Søg i denne blog

torsdag den 6. december 2012

Lidt julehalløj

Uha da da- jeg tabte mit kamera på klinkegulvet, og det var ikke godt -  linsen vil ikke køre ind og billedet på skærmen forsvandt igen med det samme :-(
Men så fik gemalen det i hånden, og efter lidt kukkeluren kunne han se, hvor der var noget slået skævt, og ja, det kunne jo ikke blive værre end det var, så han tog lige ved det, og vupti så var det på plads, kamerat lød normal igen, der var billede på skærmen og jeg kunne tage dette billede
Jeg havde sagt til min mor, at jeg gerne vil koge blåbærmarmelade til hende, og så tænkte jeg, at hun kunne da lige så godt få et "fint" glas, så der blev hæklet et låg med hjerter på, mens jeg tog afsked med "de desperate hus-fruer" i aftes.

Når nu jeg var igang med at tage billeder, så snuppede jeg lige et af min amaryllis, som jeg har plantet i et højt patentglas med en masse pyntebark, kommet rødt "grus" og små kugler ved, en lille troldegren og måske den får en rød sløjfe, når jeg får fundet mine bånd frem.

Jeg er bagud med julepyntning, så der er lidt småtravlt her for tiden.