Søg i denne blog

onsdag den 26. september 2018

Tomattærte, perlespelt, tandlægebesøg og biograf - der er nok at tage sig til i den første efterårsmåned

Så måtte strømperne sørme på - det er jeg ikke vild med, meen jeg tænkte, at det vist så lidt forkert ud med overtøj og bare tæer i sandaler i dag 😏
Ja efteråret er overs nu - her stormer og regner det ☔

Tandlægebesøg
Jeg har været tidligt oppe i dag, for Nana blev afleveret her, fordi jeg skulle køre hende til tandlæge, vi skulle være i Hadsund allerede kl. 9.
Hun er en sej pige - der er ingen piveri overhovedet, men hun bryder sig bestemt ikke om at få proppet alle de tamponer og ting og sager ind i munden - det giver bræk-fornemmelser - og det har hun så ikke fra fremmede, jeg har det nemlig lige sådan 😖
Jeg var selv til tandlæge igår og kan ikke prale af nul huller men af, at jeg for første gang mit voksen liv har fået ordnet en tand uden bedøvelse 😌
Det gik virkelig nemt og det var godt, for han har forberedt mig på, at vi skal skifte fyldningen i tanden foran til næste år.
Det er efterhånden ved at være nogle år siden, at en anden tandlæge mente, jeg skulle have kroner på 4 kindtænder, så de bliver nok ikke ved med at holde, men det var skisma da godt, jeg ikke bare lod den tandlæge gå igang med det, for det var jo beviseligt ikke nødvendigt 😠
Nå ja - der var altså en grund til, at jeg skiftede tandlæge dengang og jeg valgte helt sikkert rigtigt, da jeg valgte Din tandlæge i Hobro 

Biografklub
I aftes var jeg i biografklub og se "Lykke Per" - en flot film og en god film, men den var sørme lang - 3 timer. Det er en af de film, jeg husker længe og som jeg måske kunne tænke mig at se igen og en tid - der er så mange ting i den, som får tankerne i sving.

Slankekur og mad
Forleden skrev jeg, at min vægt var steget med 1,4 kg - den er heldigvis faldet med 1,3 kg igen, så mon ikke det har været væske, som jeg formodede.
Ellers går det altså stadig fint med kosten, selv om det nu ikke længere går så hurtigt med vægttabet.

Jeg synes egentlig ikke vi har ændret kosten så meget, men som jeg også før har skrevet, så er noget jo ændret, for ellers vil vægten jo ikke falde.

Den anden aften fik vi tomattærte, en salat med perlespelt og citronmarineret kyllingebryst

Perlespeltsalat
Det nye i denne ret er PERLESPELT - jeg har ikke været meget for alle de her kornsorter, der er kommet frem på supermarkedernes hylder, men nu har jeg overgivet mig - de her smagte godt og de mættede også rigtig godt.
Salaten bestod ud over perlespelt af edamamebønner, æbler, gule tomater, forårsløg og syltede røde peberfrugter og så lavede jeg en dressing af frisk appelsinsaft, en tsk honning, en smule soya og ganske lidt olivenolie. - Der var mange farver i og mange gode smage 😋

Tomattærten/pizza
Det er en opskrift, jeg har fundet HER.
Jeg har bare lavet et par små ændringer  og min er måske snarer en form for pizza, for den er lavet på en købe fuldkorns pizzadej - den indeholde betydelig mindre kcal end en tærtedej - jeg bruger 2 mozzarella kugler, og jeg har fundet dem i light-udgave i Lidl, jeg er ellers ikke den store tilhænger af light produkter, men lige her kan den lige så godt bruges, jeg har nemlig afprøvet ved at lave en halvdel med light og den anden halvdel med almindelig - jeg bruger 250 gr spinat og max 50 gr feta på toppen - desuden har jeg skiftet rosmarinen ud med basilikum, for gemalen kan desværre ikke så godt med rosmarin, som jeg ellers er vild med og så bliver der fyldt op med alt det tomat, den overhovedet kan trække - minimum 300 gr.😏
Jeg bager den ca 10 min. mere end opskriften siger, for ellers bliver den for våd og det er muligvis fordi jeg bruger  mere spinat og tomat og måske afgiver light-mozarella også noget væde, det ved jeg ikke, det er bare en tanke jeg har.
Jeg spiser ca 1/8 af en tærte, det giver i følge min Lifesum app ca 200 kcal, så sammen med en portion salat og kyllingbryst ender jeg på ca 500 kcal. og har en god aftensmad.

