Søg i denne blog

Viser opslag med etiketten sødkartoffel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sødkartoffel. Vis alle opslag

mandag den 20. januar 2020

Jeg har leget med Greeni, grønne vafler, pastinakchips og div. salater

Jeg havde ønsket mig denne bog i fødselsdagsgave og fik den - den er til stor inspiration - jeg må jo stadig erkende, at jeg ikke er særlig god til at følge en opskrift til punkt og prikke, men jeg lader mig inspirere - og i denne bog er der mange skønne billeder og fortællinger om folk, der på den ene eller anden måde arbejder med grøntsager - jeg er bare glad for bogen 😊
 Jeg har prøvet noget nyt for mig
 - efter en opskrift i bogen, nemlig en 
GREENI
Jeg har aldrig været glad for smoothies eller lignende, men det her gik faktisk ret godt, det er lavet på frossen grønkål, broccoli og frisk mango, i opskriften bruges der mandelmælk, men det var jeg for nærig til at købe, da jeg opdagede, at Fakta havde soya- og havremælk på tilbud -  så jeg brugte havremælk, hvilket jeg tidligere kun har prøvet i en kop kaffe - næste gang skal der prøves med soyamælk, som jeg endnu ingen anelse har om smagen af, men det har færre kcal end havremælk har.
Det er et fint mellemmåltid.

Jeg fik et nyt vaffeljern i julegave og har prøvet at lave
havregryn/spinatvafler 
Jeg spiste en til morgenmad 
med et drys revet ost
og jeg prøvede en kold spinatvaffel med friskost 
til eftermiddagskaffen, den var også ret god.

Jeg har også haft gang i salater igen
En gulerodssalt med edamamebønner og mangofrugt
og et drys solsikkekerner ristet i tamari
 
Vi fik det til boller i karry, og da jeg gerne vil spise karrysovs 
undlod jeg vinaigrette til salaten.

Tomatsuppe kogt med 
grøntsager og røde linser, 
tilsat kidneybeans, fintsnittet bladselleri,
porreringe og rejer

Den her salat er lavet på rester fra grøntsagsskuffen 
Jeg synes godt nok, det var en sjov sammenblanding, 
men den blev ret god.
Det er en lille sødkartoffel, 10 rosenkål i kvarter, 
1/2 fennikel og det halve af en meget stor porre i tyndestrimler,
bulgur, en lille rest ristede solsikkekerner
og så en vinaigrette af 
1 stor spsk honning og 
1,25 dl olivenolie.

Rødkålssalat med hindbær og honningglaseret valnødder 
det fik vi til flæskesteg, da sønnike, svigerdatteren, ældste barnebarnet og min mor 
ret impulsiv blev inviteret på flæskesteg
Først svitset rødkålen på panden i lidt olivenolie
og de får et drys salt
og afkøles så lidt
Så vendes der lidt af vinaigretten,
beskrevet under ovenstående salat,
i sammen med 100 gr hindbær,
(hindbær anbefales det at varmebehandle)
Det trækker et par timer
og fik lidt mere vinaigrette
Og blev pyntet med lidt flere hindbær og de
honningglaserede valnødder

Pastinak chips 
Da vi havde venner til aftensmad
prøvede jeg at lave pastinakchips med 
persille, en opskrift fra Sæson.dk
De smagte fantastisk da de var varme,
der står i opskriften, de skal opbevares
i en lufttæt beholder, men jeg begik 
den dumhed at lade dem stå
 uden låg på, så de blev bløde,
men smagte stadig dejlig.
Vi spiste dem sammen med ovnbagte rødbeder til ølbraiseret svinekæber 
(jeg glemte at tage billeder af hele retten)

Jeg bagte squashboller 
og det var så lige en dag, hvor der var mulighed for
at invitere svogerne og svigerinden på eftermiddagskaffe 
Ja, det var lige så impulsivt, 
som da sønnike med flere blev inviteret til aftensmad, 
og det viser vist bare, at jeg igen er ved at få noget mere energi 😏


