😊
Det endte i både lamper, sengetøj og tæpper og lidt andet - bla noget, som jeg aldrig havde troet, jeg vil købe 😐
Kunstige blomster
det er ikke lige mig,
men hellere dem i et værelse,
hvor vi ikke kommer hver dag,
end friske blomster, der visner,
fordi jeg glemmer at vande 

Så i dag skal vi på loftet og gøre gæsteværelser klar 😊

Vi spiste vores frokost i Ikea - gourmetmad er det ikke, og det er bestemt heller ikke det, vi betaler for - det er udmærket mad til en overkommelig pris.
Gemalen spiste kødboller med mos og jeg spiste
Laks med boghvedekerner og grøntsager
og dildsauce
Det er rart at kan vælge mad, som jeg ikke sidder og ærgrer mig over unødige kalorier i - at saucen serveres i en skål, det synes jeg er rigtig godt, så bestemmer man selv, hvor meget, der kommer på.

Forleden skrev jeg, at min badevægt vist levede sit eget liv - den har nu fundet sit leje igen, og laver ikke de store udslag - og jeg kan konstatere, at jeg den sidste uge har tabt 1,5 kg - HERLIGT 😍
Det har gået lidt langsomt de sidste par uger, så det var også tiltrængt med et pænt hop.

GOD PÅSKE
🐣🐥😊



fredag den 23. marts 2018

Livsstil - indkøb - økologi

Det går op og det går ned og det går lige ud, og frem og tilbage kan være lige langt  - men bare min graf i sidste ende går mest nedad - så skidt med det 😏
Jeg kan jo bare lade være med at stå på vægten hver dag, hvis jeg ikke vil se det 😀

Øjenlægetjek - diabetes eller ej
I dag har jeg været ved øjenlægen, det skal man også, hvis man har diabetes - selv om jeg har gode øjne, nå ja jeg har briller, men ellers fejler de ikke noget, og selv om jeg ikke har fået en kronisk diagnose, så får jeg tilbuddet om at blive tjekket en gang om året fremover, for som øjenlægen sagde, så har jeg en kost-reguleret diabetes, og hvis jeg ikke holder fast i den livsstil jeg har nu, så vil der være stor risiko for blodsukkeret igen vil stige.

Slankekur/livsstilsændring
Det er nøjagtig de tanker, der fastholder mig i min slankekur - for lige nu er min livsstil altså en slankekur og ikke "kun" en livsstilsændring - og så kan man jo til evighed diskutere, hvad der er livsstilsændring og hvad der er slankekur og om det ikke kan være et fedt 😲
For nogle år siden vedtog jeg med mig selv, at jeg ikke mere vil være på slankekur, men i stedet lave en livsstilsændring - det er jo bare ordkløveri i min situation, hvor jeg SKAL tabe mig for at blive sund.
Når det er sagt, så vil jeg også sige, at slankekuren skal ende ud i en livsstilsændring, for ellers er det ikke arbejdet værd 😏

Nå - se lige engang hvad et besøg ved øjenlægen kan munde ud i af tanker 😊

Indkøb/økologi
På vej hjem fra øjenlægen skulle vi lige handle lidt - og da jeg skulle pakke indkøbskurven ud, kom jeg til at kigge ned i den - og jeg må da nok sige, at den i den grad viser, at der er sket en ændring i kosten her i huset
 Det er selvfølgelig ikke det, vi køber hver gang, men et ganske godt eksempel på fordelingen af varer - altså masser af grøntsager - de er basis i kosten nu. Der spises også mere frugt end tidligere, det kan jo så altid diskuteres, hvor godt det er, men når jeg siger mere, så er det ikke for meget - før var det for lidt.
Gemalen og jeg er ikke helt enige om, hvor meget økologi, der skal være - vi har hver især vores ideer. Han spiser f.eks helt ikke økologisk havregryn, han siger, de er mere tørre, men i dag var de billigst og så købte han altså de økologiske - han vil heller ikke have økologisk mælk og smør  - jeg drikker ikke mælk og spiser sjældent smør, så der bestemmer han😏
Jeg er den af os, der går mest op i det - jeg er ikke konsekvent - jeg prioriterer ikke altid det, jeg egentlig synes vil være det rigtige, men skeler til pengepungen og hvad der er nemmest at få fat på.
Jeg køber det, jeg synes husholdningsbudgettet kan bære.
Vi har jo selv valgt at leve på en indkomst og vi klager ikke, vi har det fint, men der skal prioriteres, når man med vores indkomstniveau tager sådan en beslutning.
Eksempelvis tager jeg ikke en pose med 150 gr økologiske valnødder til 22 kr, når der ligger en af rimelig kvalitet ved siden af til 12 kr.. - vi får heller ikke økologisk kød og så er der pålægget, hvor der til tider er priser, der er ok, men hvor det bliver valgt fra, fordi fedtprocenten er for høj.
Når man bor ude i en mindre by er det heller ikke altid jeg lige kan få de økologiske grøntsager jeg gerne vil have, enten så tager jeg så en anden grøntsag eller vælger den konventionelle.
Jeg smager ikke de store forskelle i økologi og konventionelt dyrket grøntsager, men jeg ser og mærker en forskel - økologiske løg, kål og knoldselleri er som regel ikke så store, som de konventionelle grøntsager, men de er mere faste i konsistensen.

