Søg i denne blog

torsdag den 26. april 2018

Adrr og uhmmm - ja det kan også have en sammehæng - og hveder på en slankekur

Ja interesserne her i huset går i hver sin retning
Jeg ser Jesper Volmer lave farseret kylling 😋

Ham her - ja hvad ser han 😮


han ser på store traktorer og maskiner,
som drøner rundt på markerne her udenfor i dag 😣😏


Jeg lærer aldrig at forliges med stanken - men jeg lever med den, for det er trods alt det, der er med til at sætte mad på bordet her  og vi kan leve det liv, vi gør 😊

Forkølet
Jeg er blevet ramt af en forkølelse - det er vist gemalen, der har smittet 😕
Jeg skal vist bare lige lære, at når jeg rammes af sådan en omgang, så påvirker det astmaen - det hyler og piver i brystkassen, når jeg lægger mig i min seng, så der skal skrues lidt på medicinen, men jeg lærer det vel med tiden 😐

Hveder 
Vi skal have hveder i aften - 12 bliver vi - men det er ingen sag, for datteren har bagt hvederne 😍
jeg skal bare tø dem op - og så er der jo lige en anledning til at få flyttet lidt støv, når nu der kommer "gæster" - hvis familien altså kan kaldes gæster😊
Og hvordan griber jeg så det an - jeg tror ikke, der er bagt med fuldkornsmel, men jeg klarer også almindelig hvidt mel på denne dag. Jeg prøver at kompensere i løbet af dagen, ved at spise lidt mindre - vi skal have hvederne tidligt på aftenen, for børnenes skyld, de har jo været tidligt oppe i morges - så jeg spiser nok et par gulerødder eller andet grønt til aften, så hvederne kommer til at erstatte noget af aftensmåltidet. Og så må jeg have fokus på, hvad jeg kommer ovenpå hvederne - det plejer at være ost, smør og syltetøj, men i dag bliver der også sat lidt pålæg på bordet sammen med tomater, agurk og peberfrugter og så får vi lidt frugt at slutte af på  - glorien skal jo nødig falde 😇

tirsdag den 24. april 2018

Udflugt med MacD' salat, minus 15 kg og farsbrød med aubergine

Hvilken herlig morgenstund 😍

Vægten sagde langt om længe Minus 15 kg

Uha som de sidste par uger da også har trukket tænder ud, det var virkelig tiltrængt at komme dertil, og det lykkedes inden 5 mdr. 😇😊

Det er såmænd ikke fordi jeg har gjort noget anderledes, at der nu igen sker noget - af uransaglige årsager, så har den steget, stået stille og er nu langt om længe igen begyndt at falde - sådan er vægtens liv noget for sig selv 😲

Måske det lige var en tur på Mac Donalds, der skulle til - tja, man skal ikke vælge en af de gængse menuer på Mac Donalds, hvis man vil tabe sig, for gør man det, så skal man ikke spise andet den dag, med mindre man har en forbrænding som gemalen har 😏

Jeg valgte den her 
Kylling og humus
ca 460 kcal
Det mættede ganske udmærket, men der er faktisk også en rimelig høj fedtprocent deri - det er vist edmama bønnerne og humusen, der trækker den op. 

Og hvorfor endte vi så på Mac Donald - ja det gjorde vi, fordi gemalen ikke skal frataget alt det, han godt kan li', fordi jeg ikke skal spise det - han er utrolig solidarisk og bakker så godt op - det er ikke ham, der foreslår at spise burgere, det er mig - fordi han fortjener det 💓

Nå jo grunden til, vi endte der, var, at vi havde været på udflugt.
Vi havde været i Tversted, for jeg vil besøge Lykkegård - for dem, der ikke ved det, så er det en Marskendisserbutik. De havde så slet ikke det, jeg gik efter og jeg synes også priserne var i toppen, til at det er genbrug. 
Vi havde taget madpakke med 
pitabrød med æg og tomat
Som det kan ses, så endte vi med at spise den inde i bilen, for der var godt nok lige noget havgus nede ved havet 
Der havde ellers været solskin og fint vejr hele vejen derop og også inde i Tversted - solen skinnede fint mindre end 100 meter oppe af vejen, hvor det Blå ishus ligger og folk stod i kø, for at købe is.