Velbekomme 














mandag den 24. september 2018

At hækle tæppe og sidde til kongres, ja det kan vægten ikke li'

Ja så er der mandag igen - tiden den drøner afsted 😏
Jeg tænker nogen gange på, hvordan fornemmelsen af størrelser ændrer sig, fra man var barn og til man bliver voksen og såmænd også op gennem voksen livet 😊
Da jeg var barn, ja da gik snedriverne jo helt op til el-ledningerne i masterne, der stod langs vejene, Madum sø var vildt stor og en tur til Bramslev bakker i min farfars bil, det var jo en heldags udflugt, hvor vi skulle have kaffe med - tiden det var noget for sig - dagene føltes uendelige, der var ingen grænser for, hvad man kunne nå og hvor lang en dag kunne føles, hvis der ikke rigtig skete noget 😀
NU - ja da iler tiden, jeg når sjældent alt det, jeg gerne vil og en dag uden planer, den er som regel kærkommen afslapning - der er ingen master at måle snedriver på mere, Madam sø, ja man kan jo næsten skimte den modsatte bred - en tur til Bramslev bakker, det er bare tidsfordriv, hvis vi skal på udflugt, ja så skal vi så langt hen, at vi skal stå tidligt op om morgenen, måske have mad med eller ind og spise undervejs, og vi skal i alle tilfælde køre mange km😏

Noget af det, jeg skriver herover - det er jo det rene indbildning - for vi kan sagtens lave en udflugt til Bramslev bakker med madkurv og få en masse tid til at gå dernede, der er jo utrolig smukt, lige som der er ved Madum sø - det er bare ikke fancy nok nu om dage - fordi vi har så mange andre muligheder -vi har motorveje og biler, der gør, at vi kan komme rigtig langt på kort tid - snedriverne bliver sjældent så store, at de ikke kan forceres, fordi vi har materiel, der kan holde dem nede, og ofte glemmer vi alt det skønne, der er lige uden for vores dør.

Ja nu skal jeg jo ikke generalisere, jeg har overhovedet ingen statistikker eller anden dokumentation for, at det er rigtigt, det er ene og alene min opfattelse og måske er den helt hent vejret😀

Nå det var bare lige nogle tanker der kom drønende inde i mit hovede her mandag morgen, hvor vi starter på en ny uge, som også kommer til at byde på lidt af hvert -lige som ugen, der lige er gået.

Min weekend
Fredag til aften havde vi svigerdatteren og Laura til aftensmad, og Laura skulle blive og sove her - så da svigerdatteren var kørt, var her dømt hygge med Vild med dans - herligt at se det sammen med en 11-årig, som helt klart har holdninger om, hvad der ser godt ud, hvem der er gammel og hvem der overhovedet kan danse - ja hun er vild med Mads Vad og jeg er vild med Thomas Evers, men det snusfornuftige barn, havde da forståelse for, at farmor bedst kunne li' den gamle danser😂😀

Lørdagen tilbragte jeg som tilhøre til Socialdemokratiets kongres i Aalborg hallen
Jeg synes, det er meget inspirerende at overvære, her bliver partiets værdier og politik vendt og drejet. Der bliver lagt strategier, og de delegerede får mulighed for at tilkendegive deres holdninger, om det formanden ligger frem - og så ikke mere politik lige her 😉

Alt mens jeg lyttede, kunne jeg heldigvis også hækle.
Emil havde klasse-bamsen med hjem og erklærede, at den gerne vil have et tæppe lige som hans eget - hvilket er et petroliums farvet "Kronprinsse Mary svøb", som oldemor har strikket til ham - det fik bamsen altså ikke, men den fik et  petrolium farvet hæklet "Mormor tæppe" - det blev hæklet efter fri fantasi med et billede inde i hovedet af Emils tæppe 😊

Det er hæklet i stangmasker - størrelsen havde udgangspunkt i en karklud, det kunne fint glide gennem fingeren, mens jeg fulgte med i kongressen 😊
Så skulle der jo være en "blondekant" uden om - den kom på herhjemme igår 😊
Jeg hæklede en omgang fastmasker, så et par omgange granny stribes og derefter 4 omgange, hvor jeg hæklede 3 luftmasker og 1 fastmaske og tilsidst sluttede jeg af med en muslingekant.

Emil var tilfreds - mormor tænker, det kunne godt have været lidt bredere til den bamse, som var noget rund i det, men der var ikke mere tid og garnet var også ved at være brugt😏

Søndagen blev så lige afsluttet med et medlemsmøde i socialdemokratiet, hvor vi blev orienteret om og kunne tilkendegive vores meninger om budgetforhandlinger, som er meget seje i vores kommune i år, der skal spares 123 mill. kroner - det er skisme ikke sjovt.