Nå igen kører den ud af en tangent - det var slet ikke økologi, jeg vil skrive om, men om ændringen i vores/min kost 😊

Kostændringer
Førhen valgte jeg først kød og så planlagde jeg retten/tilbehøret efterfølgende - nu kigger jeg, hvad der er i grøntsagsskuffen og vælger kødet ud fra det.

I dag kommer den til at stå på Butternutsquash-suppe med ristet rugbrød - fordi jeg har en butternutsquash og en porre, der skal bruges og jeg har rugbrød, der har nået en alder, hvor det er bedst egnet til at blive ristet 😉

Min frokost idag bestod af en rugbrød med æg, nogle sardiner fra dåse (det var et fejlkøb og spises skal de) og tomat - min morgenmad blev bare en knækbrød med smøreost - så hvis jeg vil have den rette fordeling på næringsstofferne i dag, ja så måtte jeg lige have et mellemmåltid som det her 😇
120 gr gulerødder i mundrette stykker 

Gulerødderne har jeg spist
mens jeg har siddet her
og tankerne har fået lov at flyde 😊



mandag den 12. februar 2018

Lyst til sommer og pitabrød

Mon ikke mange andre end mig kender det -

lysten til sommer her midt i vinteren 🌞


Jeg blev ramt af denne lyst, da jeg i lørdags bevægede mig ud i verden sammen med gemalen.

Jeg synes, jeg havde det bedre i lørdags, så vi valgte at køre en tur i Bilka - ja tænk ikke at kunne finde på noget vildere - men godt vi ikke gjorde, for Bilka var rigelig til at finde ud af, at jeg altså ikke var helt på toppen endnu 😰
Nå men en kop kaffe i cafeteriet, gav lidt ny energi og vi fik da handlet, hvilket var tiltrængt - køleskabet var ved at se noget tom ud - især på grøntsags hylderne!

Og tænk, der midt i grøntafdelingen, der kom drømmen om en dejlig sommerdag i Italien - duften af frisk basilikum, den kan virkelig gøre noget ved mig 😍

Så ned i kurven med porrer, selleri, rødbeder, gulerødder, broccoli, løg og hvad ved jeg - der kom en potte basilikum og en bakke tomater og en utrolig flot mangofrugt - åh ja de tomater ser fristende røde ud, men de smager godt nok ikke af meget på denne årstid😕
Det gjorde basilikummen og mangoen til gengæld😊

Aftensmaden skulle være nem efter indkøbsturen, så det blev pitabrød som på billedet herunder




















Vi nøjedes dog ikke med de lette grøntsager - vi havde nemlig også købt pastrami og dertil tænkte jeg, at vi kunne få lidt spidskål, squash, løg og champignon stegt på panden og vi havde jo også købt blåbær - det var skisme en god blanding 😋


















Jeg havde rørt lidt friskost, en light udgave, med citronsaft og en spsk mangoshutney, som jeg smurte pitabrødet med, der selvfølgelig var fuldkorns - og 1½ pitabrød med fyld som vist på billederne kostede ca 500 kcal. og jeg skal lige hilse og sige, at det er hurtigt at tilberede grøntsagerne, det er hyggemad, som er ganske udmærket aftensmad, for det mætter så ganske godt 😊

Nu tror jeg, 
forkølelsen/virusen er ved at være overstået,
men jeg kan da godt mærke, 
at man ikke lige skal tro,
at man er noget 😝
Så jeg kan bare glæde mig over,
at jeg ikke er forpligtet af et job,
men kan give mig tiden,
 til at finde energien igen 😊


tirsdag den 17. januar 2017

Hverdagen uden bil

Her går livet stille og roligt - for tiden har vi ikke bil i hverdagene, for datterens bil vil ikke køre, og hun skal på arbejde, så det er godt, vi kan undvære vores.
Heldigvis er vi så heldige, at min mor bor lige inde i byen, der er vel et par km derind, og hun har en bil, så hun kommer drønende, hvis vi har brug for at blive kørt eller låne hendes bil :)