Da vi kørte derfra kørte vi tværs over landet til Sæby, hvor gemalens niece og hendes mand er ved at bygge nyt hus - vi skulle lige kigge, hvor langt de er kommet 😊
De holdt fridag fra byggeriet, men vi fik set huset og så benyttede vi muligheden for et besøg hos gemalens søster - det var så hyggeligt, selv om vi kom uanmeldt, og vi snakkede så længe, at det blev lidt sent på eftermiddagen, før vi satte næsen hjemad.
Vi havde bedyret, at vi ikke skulle på Mac Donald, for der var restemad i køleskabet derhjemme, men da vi nåede frakørslen ved Haverslev, var det for nemt at dreje ind om MacDonald 😐

Nå men det gik altså også med sådan en salat, når den gjorde det ud for aftensmad, men den vil faktisk have haft for mange kcal for mig, hvis det havde været min frokost 😕

Her er markerne ved at være pænt grønne og rådyrerne kan godt li' det, der er sået derpå 😊


I skal da også lige have en opskrift - det er den slags mad, der gør at vi spiser færre kartofler her i huset 
Farsbrød med auberginer og porer
Vær varsom med salten 
1 kg hakket svinekød 7-10% røres med salt,
2 æg,
1 håndfuld persille, et stort løg og 2 fed hvidløg, der er blendet,
40 gr havregryn og 25 gr hvedemel,
½-1 dl vand
lidt peber, stødt spidskommen og stødt koriander.

2 pæne auberginer, skæres i skiver på langs,
saltes og ligger en times tid, tørres af og 
1 lag lægges i et smurt fad, herefter drysses 
med fint skivet porre,
så kommes et lag fars på,
igen auberginer og porer (jeg brugte 2 store porer)
og et lag fars mere
og så kommes der 
ca 500 gr skivede kartofler ovenpå,
som drysses med lidt salt og dryppes med olivenolie.

Fadet kommes i ovnen på 200 gr
efter ca 40 minutter kommes 150 gr revet ost 15% over
og der steges i yderligere 15-20 minutter.

En portion på ca 450 gr giver 486 kcal. - det er en rigelig stor portion til mig, jeg vil spise ca 350 gr og evt. en salat dertil.

søndag den 22. april 2018

Tøse-hygge-mad for skønne blomster og farvel til min gamle kat mens vægten ikke rigtig vil, som jeg vil

Jeg har haft besøg af min mor og mine søstre - vi skal lige have sådan en "tøse-komsammen" en gang imellem 💖
Så laver vi lidt godt mad til hinanden og hygger os og får drøftet verdens situationen 😊

Denne gang tænkte jeg, at vi skulle over i det lettere mad - ingen sovs og kartofler og kage 😇
Og det blev vist en lidt anderledes sammensat menu - men den faldt i god jord, og jeg var selv rimelig tilfreds - helt tilfreds bliver jeg nok aldrig, når jeg skal lave mad til andre 😐

Vi fik først tomatsuppe med lidt grøntsager og pasta i - 
Det er en selv-kombineret opskrift:
2 store gulerødder i tern
ca 1/4 knoldselleri  i tern
1 stor porre i fine skiver
2 fed finthakket hvidløg
blev svitset i et par tsk olivenolie
så tilsatte jeg ca 3/4 l bouillon fra en kogt kylling
og 2 dåser hakket tomater samt en lille buket basilikum.
Det kogte til grøntsagerne var møre -
så tilsatte jeg 2,5 dl madlavningsfløde 8% og gav det et lille opkog.

Jeg kogte nogle bitte små pasta dertil.

