Søg i denne blog

mandag den 17. november 2014

Ej hvor bliver man træt af at bruge penge og hygge sig ;)

Jeg har brugt mange penge i dag - ja, jeg skal jo ikke klage, for det var jo noget nær halv pris - jeg har købt nye briller i Synoptik :)
Så forhåbentlig, bliver det nemmere at se teksten her og på TV og ikke mindst på mobilen begynder det at knibe lidt - mærkværdigvis, så var det slet ikke læsefeltet, der skulle forstærkes, men mit lange syn, men som damen sagde, så har det også indflydelse på det nære syn.

Jeg har også overstået den hvert andet årlige mammografi - så to fluer med et smæk, når nu jeg var ude at farte rundt, og for at gøre det fuldendt, så kom min mor da også lige med og fik et par nye briller, og mellemste søster kørte med, når nu vi alligevel skulle ud at køre - jo jo det er bare med at få det hele planlagt rigtig og så få en Hygge-dag ud af det :)

Men en Hygge-dag kan nu også ta' pippet af en - specielt, når et B-menneske som mig skal stige ud af sengen meget meget tidligt om morgenen for at nå det hele - så nu vil jeg falde omkuld i min gode stol, slænge mine ben op på en fodskammel, fatte mit hækletøj og se, om der er noget på TV-skærmen, som er værd at se på.

søndag den 16. november 2014

Søvnig søndag med ønskeseddel og hækletøj og lidt ølkage dertil

Vi har bare været hjemme i dag, skulle ingenting - men noget finder man jo altid på :)

Jeg havde lidt gang i hæklenålen i formiddag og fik gjort et Skinny Heart færdig
Så nu er der 3 færdige og et par halvgjorte 
Og så kiggede jeg lidt på mit hjemmegjorte kræmmerhus, som jeg ikke er helt tilfreds med
Det er bare for lille - jeg vil prøve med en større nål,
og så skal jeg have maskeantallet tilpasset,
det passer ikke til "blondekanten"
Nana, hende frækkerten her med brillerne, som hun kun har haft et par uger :)
Hun kom i tanke om, at hun altså godt kunne tænke sig at få øl-kage - det har vi aldrig fået her i huset, men det har hun fået i børnehaven til en fødselsdag - så hendes mor gik i gang og det viste sig at være meget nemt og ret så velsmagende
Den minder en del om krydderkage,
og den skal serveres med smør på
Eftermiddagen er stort set gået med at skrive min ønskeseddel, for ikke nok med jeg skal have nogle julegaver, så har jeg også fødselsdag i december :) 
Det er helt utroligt, hvad man kan få sig rodet ud i, bare fordi man lige skal finde titlen på en bog her på nettet - pludselig sad jeg med to hæklebøger, som lød meget ens og så spurgte jeg på hæklegruppen på FB, om nogen kunne vejlede og der er altid nogle søde hæklere, der er villige til at bruge tiden på at hjælpe en, det er så dejligt. Men så dukkede der lige en tredje hæklebog og så en fjerde og femte op og endnu engang måtte jeg lige vælge - for jeg får jo ikke oceaner af gaver og jeg ønsker mig jo også andet end hæklebøger!
Når man så kommer til at kigge på en side med div. gaveartikler, ja så kan man da svømme hen i de mest utrolige tanker og ideer og jeg bliver pludselig i tvivl om det nu egentlig også er det, som jeg troede, at jeg vil ønske mig - eller skal det være noget helt andet :) 
Jeg ønsker mig nogle nye krus og vil gerne have hvid riflet thermokrus, som kan passe til en masse andet - men i bund og grund, så kan jeg jo bedst li' de musselmalede - men hold da nu op, de koster jo en formue, sæt man tabte et på klinkegulvet !!!
Enden på visen blev at jeg skrev både hvid riflet, riflet musselmalet og mega mussel på og så må nogen jo bestemme, hvad de synes, jeg skal ha' - men nu har jeg slettet det med de musselmalede igen, for da jeg kom op til virkligheden igen, kom jeg til at tænke på, at jeg jo ikke har tallerkener, der passet dertil - tænk så er der røget en time med at sidde og falde i svimme på Royal Copenhagen's hjemmeside  - ja, det var godt med en søndag, der ikke skulle bruges på så meget andet :) 

lørdag den 15. november 2014

Alt mens der hækles julepynt, skal der også være tid til andesteg med hjemmelavet rødkål og til dessert risalamande