Med det weekendprogram var der ikke meget tid til at tænke i mad, men jeg kan da lige sige, at vi fredag aften fik en helstegt kylling med rodfrugtemos, ærtetzatiki og agurkesalat - der var rester til mig lørdag aften, og igår da blev det til bøf med spejlæg, hvortil vi fik revet gulerod og resten af ærtetzatikien -bløde løg, dem laver jeg uden fedtstof og jeg fik også tomat dertil.

Det har bestemt ikke været nogen god weekend for min vægt - fra torsdag til søndag var den steget helt vildt, 1,4 kg - ja det var bestemt ikke berettiget med det, jeg havde spist, jeg tænker, det må handle om væske, for selv om jeg ikke bevæger mig meget i hverdagen, så har jeg jo siddet rigtig meget om lørdagen, ja det fandt jeg ud af, da jeg måtte til at spørge datteren, hvorfor der kom en rød streg på mit skridttæller-ur 😣
Heldigvis var der røget 800 gr af igen i dag og så håber jeg, resten er væk igen imorgen.

Tid går,
Tid kommer ikke igen,
så brug TIDEN på aller bedste vis.


fredag den 21. september 2018

En uge, der har budt på nyt tøj, teater, børnebørn og meget mere

Ja meget af min tid går jo med at tænke i mad og slankekur - men der sker heldigvis også mange andre ting 😀
Når man er hjemmegående, så har man jo al sin tid til egen rådighed - tror man måske 😏
Ja, det har man jo reelt, men alle de ting man gerne vil, bestemmer man jo ikke selv tidspunktet på - så nogen gange kan man gå og tænke, at man da vist er ved at gå i stå - fordi der ikke sker ret meget - andre gange, som det altså er for mig lige for tiden, så er der bare alverdens ting på en og samme tid. Ja jeg er jo min egen chef og bestemmer selv, så det handler altså bare lige om at prioritere og lære at sige NEJ til noget, selv om om man gerne vil det -for man kan jo ikke være to steder på samme tid, selv om jeg altså nogen gange gerne vil kunne det 😖

Denne uge har været fyldt med hækle- og nørkleaftner, GLAD-træning, børnepasning og
tøj-indkøb 
Det var virkelig af nødvendighed,
jeg havde stort set ikke noget, jeg kunne passe længere,
det er FOR STORT 😘
Jeg fik 3 bluser og to par bukser,
billigere tøj, end jeg "plejer" at købe,
men forhåbentlig udmærket,
det er i alle tilfælde ikke polyester 😏
Jeg tror jo på, 
at jeg SKAL have en mindre størrelse igen
næste efterår 😇😀

Så fik gemalen lige et dårligt øje midt i det hele, så  jeg måtte agere chauffør til øjenlægen, det var heldigvis ikke noget helt slemt, så vi håber, det går over af sig selv, som øjenlægen sagde.

Jeg har også været en tur i teateret og se
Jeg skulle med datteren - hun havde købt billetter gennem et arrangement på hendes arbejde, men hun blev desværre syg og måtte give sin billet væk - heldigvis kunne svigerinden træde til, selv om det var med kort varsel.
Det var en udmærket musical og vi fik en hyggelig tur ud af det 😊

Imorgen står den så lige på socialdemokratiets kongres  i Aalborg Hallen - i år som tilhører sammen med en fra bestyrelsen - det skal vi nok for en god dag ud af 😊

Igår kørte jeg Nana til dans, ja det gør jeg gerne om torsdagen - vi skulle så samle Laura op på tilbageturen, for hun skulle overnatte her.
Nana fik lov (af sin mor) at komme med herhjem og spise - så vi to gamle lyttede til en go' gang tøse-snak over aftensmaden - de er lidt mere åbenmundede, når deres mødre ikke er med og de vil også gerne dupere hinanden lidt 😂
Nå men de skulle jo også gerne have en livret, når der nu skulle hygges - og de par piger er, som jeg vist før har skrevet om, vilde med rødt kød, og jeg havde nogle pebersteaks i fryseren - så de blev hevet op og serveret med ovnstegte kartoffelbåde og ketchup til pigerne
 - vi to gamle hoveder fik også lidt ovnbagte rodfrugter, salat og en porrecreme til vores bøf - ja det måtte pigerne da også gerne få, men de måtte også blive fri og det var de gerne, de kunne fint spise sig mætte i kødet, som helt bestemt også var rigtig godt - de var med i en pakke kød, jeg for efterhånden et stykke tid siden bød på på facebook ved slagter Carlsen i Støvring - det kan jeg godt anbefale at gøre 😊
Porrecremen
Jeg ledte efter tilbehør til peberbøf på netter og fandt så opskriften her - jeg havde ingen creme fraiche, så jeg rørte noget Philidelphia light med urter i - det smagte rigtig godt til de stegte kartofler og rodfrugter.

