Søg i denne blog

mandag den 22. februar 2016

Hæklet hund til en lille dreng

Så er den hæklede hund afleveret til rette vedkommende og alle andre må så gerne se den :)
 




















Der er vel ingen, der er i tvivl om, 
at jeg er vild med grønne farver :) 

Min svigerdatter havde set et billed af en hæklet hund, men ingen opskrift, men det mente hun , at det kunne jeg da lige klare :)

Som det kan ses ude i højre side af bloggen her, har jeg for et par år siden hæklet en gravhund, så det tog jeg udgangspunkt i. Min store udfordring på den her hund var snuden - der blev lavet nogle stykker før end jeg var så tilfreds, at jeg brugte den.
Man kan forme sådan en udstoppet hale meget, men jeg vil have et lille knæk på den og den skulle syes på nede på bagen, så den blev hæklet lidt i facon.
Det tog en del tid at få den monteret - farveskiftene på kroppen skal bare være gemt ned under maven, så det var jo ikke lige meget, hvor hovedet sad, og halen skulle jo sidde lige midt for hovedet, midt på bagen og sluttelig skulle benene jo sættes på så ens som muligt og kræet skal jo kan stå på dem - det lykkedes rimeligt - halen måtte pilles af igen og sættes på lidt mere til den ene side og et ben måtte også pilles op i siden, det var kommet lidt for højt op på yderside af kroppen og kunne ikke nå underfladen - og sådan en lille vovse skal jo ikke være halt :)
Ørerne er taget ud inde på midten for at få den rigtige runding - snude og øjne har jeg hæklet og syet på og munden er broderet.

Jeg har skrevet hele fremgangsmåden ned og den kommer til at ligge under fanen hæklerier, når den bliver renskrevet og det gør den, når jeg er færdig med det første eksemplar, som jeg ikke kunne li' mine farvevalg på og derfor ikke gjorde færdig - der skal jeg nemlig have hæklet en ny snude, ører og hale til, så der får jeg lige afprøvet mine egne notater :)