Søg i denne blog

fredag den 21. september 2018

En uge, der har budt på nyt tøj, teater, børnebørn og meget mere

Ja meget af min tid går jo med at tænke i mad og slankekur - men der sker heldigvis også mange andre ting 😀
Når man er hjemmegående, så har man jo al sin tid til egen rådighed - tror man måske 😏
Ja, det har man jo reelt, men alle de ting man gerne vil, bestemmer man jo ikke selv tidspunktet på - så nogen gange kan man gå og tænke, at man da vist er ved at gå i stå - fordi der ikke sker ret meget - andre gange, som det altså er for mig lige for tiden, så er der bare alverdens ting på en og samme tid. Ja jeg er jo min egen chef og bestemmer selv, så det handler altså bare lige om at prioritere og lære at sige NEJ til noget, selv om om man gerne vil det -for man kan jo ikke være to steder på samme tid, selv om jeg altså nogen gange gerne vil kunne det 😖

Denne uge har været fyldt med hækle- og nørkleaftner, GLAD-træning, børnepasning og
tøj-indkøb 
Det var virkelig af nødvendighed,
jeg havde stort set ikke noget, jeg kunne passe længere,
det er FOR STORT 😘
Jeg fik 3 bluser og to par bukser,
billigere tøj, end jeg "plejer" at købe,
men forhåbentlig udmærket,
det er i alle tilfælde ikke polyester 😏
Jeg tror jo på, 
at jeg SKAL have en mindre størrelse igen
næste efterår 😇😀

Så fik gemalen lige et dårligt øje midt i det hele, så  jeg måtte agere chauffør til øjenlægen, det var heldigvis ikke noget helt slemt, så vi håber, det går over af sig selv, som øjenlægen sagde.

Jeg har også været en tur i teateret og se
Jeg skulle med datteren - hun havde købt billetter gennem et arrangement på hendes arbejde, men hun blev desværre syg og måtte give sin billet væk - heldigvis kunne svigerinden træde til, selv om det var med kort varsel.
Det var en udmærket musical og vi fik en hyggelig tur ud af det 😊

Imorgen står den så lige på socialdemokratiets kongres  i Aalborg Hallen - i år som tilhører sammen med en fra bestyrelsen - det skal vi nok for en god dag ud af 😊

Igår kørte jeg Nana til dans, ja det gør jeg gerne om torsdagen - vi skulle så samle Laura op på tilbageturen, for hun skulle overnatte her.
Nana fik lov (af sin mor) at komme med herhjem og spise - så vi to gamle lyttede til en go' gang tøse-snak over aftensmaden - de er lidt mere åbenmundede, når deres mødre ikke er med og de vil også gerne dupere hinanden lidt 😂
Nå men de skulle jo også gerne have en livret, når der nu skulle hygges - og de par piger er, som jeg vist før har skrevet om, vilde med rødt kød, og jeg havde nogle pebersteaks i fryseren - så de blev hevet op og serveret med ovnstegte kartoffelbåde og ketchup til pigerne
 - vi to gamle hoveder fik også lidt ovnbagte rodfrugter, salat og en porrecreme til vores bøf - ja det måtte pigerne da også gerne få, men de måtte også blive fri og det var de gerne, de kunne fint spise sig mætte i kødet, som helt bestemt også var rigtig godt - de var med i en pakke kød, jeg for efterhånden et stykke tid siden bød på på facebook ved slagter Carlsen i Støvring - det kan jeg godt anbefale at gøre 😊
Porrecremen
Jeg ledte efter tilbehør til peberbøf på netter og fandt så opskriften her - jeg havde ingen creme fraiche, så jeg rørte noget Philidelphia light med urter i - det smagte rigtig godt til de stegte kartofler og rodfrugter.

Selv om der stormer - 
så siger jeg 














Ingen kommentarer:

Send en kommentar