I søndags havde vi bil og var lige ude og kigge lidt på verden - ja den fornøjelige tur gik såmænd til Harald Nyborg :)
Ja gemalen skulle lige bruge et og andet værktøjs-halløj og så fik vi da også lige købt nogle flødeboller i Harald Nyborg - det er godt nok et alsidig sortiment, de har i den butik - i øvrigt var de gode, de flødebolle-bøf vi købte  :)

Vi havde inviteret os selv på aftensmad ved sønniken og fik dejlig mad og et par hyggelige timer sammen med ham, svigerdatteren og Laura :)

Laura bliver så stor, og hun har købt/fået sin egen bærbare computer nu - så vi måtte lige have gang i den og ind og google lidt hæklerier, Laura ved godt, hvordan man googler, så jeg viste hende bare lidt om, hvordan hun kunne finde billeder af hæklede ting og så præsenterede jeg hende lige for min blog :)

Ja vi havde også gang i hækletøjet, for Laura har købt sig nogle fine hattenåle med glasfigurer, som hun skal bruge en nålepude til - nålepuden er endnu ikke færdig.

Alt imens vi hyggede os med det i spisestuen, ja så hyggede far og søn sig sandelig også :)
Ellers er tiden gået med at få styr på de daglige ting, så som vasketøj - pyhh det kan trække tænder ud her i vinterperioden, hvor det ikke altid er nemt at få det tørt, som ikke skal i tumbleren.
Der er syet lapper på to par bukser til Nana, sat elastik i natbukseben og repareret en trøje til Laura.

Hækleriet - ja det er der også gang i - en karklud, det er der altid, en pose til poser er godt undervejs - en nålepude til Laura, en grydelap  - planlægning og en masse tanker om de næste hæklerier  - nå ja så havde Emil lige slidt hul på et par cowboybukser, hans ynglings bukser, som har hæklede lommer på, så mormor måtte hækle en lap, der kunne passe til stilen - desværre fik jeg ikke taget et billede i aftes og bukserne, ja de er på i børnehaven i dag :)

Mad får vi også hver dag, jeg er bare ikke så god til at få taget billeder for tiden - i går fik vi forloren and med rødkålssalat, kartofler og dejlig sauce - det burde jeg have taget billeder af, for det er godt nok godt vintermad :)

Jo jo den livsnydende hjemmegående kan sagtens få tiden til at gå :)




fredag den 30. december 2016

Status på sidste halvdel af december 2016

Så er det lige før, vi rammer den sidste dag i denne december måned og i dette år.

Det er ikke blevet til meget skriveri i den sidste tid - travlhed har præget mine dage lidt, men ikke mere travlt, end vi har kunne nyde julemåneden :)

Efter min fødselsdag, ja så gik forberedelserne til julen igang.
En del var allerede gjort, fordi jeg gerne vil have det klaret inden min fødselsdag.

Men gaver skulle købes.
Mad der også skulle tænkes på.
Familietraditionen 1. juledag, jeg også forberedte
Servietringe - 30 stk.
opskriften fandt jeg ved Strikkefåret
En begravelse, har jeg været til - det var mine fætteres farfar, en mand som havde levet et langt liv, 94 år, ja næsten 95 - en mand, som havde sine meningers mod, og havde boet i byen, hvor han var født, så at sige hele sit liv - præsten holdt en fin tale og gode historier blev fortalt til kaffebordet.
Agner havde været arbejdsmand hele sit liv. Da han ikke længere kunne være medlem af en A-kasse, det var på tide at holde op, men så blev han da bare ringer og graver, indtil man mente, at en grav skulle graves med maskine - så var det tid for Agner at gå på pension.
Kirken var pyntet med røde roser - en blomst, som havde fyldt i hans liv - han stod gerne ved, at han hørte til partiet, hvis logo er en rose så rød - som præsten sagde, så havde et af livet højdepunkter for Agner været at møde Anker Jørgensen - Helle Thorning, hun vil nok aldrig glemme, da hun blev belært om ejendomsskat af Agner :)



Vi holdt "juleaften" med Nana og Emil d. 23., de skulle være hos deres far d. 24.
Vi spiste "julefrokost" til middag

Mine nye tallerkner var for første gang i brug 

Nana og Emil fik masser af gaver,
der skulle bruges mange batterier
og lyd på, ja det var der sandelig også :)
Juleaften var vi hos min mor sammen med mine søstre og svogre - en "voksen-juleaften", der var nemlig kun voksne børn med :)
Ikke et eneste billede jeg fik taget - jeg ved da ikke lige, hvad der skete der :(

Juledag - ja servietringene de var blevet færdige i tide, der var bordpynt til genbrug fra min fødselsdag, så det var nemt at få dækket op



Juledag er altid en dejlig dag sammen med gemalens søskende og deres børn, svigerbørn og børnebørn - det går ikke stille af sig :)
Vi lægger lokale til og dækker bord og jeg laver karrysalat, og så medbringer alle andre noget mad og drikke -  snaps, det var der rigelig af i år - svigerinden havde vundet en flaske så stor :)

2. juledag - det er ren afslapning - TV, lidt hækleri og middagssøvn og restemad - det hører denne dag til.

