Søg i denne blog

torsdag den 5. januar 2012

Fisk og sommerferie

I går, da jeg havde været ved fodterapeuten, kom jeg lige forbi, hvor fiskebilen holder om onsdagen - det var heldigt, for ellers havde jeg glemt det.
Fiskemanden havde rødspættefiletter på tilbud, så jeg bad om 10 stk, som han kom på vægten, og jeg så såmænd både vægt og pris - da han er ved at pakke dem ind, tager han to filetter mere og lægger i med en bemærkning om, at de var så små, at han ikke kunne være bekendt at tage penge for dem - jamen jeg tog da gerne imod og sagde pænt tak.
I dag skulle vi så have fisk og tænk, alle filetterne var bare fine, så jeg kunne ikke se, hvilke af dem, der var de små - de blev vendt i æg og rugmel, stegt på panden og spist med kogte kartofler, gulerødder og hvid sovs - ikke just i den kaloriefattige-ende, men gemalen's foretrukne fiskeret (han er ikke særlig vild med fisk, men spiser det, når jeg servere det).
Jeg ved altså ikke, hvornår jeg lærer at tage billeder af maden - når jeg står ved gryderne, glemmer jeg alt om det.
Ellers en stille og rolig dag, et besøg hos fysioterapeuten og lidt sommerferie-snak.
Gemalen skal indlevere sine ønsker om ferie i slutningen af denne måned. Vi kan ikke helt beslutte os, for vi vil være hjemme, når næste barnebarn melder sin ankomst i slutningen af juni og jeg kender også mig selv godt nok til, at jeg også gerne vil være hjemme de første uger efter barnet er kommet, både for at kunne følge med i den lille nye og række en hjælpende hånd. Sååå det bliver nok først i august, vi gerne vil holde sommerferie. Hvor det så skal være henne, står hen i det uvisse - Italien trækker, men nu må vi se, der er længe til endnu.