Selv om der stormer - 
så siger jeg 














tirsdag den 18. september 2018

Lækker fisk - og hvidkålsrouletter

Nu skal vi vist over i noget mad-snak efter gårsdagens mange ord uden billeder til 😏

I weekenden har jeg spist fisk - jeg elsker fisk, desværre er fisk en dyr spise - jo jo man kan få fisk fra supermarkedets frysediske til rimelige penge - men jeg synes altså ikke det er sagen, efter at have vænnet mig til at købe frisk fisk ved fiskemanden - så hellere lidt længere mellem fiskespiseriet end at gå på kompromis med smagen 😏

Denne fisk, en dejlig stor ørred, har jeg simpelthen været så heldig at få foræret af mine søde naboer 
tak for det 😍

Den blev krydderet med en fiskesalt
 og fyldt med persille, rødløg og citron
Så blev den pakket ind i sølvpapir
 og ind i ovnen med den - 
jeg havde læst mig til, 
den skulle have 25 min på 200 gr,
men det var altså for lidt - 
så den måtte ind igen - 
jeg tror, den fik 35-40 min i alt.

Den blev serveret med grøntsager letstegt på panden,
det var gulerod, blegselleri, porre og spidskål,
(der findes vist en fin betegnelse for denne tilberedning) 
men altså ikke brunet fedtstof,
og kun middelvarme, så det ikke bliver brunt
og grøntsagerne skal have "bid"😋

Jeg fik lidt pasta og hollandaisesauce til. 
Saucen laver jeg i en lidt mindre fed udgave,
dvs., jeg brugte det halve fedtstof, 
tog en kop vand fra pastaen 
og så kom der letmælk i for resten.

Gemalen spiser stort set alt det, jeg serverer, men fisk er bestemt ikke hans livret, (han vil hellere indtage fiskepiller😳), det går dog lige an med en stegt fiskefilet og rejer 😃
Når det er indstillingen, så er der bestemt ingen grund til at pådutte ham noget, som jeg gerne vil have for mig selv - så han fik et stykke skinke i stedet - jeg havde aftensmad og frokost til to dage 😀

Grøntsager 
Nu kommer tiden så til efterårets grøntsager  - ja nu om dage kan vi jo stort set få alverdens grøntsager hele året rundt og det er selvfølgelig skønt nok, men jeg har det bare sådan, at de lette grønne salater og specielt agurker, det hører sommeren til, kål og rodfrugter, det hører til i efteråret og vinteren. 
Jeg spiser da også salat om vinteren og kål om sommeren, men går ind for at maden i store træk følger årstidens formåen - der skal være variation 😊

Jeg køber helst økologiske grøntsager - typisk er økologisk kål ikke så store, til gengæld er de mere faste og derfor er det ikke nemt at få bladene af et hvidkål til kåldolmer/hvidkålsrouletter - men for et par weekender siden var jeg med datteren til øko-marked og der fik jeg et kæmpe stort hvidkål - desværre har jeg ikke taget et billede af det, men faconen var som skabt til hvidkålsrouletter - så det lavede jeg i går.
Det er lidt svært at se, hvor meget kål,
der er omkring, men der var meget -
jeg vil have serveret bønner til,
men det viste sig altså at være ærter,
der var tilbage i fryseren  😐
Man kan ikke lige se det, så jeg fortæller 😏
Farsen er 500 gr hakket skinkekød 3-7%,
 tilsat en lille håndfuld persille,
en halv rød peberfrugt,
1 løg og 1 stængel blegselleri,
alt sammen blendet
og så er det rørt med 1 æg, 
lidt mel, meget havregryn,
spidskommen, salt og peber.

Det er en dejlig måde at få meget kål på og man kan jo spise meget andet grønt til end de dampede gulerødder og ærter - hvis jeg havde haft bønner, så havde den i dag stået på en bønnesalat dertil.
Jeg vil også gerne spise en gulerodssalat dertil - eller måske endda en salat af fintsnittet kål med ærter  og æbler i.

