Søg i denne blog

tirsdag den 1. januar 2019

Tilbageblikket på året, der er slut - og velkommen til et nyt

GODT NYTÅR
til alle jer, der læser med
🌟🌟🌟
Så er det første dag i 2019, 
Vi har sagt farvel til 
2018
et fantastisk år for mig
💖

Da vi gik ind i 2018 var jeg igang med mit vægttab  - det startede 1. december 2017 - et virkelig nødvendigt projekt, fordi mit helbred ikke længere kunne li' min livsstil - et projekt som har præget hele året for mig og sandelig også for alle dem, jeg omgiver mig med, ikke mindst gemalen.

Jeg er virkelig dybt taknemlig for at have tabt 23 kg - det var slet ikke svært - og til trods for at vægttabet gik i stå omkring september måned, så tror jeg stadig på, at de næste 23 kg forsvinder i 2019.
Jeg tror, den mest fantastiske oplevelse var d. 10. december 2018, hvor jeg var til års-tjek hos lægen, som så helt tydelig var imponeret over resultatet af mine blodprøver - og han sagde "skidt med at tallet på vægten ikke falder, for dine blodprøver beviser, at det du gør, det virker".
Jeg har i dag normale blodprøver i hele skemaet - selv det tal der har været rødt lige så længe, som jeg kan huske at have set sådan et skema, og det er vel omkring 30 år, ja det er også kommet i normal området. 
Jeg har halveret mængden af blodtryksmedicin og panodiler - altså slidgigten driller heller ikke så voldsomt længere.
Jeg er begyndt i motionscentret, jeg er betydelig mere mobil end jeg har været i mange mange år.

MIT LIV ER BARE BLEVET SÅ MEGET LETTERE
PÅ ALLE MULIGE MÅDER


Det er en lang "rejse" jeg er på - og jeg er så taknemlig for al den opbakning jeg får fra familie og venner og ikke mindst fra gemalen - han har været den bedste støtte for mig - og jeg bliver så motiveret og utrolig glad, når jeg oplever hans og andres glæde på mine vegne.
Jeg har aldrig været god til at tage mod rosende ord - men jeg labber dem i mig under dette forløb.

Jeg synes, jeg havde et godt liv, men set i bakspejlet kan jeg se, at overvægten var grunden til mange begrænsninger. Jeg bliver også berørt af at opdage, hvor bekymret mine nærmeste har været over den livsstil, jeg havde - men nogen gange er det nemmere at bilde sig ind, at ting er ok end at tage tyren ved hornene og få ændret retning. 

Jeg synes som sagt, det har været let, men træerne vokser altså ikke ind i himlen, og jeg tænker, at det nogen gange kan være sundt lige at blive hevet ned på jorden, før end jeg tror, jeg også kan flyve  - og ja det er jeg så blevet hen over den jul, der nu er slut. 

Den glorie der har strålet over mit hovede, den er skisme blevet noget mat og på vej ned i knæhøjde.
Hvis jeg skal beskrive min livsstil i julen - vil jeg sige, at jeg gik fra at have fuldstændig styr på, hvad der blev puttet i munden til bare at indtage det, der nu faldt for og i den mængde, jeg havde lyst til.
Det lyder som om, jeg bare har proppet i mig, det har jeg ikke, for jeg har fået en stopklods/mæthedsfølelse - men jeg har spist mere end jeg plejer, og maden har indholdt flere kalorier, end jeg plejer at indtage, jeg har ikke været kritisk - det kan ses på vægten, men ikke vildt voldsom, jeg tror den er steget 1-1,5 kg.  Jeg ved det ikke præcis, fordi jeg ikke stod på vægten i dag. 

Jeg er bevidst om at mine nærmeste er opmærksomme på, at jeg ikke holder stilen  - de skal simpelthen ikke bekymres - jeg har taget styring igen.
Jeg har fundet ud af, at jeg har det meget bedre med mine nye kostvaner - jeg får hjertebanken hvis sukkerindtaget bliver for stort, jeg får hævede ankler, hvis jeg får for meget salt, jeg får halsbrand, hvis maden er for fed, jeg får ondt i maven, hvis jeg får for meget mad - 
det er kort sagt ikke en skid ved bare at spise løs

2018 bød altså også på meget andet godt end slankeprojektet - vi har haft masse af skønt samvær med familie og venner - mine søstre har hver især fået 2 børnebørn, det er så livsbekræftende med disse nye små mennesker - min mor er blevet 80 år - og tænk vi har en datter, der er fyldt 40 år.
Vi havde en fantastisk skøn sommerferie i Passau i Tyskland og Zillertal i Østrig - vi har haft en dejlig tur til julemarked i Kiel sammen med Laura - bedst af alt er, at gemalen var til hjertekontrol og han skal først komme igen om 5 år, og han kom af med lidt medicin og vi venter på svar, om lægerne vil droppe alt medicinen - for hans hjerte er fuldstændig normalt fungerende. 

Ja der har været masser af skønne oplevelser og humøret har været højt.
Vi er ikke rig på penge  - men vores børn og børnebørn trives, jeg har min kære mor, som stadig klarer det meste selv - vi har begge skønne familier og vi har rigtig gode venner - vi trives - jeg er taknemlig og vil sige

VELKOMMEN TIL 2019
JEG HÅBER OG TROR PÅ,
DET BLIVER ENDNU ET SKØNT ÅR.


TAK FORDI DU GIVER DIG TID AT LÆSE MED