3. juledag - så er der jo hverdag igen - jeg havde et par gaver fra min fødselsdag, som skulle byttes, jeg vil have gjort det før jul, men datteren sagde nok så klogt "hvad med at vente til, du har set, hvilke julegaver, du får" - så det gjorde jeg og vi drog afsted til årets store byttedag.
Det var nu ikke fordi det var særlig slemt.

4. juledag - vi havde venner på besøg til frokost og eftermiddagskaffe.
5. juledag - der skulle Nana og Emil passes - og vi kørte ud til deres mors arbejde, så de kunne se, hvor og hvad hun går og laver.
6. juledag - nå ja det er i dag og en svigerinde har fødselsdag - tillykke til hende vi siger :)

I morgen - ja så er der nytårsaften - den tilbringes herhjemme med min mor, datteren, Nana og Emil.
Emil kan altså ikke li' "rumbriketter" eller hvad det nu er, han kalder nytårsraketterne :)

Godt nytår 
her fra Bakken

fredag den 18. september 2015

Hudanalyse - hudplejeprodukter - et stykke stof og et mønster

Det var selvforkælelsens dag igår  :)

DET HER ER IKKE EN REKLAME FOR NOGET. 

For en uges tid siden fik jeg en mail fra Matas, hvor der bl.a stod, 
der var mulighed for at booke en tid 
til en gratis hudanalyse ved en repræsentant fra Biotherm.
 
Jeg er jo ellers ikke det mest impulsive menneske, 
men for en enkelt gangs skyld var jeg hurtig på aftrækkeren
 og fik en af de to sidste tider - der var altså rift om dem :) 

Jeg har brugt Biotherm i mange år nu, 
det er jeg nemlig rigtig glad for, 
for det får jeg ikke røde plamager i ansigtet af.
Jeg startede i sin tid med den billigste dagcreme, de havde - 
men så fik jeg i gave af gemalen - en, der hed Age fitness,
Uhhh det er jo farligt af få gang i sådanne lækkerier,
som den creme altså var - man bliver jo afhængig :) 
(Ja man kan da vist godt sige, at det er gemalens skyld)

For et par år siden var der godt nok en sælger, 
der mente, at jeg da vist var mere end 30 år 
og derfor burde bruge en anden creme - 
ja ja, det var da godt med hende, 
jeg var nu ligeglad med hvilken alder, Age fitness var til, 
den var bare dejlig for mig - så den købte jeg  :) 

Men så for et års tid siden, så udgik den 
  ØV ØV ØV - hvor var/er det altså træls :(
Så måtte jeg jo igang med en anden !!

Jeg blev anbefalet deres sidste nye, 
jo jo den skulle gøre underværker -
Blue Therapy hedder den.
Men fruen på Bakken, er vist ikke som de fleste,
for hun synes bestemt ikke, den gjorde noget godt
tværtimod
 - så der måtte prøves noget andet - 
jeg fik så en Skin Best, som godt nok
 er beregnet for en yngre aldersgruppe - 
den er/var ok, 
men stadig ikke lige så god som Age fitness!

Nu nærmer sig tiden, 
hvor det igen skal tages en ny bøtte creme igang,
og  jeg var faktisk noget i tvivl om, 
jeg skulle fortsætte med Skin Best,
Så derfor kom hudanalysen jo som sendt fra himmelen :)

Nå men om alt er, så oprandt dagen igår, 
hvor jeg skulle have lavet hudanalysen.
Det er jo ganske utroligt, hvad teknik kan nu om dage. 
Ja, for dem der ikke har prøvet, kan jeg fortælle, 
at det er bare et lille apparat på størrelse med en mobiltelefon, 
der er en dimesedut, en slags kamera,
som sættes på huden på udvalgte steder, 
og så tager den et billed, og udregner så, 
om man har mange rynker i forhold til alder, 
om der er pigment forandringer, 
om man har tør hud eller hvad den nu kan være, 
om man er ved at blive slap og 
ja jeg har nok også glemt noget :D 

Jamen altså - tænk engang - rynker det har jeg nærmest ikke,
Tør hud som jeg troede, det har jeg heller ikke,
men sart hud og pigment forandringer,
ja det vidste jeg jo godt :/
Lidt slap længere nede i lagene - nej det vidste jeg ikke,
for rynkerne er der jo ikke endnu ;)

Tænk engang - de har noget til det hele :)
Ja man kan købe sig fattig i alle de mange produkter,
som kan få en til at se yngre ud end dåbsattesten foreskriver.
Og den søde Margrethe - hun forstod da at sælge :)
 
Man kan jo tro det eller lade være - 
jeg ved ikke helt, hvilket hold jeg er på - 
men jeg ved, min hud kan godt li' at få noget creme på,
så jeg hoppede altså på en serum og en gevaldig dyr dagcreme.