Jeg har skrevet det før
men gør det igen
Jeg kan bedre nøjes med lidt mad
og bliver ikke så nemt lækkersulten,
når jeg kan li' det, jeg spiser 😊 



mandag den 17. september 2018

Tankemylder - når vægttabet ikke går efter hensigten

Jeg har haft dette indlæg til at ligge nogle dage, fordi jeg var lidt i tvivl, om det bare var et dagbogsskriv til mig selv eller noget, jeg vil dele med hele verden.
Jeg har besluttet at dele det, fordi jeg tænker, at der måske er andre, der kan bruge mine tanker om vægttab, bekymringen undervejs og peptalk til en selv 😏


Åhh ja - jeg synes, at jeg stort set altid har været på kur fra jeg var 15 år og til jeg nærmede mig de 60 - men helt ærligt, så har det da ikke været helhjertet ret meget af tiden, for så havde jeg da helt afgjort ikke nået den kampvægt, som jeg gjorde 😟

Når jeg tænker tilbage, må jeg erkende, at den sidste seriøse slankekur jeg var på, var i 2006/2007, der tabte jeg vist omkring 12 kg.
Jeg tænker med gru på, at jeg endnu ikke er under det punkt, jeg dengang var nede på, der mangler et par kilo - nu skal det ikke misforstås, jeg er vildt glad for at have tabt 23 kg de sidste 41 uger - dog ærgre det mig noget, at den sidste måned ikke rigtig har båret frugt, fordi der gik "vand" i foretagendet, men det tyder heldigvis på at være overstået nu 😊
Nej når jeg siger med gru - så er det den der indre angst for ikke at kan holde fast og komme under det punkt på skalaen - til trods for at jeg føler mig meget sikker på, at jeg kan holde fast i mit slankeprojekt meget længe endnu.
Det er jo egentlig også noget vrøvl, når jeg siger, den sidste måned ikke har båret frugt - jeg er kommet af med lidt af mit blodtryksmedicin, det er jo fantastisk dejligt - vægten steg med 1,6 kg - men nu er den jo nede igen, så noget er der sket - altså bare ikke lige det, der var min hensigt 😕
Men for pokker da, jeg skal da tænke positivt, jeg har ...

holdt fast,
altså
jeg kan holde fast,
det er mig der bestemmer 😇

Slankekur/livsstilsændring
Jeg har for nogle år siden svoret, at jeg ikke mere vil være på slankekur, men vil lave livsstilsændring, og det gik der så noget tid med, mens vægten røg op og ned og nærmest var status quo - så i 2016 besluttede jeg, at jeg overhovedet ikke vil jagte vægttabet mere, hverken med livsstilændring eller slankekur  - slut prut punktum, det skulle ikke mere styre mit liv.
Tænk der gik et år, hvor vægten stort set stod stille, altså livsstilen måtte have ændret sig😊
I sommeren 2017 løb jeg så ind i noget virus halløj og fik astma. Jeg sad stort set på min r.. hele tiden og magtede ikke ret meget, og VUPTI der røg 5 kg på i løbet af et par måneder eller 3.
Derfor har jeg selvfølgelig i baghovedet, at det altså lynhurtigt kan gå den forkerte vej - men det tror jeg, at jeg vil lade lagre sig sammen med alle de øvrige erfaringer og sige....

at jeg nu vil bruge
erfaringerne fra
et lang liv med overvægt
slankekure og livsstilsændringer
til noget positivt
nemlig at fastholde fokus
på min længste slankekur nogensinde 
som i bund og grund bliver en livsstilsændring af format 😇😍

Man kan kalde et vægttabs-forløb slankekur eller livsstilsændring, eller hvad pokker man kan komme på - men der er en sandhed, hvad man så end kalder det, og det er, at man skal tabe sig og....

MAN TABER SIG JO UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER 
VED AT FORTSÆTTE MED AT KOMME DET SAMME I MUNDEN
SOM MAN GJORDE, DA MAN TOG EN MASSE KILO PÅ !!!!!

Altså noget er anderledes nu
Jeg spiser stort set ikke slik mere, med undtagelse af polo, når jeg kører bil og mørk chokolade 70%, når "den søde tand" brokker sig tilpas meget. 
Kage er langt fra hver uge - IS ER ET SVAGT PUNKT - så jeg siger stort set altid NEJ TAK - jeg har fået en sodavandsis på vores ferie og nogle enkelt gange en skefuld, når jeg har været ude og der har været dessert.

Jeg spiser stort set ikke hvidt brød - Jeg vælger fuldkorn og spiser mere rugbrød.

Kød spiser jeg i stort set alle afskygninger, men i moderate mængder.

Og så spiser jeg masser af grøntsager og frugt, det jeg ikke spiser af disse to kategorier, er ting, jeg ikke kan li' eller tåle 😏

Jeg er ikke "hellig"  - jeg spiser stadig fuldfed mayonaise, sovs, 10% græsk yoghurt og 9% cremefraiche og nok meget mere, som nogen mener, man ikke bør indtage, hvis man vil tabe sig.
Jeg spiser, hvad der serveres, når jeg er ude, og jeg går også med familien på div. burgerbarer, cafeer osv.  - men jeg tror, at det jeg overlever på er
Jeg har lært at tænke STOP
og sige NEJ TAK
og nyde en god kop kaffe 😋

