Søg i denne blog

torsdag den 5. januar 2017

Vores nytårsaften, et halstørklæde til Emil og så er der hverdag igen

Lidt nytårs-small talk 
Så er vi kommet godt ind i et nyt år og på sådan et tidspunkt plejer jeg at have nogle nytårsfortsætter, men det har jeg faktisk ikke i år.

Hvorfor mon så ikke det - tja, de har det med ikke at holde - også er der jo lige det her med, at jeg har bestemt, at vi ikke er pensionister her i huset, men vi er livsnydere - og jeg tror nu nok, jeg får fuldt op at gøre med mit eget sind og vores hverdag, for at det kan holde :)

Altså jeg har tænkt lidt over, hvornår det egentlig er, at vi er/bliver pensionister - gemalen har tjenestemandspension og jeg har en lille smule pension fra min arbejdstid, og vi er begge begyndt at få udbetalt de pensioner, men gemalen er vel ret beset efterlønner, når nu han får den ydelse udbetalt og skal leve op til kravene som efterlønsordningen stiller.
Jeg er jo sådan set stadig "hjemmegående husmor".
Så vi er vel sådan lidt midt i det hele - men vi bestemmer selv over vores tid og gøremål, og det har vi det rigtig fint med, selv om det stadig kniber med at få gjort alt det, vi gerne vil :)

Vi kom godt ind i det nye år sammen med min mor, datteren og Nana og Emil 
Juletræet kom ud inden nytår,
og Emil vil gerne hjælpe til :)

datteren og børnene dækkede fint bord

Der blev hygget og set en DVD,
for vi var også ramt af YouSee nedbrud

Nana pyntede lige oldemor :)
Der er batteri i brillerne og det afladede
lige oldemors batterier i høreapparaterne!
En stille, rolig og hyggelig nytårsaften - Emil er stadig ikke glad for de der "rumbrikket", så vi havde ingen raketter, men nød synet fra naboen, Rold på den ene side af huset og Arden på den anden side.
Emil klarede at være oppe til ved 23-tiden og Nana hun hoppede glad ind i det nye år og var bagefter med sin mor ude og kigge på raketterne, der blev skudt af inde i Arden.

Børnene har haft en lang ferie, så der blev også hygget lidt i dagene efter nytår -
pandekager til frokost,
det er et hit :) 
Der har været tid til at hækle et halstørklæde færdig til Emil 
Det er dejlig blød

Det skal sidde rigtig 

men jeg skal altså også lige følge med i
"Kasper og Sofie" :)
Halstørklædet er hæklet af resterne fra mit eget måge-sjal, garnet er Gepard cotton wool 3, der er brugt ca. et halv nøgle af hver farve, jeg har taget ud til 30 m og det er ca 1 meter langt. Jeg har hæklet halvstangmasker i bagerste lænke.
Emil må kun have halstørklædet på, når han skal ud at gå tur, ikke i børnehave eller ude at lege - det har vi snakket meget om.
Jeg overvejede at sy det sammen, så han kan trække det ned over hovedet, men det hjælper jo ikke, hvis det skulle hænge fast i noget - så jeg er i overvejelse om at prøve mig frem med en slags halsrør med en lukning af velcro eller tryklåse, for Emil er ikke vild med elefanthuen.

Nu er hverdagen ved at være over os igen - Nana er i skole og Emil i børnehave - men datteren er nu ramt af omgangssyge.
Vi har haft omgangssyge her i huset, men ikke sådan oven i hinanden - kun Nana og mig havde det tæt på hinanden - jeg lagde ud d. 18 december, Nana d. 20.december, Emil havde det så d. 25. december og så startede datteren nytårsdag, tror jeg, det var, og er ikke helt på toppen endnu - jeg blev lige ramt en smule igen igår, men det er heldigvis ovre igen i dag.
Vi håber gemalen går fri, så det kan få en ende nu - han fik en halv tand hevet ud igår, ja det var noget med at save ned igennem tanden og kun fjerne noget af den, så han har da vist været ramt nok - han er nu ret så sej, der er ikke noget piv over sådan en omgang, han er helt på toppen igen i dag.

Jeg vil slutte indlægget med et billed af den smukke julerose, jeg har til at stå i en dekoration udenfor, billedet er taget i mørke, for jeg skulle lige afprøve, om min nye mobil nu også har et bedre kamera - og det har det :)


Det var så første indlæg i 2017,
som jeg håber bliver et godt år for alle