Søg i denne blog

tirsdag den 24. januar 2012

Gobelinstrikning!!

Livslang læring - det udtryk kan jeg godt li' - i en alder af 55, ja så har jeg lært, at der er noget, der hedder gobelinstrikning, om jeg har lært at strikke det, det vil jeg sætte spørgsmålstegn ved - men nu gør jeg det altså på min måde ;-)
Det er Cirkelinekjolen, der skal gobelin-strikkes - ja først og fremmest, så skal jeg lære at læse opskrifterne ordentlig igennem, for det er altså ikke nemt at få et mønster til at passe med maskeantallet, hvis man glemmer, at der er regnet med 1 kantmaske i hver ende, heller ikke selv om mønstret bare er en sort plet!
Nu har jeg fået masketallet til at passe, så må jeg jo se, om det der gobelin-halløj kommer til at fungere for mig.
I dag har jeg lavet bøfstroganoff til middag - jeg har en større mængde grøntsager (gulerødder, champignon og løg) i, end jeg har kød og vi har fået kartoffel-sellerimos dertil- og der er ogå nok til i morgen :-)
Om lidt skal der koges jordbærmarmelade og ellers skal der strikkes cirkeline-kjole.