At være "UDFORDRET"er vist tidens trend 
Jeg synes faktisk ikke det har været særlig svært indtil videre, men jeg bliver "udfordret" ind imellem - men jeg vil bare sige, vægttabet er de udfordringer værd 😍
Jeg har stadig til gode at bruge motion, som et middel i slankekuren - her bliver jeg konstant "udfordret" - og ja det er selvforskyldt, det er skavanker  opstået af at byde kroppen den store overvægt i så mange år.
Jeg er begyndt at træne GLAD (træning målrettet slidgigt) hos fysioterapeuten, det hjælper helt sikkert, men bedst som der kommer styr på det ene, så er der overbelastning et andet sted, men det bliver bedre end det har været - jeg er helt sikkert lettere til bens end jeg har været og...
jeg har altså indtil videre tabt mig 23 kg 
på kostændring ene og alene 😇

Det er slankekur og det er livsstil 


torsdag den 13. september 2018

Miniferie/familiebesøg sammen med min mor og alligevel vægttab

Jeg har været ude at føjte med min mor - det har været rigtig hyggeligt 😍

Gemalen skulle på "pensionist-kursus" på Sjælland i 3 dage, han skulle selv transportere sig derover, så det kunne jeg jo ligeså godt udnytte og tage med. 😀
Jeg spurgte min mor, om hun vil med, for vi har familie i Roskilde, som vi så kunne besøge.
Min mor er ikke vild med at komme langt hjemmefra og sove ude, så jeg troede, hun skulle overtales, men det er længe siden, hun har besøgt familien i Roskilde, så det vil hun nu gerne.

Jeg havde fundet en Bed&Breakfast i Roskilde, hvor vi overnattede - det var næsten som en lille lejlighed




der var eget badeværelse 
i forbindelse med værelset,
hvilket var grunden til jeg valgte 
denne bed&breakfast

Der var ikke morgenmad på stedet, 
men der var kaffe og kaffemaskine 
og service på værelset 
og en bager i gå afstand - ja tænk engang 
JEG GIK TIL BAGEREN 😇😏

Jeg blev udfordret på mine parkerings- og bakke-evner på stedet, men det gik, for det var en rigtig venlig og hjælpsom vært, der guidede mig på plads, ja selv sent om aftenen- ja han bar endda vores kufferter ned af trapperne til værelset, som lå i kælderetagen.
Der kan vi sagtens overnatte igen en anden gang 😀

Min mor og mig hyggede os
Det er godt nok mange år siden, jeg har sovet sammen med min mor - hun er vant til at sove alene, så det var jo spændende, hvordan det vil gå, men det gik rigtig fint.
Det var dejlig med et par dage sammen, hvor vi ikke skulle andet end at hygge os.

Vi var på familiebesøg hos min moster - sådan lige for at jer, der ikke ved det, så er min moster et år yngre end mig og hun har yngre børn end mine, og vi har jævnalderende børnebørn 😊
Så jeg har en kusine, der nærmer sig de 30 år, hun bor for tiden hjemme hos min moster med sine to piger - så dem fik vi også nogle hyggelige timer med.
Og så har jeg en fætter, der blev 26 år, mens vi var derovre. Han er ungkarl, og min mor skulle for første gang se hans dejlige lejlighed - det må siges, at den unge mand ved, hvordan det skal være 😊

Vi har fået serveret lækker mad, ja jeg vil sent glemme den indbagte kalvemørbrad vi fik til fætterens fødselsdag, slankemad var det just ikke, men vildt lækkert, så jeg sprang over desserten, som uden tvivl var en lækker lagkage 😘
Men det var sandelig ikke den eneste udfordring min slankekur blev udsat for i disse dage 😮

Første dag var vi på cafe og spise sandwich til frokost,
Eftermiddagskaffe og dejlig aftensmaden hos min moster,
 Næste dag var der lækker frokost hos min moster 
og altså fødselsdags-middag til aften.

Igår kørte vi så hjem igen, 
 fornuften fik heldigvis overtaget igen 
og jeg valgt at spise en god salat til frokost 😇

Til aften var vi hjemme og jeg spiste en rugbrød med hamburgerryg og mager ost 😏

Mærkværdigvis så er det gået godt - vægten var faldet i dag 😇😊😍
Nu er jeg nede, hvor jeg var, da jeg fik nedsat den vanddrivende medicin - det har så også lige været en måned uden vægttab - en prøvelse af de store 😬

Kaffe - det er en dejlig ting 😀





tirsdag den 11. september 2018

Bio, mad, hækleri -der sker lidt af hvert

Travle dage har der været for den hjemmegående 😀

Ja det passerer sig også, at jeg får flere aftaler på en dag og natten med - sønnike og svigerdatteren er løbet ind i nattearbejde begge to på samme tid, så farmor har sovet hos Laura et par nætter.