Jeg havde også bagt et brød, men det var stort set ikke værd at spise, det skulle have været et ciabattabrød, men da jeg vil komme durummel i, ja så var der ikke mere - jeg havde noget sigtemel, som jeg så prøvede med, men det blev tørt og smagte salt😕

Og så fik vi kylling og salat 

En hel stor kylling stegt i ovnen
med citron, hvidløg og persille i
(det er min ynglings kylling lige for tiden)

Den bageste salat er en pose blandet salat
 med ovnbagte tomater, vandmelon og agurk
og oliven og feta i skåle ved siden af.
Forrest er det grønne asparges viklet med parmaskinke
og drysset med revet parmesan,
bagt i ovnen og serveret med en vinaigrette til
jeg fandt opskriften i denne uges Hendes Verden

Og så denne broccolisalat - den er fra
Salattøsen
Brocollien er marineret og tilsat æbler og syltede rødløg,
jeg havde lavet salt mandler til - det giver lige et touch
til den iøvrigt gode salat 😊

Og så fik vi kaffe og syltede pærer med blåbær, og is til dem der kunne tåle det - det fik jeg ingen billede af, men opskriften kan findes oppe i fanen "mad"  😊

Jeg fik til gengæld blomster 😍




Lidt vægt-orientering 
Vægten er godt nok gået i slowmotion nu - det er som om, den bare ikke vil sige minus 15 kg - når den nærmer sig punktet, så stiger den nogle hundrede gram og sådan kører den frem og tilbage - det er godt nok en tålmodigheds-prøve af de store 😖
Nogen vil måske tænke, at med mine sidste indlæg, så kan man jo også se, at jeg har været ude at spise og har haft gæster til spisning - og ja, det er rigtigt, men der har ikke været så stort kcal indtag, at vægten ikke burde falde og slet ikke, så den skal stige - den stiger jo heller ikke voldsomt, det handler om 600 gr - den  kører op og ned med - og der er stadig under 1 kg til den runder minus 15 kg 😇
Nå men jeg har nu ikke mistet gejsten, bliver bare lettere irriteret - når jeg tidligere har forsøgt mig ud i vægttab, så er det her sket mange mange gange - denne gang har det jo mod al forventning bare kørt der ud af, så mon ikke der snart vil være nedgang igen 😏

Mor's mis alias Kræ 😪
Den sølle kat fik aldrig rigtigt et navn - i lang tid var betegnelsen "mor's mis", fordi det kun var mig, der kunne komme til den - men på et tidspunkt døbte børnene den så "Kræ" - nu er den ikke mere, den døde i mandags.
Den var bare blevet gammel og den sov rigtig meget af tiden, for et stykke tid siden troede vi, det var slut, men så kom den sig igen og fangede endda mus efterfølgende - men så lige pludselig så kunne den bare ikke mere - men den var også 14,5 år gammel og oveni, så havde den i flere år været stok-døv, så det er egentlig utrolig, den ikke er blevet kørt ned eller på anden vis kommet til skade.
Den var helt sin egen - en inde-kat, der for flere år siden blev en ude-kat.
Den havde en fin soveplads i garagen, hvor den også fik sin mad og den kunne gå ind i det gamle hønsehus og sove, men her i vinter kom den i tanke om, at den vil sove på trappen - det synes vi var for koldt, så den fik et "hus" - først en papkasse -
men da den blev våd af vejr og vind, så gik gemalen igang - han beklædte den med træ og her boede katten, lige med undtagelse af når den fandt en plads i solen

Dette indlæg er skrevet for et par dage siden - men kommer først nu, fordi jeg har haft problemer med mit billedprogram.

søndag den 15. april 2018

Med nye briller på - besøg af Laura, spist på restaurant og har fået en ostemad

Så er en god weekenden ved at gå på hæld 😊 -
Foråret ser heldigvis ud til at være over os nu og gemalen har sat vinterdæk på bilen - Laura har været til overnatning, og det har bare været hyggeligt - hun bliver bare en stor pige nu💕

Laura kom fredag eftermiddag - og vi ved, at hun nyder at komme med ud og spise og gerne vil have en god steak, så vi havde købt 3 menuer på Deal.dk - Steak og chokolademousse på Highway 66 i Aalborg.

