Søg i denne blog

mandag den 17. november 2014

Ej hvor bliver man træt af at bruge penge og hygge sig ;)

Jeg har brugt mange penge i dag - ja, jeg skal jo ikke klage, for det var jo noget nær halv pris - jeg har købt nye briller i Synoptik :)
Så forhåbentlig, bliver det nemmere at se teksten her og på TV og ikke mindst på mobilen begynder det at knibe lidt - mærkværdigvis, så var det slet ikke læsefeltet, der skulle forstærkes, men mit lange syn, men som damen sagde, så har det også indflydelse på det nære syn.

Jeg har også overstået den hvert andet årlige mammografi - så to fluer med et smæk, når nu jeg var ude at farte rundt, og for at gøre det fuldendt, så kom min mor da også lige med og fik et par nye briller, og mellemste søster kørte med, når nu vi alligevel skulle ud at køre - jo jo det er bare med at få det hele planlagt rigtig og så få en Hygge-dag ud af det :)

Men en Hygge-dag kan nu også ta' pippet af en - specielt, når et B-menneske som mig skal stige ud af sengen meget meget tidligt om morgenen for at nå det hele - så nu vil jeg falde omkuld i min gode stol, slænge mine ben op på en fodskammel, fatte mit hækletøj og se, om der er noget på TV-skærmen, som er værd at se på.