At være pårørende og at have pårørende.....

....   Ja, det er heldigvis normalt en meget stor glæde - men som pårørende, kan man da godt nok blive helt træt bare af at læse nyheder lige for tiden - når man som jeg er både farmor/mormor og barnebarn og datter.

Den ene dag læser man om en småbørns mor, der vil have at bedsteforældrene skal tage deres del af tørnen med børnebørnene - den næste dag læser man så, at de pårørende i fremtiden skal tage sig af flere plejeopgaver omkring familiens ældre.

Det sidste omkring at påtage sig flere plejekrævende opgaver af ens pårørende, det får mig til at fare i blækhuset, for jeg synes, det er helt hen i vejret.

Det her er ikke en kritik af dem, der er ansat til at pleje de ældre, for jeg synes bestemt, at langt de fleste gør deres bedste og jeg synes, det er prisværdigt, at de udfører det arbejde de gør og på de betingelser, der gives til dem. 
Det er en kritik af de politikkere og embedsmænd, der sidder og skærer ned på området og laver prioriteringer for vores samfund. 

Det er bestemt ikke nogen luksus at blive gammel og have brug for pleje i dag - når man kommer på plejehjem, skal man betale husleje, vand, varme og el, man skal betale for sin mad, man skal betale for at få vasket, man skal betale for sine rengøringsartikler osv.
Ja, man får jo en pension og man får boligtilskud, hvis man ikke har en formue - men har man ikke en formue at tage af, ja så er der ikke meget tilbage til frisør, fodpleje, ugeblade, bankospil og den slags, som kan være med til at give de ældre noget livskvalitet.

Oven i at der betales for rengøring, ja så får man altså ikke gjort særlig meget rent for de penge - i plejen er der mange steder kun indregnet 1 bad om ugen - der er så lidt personale, at de ældre skal vente længe og tit for længe på at blive hjulpet på toilet  og der er ikke meget tid til at snakke med beboerne på plejehjemmene. Allerede nu forventes det, at de pårørende så vidt det er muligt, selv kan sørge for at de ældre kommer til lægen - hvis de ældre gerne vil have et rent værelse, er det nødvendigt, at de pårørende ind imellem tager klud og gulvskrubbe igang, når de kommer på besøg.
De ældre kan få vasket deres tøj, men man skal bestemt ikke forære dem dyrt tøj af uld eller andre sarte stoffer, med mindre man selv vil vaske det for dem, for tøjet bliver ikke altid behandlet lige godt - til trods for, at der betales for at få det gjort.

Der er bare et eller andet helt galt i de prioriteringer, der tages i det offentlige nu om dage.
Der er jo noget, der overhovedet ikke hænger sammen.

• Folk bliver ældre og ældre før de får børn
• De skal arbejde længere og længere
• De bliver ældre og ældre, før de kan gå på pension
• De skal selv spare mere og mere op til  alderdommen
• Nu vil man også have, de selv skal til at passe deres ældre pårørende 
• De skal påtage sig flere plejeopgaver af pårørende, der er syge - for patienterne bliver udskrevet før og før fra hospitalet.

JAMEN HVORNÅR SKAL VI FÅ TID TIL AT PASSE VORES PÅRØRENDE

nå jo, det skal vi i det tidsrum, 

hvor vi skal passe og pleje os selv, 

for at kan holde så længe som mulig, 

så vi ikke kommer til at ligge vores børn og samfundet til last. 

Nå ja - det startede med en artikel om en småbørns mor,

der vil have bedsteforældrene skulle tage 

mere del i pasningen af børnebørnene

SÅ HVORNÅR SKAL VORES PÅRØRENDE

 FÅ TID TIL AT PASSE OS

Noget med at "flytte sig fysisk"

Jeg vil det så gerne - 

men der sker lige som ikke rigtig noget!

Sådan er det med så mange ting for mig - når dagen er gået, og jeg lige fundere lidt over den, så tænker jeg, hvorfor fik jeg nu ikke taget mig sammen i dag - hvorfor fik jeg ikke gjort dit eller dat!!!

Jeg læser rigtig mange kloge ord, både rent faglige ord og så de mere filosofiske og tænker den ene gang efter den anden, at det er så rigtig så rigtig, og jeg må gøre noget ved sagen - men det bliver lige som ikke rigtig til noget!

Så sidder jeg der foran TV-skærmen i aftes og ser BS - inden programmet starter, har jeg tænkt, hvilke forudsætninger har den mand for at gøre sig klog på behandling af depressive mennesker, og det da kan være et farligt projekt at vove sig ud i at trappe depressive ud af medicin uden proffesionel hjælp.
Min tanke bliver hurtig gjort til skamme, han erkender blankt, hvad han har og ikke har forstand på i dette projekt, og der er både den ene og anden proffesionelle med ind over - og så siger manden på et tidspunkt nogle ord, som har bundfældet sig i mig. Han siger

"man skal gøre noget fysisk for at flytte sig".

Hvorfor bider de ord sig så fast i mig, at jeg stadig tænker på dem - jamen det gør de jo, fordi jeg inderst inde godt ved det - jeg ved jo godt, at jeg har alle de gode intentioner, men der sker ikke en skid!!!

Jeg har lært at tænke anderledes, at få negative tanker vendt på hovedet.
Jeg har lært at mærke, når depressionen og stressen banker på.
Jeg har lært at spise sundt.
Jeg har lært, at motion er rigtig godt for min krop.
Jeg har lært, at jeg skal gøre noget godt for mig selv.