Så var der lige det her - jeg skulle have brokket mig over
nemlig min ansigtssæbe, som de har puttet i en tube,
som den sidste halvdel af indholdet nærmest ikke vil ud af,
Vupti det klarede Margrethe da også,
En flaske med pumpe og noget, der ligner vand,
et tryk og det fineste skum ligger i din hånd :)

Øjencreme - ja det skal jeg jo også bruge,
heldigvis, så har jeg lige taget en ny i brug,
for den jeg har, den er jeg så glad for, 
og nu har de heller ikke den mere :(
Men nu har jeg jo fået at vide, hvad jeg skal have i stedet for,
og det skal smøres på med ringefingeren,
jeg glemte at spørge hvorfor :)

Det var en sjov halv time - den var gratis, men den blev dyr ;)
 men så fik jeg da også lige et par små tuber serum
 og en lille krukke creme oveni handlen. 


Stof og mønster
Når nu huden skal passes, plejes og kommer til at se godt ud, 
så må der jo også lidt andet til at pynte på det ydre :)
Så det der kan anes bag creme-bøtterne er et stykke stof og et mønster
 - for jeg har for første gang i 20 år
 tænkt mig at sy en bluse/tunika til mig selv - 
af den simple grund, at jeg er træt af,
 at der er så meget tøj i butikkerne,
der er lavet af polyester, 
bomuld, det ved jeg da snart ikke, hvor de har gemt hen,
og jeg vil ikke betale en formue for en hverdagsbluse i viscose.

For dem der ikke ved det, 
så syede jeg stort set alt mit tøj selv før 1994,
et mønster har jeg også lært at lave,
men nu starter jeg lige i det nemme hjørne,
og så må vi se, hvad det føre til -
det vil der nu nok komme noget mere om hen af vejen :) 





mandag den 17. november 2014

Ej hvor bliver man træt af at bruge penge og hygge sig ;)

Jeg har brugt mange penge i dag - ja, jeg skal jo ikke klage, for det var jo noget nær halv pris - jeg har købt nye briller i Synoptik :)
Så forhåbentlig, bliver det nemmere at se teksten her og på TV og ikke mindst på mobilen begynder det at knibe lidt - mærkværdigvis, så var det slet ikke læsefeltet, der skulle forstærkes, men mit lange syn, men som damen sagde, så har det også indflydelse på det nære syn.

Jeg har også overstået den hvert andet årlige mammografi - så to fluer med et smæk, når nu jeg var ude at farte rundt, og for at gøre det fuldendt, så kom min mor da også lige med og fik et par nye briller, og mellemste søster kørte med, når nu vi alligevel skulle ud at køre - jo jo det er bare med at få det hele planlagt rigtig og så få en Hygge-dag ud af det :)

Men en Hygge-dag kan nu også ta' pippet af en - specielt, når et B-menneske som mig skal stige ud af sengen meget meget tidligt om morgenen for at nå det hele - så nu vil jeg falde omkuld i min gode stol, slænge mine ben op på en fodskammel, fatte mit hækletøj og se, om der er noget på TV-skærmen, som er værd at se på.

mandag den 13. oktober 2014

At tranportere sig og handle i Tyrkiet .....

Offentlig tranport i Tyrkiet er vist et kapitel for sig selv - men det vi skulle bruge, det fungerede :)

De har mini busser, der kører mange gange i timen - Dolmus kaldes de.
Kvaliteten af deres busser, den kan være så som så - men nogen af dem er også fine og med aircondition i :)  Ærgerligt, at jeg ikke fik et billed af en af dem.

Vi stod bare ud til vejen uden for hotellet, og så ventede vi - nogen gange længere end andre, for de har ikke nogen tidsplan - alle dem, der kan proppes ind, ja de bliver det, så det er godt at komme på først i forløbet, så man kan få en siddeplads.
Vi oplevede også en anden kultur i bussen, end vi er vant til - sad der yngre/unge mænd og der kom en ældre dame ind, så rejste de sig fluks og tilbød dem pladsen - ikke nok med det, de sørgede også for at få damens betaling ned til chaufføren - det skete nu også, hvis der kom en mand ind, og der var så mange med, at han ikke kunne komme hen til chaufføren, for så sendte han da bare pengene gennem bussen og fik evt. byttepenge tilbage på samme vis :)

Nå men den første dag skulle vi til marked i Turgutreis, for det er der hver lørdag -  men goddaw min lue - ja, vi undres over, at der ikke var ret mange mennesker at se nogen steder, og da vi kom ind til busstationen, hvor markedet skulle være lige ved siden af, ja så var der ikke noget marked at se - guiden havde lige som ikke orienteret sig om, at der var "offer-fest" i Tyrkiet og derfor var der ingen marked og mange butikker var lukket!
Nå men nu var vi kommet til byen, så vi gik ud for at kigge på den.