På slankekur og spise ude - det kan kombineres
Jeg vidste, at jeg kunne spise der, uden at overskride mit kcal-indtag - jeg fik en bagt kartoffel i stedet for pommefrites, skyndte mig at fjerne kryddersmørret deri, men spiste heller ikke ret meget af kartoflen, der er gode grøntsager til og jeg overtog lidt af dem fra Laura's tallerken.
Jeg måtte give op overfor steaken, som iøvrigt var rigtig god - da gemalen og Laura smagte på den, sagde de, at den var meget bedre end deres havde været, ikke at forstå at de var dårlige, min var bare bedre 😋
Chokolademoussen tog jeg to tsk af - Laura mente, hun kunne spise den, meen den gik alligevel ikke, det blev for meget for hende 😍

Laura er en kreativ pige, hun vil gerne prøve både at sy og hækle og strikke - så hun vil rigtig gerne være med til at rydde på plads i mit "krea-rum", så det gik vi ombord i.
Det så så fint ud, men i løbet af nul komma dut, så lignede det jeg ved ikke hvad 😱😉
Vi sorterede i opskrifter, garn og hvad der nu ellers dukkede op i gemmerne - og lige med et, så kom Laura i tanke om, at hun gerne vil brodere - øhhh nå ja det skulle der da være tid til 😍
Broderistof - spurgte Laura - øhhh sagde jeg.
Så fik Laura øje på et stykke rødt lagenlærred - det vil hun gerne bruge - fint så gør du det, sagde jeg - og tænkte, hvad pokker vi mon skulle have ud af det - men jeg skulle slet ikke bekymre mig 😘
Laura tog sin mobil, gik ind i værelset ved siden af, hvor der er mørklægningsrullegardin og da hun kom tilbage, havde hun tegnet et hoved fra en pokemon figur over på stoffet - og så gik hun ellers igang - og ja hun kunne stort set selv - jeg var godt nok imponeret - hun lavede stikkesting eller hvad de nu hedder rundt i alle kanter og efter jeg gik ned for at lave aftensmad, fortsatte hun selv med at lave fine sting til at fylde ud med.

Færdig blev hun ikke, så det kom med hjem og så har vi en aftale om, at hun kommer igen, når det er færdig og så syr vi det til en lille taske eller pung.

Ja det har været hyggeligt og "krea-rummet" - det bliver bare så godt 😍

Dagen i dag - er/var min fars fødselsdag, han kunne være blevet 81 år - det en sådan en dag, der altid kalder på minderne og eftertænksomheden.
Dagen har stået på ren afslapning - dvs hækling og TV, og så vil vi køre en tur sidst på eftermiddagen - det endte så med at blive en indkøbstur - så er jeg fri for det i morgen 😚

Min aftensmad - ja det er da helt udenfor nummer - klokken var blevet noget over spisetid og ingen af os var særlig sultne, så vi blev enige om rugbrød - og så faldt jeg da lige i noget, som jeg har fået meget lidt af de sidste 4,5 mdr.. - men det var et helt bevidst valg, jeg holdt mig under det antal kcal, jeg selv bestemmer, jeg skal, at næringsfordelingen så ikke er optimal, ja det må jeg se stort på i dag -  jeg fik min lyst styret og behøver ikke en ostmad igen foreløbig 😊


Og nå ja - ufriseret, lidt tyk om øjnene
men med nye briller 
Brillerne er købt hos den lokale brillemand
En rigtig god oplevelse,
rigtig god betjening og hurtig levering,
det kan godt anbefales 😊

onsdag den 11. april 2018

Lidt lommefilosofi/lærdom efter et foredrag om skæve eksistenser fortalt af Karsten Kortbuks

