Søg i denne blog

mandag den 11. april 2016

Så skal køkkenhaven gøres klar - så den stod på farseret porrer

Nu nærmer tiden sig, hvor køkkenhaven skal såes til - så det er på tide at få de sidste afgrøder fra sidste år op.
Der står stadig lidt porrer, selv om vi gjorde et ordentlig indhug i dem igår, der er også lidt rødbeder og pastinakker, som ser ud til at være brugelige og så er der persille, det skal der være indtil denne sæsons persille er ved at være klar.
Gemalen har fræset en stor del af køkkenhaven og der er lagt kartofler - så der er gang i dette års køkkenhave - dejligt, for det er nu skønt bare lige at kan gå derud og hente grøntsager - selvom jeg altså ikke har været så god til at bruge porrer i den forgangne vinter, så skal de bare være der igen, de er ikke til at undvære.
I år skal vi have vores hindbær klippet ned, jordbærplanterne er også gamle, så udbyttet af bær bliver nok ikke det helt store - der er nemlig også en solbærbusk, der skal flyttes. Sådan er det, for sidste år fik vi jo ikke gjort så meget ved det.

 Igår gjorde jeg denne stak porrer rene 
og så blev der rørt en ordentlig portion fars
 og lavet 
Farseret porrer
til to dage :)
Det smager så dejligt
 og der bliver den skønneste sovs :)