Og så skal indlægget da lige sluttes af med 
et billede af vores håbefulde yngste barnebarn, Emil på 7 år,
han drømmer om at blive professionel fodboldspiller 😊
Jeg må med skam erkende, at jeg for første gang
 var ude at se ham spille kamp igår,
og mormor her, hun har ikke en dyt forstand på fodbold, 
men hun var skisme imponeret - som han selv siger, 
så kan han "tyre en bold i målet"😍

Der er da vist ikke noget at sige til, 
at jeg ikke fik skrevet på bloggen i den forgangne uge ,
som helt generelt har været en god uge 😊










tirsdag den 7. januar 2020

Skærissing med fennikelsalat og perlespeltsalat og en indkøbstur uden huskeseddel

Mandag er der ofte fisk på menuen her, for der kommer fiskemanden til byen 😊
Han kommer kl. 15 - 17, og det betyder selvfølgelig, at jeg også handler på det tidspunkt - og det er der godt nok mange mennesker, der gør i vores lille by, men det er jo bare godt, når handlen bliver lagt lokalt (jeg er ikke selv for go' til at handle lokalt).

Nå men jeg fik hele skærissing ved fiskemanden, jeg har ellers kun fået dem som fileter.
Jeg skulle så lige hente mælk og leverpostej i Fakta - men hold nu op, det var så lige min gode dag at komme derind - jeg blev nødt til at købe en pose (uha det var lige før jeg undskyldte for det, for det gør jeg meget sjældent mere).
Jeg faldt nemlig over et fint hokkaido, det måtte jeg skynde mig at købe, for sidst var det bare nogle sølle små nogen, og i Rema og Bilka havde de ingen, så det er muligvis ved at tynde ud i dem - og så var der de fineste økologiske fennikel, og jeg synes bare, fennikel passer så godt med fisk, så der måtte en i kurven, nå ja de havde også store mango til 10 kr, jamen sådan en måtte jeg også ha' -  jeg er vild med mango i tiden, jeg har fundet ud af at få dem modnet godt ved at ligge dem i frugtskålen - og når nu jeg var igang, så kom der lige nogle pærer i kurven, for dem havde jeg manglet til en salat forleden - og så var der portobellosvampe, som jeg havde i hovedet, at jeg skulle bruge sammen med nogle rosenkål og sød kartoffel, så ned  kurven med dem og så væk fra grøntafdelingen  😘
Så kom jeg forbi kødet, og der var hakket kalv&flæsk. 4-7% på bud, så der røg lige et par bakker ned i kurven - ja den var jo næsten fyldt nu og jeg manglede stadig mælken og leverpostejen 😳
Nå men jeg fik plads til leverpostejen og de 3 l økologisk letmælk (som vores Fakta har  til 7 kr./l),  og et ugeblad kunne der da ogå lige klemmes ned langs kanten.
Selv om jeg altså måtte købe en pose og dermed være en "miljø-gris", bare fordi jeg ikke havde taget en indkøbsvogn med ind - det gør jeg ellers langt de fleste gange, og så kører jeg ud til bilen og kommer varerne i en kasse, vi har til at stå i bagagerummet 😇 - så synes jeg, det var en god impulsiv handle for 200 kr..😊

Her kommer så min aftensmenu
Jeg havde rester til gemalen - for han er altså ikke vild med fisk og så er det for dyrt at tvinge dem i ham 😏
Sød kartoffel, rosenkål, champignon og perlespelt
Som sagt havde jeg tænkt i noget med rosenkål, sød kartoffel og champignon - kartoflerne blev skåret i skiver (de var ikke så store, så det blev sådanne pæne "mønter"), de kom på panden med lidt olie, og da de var ved at være møre, kom de halverede rosenkål også på panden - og da det kom af, kom portobelloerne, der var skåret i skiver, på panden.
Jeg havde kogt perlespelt, som grøntsagerne blev lagt ovenpå.
Det er en ret, der mætter godt og kan bruges til stort set alt kød efter min mening - den var ikke helt fantastisk sammen med den dampede fisk, men den gav tyngde til den fine fisk og fennikelsalaten.