Her var nogen, der ikke var tilfredse med at der ikke blev inviteret på andesteg Morten's aften - det råder vi bod på i dag.
Så her er gang i potter og pander - anden står i ovnen, indmaden simrer i en gryde, så vi får dejlig fond til saucen.

Rødkålen er sat over 
Det er en opskrift, der er blevet til i tidens løb - et snittet rødkål, et par æbler eller 3 alt efter størrelse, en håndfuld svesker, 4-5 spsk rørsukker, lidt salt og så en sjat rødvin og en smule vand og til sidst et par spsk. ribsgele. 
Så er der en sød rødkål og det er det, børnene bedst kan li' - jeg kan godt li', hvis den smager af noget mere og vil man have det, kan der kommes et lille finthakket rødløg i og peber, og balsamico og så undlade vand og ribsgele. 
Der findes et utal af varianter - en anden form for rødkål, som jeg elsker er fintsnittet rødkål, der svitses på panden og tilsættes lidt balsamico og sukker og et par håndfulde hindbær og tilsidst overhældes det med en hindbær vinaigrette - det er en opskrift fra Lone Kjærs bog "Slank på den fede måde". 
Nok om rødkål lige nu. 

Vi skal også have risalamande, så der er kogt risengrød

nu er den færdig og vi har spist risengrød med kanelsukker og smørklat til middag og med rød saftevand til :) 
Jeg havde en slat risengryn af dem, jeg plejer at bruge og så en anden slags og der var noget kun forskel på opskrifterne bag på poserne, så jeg tog lidt på slum, hvilket jeg nu også plejer at gøre, for elles synes jeg, det bliver for tyndt til at lave risalamande af - men hold da nu op, der var godt nok gryn nok i i dag - så da børnene var færdige med at spise grød, skyndte jeg mig at komme sukker og vanille i resten, hældte en lille sjat fløde ved og piske det rigtig godt med håndmixeren, så nu håber jeg, at det er til at have  med at gøre, når det bliver koldt og skal laves til risalamande. 
Her laves risalamanden med både vanille og hakkede mandler - juleaften laves der altid to portioner, for nogen vil have mandler i og andre vil ikke.  Men vi skal have to slags kirsebærsauce, for jeg vil gerne have de italienske amerena kirsebærsauce og andre den danske udgave af kirsebærsauce. 

Ja, det bliver næsten som juleaften - men mandelgave, juletræ og gaver, det får de nu ikke - der er ikke jul endnu - selv om jeg synes, den begynder at spøge ret så voldsom :) 

Igår var jeg i sækken med juletræspynt, fordi jeg kom i tanke om, at jeg sidste år hæklede nogle små kræmmerhuse, som jeg ikke ejer en opskrift på og et billed af dem, kunne jeg heller ikke finde - men ganske rigtig, jeg havde hæklet 3 og nu er jeg så igang med at tælle mig frem til udtagningen, for at få den rette skråning på kræmmerhuset og det rette antal masker til at hækle "blondkant" i. 
I år vil jeg have røde kræmmerhuse med hvide "blondekanter". 
Det er dem fra 2013 

tirsdag den 11. november 2014

Hæklehygge, hæklet julefryd og hækl, hækle, hækle


Det er bare helt vildt, på Facebook findes der jo andskellige grupper, og jeg har fået mig tilmeldt ikke mindre end 3, de omhandler, som overskriften antyder, hækling - og hold da nu op, den tid der kan gå med at kigge på dem!!!

