Søg i denne blog

torsdag den 13. februar 2014

Noget med at "flytte sig fysisk"

Jeg vil det så gerne - 
men der sker lige som ikke rigtig noget!

Sådan er det med så mange ting for mig - når dagen er gået, og jeg lige fundere lidt over den, så tænker jeg, hvorfor fik jeg nu ikke taget mig sammen i dag - hvorfor fik jeg ikke gjort dit eller dat!!!

Jeg læser rigtig mange kloge ord, både rent faglige ord og så de mere filosofiske og tænker den ene gang efter den anden, at det er så rigtig så rigtig, og jeg må gøre noget ved sagen - men det bliver lige som ikke rigtig til noget!

Så sidder jeg der foran TV-skærmen i aftes og ser BS - inden programmet starter, har jeg tænkt, hvilke forudsætninger har den mand for at gøre sig klog på behandling af depressive mennesker, og det da kan være et farligt projekt at vove sig ud i at trappe depressive ud af medicin uden proffesionel hjælp.
Min tanke bliver hurtig gjort til skamme, han erkender blankt, hvad han har og ikke har forstand på i dette projekt, og der er både den ene og anden proffesionelle med ind over - og så siger manden på et tidspunkt nogle ord, som har bundfældet sig i mig. Han siger

"man skal gøre noget fysisk for at flytte sig".

Hvorfor bider de ord sig så fast i mig, at jeg stadig tænker på dem - jamen det gør de jo, fordi jeg inderst inde godt ved det - jeg ved jo godt, at jeg har alle de gode intentioner, men der sker ikke en skid!!!

Jeg har lært at tænke anderledes, at få negative tanker vendt på hovedet.
Jeg har lært at mærke, når depressionen og stressen banker på.
Jeg har lært at spise sundt.
Jeg har lært, at motion er rigtig godt for min krop.
Jeg har lært, at jeg skal gøre noget godt for mig selv.

Jeg gør også en del af det - men det er ikke godt nok, det jeg gør - jeg ved inderst inde godt, at det der mangler er, at jeg "flytter mig fysisk".
Tankerne i mit hoveder er jo ganske gode - men min gøren og laden følger lige som ikke helt med.

Hvorfor pokker gør jeg det så ikke??????

Jamen det har jeg da masser af gode undskyldninger for:
Jamen når nu det gør så skide ondt i den gigtplagede hofte, så kan jeg jo ikke gå nogen steder -
når jeg ikke kan gå nogen steder, så bliver jeg nødt til at sidde stille og lave ting, der ikke kræver noget fysisk - så er det vejret, så er det tiden og så er det noget helt andet.
Øh hvem sagde egentlig, at de undskyldninger var gode !
For når jeg ikke laver noget fysisk, så flytter talene på vægten sig altså heller ikke ned ad - jeg får ikke flere kræfter til at flytte min overvægtige krop - jeg får ikke hentet noget ny energi, så der bliver mere lyst til at starte med bare lige at gå de 100 m op til vejen og tilbage igen.
Her kommer altså ikke lige en BS eller Chris MacDonald eller Henrik Duer forbi og hiver mig op af stolen - det må jeg altså selv gøre.

Jeg har lært, at jeg ikke skal banke mig selv i hovedet, med det, der ikke bliver gjort, men fokusere på det gode, der er sket og at der altid vil være noget, der har været det mest positive i løbet af en dag. Jeg har lært, at det er vigtigt at have balance i energien - der skal ikke kun bruges energi, der skal også hentes energi - jeg har fundet ud af, at det er vigtigt at lave noget, jeg synes er sjovt og selv have styrring over mit liv. Jeg har lært, at der skal prioriteres og at vi ubevidst prioriterer hele tiden.
Det har været god lærdom for mig - det er noget af det, der har hjulpet mig gennem en alvorlig stress og senere en depression uden medicin.
Jeg lærte at tage ansvar for mit eget liv - at gå en helt anden vej, for at få det godt - øhh her dukkede lige et citat op, som en facebook-ven skrev i dag

"Det er godt, vi har fået det bedre. Men det ville være bedre, hvis vi havde fået det godt". 

Er det sådan det egentlig er for mig!!
Nej jeg mener:
Jeg har det godt, jeg har flyttet mig psykisk -
 men ingen tvivl om, at jeg kan få det bedre, 
hvis jeg flytter mig fysisk. 

Alle disse tanker - kan der skrives mange sider om, men nu skal jeg "flytte mig fysisk" og gøre noget godt for mig selv - jeg skal have overtøj på og ud og grave et par porrer op og plukke lidt grønkål ude i haven og så kan jeg passende lige gå de 100 m op til vejen og tilbage igen - det er ikke langt, men det giver bevægelse og frisk luft og en begyndelse på at "flytte mig fysisk" :)

3 kommentarer:

  1. Jeg lagde også mærke til de ord, som manden sagde i går.
    Det er et godt indlæg, du har skrevet her. Kan genkende så meget af det fra mig selv. Men det ER altså svært, hvis man har været i haven eller har støvsuget og har ømme muskler i forvejen. Når man i forvejen er træt og uoplagt, og middagsmaden står i banker på.
    Når kroppen er plaget af gigt osv.. - men som du siger, så bliver intet jo bedre af at sætte sig ned.
    Jeg kan desværre ikke råde dig - vil mest rose dit indlæg, som giver mig selv dårlig samvittighed samt viljen til også at gå 100 m op ad vejen i dag.
    Og Solen skinner jo - her i hvert fald.

    SvarSlet
  2. Tror vi må gå på vejen og nyde det godt vejr, ( når det er færdig med hagle).
    Knus & kram fra Marianne

    SvarSlet
  3. Det er et rigtigt godt indlæg. Det er svært at hanke op i sig selv. Jeg har også mange planer om at gøre alvor af nogle ting 'i morgen' når jeg ligger i min seng, men meget af det bliver udsat og udsat. Lige nu holder jeg dog stadig fast i mine gåture de fleste af ugens dage.

    SvarSlet