Fennikelsalat 
Fennikelen blev snittet fint, gulerødder blev revet, det kom i en skål og ovenpå lidt spinatpesto og cashewnødder, og til sidst et drys tørret palmekål, der pyntede på retten - en dejlig mild salat.
Det smagte godt, men en anden gang vil jeg tilsætte ristede rosenkål og perlespelt til fennikelsalaten - og bruge valnødder i stedet for cashewnødder 


Dampet skærissing
Jeg havde købt 2 store fine hele skærissinger, som blev dampet i ovnen.
Jeg har hørt en kok sige, at man skal koge en lage førend den hældes på, så det gjorde jeg, jeg brugte:
2 dl vand
1/2 dl hvidvindseddike
1/2 citron, som jeg skrællede skal og det hvide af og brugte selve citronkødet
en stor top porrer blev skåret i skiver
peberkorn, salt, laurbærblade og en tot persille

Da det var kogt op og duftede dejlig, kom det på fiskene i et fad med staniol over, og det kom i ovnen på 200 gr i 25 minutter, fisken faldt lidt nemt fra hinanden, så de kunne godt have nøjes med 20 minutter - Det smagte rigtig godt.
Og så fik jeg denne dejlige portion mad for 332 kcal.
Som det ses på billedet, så var der den skønneste rogn i fisken.


torsdag den 5. september 2019

Sød kartoffel curry - belugalinser, rød karrypasta mm. og kyllingedeller

Åh ja - man skal ikke altid bare følge en opskrift til punkt og prikke - det kan være klogt lige at overveje, om det nu også kan passe det hele 😏

Noget med belugalinser
Den anden dag havde jeg en lille skål kogte belugalinser, som var udgangspunkt for dagens middag.
Jeg gik på nettet og søgte på opskrifter med belugalinser og finder en  sød kartoffel curry på Arla.
Den passede perfekt, for der skulle sød kartoffel og aubergine i og begge dele var i grøntskuffen - jeg havde faktisk alle ingredienser, fløde blev bare byttet ud med cremefine7%.

I opskriften står der, at der skal 2 spsk rød karrypasta i - øhh det synes jeg lød lidt vildt, så jeg tog 2 tsk  og det var jeg godt nok rigtig glad for, for vores smagsløg kunne altså nemt have nøjes med 1 tsk 😮
Det skal nok også lige tilføjes, at der står "stærk" på det glas rød karrypasta, jeg har 😗

Men borset fra det var stærkt, så var det altså spiseligt og en nem og dejlig ret - vi fik kyllingedeller dertil.

Portionen lå lige i den tunge ende for mig rent kaloriemæssigt,
men det kan reguleres ved at undlade ris, spise 
en "delle" mindre eller helt undlade kødet.

Kyllingedeller
500 gr hakket kylling 3-7%
1 æg
2 finthakket forårsløg
1/2 lille grøn peberfrugt
1 stor revet gulerod
1 håndfuld persille hakket
30 gr semidried tomater (kan sagtens bruges flere)
50 gr havregryn
25 gr fuldkornshvedemel
salt og peber

Det hele røres sammen - jeg rører altid salt i først af hensyn til konsistens og så kommer jeg æg i og derefter resten. 
Jeg synes kyllingekødet er meget blødt, det kan godt tåle mere havregryn/mel, men det vil jeg ikke have, så jeg rører det i god tid og lader det stå i køleskabet, til det skal bruges.


Slankekuren
Det kører bare ikke, som det skal 😒
Min vægt ryger op og ned med 1 helt kilo - altså bedst som jeg tror, jeg har tabt 1 kg, så er den status quo igen dagen efter - kort sagt jeg tager i det mindste ikke på 😏
Jeg har styr på kosten - det har knebet med motionen og så er der lige det her mere private - nemlig at holde gang i maven - altså der er parameterer at regulere til det bedre på - så det handler om at få rettet ind  - troen på det lykkes findes stadig 😊