Jeg gør også en del af det - men det er ikke godt nok, det jeg gør - jeg ved inderst inde godt, at det der mangler er, at jeg "flytter mig fysisk".
Tankerne i mit hoveder er jo ganske gode - men min gøren og laden følger lige som ikke helt med.

Hvorfor pokker gør jeg det så ikke??????

Jamen det har jeg da masser af gode undskyldninger for:
Jamen når nu det gør så skide ondt i den gigtplagede hofte, så kan jeg jo ikke gå nogen steder -
når jeg ikke kan gå nogen steder, så bliver jeg nødt til at sidde stille og lave ting, der ikke kræver noget fysisk - så er det vejret, så er det tiden og så er det noget helt andet.
Øh hvem sagde egentlig, at de undskyldninger var gode !
For når jeg ikke laver noget fysisk, så flytter talene på vægten sig altså heller ikke ned ad - jeg får ikke flere kræfter til at flytte min overvægtige krop - jeg får ikke hentet noget ny energi, så der bliver mere lyst til at starte med bare lige at gå de 100 m op til vejen og tilbage igen.
Her kommer altså ikke lige en BS eller Chris MacDonald eller Henrik Duer forbi og hiver mig op af stolen - det må jeg altså selv gøre.

Jeg har lært, at jeg ikke skal banke mig selv i hovedet, med det, der ikke bliver gjort, men fokusere på det gode, der er sket og at der altid vil være noget, der har været det mest positive i løbet af en dag. Jeg har lært, at det er vigtigt at have balance i energien - der skal ikke kun bruges energi, der skal også hentes energi - jeg har fundet ud af, at det er vigtigt at lave noget, jeg synes er sjovt og selv have styrring over mit liv. Jeg har lært, at der skal prioriteres og at vi ubevidst prioriterer hele tiden.
Det har været god lærdom for mig - det er noget af det, der har hjulpet mig gennem en alvorlig stress og senere en depression uden medicin.
Jeg lærte at tage ansvar for mit eget liv - at gå en helt anden vej, for at få det godt - øhh her dukkede lige et citat op, som en facebook-ven skrev i dag

"Det er godt, vi har fået det bedre. Men det ville være bedre, hvis vi havde fået det godt". 

Er det sådan det egentlig er for mig!!

Nej jeg mener:

Jeg har det godt, jeg har flyttet mig psykisk -

 men ingen tvivl om, at jeg kan få det bedre, 

hvis jeg flytter mig fysisk. 

Alle disse tanker - kan der skrives mange sider om, men nu skal jeg "flytte mig fysisk" og gøre noget godt for mig selv - jeg skal have overtøj på og ud og grave et par porrer op og plukke lidt grønkål ude i haven og så kan jeg passende lige gå de 100 m op til vejen og tilbage igen - det er ikke langt, men det giver bevægelse og frisk luft og en begyndelse på at "flytte mig fysisk" :)

Nybagte boller, en svesketyv og lidt jule prioriterings-tanker

Nøj hvor tiden løber stærkt - jeg kan ikke følge med i datoen længere - det går alt for stærkt og jeg når slet ikke alt det, jeg gerne vil nå - men det er jo ikke noget nyt :)

Det har sine fordele at have en logerende datter - jeg er altid den sidste, der står op om morgenen, og når der er fridage, så står jeg op til

nybagte boller

Datteren ligner nok sin mor af udseende, men sin far på andre punkter - de er begge morgenmennesker :)

Men jeg ved da godt nok ikke lige med ham 

den bette mand her

Et er at han løber med mine støvler, 

men han har også fundet sveskerne i skuffen

som han glædeligt deler med storsøsteren :)

Vi må vist finde et andet sted til sveskerne, hvis der skal være nogen til juleanden, når den tid kommer :)

Ja julen nærmer sig, og jeg troede, at i år vil jeg lave både det ene og det andet hækleri - men jeg begynder nok at fornemme, at jeg ikke er kommet i gang i tide. 

Jeg hækler stadig vimpler, jeg har spaghettigarn, jeg skal prøve kræfter med til et lille tæppe og jeg har garn til to pige-veste, som jeg også gerne vil nå før jul, så hvor jeg finder tid til jule-halløj, det ved jeg da ikke lige - måske jeg skal ud i en omprioritering!

Vi når det vi når - det er en god tanke, hvis stressen ikke skal ta' over, når julen nærmer sig, men jeg synes også, den kræver en god prioriteringsliste, så man får gjort det, der SKAL gøres, for at få en dejlig juletid. 

I dag sætter gemalen lyskæder op - Nana glæder sig til det bliver mørkt og de bliver tændt :)

Så er der nogen, der gerne vil have en STOR julesok inden julemanden begynder at komme forbi, det har altså en deadline, der hedder 1. december - så det må jeg snart igang med at designe (lyder det ikke bare pralet), jeg har en mindre udgave, som jeg lavede til mine børn, som jeg har tænkt mig at forstørre. 

Men inden vi fortsætter den udendørs-jule-pynteri, så må vi allerførst have ryddet hele sommer-blomster-halløjet væk, så der kan blive plads - vi skal have taget pelargonier og krydderurter ind, samt vores hortensiaer i potter, 

dem er der stadig blomst i, så det er næsten synd, men de hører sig jo ikke ligefrem til på denne årstid, og der skal jo gerne noget gran-halløj frem lige straks.

Der er nok at tage fat på, så jeg har da ikke tid at blive ved at sidde her og fundere over tingene.

Go' søndag til dem, der kommer forbi her - eller go'mandag, - tirsdag, - onsdag, - torsdag, - fredag, - lørdag, hvornår I nu end finder tid til det :)