Søg i denne blog

søndag den 26. juli 2015

Jeg har syet en nededel, set amerikanerbiler her og der og spist fisk ved Vestkysten

Selv om ferietiden ikke er som den plejer at være for os, ja så nyder vi det på bedste vis.

Datteren drog af til Lalandia med Nana og Emil og ind rykkede Laura til en enkelt overnatning.
Vi nød dagen - hun fik brugt farver og hendes tablet, og vi syede en nederdel til hende
Jeg havde et stykke tyndt fløjl med lilla hjerter - Laura blev målt, og vi prøvede os frem, så den smalle sag ikke blev smallere end der kunne tages et ordentlig skridt :)
Jeg syede sammen og satte elastik i taljen og så kom vi til længden - Laura kom i den, hun hev nedad foran og op ovenover rumpen bagpå, altså vil den blive længere for end bag! ---- Se her er den så en fordel at få syet, for så kan vi jo bare måle op fra gulvet og vupti - så må nededelen sidde, som Laura gerne vil have den til og alligevel er den lige lang over det hele :)

Vi var i Øster Hurup med svogeren og svigerinden, som også havde et barnebarn på ferie. Vi spiste på Rasmus Klump, så masser af Amerikanerbiler, som holdt til i ØsterHurup, Laura og Freja legede og vi sluttede af med is i det populære Ishus - så der var 2 is til pigerne den dag :)

Frikadeller og lidt grønt først
og så var der softice med pandekager til :)

Dagen efter skulle Laura hjem igen,  og vi var i Rebild og se da Amerikanerbilerne ankom dertil - der er godt nok mange flotte imellem og der var bare rigtig mange - jeg har læst, der skulle være ca. 150.
De går godt nok op i det, dem der har den interesse :)



Torsdag tog vi  en udflugt sammen med svoger og svigerinde. 
Vi kørte Laura ned til hendes "moster - som er hendes mors veninde, de bor langt væk, så det er en tur på et par timer. 
Laura havde det vist vældig sjovt i bagsædet sammen med farfar og svigerinden - på et tidspunkt gjorde vi holdt på en rasteplads, hvor der var en lille legeplads-ting, så Laura og svigerinden spurtede derhen, og hvordan pokker de kom afsted, ja det ved jeg ikke - men Laura's nye nederdel, den revnede !!!
Det var ikke engang i sømmen :( 
Så nu må vi ha' gang i symaskinen igen :)
Godt der er stof nok til en mere,
når nu hun blev så glad for den. 

Da vi havde afleveret Laura kørte vi ud til Henne Strand.
Vi fandt et sted, hvor vi kunne sidde ude i solen og spise frokost, med udsigt til en masse mennesker, som var på ferie i sommerlandet - nogen fik stjerneskud, en anden nachos og jeg fik en fisketallerken med sild og rødspættefilet - ja, det var næsten som at være på ferie :)



Det har været en dejlig uge :)