Vi kom først ned til havnen - hvor der lå rigtig mange træskibe ved kajen - ja, de var altså heller ikke ude med turister, når der var "offer-fest"
Jeg kunne virklig godt tænke mig at komme ud med sådan et skib, men det sker aldrig - for godt nok kan jeg godt li' at bade, men jeg kan altså ikke li' at sejle - jeg kan blive søsyg i blikstille vejr :(

Så gik vi op til byen, hvor der var restauranter og butikker der havde åben, men langt fra alle.
"Offer-fest" eller ej, så vil dem, der havde åben, handle - så nu skulle vi lige lære den teknik.

Vi kom til en barber, som havde åben og svogeren skulle altså lige barberes - og det blev han, og også den anden svoger - vi andre fik os en gevaldig sjov oplevelse.

Barberen havde langt uplejet hår og rådne tænder, men underholdende var han.
Han bænkede os "tilskuere" uden for butikken (hele facaden var åben), hentede raki til os hos naboen og kom med et par ekstra stole  - og så gik han igang.
Først klippede han svogeren, selv om han slet ikke skulle klippes, så fik han brændt hår i ørerne og klippet øjenbryn, og så blev han barberet og så fik han lige en ansigtsmaske og alt mens han skulle sidde med den maske, ja så fik barberen den anden svoger op i en stol og så fik han samme tur :D
Hold da nu op, det tog sin tid, men vi morede os gevaldigt og der var da lige en biks på den anden side af gaden, der havde åben og den kunne vi da gå på handlen i ind imellem :)


Jeg faldt for et par dejlige orange håndklæder, men så skulle der jo handles - uha jeg er alt for blødsøden, men to af svigerinderne er kolde som is og kan gøre en god handel, så fat i den ene af dem og så gik vi igang - han startede med 30 tyrkiske penge for et og vi endte i to for 40 tyrkiske penge :)

Jeg fandt en garnbutik lidt oppe af gaden, men der var lukket - så jeg måtte på den et par dage senere og der blev handlet og igen ærgrer jeg mig over, at jeg slet ikke tænkte på, at situationen skulle foreviges. Her var der priser på tingene, så der blev ikke handlet om prisen, men butikken var noget for sig.
Lille bitte var den - der var garn på hylder op af de to sider, en stor disk, som var fyldt med alverdens sytilbehør og dametrusser - det var to ældre mennesker, som ikke forstod et dyt engelsk, så fingrene måtte i brug.
Det garn jeg vil ha' var bag disken, så jeg startede med at pege og "fatter" tog ned - da han så fattede, at jeg altså vil ha' meget og mange forskellige farver - så blev jeg lige vinket over bag disken, så jeg selv kunne ta' - men ak og ve, han havde en skammel, den var lige så høj som en taburet og det kunne mine korte ben og dårlige knæ altså ikke li' - men den klarede svigerinden da lige - så hende ind bag disken og mig ud på den anden side, for vi kunne bestemt ikke være bag disken alle sammen.
Prøv lige at se det for jer - en ældre lille mand stå klemt ind i hjørnet, svigerinden oppe på taburetten og så mig og den anden svigerinde på den anden side af disken - "mutter" så til eller ekspederede dem, der kom ind i butikken - jo jo der blev handlet - første dag 22 nøgler garn - og så fik vi øje på deres knapper - og igen fik jeg lov at ta' selv - 103 knapper købte jeg for ca. 160 danske kroner og garnet, det var 100 gr. nøgler og kostede knap 10 kr pr. nøgle - at jeg så troede, jeg købte bomuld, men kom hjem med microfiber acryl med silkelook - ja sådan kan det jo gå, når man ikke ser sig for.
Da jeg havde kigget mit køb efter hjemme på hotellet, besluttede jeg mig for at tage ind og købe yderligere 9 nøgler garn - men nu var sønnike kommet hjem fra sin "offer-fest-ferie" - der blev snakket flyden engelsk og man blev ikke inviteret bag disken ;)





















Vi synes der er meget beskidt i Tyrkiet, de smider affald alle mulige steder og har mange ting, der ser herrens ud - men helt tilfældig fik jeg øje på denne "holder" - det er stolpen til et trafik-skilt - det er da synd, at den slags bliver usynlig blandt alle deres reklame skilte og rod.