Nana vil gerne gå til noget diskodans eller hvad det nu hedder, det er i Hobro og begynder før datteren får fri så det er mormors job at køre med Nana.

Når så det falder ind samme dag/nat med et møde i partiet og en tid hos frisøren - ja så er min kalder fyldt for den dag 😀

Jeg har haft travlt med at hækle karklude til en værtindegave

Forskellige mønstre og farver giver noget variation i hækleriet 😉

Og jeg har været i bio med alle tre børnebørn - vi så forpremiere på Iqbal og den indiske juvel 


måske lige spændende  nok for Emil på 6 år 😏

Bagefter skulle vi i Ikea - hvor vi skulle spise kødboller - og det gjorde Emil og hans mor, men de unge "damer" spiser sandelig lidt bedre end det - de vil ha' rødt kød - 

så de spiste entrecote 😀
Jeg spiste laks med kål og fennikel 


Nå ja og hvordan går det så med slankekuren - jo det hjalp lidt at "brokke" mig i sidste indlæg, det går ikke stærkt og jeg er stadig ikke helt nede, hvor vægten var før jeg kom af med noget vandrivende  medicin, men det går nedad 😇

Den har stået på hurtig mad, de dage hvor jeg har haft travlt

Min svigermor kaldte denne ret for maskeret blomkål
hun brugte mayonnaise til maskering,
her bruges græsk yoghurt eller creme fraiche med krydderurter 
"Tøm grøntsagsskuffen"
med et kyllingebryst og
resten af den græske yoghurt
GLAD det hjælper
jeg går en smule mere 
end jeg har gjort,
men det kan stadig ikke just kaldes motion,
😊

onsdag den 5. september 2018

Lidt filosofi over livet og "Boller i karry med skjult grønt"

Dagen i dag - vejret er smukt, men solen går vist ikke 100% igennem skyerne - mit humør går heller ikke lige på 100% fra morgenstunden af - der er vist blevet noget længere mellem de dage det sker, og derfor mærkes de mere tydeligt, når de er der.

Jeg er hverken deprimeret, sur eller gal - nææ det er bare lidt som en dyne er trukket ned over hovedet, øjnene ikke rigtig vil vågne op og energien banker ikke lige på - og jeg ved udmærket hvorfor.

Vægten vil ikke som jeg vil - det begynder at irritere mig ret så meget 😠

Der er fokus på demens i denne uge og jeg bliver ked af det på vegne af dem, der bliver ramt 😢
Jeg mindes min svigermor og de svære dage med hendes demens, glemmer lidt de gode og sjove dage, for de var der også 😕😏
Jeg læste om musik og demens og kom til at tænke på min mormors sidste dage, som bestemt ikke var gode - og dagen hun døde, hvor musikterapeuten kom forbi og gav min mormor roen til at sove ind - min mor og min søster oplevede det, og det var en god oplevelse 💕

Vi skal huske alt det gode og vi skal lære af det hele - vi skal ikke lade de dårlige tanker overdøve de gode - vi skal leve livet og glædes over det.

Midt i alt min filosofi lukker jeg op for facebook og der dukker et "minde" op og så mærker jeg glæden få overtaget 😍
Skønne Emil 3 år gammel
havde fået nyt regntøj 😀


Så nu skal jeg have gang i dagen og det den byder på af gode ting og sager 😀

Jeg skal afsted til GLAD-træning, jeg kan ikke huske, hvad forkortelsen præcis står for, men det er træning for slidgigt 😏

Aftensmaden er nem - for der er rester fra igår
"boller i karry" 
Farsen til bollerne er lavet af skinkefars 4-7% tilsat finthakket forårsløg og semidried tomater, stødt spidskommen, koriander, salt og peber, lidt havregryn, 1 æg og en lille sjat vand.
Karrysaucen (med de skjulte grøntsager) -
2 gulerødder, et stykke porre (jeg havde en kæmpe stor, og stykket svarer vist til en lille porre), 1 æble og en halv peberfrugt blev skåret i småstykker.
Det hele blev svitset i en lille smule becel tilsat karry (i den mængde man kan li').
Der tilsættes vand, lige så det dækker grøntsagerne og så koger det til det er mørt.
Stavblenderen sættes i og det bliver nærmest flydende.
Jeg tilsatte 1 flaske cremefine 7% og lidt kogevand fra kødbollerne og jævnede med en smule maizena og smagte til med en anelse sukker.
Næste gang vil jeg bruge en større mængde grøntsager og mindre væde, det kan saucen sagtens bære.