Der sker da også andet i mit liv end slankekur 😊

Gemalen havde set, at der var et foredrag i Sognesalen med Karsten Kortbuks i aftes - det vil han gerne høre, så vi fulgtes ad.
Det var en rigtig god aften - den mand, han kan fortælle 👍

Karsten Kortbuks - ja han havde kortbukser på 😊
Han fortalte om nogle af de skæve eksistenser, han har mødt gennem livet - underholdende, ganske alvorligt, til eftertænksomhed og så sang vi.
For Karsten er det helt sikkert ikke for at hænge nogen ud eller gøre dem til grin, nej jeg fornemmer helt tydelig hans kærlighed til de mennesker, han har mødt og som han møder på sin vej gennem livet. Han slutter af med på fineste maner at få kædet forskellige udsagn fra de forskellige eksistenser sammen til en god lærdom i livet, og at konkludere, at han måske selv er et af de skæve eksistenser for nogen - og ikke mindst at sige, at det er vigtigt, at vi snakker med alle her i livet, det er det, der giver os lærdom - vi får jo nødvendigvis ikke ny viden af kun at tale med "dem, der er som os selv".

 Her over min morgenkaffe, i stilhed og bare mig selv, i al min eftertænksomhed, sad jeg og funderede over
Ja hvem er jeg ?
Hvad mon andre tænker om mig?
Er jeg en skæv eksistens?
Går jeg i et med mine omgivelser?
Kan nogen lære noget af at tale med mig?

Ja - hvem er jeg - jo jeg tænker, jeg har nået en alder, hvor jeg er ret sikker på, at jeg kender mig selv, meeen er jeg nu også sikker på det 😦
Nææ jeg er ikke sikker, men jeg har nået en modenhed, hvor jeg står ved, hvordan jeg er og tør følge den udvikling, jeg nu engang oplever. Man skal nemlig ikke tro, at fordi man har rundet 60 år, så ved man bare, hvordan livet er og skal være - nej nej, sådan er det ikke. Et sted i min karriere, var "Livslang læring" meget in, og det har jeg taget med mig - "hvor er den, tænker nogen måske", men jeg kan love, den er der 😏

Hvad andre tænker ?  - tja, hvem ved, nok noget forskelligt, afhængig af i hvilken sammenhæng vi mødes her i livet - nogen vil helt sikkert synes, jeg er en sur gimpe, bedrevidende og selvhøjtidelig, ikke særlig klog - andre lige i den modsatte grøft, at jeg er et sødt, intelligent menneske med stor omsorg for mine medmennesker - Sandheden - er vist begge dele 😉

Er jeg en skæv eksistens - ja for nogen er jeg - jeg følger ikke altid de veje, som vi/nogen mener er de gældende her i livet. 
Jeg har prøvet lidt af hvert og ingenting og alting - jeg har ikke altid fulgt de gængse veje - 
Et er sikkert, jeg synes, jeg har haft et dejligt liv
 - jeg har oplevet meget og har kærligheden i mit liv - 
jeg er et menneske af det, livet har givet mig, 
og som jeg har forsøgt at få det bedste ud af.

Vi bestemmer ikke selv, om vi er en skæv eksistens, det gør normen og så kan man jo altid diskutere, hvem der bestemmer normen😉 

Går jeg i et med mine omgivelser - ja det tror jeg  -  det eneste sted, jeg vist falder udenfor gennemsnittet er min højde og drøjde - og så har jeg  i en meget ung alder fundet gemalen, og hans højde og drøjde er lige stik modsat min 😊 Det vil nogen kunne beskrive mig/os på - ellers tro jeg ikke, jeg har gjort mig fortjent til at få noget opkaldt efter mig 😀

Kan nogen lære noget af at tale med mig - JA, det kan de, men det er da ikke sikkert, de kan bruge det til noget 😁

Åh jo for at skrive det her, så har mine tanker været vidt omkring, og når jeg læser det, så kommer jeg til at tænke på, at Karsten Kortbuks sagde noget om at fortælle historien om andre og ad denne vej også fortælle om sig selv, uden at det er det, det handler om  - jeg fortæller vist om en hel masse og alligevel også lidt om mig 😊

Min konklusion på aftenens lærdom 
og morgenstundens tanker er,
at det er jo ligegyldigt,
hvad andre tænker.
kendis/skæv eksistens/gå i et med omgivelserne
det er uden betydning,
bare man kan stå ved sig selv 
og har kærlighed og nærhed i livet,
så går det hele nok.