Billedet af buketten fra indlægget igår 
Det er gulerødder, agurker og auberginer
arrangeret i en vandmelon :) 

fredag den 13. december 2013

Krøller eller ej - jule/fødselsdagshandel, aftale om genopstart af arbejde for gemalen og pebernøddebagning

Det blev heller ikke i dag, der blev julepyntet udendørs her - det blev en halv travl dag i Bilka.

Gemalen er i bedring, hans hjerteflimmer er væk, pumpefunktionen er i orden, men blodtrykket er højt og hjertescanningen indikerer, at der kan være en kranspulsåre forsnævring, men det kan også være, at det "bare" er det høje blodtryk, der giver dette udslag - men han skal have sådan en kranspulsåre undersøgelse, inden der gives grønt lys for at han kan arbejde med tunge løft o.lign..
Så i dag har han været på sit arbejde sammen med en fastholdelses konsulent fra kommunen, og det er aftalt, at han skal starte op med 3 x 3 timer efter nytår, ikke med det arbejde han plejer, men i en form for praktik i virksomheden. 

Alt mens han var til denne samtale, gik jeg rundt i Bilka og samlede varer sammen, mest til fødselsdagsfesten på søndag, som nu næsten bliver en julefrokost.
Det var slet ikke nogen dårlig ide - det er ikke så tit, jeg giver mig tid til at kigge på stort andet end det, der står på min indkøbsseddel, men det havde jeg tid til i dag, for jeg kunne jo ikke komme hjem, førend jeg blev hentet igen, så der blev også handelt lidt julesager :)

I går havde den lille Emil hovedet fyldt med krøller


I dag da han kom hjem, ja da var de væk - han havde været ved frisøren og er blevet drenge-klippet  - en rigtig dreng vil hans onkel Peter sige :)


Nu er den lille dreng og hans morfar færdig med at læse om dyr, drengen er lagt i seng, morfar gået omkuld i sofaen, storsøster Nana bager pebernødder med sin mor efter opskrift fra Lagkagehuset.



Og jeg har lige lidt tid til at sidde her :)
Der er gang i den her  - det er anderledes med små børn i huset igen, der er selvfølgelig mere at se til, men det er også hyggeligt og vi er 3 voksne om det, det har også sine fordele :)

tirsdag den 22. oktober 2013

Med lidt tålmodighed lykkes det og det nye soveværelse er nu indviet

Nu er de "store streger" ved at være tegnet, nu begynder vi så småt at gå ned i detaljerne.

Igår skulle der lige indkøbes en ny lås til en dør og et rullegardin til soveværelset - det kunne vi da hurtig få klaret - men kender I mon de der dage, hvor det bare ikke lige kører!!!

Vi startede ud i Jydsk - men hold nu op, deres mørklægningsgardiner var jo meget dyre end dem, jeg først på sommeren købte i Bilka - nå ja, vi skulle alligevel i Biltema, så besluttede at vi vil se, hvad gardinerne kostede i Bilka.

Altså videre til Biltema, hvor vi skulle kigge på den lås - men ak og ve, de havde ikke noget, der kunne bruges til vores dør.

Så besluttede gemalen at prøve Bauhaus, jeg kørte hen og læssede ham af og så skulle jeg lige omkring Stof & Stil efter noget bomuldsgarn - nå ja, i Stof & Stil var garnhylderne med bomuldsgarn nærmest ryddet, og de farver, jeg gik efter var der så ikke - og gemalen havde heller ikke så meget held i Bauhaus, men en ekspedient havde alligevel forsøgt at lave en nøgle til den lås, vi havde, men den duede ikke og han foreslog så, at vi forsøgte os hos Mister Minit.

Så videre til Storcentret, hvor vi ved Misster Minit fik nøgler, der kunne passe til låsen og i Bilka fik et mørklægningsgardin til 149 kr.. :)


Så vi kunne låse døren og rulle gardinet ned og sove i vores nye soveværelse sidste nat.




mandag den 14. oktober 2013

Godt med en stærk datter......

og et stort bagagerum :)

Ja, det er noget farligt noget at lade kone og datter låne "varevognen" 
og lade dem tage alene i Ikea - med dankortet i lommen :)

Nu begynder vi at kan se ende på maleriet og det nye soveværelse her i huset - det er blevet så dejligt lyst - her er lige et par eksempler
FØR

EFTER

MIDT I PROJEKTET VÆRELSE

FÆRDIG MALET VÆRELSE



Så nu er der tid for indretning - der er jo ikke længe til 1. november!

