Søg i denne blog

mandag den 13. oktober 2014

At tranportere sig og handle i Tyrkiet .....

Offentlig tranport i Tyrkiet er vist et kapitel for sig selv - men det vi skulle bruge, det fungerede :)

De har mini busser, der kører mange gange i timen - Dolmus kaldes de.
Kvaliteten af deres busser, den kan være så som så - men nogen af dem er også fine og med aircondition i :)  Ærgerligt, at jeg ikke fik et billed af en af dem.

Vi stod bare ud til vejen uden for hotellet, og så ventede vi - nogen gange længere end andre, for de har ikke nogen tidsplan - alle dem, der kan proppes ind, ja de bliver det, så det er godt at komme på først i forløbet, så man kan få en siddeplads.
Vi oplevede også en anden kultur i bussen, end vi er vant til - sad der yngre/unge mænd og der kom en ældre dame ind, så rejste de sig fluks og tilbød dem pladsen - ikke nok med det, de sørgede også for at få damens betaling ned til chaufføren - det skete nu også, hvis der kom en mand ind, og der var så mange med, at han ikke kunne komme hen til chaufføren, for så sendte han da bare pengene gennem bussen og fik evt. byttepenge tilbage på samme vis :)

Nå men den første dag skulle vi til marked i Turgutreis, for det er der hver lørdag -  men goddaw min lue - ja, vi undres over, at der ikke var ret mange mennesker at se nogen steder, og da vi kom ind til busstationen, hvor markedet skulle være lige ved siden af, ja så var der ikke noget marked at se - guiden havde lige som ikke orienteret sig om, at der var "offer-fest" i Tyrkiet og derfor var der ingen marked og mange butikker var lukket!
Nå men nu var vi kommet til byen, så vi gik ud for at kigge på den.

Vi kom først ned til havnen - hvor der lå rigtig mange træskibe ved kajen - ja, de var altså heller ikke ude med turister, når der var "offer-fest"
Jeg kunne virklig godt tænke mig at komme ud med sådan et skib, men det sker aldrig - for godt nok kan jeg godt li' at bade, men jeg kan altså ikke li' at sejle - jeg kan blive søsyg i blikstille vejr :(

Så gik vi op til byen, hvor der var restauranter og butikker der havde åben, men langt fra alle.
"Offer-fest" eller ej, så vil dem, der havde åben, handle - så nu skulle vi lige lære den teknik.

Vi kom til en barber, som havde åben og svogeren skulle altså lige barberes - og det blev han, og også den anden svoger - vi andre fik os en gevaldig sjov oplevelse.

Barberen havde langt uplejet hår og rådne tænder, men underholdende var han.
Han bænkede os "tilskuere" uden for butikken (hele facaden var åben), hentede raki til os hos naboen og kom med et par ekstra stole  - og så gik han igang.
Først klippede han svogeren, selv om han slet ikke skulle klippes, så fik han brændt hår i ørerne og klippet øjenbryn, og så blev han barberet og så fik han lige en ansigtsmaske og alt mens han skulle sidde med den maske, ja så fik barberen den anden svoger op i en stol og så fik han samme tur :D
Hold da nu op, det tog sin tid, men vi morede os gevaldigt og der var da lige en biks på den anden side af gaden, der havde åben og den kunne vi da gå på handlen i ind imellem :)


Jeg faldt for et par dejlige orange håndklæder, men så skulle der jo handles - uha jeg er alt for blødsøden, men to af svigerinderne er kolde som is og kan gøre en god handel, så fat i den ene af dem og så gik vi igang - han startede med 30 tyrkiske penge for et og vi endte i to for 40 tyrkiske penge :)

Jeg fandt en garnbutik lidt oppe af gaden, men der var lukket - så jeg måtte på den et par dage senere og der blev handlet og igen ærgrer jeg mig over, at jeg slet ikke tænkte på, at situationen skulle foreviges. Her var der priser på tingene, så der blev ikke handlet om prisen, men butikken var noget for sig.
Lille bitte var den - der var garn på hylder op af de to sider, en stor disk, som var fyldt med alverdens sytilbehør og dametrusser - det var to ældre mennesker, som ikke forstod et dyt engelsk, så fingrene måtte i brug.
Det garn jeg vil ha' var bag disken, så jeg startede med at pege og "fatter" tog ned - da han så fattede, at jeg altså vil ha' meget og mange forskellige farver - så blev jeg lige vinket over bag disken, så jeg selv kunne ta' - men ak og ve, han havde en skammel, den var lige så høj som en taburet og det kunne mine korte ben og dårlige knæ altså ikke li' - men den klarede svigerinden da lige - så hende ind bag disken og mig ud på den anden side, for vi kunne bestemt ikke være bag disken alle sammen.
Prøv lige at se det for jer - en ældre lille mand stå klemt ind i hjørnet, svigerinden oppe på taburetten og så mig og den anden svigerinde på den anden side af disken - "mutter" så til eller ekspederede dem, der kom ind i butikken - jo jo der blev handlet - første dag 22 nøgler garn - og så fik vi øje på deres knapper - og igen fik jeg lov at ta' selv - 103 knapper købte jeg for ca. 160 danske kroner og garnet, det var 100 gr. nøgler og kostede knap 10 kr pr. nøgle - at jeg så troede, jeg købte bomuld, men kom hjem med microfiber acryl med silkelook - ja sådan kan det jo gå, når man ikke ser sig for.
Da jeg havde kigget mit køb efter hjemme på hotellet, besluttede jeg mig for at tage ind og købe yderligere 9 nøgler garn - men nu var sønnike kommet hjem fra sin "offer-fest-ferie" - der blev snakket flyden engelsk og man blev ikke inviteret bag disken ;)





















Vi synes der er meget beskidt i Tyrkiet, de smider affald alle mulige steder og har mange ting, der ser herrens ud - men helt tilfældig fik jeg øje på denne "holder" - det er stolpen til et trafik-skilt - det er da synd, at den slags bliver usynlig blandt alle deres reklame skilte og rod.









Billedet af buketten fra indlægget igår 
Det er gulerødder, agurker og auberginer
arrangeret i en vandmelon :)