Og så kan jeg bruge resten af dagen på at tænke, om det hedder lærdom eller læring 😉

mandag den 9. april 2018

Syværelset begynder at ligne noget, sommerjakken gør også og Italiensk inspireret koteletter, lidt kage og Carlsens leverpostej handler det også om


Vi hygger os også i vores hjemmegående liv - vi kan rigtig godt li' det 💓

Vi har været i Ikea igen - og der var skisme nok nogen, der vil tro, vi var ved at slå hinanden ned 😔
men det var vi ikke, vi "snakkede" bare lige lidt om sagerne, for vi var ikke enige 😉
Hvilket kan hænde sig, når nu
Jeg har fundet det, vi skal ha',
men farven har de tilsyneladende ikke,
den er i alle tilfælde streget ud på dette skilt

Gemalen har fået brillerne på 😊

og har fundet et skilt, hvorpå de har farven 😦

Nå ja, vi fandt ud af det, og det er jo hvad der kan ske i et foretagende som Ikea - ting står flere steder og bliver ikke opgraderet alle stederne - de havde heldigvis det, vi skulle have😊

Og nu - ja det er en dejlig gemal jeg har 💖
reolen er samlet

og arbejdsbordet til symaskinen
er på plads 😊
Så nu kan jeg begynde at flytte ind
i mit krea-rum
eller hvad det nu kommer til at hedde
uhh hvor jeg glæder mig 
😍
Når "lageret" skal tømmes - Leverpostej, agurkesalat og banankage
Her står den jo på kcal-fattig mad det meste af tiden, men i dag skulle jeg lige bage en leverpostej til gemalen - det var en af Slagter Carlsen's og han har altså lige vundet DM i leverpostej, så jeg måtte altså have en leverpostejmad i dag. Jeg fik agurkesalat til - for jeg havde en agurk helt fra påske, den skulle lige bruges, men helst ikke i rå tilstand, det var den lige slatten nok til 😕
En rugbrød med leverpostej og agurkesalat
kan godt holdes indenfor kcal- tallet til frokost,
men næringsindholdet, det skal man ikke kigge på 😖
Nå ja så faldt jeg også lige over 3 bananer, 
som bare skulle bruges her og nu, 
så der blev bagt en banankage
efter en opskrift på bananmuffins,
der er ingen fedtstof i, 
men appelsinsaft og lidt chokolade,
jeg tog også en smule mindre sukker, 
så spændende hvordan den smager 😊
Ja den røg i springformen, for jeg havde sørme ingen muffinsforme 😯
Den ser god ud 😉

Slankekur og sommerjakke 
Ja ja - det ser lidt voldsomt ud med leverpostej og banankage til en på slankekur - men det kan lade sig gøre at smage og alligevel tabe sig - det skal bare ske med måde 😇

Jo jo - det kører stadig for mig
vægten falder igen efter påskens fristelser 😊
Langt om længe kan vi finde sommerjakkerne frem,
jeg har glædet mig meget til det, 
for min skønne vinterfrakke var bare blevet alt for stor nu.
Jeg fik fundet jakken frem af gemmerne, 
jeg vidste, det ikke skulle være den gamle lyse, jeg gik i sidste år,
for den var helt sikkert blevet for stor, 
men jeg havde en mørk sommerjakke,
som jeg ikke havde brugt så meget, fordi den strammede.
Nå ja den jeg fandt, var i alle tilfælde mørk, 
men jeg undrede mig over, at den stadig var ret stram,
men sådan måtte det så være, så jeg tog den på.
Men så igår, da jeg begyndte at flytte ind i mit "krea-rum",
da kom jeg sørme til en mørk jakke mere 😦
Jo men for pokker, den var jo af nyere dato og ikke så stram, som den jeg havde fundet 😘
Men nu ved jeg da, at jeg roligt kan tabe mig noget mere henover sommeren, 
for jeg har også en jakke, der kan bruges, når jeg bliver endnu mindre i omkreds 😇😍