Det er altså helt vildt, det der hækles i det ganske land og ja i hele verden og det er helt vildt mange gode links til opskrifter og jeg fristes bare af så mange af dem.
men jeg kan jo ikke finde tid til at hækle det hele - jeg skal jo også lave noget andet ind imellem ;)

Det går jo heller ikke, at jeg bare sidder ved computerne og kigger og beundrer, hvis jeg gerne selv vil hækle noget af alt det skønne, der vises frem og linkes til. 
Jeg vil jo også gerne få noget af nålen og vise det frem - ja både her på bloggen og i de dejlige grupper, men jeg synes godt nok, det bliver til alt for lidt, så måske jeg skal slippe tasterne og gribe hækkelnålen nu - 
men lige inden, så skal I da se mit første 
Skinny Hearts

Opskriften er fundet ved  Tulle momsemor
den er nem og der kan laves masser af varianter
- mon jeg kan nå alle dem, jeg gerne vil !

Hvis man kan købe flere timer i døgnet - så vil jeg stå forrest i køen :)


lørdag den 8. november 2014

Fødselsdage - hæklet ugle-bogmærke og lidt julepynt

Lige nu er vi igang med et par fødselsdage - ældste barnebarnet, Laura blev 8 år i torsdags - det er slet ikke til at forstå, tiden den flyver jo afsted :)
Der skulle være lidt fødselsdag for hende på dagen, så der fik jeg lov at være med - hun fik sin gave, Rasmus Seebach sengetøj og håndklæde og så en sofapude med Lego Friends figurer på - jeg synes, det var sådan en sjov sammensætning af stor/lille pige, men sådan er det at være 8 år - der sker en masse :)
Et kort til gaven skulle hun også have og jeg havde fået den ide, at jeg vil hækle et ugle-bogmærke til hende, så det blev kombineret
Det er lavet ud af fri fantasi,
blev syet fast på karton
 med et par sting i hjørnerne,
 og så blev der skrevet en hilsen
Hvis nogen er interesseret i opskriften, skriver jeg den snart ned og lægger under fanen "hæklerier"

I torsdag kunne min svigermor også haft fødselsdag, i dag har min yngste søster fødselsdag og det kunne min svigerfar også have haft - nu har vi nok at gøre med at passe de to fødselsdage, der skal fejres - min søster flyttede sin til igår, for vi kunne være med, for Laura skal fejres i stor stil i dag, her i vores gildesal.

Vi havde en hyggelig aften hos min søster igår, dejlig mad fik vi og der blev hygget - niecen vil lære at strikke, så min mor måtte agere lærer. Min mor synes ikke, hun er god til at lære fra sig, men Pernille fik nu lært at slå masker op på mormor's måde - så helt tovlig er ingen af dem til det :)
Min mor er rigtig god til at strikke og derfor har det ikke været nødvendigt, at vi andre gjorde så meget i det - nu er min mellemste søster begyndt at strikke og kan altså også godt - så nu må vi se, om Pernille bliver den i næste generation, der skal tage tråden op :)

Hvor svært kan det være,
tænker man :)
Igang det kom hun :)

Og vi har fået lys i haven inden Mortensaften
Børnene synes det er fint
kigger både morgen aften,
om nu det er tændt 
Og jeg viser altså ikke endnu, at gemalen faktisk også har sat en kæde med nisser op i et vindue - det er efter min mening for tidligt, men børnene, de synes det er fint.

Ja, der begynder så småt at gå jul i den - jeg er begyndt at hækle julepynt
Mine første to flettede hjerter
blev til en "blomst"
til svigerdatteren
og min første tromme
blev "kortet"
til min søster
Der er så mange søde juleting, man kan hækle, og jeg har så mange andre projekter, jeg også gerne vil have gang i - så det er lige med at nå det hele :)