Det er ved at være længe siden, der har været hjemmeboende børn her i huset, så det er jo indrettet til to voksne mennesker, nu skal der være 3 voksne og 2 små børn, så der skal tænkes "plads".

Vi har kun en en lille gang og der er skohylden og knagerækken fyldt godt op - så det måtte tænkes - ja det må der måske stadig, for gemalen ryster lidt på hovedet, når vi fortæller, hvor stort et skoskab og hvor lang en hattehylde med bøjlestang vi har købt - men vent nu bare, vi tror på, at det bliver godt :)

Lidt børnemøbler et par kommoder og flere hylder har vi købt, kurve og kasser til at putte ting og sager i - ja det er bestemt sagen, når der skal være meget på lidt plads :)

Da vi begyndte omrokeringerne her i huset , blev der er grov sorteret, smidt ud og flyttet rundt, nu kommer så anden omgang - det hele skal have en plads -  der skal tænkes logisk og praktisk  og som datteren siger "nice or need to have".

Det skal nok blive godt :)

torsdag den 26. april 2012

Ikea med gemalen

Gemalen havde fridag igår og sidst på eftermiddagen blev vi enige om at køre i Ikea, for Nana skal have et køkken i fødseldagsgave og Ikea har et fint et i træ.
DUKTIG Minikøkken IKEA Opmuntrer til rollespil. Børn udvikler sociale færdigheder ved at lege voksne og opfinde deres egne roller.
Laura fik et køkken af os, da hun blev 3 år, den gang var vi heldige at få et meget fint køkken på tilbud, det kan vi selvfølgelig ikke få mere, men det her ligner lidt og er til samme pris, som vi gav for Laura's.

Nå men Ikea er skisme et farligt sted at komme hen, selv om vi sprang over hele den øverste etage, så det var godt gemalen var med, så jeg ikke forgreb mig på dankortet : - )

Jeg købte nye rødvinsglas. Jeg har nogle halvdyre, som har taget skade af opvaskeren, og har derfor bestemt mig for, at det skal være slut med de dyre glas, for når jeg har en opvasker, så vil jeg ikke stå og vaske op i hånden, når vi netop har været mange. 
Tænk, de glas ligner hinanden til forveksling, det er lyden, når man klikker på glaset, at vi kan høre forskel på. Vi gav 29 kr. for 6 glas i Ikea - dem der står i skabet og nu ser mindre kønne ud har kostet 79 kr. PR. STK..

Vi spiste kødboller i Ikea's restaurant - det er godt nok billigt, 10 kødboller med kartoffelmos og tyttebær, jeg fik et lille bæger med chokolademousse og gemalen fik ta' selv softice og vi delte en flaske æblemost, og kom af med 87 kr..
Så da vi havde betalt kunne vi bedrer forstå, at restauranten næsten var fyldt sådan en ganske almindelig onsdag aften.

Der regner i dag - nu må der altså gerne snart blive rigtig forårsvejr altså med solskin, så mine tulipaner kan springe ud - for jeg er rigtig spændt på at se, hvordan dem, jeg satte i efteråret ser ud.




onsdag den 4. april 2012

God påske....

....til jer der kigger ind på min blog.

Jeg synes tiden løber fra mig i disse dage - men man skal jo være glad for, at man ikke keder sig :-)
Mandag havde jeg besøg af en veninde - vi ses ikke så tit, så det er rigtig hyggeligt, når det sker - så bliver der snakket og hældt kaffe ned, og jeg havde bagt en citronmåne - til gengæld fik jeg både påskeliljer og søde æg.

Igår skulle der handles ind til påsken og der var lige tid til et lille besøg hos min mormor, som desværre keder sig og lige har været syg - men hun var heldigvis i bedring.

Jeg fik købt planter
De skulle have været plantet i dag, men det bliver altså ikke før i morgen, for nu er dagen smuttet.

Jeg fik også købt garn
Det er til et barnevognstæppe til det kommende barnebarn. Min datter vil gerne have noget med brun og petroliumsfarvet - jeg synes ikke farverne er helt gode på billedet, men det er altså en mørke brun, en petrolium, en vissengrøn, en lys turkis og råhvid - det skal hækles i zigzag striber.

I dag har jeg fået gjort noget rent - min søde mor kom lige og vil give en hånd med, så vores stue fik en ordentlig omgang  - dejligt :-)
Jeg nåede omkring fysioterapeuten, fik nye ben-øvelser, og jeg fik købt de ting, der var udsolgt igår.

Jeg er lige ved at være færdig med den 3. hæklede kylling og skal gerne nå en mere inden lørdag.

Nej - jeg keder mig ikke, hverdagen kan være travl, selv om jeg ikke har noget arbejde :-)