Men vi er også ved at være tilbage til de vante madvarer, ja det er ligefør nye vaner er ved at være gamle vaner, men men nu skal jeg heller ikke blive for hovskisnovski - jeg ved jo af erfaring, at det ikke sker lige med det samme.

 Igår stod menuen på
Italiensk inspireret koteletter med lidt lærdom fra Masterchef
Selv om jeg rigtig gerne vil lave mad, så er det ikke alt mad, jeg er god til at lave - jeg har f.eks ikke været god til at stege koteletter uden panering - jeg har stegt dem for længe. 
Men nu ser jeg jo med stor fornøjelse Masterchef på TV3 og prøver at suge lidt viden til mig, når de professionelle kokke lærer fra sig, det her lærte jeg vist alligevel af "slagteren fra Brovst", som er deltager i Masterchef 😊
Så i aftes fik jeg stegt en kotelet lige tilpas, måske endda et minut for meget - jeg varmede panden godt op, krydrede koteletterne med noget tomatsalt og stillede dem på højkant i panden, så fedtkanten blev svitset godt først, det afgiver lidt fedtstof til panden, men igår var det ikke nok til at stege videre i, så der kom en spsk becel  på og så fik de 3 minutter på hver side og så over på en tallerken i en fart. 
Dertil fik vi en tomatsauce med grøntsager i :
2 gulerødder 130 gr.
knoldselleri 90 gr
1 rødløg 115 gr
2 små fed hvidløg
blev hakket fint og svitset i 1 spsk olivenolie
det simrede til det var mørt, så kom der 
1 dåse hakket tomater 500 gr i sammen med en lille håndfuld hakket basilikum og lidt salt,
det kogte op ved svag varme og blev helt tykt - jeg gav det en halv dl vand og lod det lige småsimre nogle minutter igen.

Jeg vil lige stege nogle skiver squash dertil, men jeg glemte at holde øje med dem, så de blev lidt for mørke 😕
Derudover fik vi kogte rosenkål og ris til.
50 gr kogt ris
100 gr kotelet
200 gr tomatsuce
50 gr rosenkål
ca 350 kcal
Squashen røg ud, og resten smagte rigtig godt 😋

onsdag den 4. april 2018

Påskegæster - påskemad - og vægtens liv

Så er der igen blevet hverdag - og det er nok godt nok, selv om vi har haft en hyggelig påske.
Dagene inden påske havde vi travlt med at få værelserne på loftet gjort klar til overnattende gæster. Det er en fornøjelse at have fået det ordnet, nu kan børnebørnene også overnatte uden vi skal ud i overvejelser om, hvordan vi skal få os placeret og familie og venner langvejs fra kan overnatte her.


"Lille Per sengen" er Emils seng, som datteren gerne vil gemme, og her har vi så pladsen til den, så må vi håbe, den ikke bliver alt for slidt, for børnene kan godt li' at smide et par puder i den og hygge sig i den 😊

Skærtorsdag var sønnike, svigerdatteren, Laura, Nana, Emil og min mor her til frokost - datteren var ikke forvist, hun havde en anden aftale, så børnene skulle passes 😊

Laura kom med fine påske-sten til os
Laura har selv malet dem 😍
og vi fik blomster af mor

og af sønnike og svigerdatteren
Det er så dejligt, de står og pynter op nu hvor påsken er ovre, og der stadig ikke er meget gang i haven.

