Søg i denne blog

torsdag den 11. april 2019

Grøntsagslasagne

Igår skulle Laura passes her - hun er blevet en stor pige på 12 år, så der er ikke meget arbejde i at passe hende 😍
Jeg vil gerne serverer mad for Laura, som hun kan li' - hun er lidt kræsen, så jeg bliver nogen gange lidt udfordret, men det er jo ingen skade til 😉
Igår vil Laura gerne have Knorr lasagne til aften og det skulle hun selvfølgelig have, men det er altså ikke lige min hof-ret, så jeg lavede to udgaver  - min blev en

Grøntsagslasagne med ost
Jeg gjorde følgende :
1 aubergine og 1 squash blev skåret i tynde skiver på langs, de blev penslet med olie og stegt på panden.
200 gr brune champignon
2 rødløg
3 store stængler fintsnittet blegselleri 
blev svitset på panden i nævnte rækkefølge, og så blev der tilsat 
1 ds hakkede tomater og 
200 gr hytteost 4,5%
blev rørt ud i grøntsagerne sammen med ca 1,5 - 2 dl vand til det havde en " kødsovs-konsistens" 
og så smagt jeg til med salt, peber og tørret oregano.
Jeg penslede et fad med olie og kom lidt grøntsagsblanding i bunden, derefter kom der 2,5 fuldkorns lasagneplader på (det passede i mit fad), lidt mere grøntsagsblanding og så et lag auberginerskiver, 2,5 lasagneplader, grøntsagsblanding og squashskiver og til sidst kom der revet ost på.
Jeg brugte i alt 90 gr fuldkorns lasagneplader.

I ovnen på 200 gr i ca 30 min. 

Det smagte godt - der kan blive 6 portioner på ca 400 gr pr stk og der er i følge min tastning på Lifesum ca 310 kcal pr portion.

Jeg fik ca 100 gr råkost af forskellig farvede gulerødder, 1 gul bede og et stykke kinaradise, det blev vendt i lidt vinaigrette og drysset med ristede solsikkekerner - alt i alt fik jeg ca 400 kcal. og så var jeg godt mæt.

Det kan såmænd sagtens blive mere fedtfattig ved at skifte osten ud og ligeså tage en mere mager hytteost - det er en smagssag - jeg er egentlig slet ikke til hytteost, men har fundet ud af, jeg godt kan spise det i sådanne retter, men det skal være den fede udgave ellers bliver den for tør og grynet for mig - det er konsistensen, jeg ikke kan med.

Jeg manglede ikke kødet - men man kan sagtens lave den med kød, jeg har tidligere lavet en lignenede lagsagne med kød i - ja man kan fint udvikle sin helt egen favorit lasagne, man skal bare huske, der skal være væde nok i, så lasagnepladerne har noget at suge af, men man kan selvfølgelig også undlade lasagnepladerne helt 😊

VELBEKOMME