Ja det passerer sig også, at jeg får flere aftaler på en dag og natten med - sønnike og svigerdatteren er løbet ind i nattearbejde begge to på samme tid, så farmor har sovet hos Laura et par nætter.
Nana vil gerne gå til noget diskodans eller hvad det nu hedder, det er i Hobro og begynder før datteren får fri så det er mormors job at køre med Nana.
Når så det falder ind samme dag/nat med et møde i partiet og en tid hos frisøren - ja så er min kalder fyldt for den dag 😀
Jeg har haft travlt med at hækle karklude til en værtindegave
Forskellige mønstre og farver giver noget variation i hækleriet 😉
Og jeg har været i bio med alle tre børnebørn - vi så forpremiere på Iqbal og den indiske juvel
måske lige spændende nok for Emil på 6 år 😏
Bagefter skulle vi i Ikea - hvor vi skulle spise kødboller - og det gjorde Emil og hans mor, men de unge "damer" spiser sandelig lidt bedre end det - de vil ha' rødt kød -
så de spiste entrecote 😀
Jeg spiste laks med kål og fennikel
Nå ja og hvordan går det så med slankekuren - jo det hjalp lidt at "brokke" mig i sidste indlæg, det går ikke stærkt og jeg er stadig ikke helt nede, hvor vægten var før jeg kom af med noget vandrivende medicin, men det går nedad 😇
Den har stået på hurtig mad, de dage hvor jeg har haft travlt
![]() |
Min svigermor kaldte denne ret for maskeret blomkål hun brugte mayonnaise til maskering, her bruges græsk yoghurt eller creme fraiche med krydderurter |
![]() |
"Tøm grøntsagsskuffen" med et kyllingebryst og resten af den græske yoghurt |
GLAD det hjælper
jeg går en smule mere
end jeg har gjort,
men det kan stadig ikke just kaldes motion,
😊