Det var så de billeder, det blev til fra den dag - og ja de er taget efterfølgende, for jeg glemte alt om at tage billeder i løbet af dagen 😒

Men menuen kan jeg da fortælle om - vi fik først et fad med et dampet blomkål i midten, uden om var der rejer, røget laks snoet om grønne asparges, kogte æg, tomater og ærter og dertil var der brød og dressing.
Så fik vi flødekartofler (og jeg havde sparet på kcal, så de var lavet på kaffefløde) og dertil en rigtig god skinke, jeg havde faktisk købt den til jul, så den har lagt i fryseren og ventet på at blive spist og så fik vi en roastbeef, det er jeg ikke helt ferm til at lave, meen den blev rimelig - og der var så også pålæg til de næste dage. Vi fik også en salat, den bestod af fintsnittet spidskål og grønkål og pærer skåret i tynde skiver i en dressing af cremefraiche rørt med lidt honning og drysset med valnøddekerner.
Så havde jeg bagt en gulerodskage med ananas i og vi fik is og frugt.

En rigtig hyggelig dag, børnene hyggede sig utrolig meget i værelserne på loftet, så det er bare dejligt, at de nu igen er brugbare 😍

Langfredag fik vi så overnattende gæster - de var her til søndag.
Jeg har en ung kusine, Carina, som er 10 år yngre end vores datter - de har jævnaldrende børn, som har stor fornøjelse af hinanden, når de er sammen - det sker ikke så tit, for kusinen og pigerne bor i Roskilde.
De boede hos os, så der var lavet frokost til dem, da de ankom med toget kl. 12.
Da de var blevet installeret og havde spist frokost kørte de ind til datteren, hvor de hyggede og legede og spiste aftensmad.
Lørdag tog de i Leo's legeland sammen med datteren, min niece og deres børn.
Så jeg havde god tid til at lave aftensmad til dem - datteren og børnene kom med herud og vi spiste mørbradgryde med selleri/kartoffelmos, som børnene spiste med fornøjelse. Mørbradgryden var fyldt med champignon, løg og gulerødder.
Jeg fik også kogt kyllinger, der skulle bruges til tarteletfyld om søndagen 😊

 Påskesøndag kom min moster og fætter, for at hente kusinen og pigerne, og jeg havde inviteret datteren og min mor til frokost sammen med dem.
Min mor kom med frikadeller og rødkål - datteren havde bagt kager til eftermiddagskaffen.
Der ud over serverede jeg æg og rejer, tarteletter med kylling i asparges, roastbeef med tilbehør,
og en frisk salat.
Og vi fik også en fin blomst den dag
fra min moster og fætter

Og for overnatning fik vi denne skønne gave 😍
Og nå ja hvordan kom VÆGTEN så igennem denne påske, hvor køleskabet blev fyldt med gode ting og sager - ja, det var godt, den havde taget et stort hop nogle dage før, for det gik skisme ikke helt godt. Jeg har taget 400 gr på 😖
Men jeg har ikke tabt modet og jeg ligger stadig på MINUS 13,5 KG 😇
Det er ikke fordi jeg har spist voldsom meget, men jeg har ikke vejet min mad og der har været ting med flere kcal., end der er i hverdagen - bla har jeg spist brieost og en ganske almindelig Mammen ost, og det skal jeg da love for tæller godt op, der har også været dressing og mayonnaise med i spillet, og en mørbradgryde med en sjat fløde i, flødekartofler og tarteletter, de er sandelig heller ikke billige i kcal, heller ikke selvom jeg havde købt fedtreduceret tarteletter.

Jeg vil sige det sådan, at jeg har gjort mine erfaringer om:

  • Jeg stadig har brug for køkkenvægten, 
  • Undskyldningen for at vi får mere kalorierigt mad, fordi der er gæster, den holder ikke - 
  • Gæster kan sagtens spise det, jeg har behov for - 
  • Jeg er faktisk ret sikker på, at de også kan li' det 😉


Så det er bare med at få de gamle vaner smidt ud
og lade nye komme til og blive så længe, 
at de bliver til gamle vaner 💖