Tilbehøret er ris og en salat - salaten er palmekål, blomkål og blåbær, som dressing brugte jeg en købt balcamicodressing.

Det er faktisk længe siden, vi har fået boller i karry - mens børnebørnene boede her fik vi det tit - det kan laves i mange udgaver afhængig af hvor stærk det skal være og hvilke grøntsager man gerne vil ha' dertil.

Opvaskeren er tømt
vasketøjet skal lægges væk
drivhuset besøges,
tomater og peberfrugt er røde,
en kop kaffe skal nydes
og så skal der ydes
GLAD - bliver der tid til 😀

tirsdag den 4. september 2018

Æblehøst, fyldt peberfrugt og lige ud af grusvejen

"I går høstede sønnike alle sine æbler -og hold da nu op,det var da imponerende, hvad hans lille æbletræ kunne levere -" 

Ja det begyndte jeg at skrive i lørdags, men Rom blev ikke bygget på en dag, og mine computerproblemer blev heller ikke alle sammen overstået sådan lige i et hug - men nu er det så onsdag og nu virker, "skidtet" igen af ganske uransalige årsager, så det bliver spændende om det fortsætter, men det skal det og ellers har jeg heldigvis købt mig til ekspert-hjælp 😏

Her er så høsten fra sønnikes lille æbletræ, 
så der skal skrælles og fryses i den kommende tid

Flotte er langt største delen af dem
og jeg tænker også, at de kan spises rå
Kage kan de også bruges til
og man kan også bage kage af æblerne, 
selv om man er på slankekur 😉
Denne bagte jeg i går til Nørkleklubben, som jeg deltager i - den var de glade for, og jo jeg smagte også selv - og jeg er glad for, at jeg undlod en tredjedel af den mængde sukker, der stod i opskriften.

Vi har mange peberfrugter i drivhuset og langt om længe er de blevet røde - så den anden dag lavede jeg 
fyldte peberfrugter
Fyldet i peberfrugten er lige som til kødsauce, bare med mindre væde - det er hakket oksekød tilsat et stort løg og 1 stort fed hvidløg, en dåse (ja det er jo kartoner nu) hakket tomater og et lille bæger hytteost og krydret med paprika, salt og peber. 
Peberfrugten skæres igennem på langs, lægges på en bageplade med bagepapir og fyldes med kødsaucen og så drysses der med lidt parmesan, hvis man er til det - i ovnen på ca 200 gr i en halv times tid.
Jeg lavede kødsaucen af 500 gr 4-7% oksefars og der var nok til 8 halve peberfrugter.

Det grønne tilbehør på billedet, ja det er lynstegte palmekål med champignon og hvidløg og et drys blåbær - en kombination af flere forskellige opskrifter og det jeg havde i køleskabet 😀

Det er faktisk første gang jeg bruger palmekål.
Jeg var med datteren til økologisk høstmarked i lørdags på Falslevgaard, hvor jeg købte et bundt.
Jeg har så googlet og kigget i div. kogebøger for et få ideer til at bruge det.
Jeg kan se, at det skal kan bruges noget kun i samme stil som grønkål altså både frisk og tilberedt.
Det jeg lavede smagte ganske godt, men jeg vil lige så gerne have lynstegte grønkål, men jeg tænker, at jeg måske hellere vil have palmekålen rå fremfor grønkålen, men det skal jo komme an på en prøve  inden så længe 😊

Nå ja så er der jo lige den her
"lige ud af grusvejen"

I fredags tog jeg mig sammen og gik en lille tur, den var ikke lang, men den første så længe tilbage, at jeg slet ikke vil snakke om det.
Jeg gik uden stave og for dem, der ikke kender vores vej, vil jeg bare sige at bakken altså er mere stejl end den syner på dette billede - jeg gik ned til bunden og op igen -det gik fint og jeg var klar til at der nu skulle øges længde for hver dag -
men goddaw min gamle hat - 
jeg skal simpelthen ikke tro, at jeg er noget som helst, for så skal min krop nok fortælle, at den også vil bestemme 😡
Så nu har jeg siden humpet rundt med et rigtig træls højre knæ - det har ellers ikke brokket sig før - det er det venstre, der er slidgigt i, og som er grunden til jeg går til træning hos fysioterapeuten - nå men jeg var til hold-træning igår for første gang (det har hidtil været individuel træning), og fyssen mener, jeg skal give knæet en chance i de kommende uger, for hun tænker, at det er en overbelastning, fordi jeg har aflastet det venstre knæ, og så vil det nok blive bedre, når jeg får mere styr på det - det håber jeg - knæet har det i alle tilfælde bedre i dag end igår -
og nu skal det stå sin prøve,
om det mon kan holde, 
mens jeg æbler i kilovis skal skrælle 😏