Søg i denne blog

torsdag den 24. oktober 2013

Tanker en morgen i venteposition

Bladene visner og blæser af træer og buske,
de ligger på jorden og ser kedelige ud.
Træernes kroner står snart nøgne tilbage og minder om efterår.
På ruden er der stadig spor af nattens regn,
og på himlen hænger en sky tung og grå.
Det blæser og udenfor er der køligt - der er efterår.

Men..
Himlen er også blå og solen titter frem
marker er lysegrønne, vintersæd er sået,
jeg sidder her bag ruden i stuen's varme og tænker,
der snart igen er vår.

Tiden går og inden vi får set os om,
er efteråret forsvundet, julen overstået
og kong vinter har været forbi
og så er det forår på ny.


Sikke tanker, der kan komme til en, når man er tidligt oppe og får lov at se dagslyset bryde frem.

B-menneske, det er jeg, men igår og i dag har jeg været tidligt oppe og det lader sig jo også gøre, når nu jeg ved, at jeg skal.
Igår var jeg med gemalen til forundersøgelser på sygehuset og i dag har jeg afleveret ham der - han skal have stød, så hans hjerte forhåbentlig kan falde i hak igen.
Så nu skal jeg have tiden til at gå, til jeg kan hente ham igen - vi håber så inderligt, at det bliver, som flere af dem, der har prøvet det, siger - nemlig at det er som at blive født på ny.

At få tiden til at gå, det skal ikke være noget problem, der er nok, der skal gøres - jeg flytter stadig rundt, smider ud og skriver flere ting på listen "to do" - det er mere det at tage sig sammen, når man er i venteposition.

Jeg føler mig i det hele taget i "venteposition" - ja, det er sat i anførselstegn, for jeg ved ikke, om det er det rette ord - det lyder så stillestående, og det er vi jo slet ikke - men vi forbereder os og venter på, at forandringerne skal ske - for nu er vi der, hvor det gerne må ske, så vi kan komme videre og leve livet, som det nu vil forme sig.